Kom tæt på Tour de France

Det er med god grund manges store drøm at komme helt tæt på Tour de France, der er en af verdens største sportsbegivenheder med millioner af mennesker på gader og stræder. Især de populære bjergetaper som Mont Ventoux og Alpe d’Huez tiltrækker mange. Hvis man kører i autocamper, kan man holde ude på ruten og have seng, mad og drikkevarer lige ved hånden. Med telt og campingvogn er det lidt mere besværligt, men ikke umuligt. Med fornuftig planlægning og tålmodighed venter en uforglemmelig oplevelse.

Festivaler, markeder og messer

De store musikfestivaler i både Danmark og udlandet går ofte hånd i hånd med camping, og hvorfor ikke bo i eget telt, egen campingvogn eller egen autocamper i stedet for et dyrt hotel? Campingpladsen på f.eks. Langelandsfestivalen har plads til ca. 1.500 campingvogne og telte, mens Roskilde Dyreskue har 945 enheder. Fordelen ved at bo i eget telt eller egen vogn tæt på både markeder og koncerterer er også, at man lige kan smutte hjem og få et bad, en lille lur eller en bid mad, hvilket også er en kæmpe fordel, hvis man har børn med.

Den store årlige camping- og rejsemesse “Ferie for Alle” i Herning tiltrækker ligeledes en masse campister, selvom det er i februar måned, hvor mange måske ikke lige drømmer om camping. Ikke desto mindre kommer flere end 700 enheder på en enkelt weekend – nogle sågar i telt og teltvogn.

Besøg familie og venner

Når man nu alligevel har et telt, en campingvogn eller en autocamper, hvorfor så ikke bruge den, når man er på besøg hos venner og familie? Sengene er jo redt, og telt kan man som regel sætte op i haven. Et helt nyt koncept a la Airbnb, hvor private deler hjem, er opstået, hvor gæstfrie hus- og haveejere stiller deres have til rådighed for tilrejsende teltfolk.

Tæt på attraktioner

Flere og flere store attraktioner tilbyder muligheden for at holde “lige uden for døren”, hvis man ikke synes, man kan nå det hele inden for åbningstiden på en enkelt dag, så kan man bo lige uden for døren og dermed have direkte tilgang til oplevelserne uden at stresse. Disse overnatningssteder har ofte simple faciliteter som WiFi, mulighed for at hælde frisk vand på samt tømme spildevand og toilet, men koster mindre end en klassisk campingplads, hvilket det heller ikke kan sammenlignes med, fordi der ofte er asfalteret som på en hel almindelig parkeringsplads. Nogle af disse tager kun imod autocampere og ikke telt og campingvogne.

Kom tæt på naturen

Vi har ikke allemandsret i Danmark, men hvis man kører til Norge og Sverige, er det muligt at campere i den fri natur, hvilket er en kæmpe fordel, hvis man er jæger eller fisker, som kræver en masse tid og tålmodighed, hvor det kan være en stor fordel at have sin egen pakkede feriebolig lige ved hånden. Mange, som spiller golf eller surfer, kombinerer også ofte deres hobby med camping i stedet for at bo på dyre hoteller.

Af Torben Brandt

”Fattig, men sexet”, lyder en ganske rammende beskrivelse af Berlin, der på den ene side har en voldsom gæld, og på den anden side har taget sig råd til tre operabygninger og en række andre imponerende kulturinstitutioner.

De lokale berlinere kan glæde sig over, at byens økonomi så småt er i bedring, men som turist fylder det næppe meget i bevidstheden. Der er Berlin først og fremmest et slaraffenland af muligheder, uanset om man vil slentre rundt, fordybe sig i byens historie, tage for sig af de kulturelle tilbud eller nyde byens varierede gastronomi.

Og så vil man som gæst også kunne mærke, at Berlin er en by præget af højt til loftet og tolerance over for minoriteter – både seksuelle, etniske og religiøse. Eksempelvis regnes Berlin som Vesteuropas uofficielle hovedstad for homo-, bi- og transseksuelle.

Nem at komme til

Uanset om man er garvet campist eller nybegynder, er Berlin nem at komme til ad gode motorveje. Kører du over Jylland er der fra grænsen ved Padborg cirka 440 km til Berlin.

Rejser du fra det østlige Danmark, er der ca. 150 km at spare på motorvejen i Tyskland ved at tage over Rostock i stedet for Puttgarten – til gengæld er overfarten noget dyrere og cirka en time længere.

Når først du ankommer til den tyske hovedstad, vil du erfare, at Berlin er forholdsvis billig at være gæst i sammenlignet med de fleste andre vesteuropæiske hovedstæder. Som campist er der flere gode overnatningsmuligheder i udkanten af byen, hvoraf enkelte giver rabat til DCU-medlemmer. Det kan du blive klogere på, hvis du søger på DCU.dk.

Symbolet på enhed

I Berlin kan man godt få følelsen af, at byen mangler et centrum. Hovedstaden er inddelt i en række bydele, hver med sit særpræg, som man med fordel kan gå på opdagelse i lidt ad gangen.

Berlin Mitte er måske det tætteste, man kommer på et midtpunkt, og det er også her, flere af de verdensberømte attraktioner ligger.

En af dem er Brandenburger Tor, der blev symbol på enhed, frihed, genforening og Den Kolde Krigs ophør, da der i 1989 foran rullende tv-kameraer blev slået hul på den forhadte Berlinmur mellem Øst- og Vesttyskland.

Muren blev påbegyndt i august 1961 for at hindre østtyskere i at flygte til Vesttyskland og adskilte i 28 år venner og familier, der tilfældigvis boede på hver sin side af bygningsværket.

Brandenburger Tor blev bygget i perioden fra 1789-1791 og fungerede oprindeligt som en del af en bymur og toldsted for handlende. Den er særdeles velbevaret og et sted, hvor man fornemmer historiens vingesus.
 

Brandenburger Tor blev symbolet på enhed, frihed, genforening og Den Kolde Krigs ophør.

Berlins lunge

Lige vest for Brandenburger Tor ligger den grønne Tiergarten, der er for Berlin, hvad Central Park er for New York. Området fungerer med sine mange stier og små søer som byens lunge og et åndehul for de lokale, der både cykler, soler, løber, spadserer og slapper af her.

Det politiske liv udspiller sig ligeledes i dette område, eftersom den tyske Bundestag er placeret i parkens nordøstlige hjørne, mens en anden attraktion, Berlins populære Zoo, grænser op til den sydvestlige del af Tiergarten.
 

Tiergarten er et skønt sted for både lokale og turister. 

Museumsøen

Øst for Brandenburger Tor ligger den kendte boulevard, Unter Den Linden, der geografisk lå i det gamle DDR. Det ses tydeligt på dens mange imponerende bygningsværker, der blev brugt af det østtyske statsapparat.

Der er cirka to kilometers gang fra Brandenburger Tor til Alexanderplatz mod nordøst.

På vejen passeres Museumsinsel, der er omgivet af floden Spree på alle sider. Øen bugner af museer, så trænger man til at få sin viden tanket op, kan det varmt anbefales at tage hertil.

Deutsches Historisches Museum, der ligger klos op ad Museumsinsel, rummer så meget information, at man næsten ikke kan overkomme det hele på én gang, så man kan roligt udvælge de historiske perioder, man interesserer sig mest for, og bruge tid på dem.

Et af de mest interessante afsnit på museet er i min optik det, der omhandler 2. Verdenskrig. Man bliver klogere på såvel optakten til krigen som selve krigen, og det tjener museet til ære, at der ikke pyntes på tyskernes rolle i uhyrlighederne, som skildres råt for usødet og meget faktuelt.

Mit personlige favoritmuseum er dog det lille DDR-museum, der ligger helt ned til Spree-floden under Radisson-hotellet. Her må man gerne røre ved tingene og åbne såvel skuffer som skabe og ad den vej få et fremragende indblik i, hvordan livet blev levet i Østtyskland bag Jerntæppet før murens fald.
 

Spreefloden går igennem Berlin. 
 

Reserver tid

Fra Museumsinsel er der godt en kilometers gang til Alexanderplatz, der ligeledes ligger i Mitte og er et trafikalt knudepunkt, hvorfra man kan komme med U-Bahn, bus eller sporvogn i hvilken som helst retning.

Alexanderplatz er efter min mening ikke synderlig hyggelig, men det er en levende plads, der er nem at navigere efter, fordi det er her, byens 207 meter høje fjernsynstårn knejser som et let genkendeligt pejlemærke over hele byen.

Hvis man ikke vil nøjes med at nyde udsigten, ligger der i toppen af tårnet en bar og en restaurant, der drejer langsomt rundt, så man får set alle sider af byen, mens man spiser og drikker.

Tv-tårnet er en af Berlins mest populære seværdigheder, og det kan derfor anbefales at bestille tid. Flere firmaer udbyder billetter på nettet, og priserne begynder fra ca. 180 kr. pr. person for en tur i tårnet uden mad og drikke.

Er man til shopping, er Alexanderplatz hjemsted for populære forretninger som discounttøjforretningen Primark og elektronikgiganten Saturn.
 

Kunstnernes paradis

Fra Alexanderplatz og Mitte er der ikke langt til hyggelige Prenzlauer Berg, der i DDR-tiden var hjemsted for et stort antal kunstnere og bohemetyper. Da muren faldt, var lejlighederne billige her, så unge med tynde tegnebøger havde mulighed for at bosætte sig i området.

Mange af dem er blevet hængende i bydelen, og det er efterhånden længe siden, det var billigt at bo i Prenzlauer Berg, som i dag hovedsagligt er hjemsted for velstillede familier.

Området er kendetegnet ved en masse hyggelige butikker, caféer og restauranter. Der er langt mellem kædeforretningerne – her er det mere specialforretninger, som hitter.

På madfronten er en af mine favoritter restauranten The Bird på adressen Am Falkplatz 5, som i afslappede rammer serverer store, snaskede burgere til absolut rimelige priser.

Berlins Nørrebro

I takt med, at Prenzlauer Berg er blevet et kvarter for velstillede berlinere, har Kreuzberg i den sydlige del af det centrale Berlin møvet sig ind på positionen som den trendy, hippe, fremadstormende bydel, hvor nye butikker, restauranter og spillesteder dukker op.

Kreuzberg sammenlignes ofte med Nørrebro, og lighedspunkterne er til at få øje på i kraft af spændende specialbutikker, et synligt aktivistmiljø, skøn fastfood og en forholdsvis stor andel af indvandrere – for Kreuzbergs vedkommende især mennesker med tyrkisk baggrund.

Er man til museer, er det Jødiske Museum i Kreuzberg både arkitektonisk og indholdsmæssigt et must, ligesom det kan anbefales at gå en tur på Oranienstrasse, hvor spændende forretninger og restauranter ligger side om side.

Fra enden af Oranienstrasse er der ikke ret langt til Checkpoint Charlie, som er den mest berømte grænseovergang mellem Øst- og Vestberlin. Punktet adskilte under Den Kolde Krig den amerikanske og sovjetiske sektor i byen, og det var her, adskillige mennesker mistede livet i forsøget på at krydse grænsen fra DDR til Vesttyskland.

Der ligger et museum på stedet, som er populært og rummer ganske meget information om Den Kolde Krig, men som også er lidt af en turistfælde.
 

Checkpoint Charlie er et yndet udflugtsmål blandt turister. 

Den lange shoppinggade

Friedrichshain var i sin tid en del af DDR, hvilket områdets arkitektur tydeligt bærer præg af med bygninger i østeuropæisk stil, ligesom gadenavne som Karl-Marx-Allee indikerer, hvor sympatien lå under Den Kolde Krig.

Charlottenburg er især kendt for at være hjemsted for den 3,5 km lange indkøbsgade Kurfürstendamm. De virkelig eksklusive butikker ligger i gadens vestlige ende, mens det bliver billigere jo længere mod øst og den sønderskudte kirke, Gedächtniskirche, man kommer.

Derimod er der intet discount eller billigt over de delikatesser og specialiteter, man finder på 6. sal i stormagasinet KaDeWe blot et stenkast fra Kurfürstendamm.

Selvom denne overflod næsten kan føles frastødende, er det alligevel en oplevelse at gå rundt mellem champagnedrikkende og østersspisende mennesker, mens man kigger ind i montre, der bugner af kød, oste, fisk, hjemmelavet chokolade med mere.

Det skal du også se…

Skal oplevelsen i KaDeWe skylles ned, skorter det ikke på udskænkningssteder.

En af mine favoritter er Monkey Bar på 10. sal på Budapester Strasse 40. Den har formentlig fået sit navn efter sin placering for foden af Berlin Zoo og har siddepladser både ude og inde. Den er ikke billig, men på klare dage er der en vidunderlig udsigt over byen deroppe fra.

En anden behagelig form for afslapning er en sejltur på floden Spree. Turen tager cirka halvanden time, og i den tid kan du nyde synet af storbyen fra vandsiden, hvorfra alting tager sig anderledes ud. Billetter kan købes hjemmefra, men sælges også flere steder langs floden.

Også et besøg på Olympiastadion i byens vestlige del er anbefalelsesværdigt. Der er en bid vej derud, men tager du den røde U2 undergrundslinje mod Ruhleben og stiger af på næstsidste station, der slet og ret hedder Olympia-Stadion, er der blot 6-7 minutters gang til det imponerende stadion.

Det blev oprindelig bygget til at huse OL i Berlin i 1936 og siden ombygget, da Tyskland skulle være vært for VM i fodbold i 2006.

Hitler brugte i 1936 De Olympiske Lege som propaganda for Nazityskland og den hvide mands overlegenhed. Derfor var det unægtelig en streg i regningen, at den sorte amerikaner, Jesse Owens, blev legenes dominerende skikkelse med fire guldmedaljer.

De ting fortælles med skilte og plancher omkring stadion, hvor du selv kan gå rundt, men også kan købe en rundvisning på Olympiastadion. Også i dette tilfælde kan billetter købes på stedet eller bookes hjemmefra via nettet.
 

Af Torben Brandt

Det kan bogstavelig talt være grænseoverskridende første gang at krydse den danske grænse i autocamper eller med camping-/teltvogn på krogen.

Hvis du gerne vil til udlandet, men alligevel ikke for langt væk, er Stockholm et godt begyndersted. Byen er lidt overset, fordi det ligger dybt i mange danskeres dna at vende næsen mod syd, når ferien kalder. Stockholm har imidlertid masser at byde på, uanset om man er til kultur, natur, historie eller shopping. Den er samtidig let at komme til, for vejene derop er ikke ret trafikerede, og du kan komme dertil på en enkelt dag.

Omringet af vand

Det er svært at imponere danskere, når det kommer til vand og øer, men Stockholm er rigtig godt med på vandvognen. For byen er omringet af vand og består af hele 14 øer, hvilket sætter sit tydelige præg på hovedstaden. Stockholm bliver ikke mindre attraktiv af at blive set fra vandsiden via turistbåde eller ved at stige om bord på en af de små både og færger, der i fast rutefart transporterer stockholmere og turister rundt.

Overvej toget

Der ligger flere campingpladser i udkanten af Stockholm – eksempelvis Bredäng Camping 14 km sydvest for centrum. Der er offentlig transport tæt ved pladsen, fordi Stockholms Tunnelbana – et metrosystem med cirka 100 stationer, hvoraf de 75 findes i forstæderne – ligger i nærheden.

Er du ikke fan af offentlig transport, kan du selv køre til byen. I nærheden af det smukke Stockholms Stadshus (byens rådhus, red.) kan man eksempelvis parkere en hel dag for 150 svenske kroner, svarende til cirka 107 danske kr.

Når du er færdig med at nyde stadshuset, kan du passende spadsere over den nærliggende Centralbron, hvor adskillige små bænke er placeret helt ude ved rækværket, så man kan holde små pauser og nyde udsigten over vand og by.

Stiger du af broen ved Riddarholmen, kan du se den fine Riddarholmskyrkan, ligesom en herlig statue af den folkekære visesanger og nationalskjald, Evert Taube, er placeret helt ned til vandet med det smukke rådhus i baggrunden.

Klokkespil med Pippi Langstrømpe

Herfra er der ikke mange meter til Gamla Stan, Stockholms gamle bydel, hvor smukke huse ligger side om side på snævre, brostensbelagte gader, der giver den besøgende følelsen af at være flere hundrede år tilbage i tiden. Området er fyldt med restauranter, caféer, butikker og naturligvis turister, så indstil dig på at få selskab.

Da den verdensberømte børnebogsforfatter, Astrid Lindgren, i 2002 blev begravet, skete det fra den smukke katedral i Gamla Stan. 16 år efter Astrid Lindgrens død er det en lidt surrealistisk oplevelse at gå rundt i Gamla Stan, mens kirkens klokker spiller ”Her kommer Pippi Langstrømpe” – titelsangen fra Astrid Lindgrens måske bedst kendte børnebogsfigur. Så ved man, at man er i Stockholm, og at den fantastiske forfatters værker ikke bliver glemt foreløbig.

Har man hang til Astrid Lindgren, er der i øvrigt mulighed for at besøge hendes lejlighed i Dalagatan 46, der i 2015 blev åbnet for offentligheden. Her skrev hun nogle af sine bedst kendte værker, og hun boede her frem til sin død.

Det kongelige slot

I Gamla Stan ligger også Kungliga Slottet, et barokslot med 600 værelser og flere museer, der er åbent for offentligheden.

Passer det i tidsplanen, kan det anbefales at se et vagtskifte, der afviger en del fra det danske. For i Stockholm kommer soldaterne, der med svensk fokus på ligestilling naturligvis består af både mænd og kvinder, løbende med halvhøje knæløftninger for at afløse deres kolleger. Vagtskiftet foregår på hver- og lørdage klokken 12.15, mens det om søndagen er 13.15.

Den kongelige familie bor dog ikke på slottet i Gamla Stan. Deres permanente bopæl er på Drottningholm Slott i byens vestlige del, hvor man kan komme til enten i bil, bus eller med udflugtsbåd fra byens centrum. Slottet er optaget på UNESCO’s verdenskulturarvsliste og ligger smukt ned til søen Mälaren. Det er et populært udflugtsmål for både lokale og turister, der ynder at slappe af i de smukke haver og grønne områder, slottet er omgivet af.

Et velbevaret museum

Vasamuseet er en anden af Stockholms store seværdigheder, du ikke må snyde dig selv for. Det ligger på øen Djurgården lige efter Djurgårdsbron og er Skandinaviens mest besøgte med mere end en million gæster om året.

Vasamuseet handler om skibet Vasa, der skulle have været et af den svenske flådes flagskibe, men efter byggeriet var påbegyndt, blev tegningerne ændret, så skibet fik langt flere kanoner end normalt fordelt på to kanondæk. Resultatet var, at skibet blev for tungt i toppen, og trods rolige vindforhold forliste det på sin jomfrurejse i august 1628 kort efter at have forladt havnen i Stockholm.

Da det i 1961 blev hævet efter 333 år på Østersøens bund, viste det sig at være meget velbevaret. Det skyldes, at de pæleorme, der normalt æder forliste træskibe, ikke findes i Østersøen på grund af det lave saltindhold. Ud over skibet lykkedes det også at bjærge mere end 14.000 løse genstande, heraf 700 skulpturer.

Det menes, at mellem 30 og 50 ud af de i alt 150 ombordværende gik ned med skibet. Nogle af dem er ”genskabt” i skikkelse af meget livagtige modeller, der er placeret rundt på skibet, og som bidrager til at gøre det til en stor oplevelse at gæste museet. 

Svenske verdensstjerner

Og når du alligevel er i gang med museerne, kan du passende gå de cirka 650 meter fra Vasamuseet til ABBA-museet, der åbnede i 2015 og ligger på Djurgårdsvägen. Her kan du få et indblik i den svenske supergruppes liv og karriere, der for alvor tog fart med sejren i det internationale Melodi Grand Prix i 1974 med sangen Waterloo, og som sluttede i 1982, hvor bandet gik i opløsning. På de få år formåede ABBA at blive det næstbedst sælgende band i verden og efterlade sig en perlerække af hits, som verden fortsat synger med på.

Drag fordel af lav svensk krone

Når I ikke magter flere kulturelle oplevelser, kan I passende koble af med lidt shopping. Bedst kendt er den lange Drottninggatan, hvor der både er svenske og internationale kæder for enhver smag og pengepung at boltre sig i. Er man til shopping i den dyre ende, skal man søge mod Biblioteksgatan, hvor luksusbutikker som Gucci og Prada holder til, men hvor der dog også findes lidt mere jordnære forretninger. Som dansker er svensk shopping ekstra gunstig i øjeblikket, hvor den svenske kronekurs betyder, at 100 svenske kroner kun koster cirka 69,50 danske (juli 2022).

Sådan kommer du dertil

Fra København er der cirka 650 km til Stockholm. Selvom motorveje sjældent er den store oplevelse, er turen op gennem Sverige ad E4 via Jönköping til Stockholm faktisk en ganske smuk tur, hvor man undervejs passerer en række store skovområder.

Har du god tid, kunne et alternativ være at køre mod Stockholm ad den svenske østkyst med indlagte stop i f.eks. kystbyen Kivik, der er kendt for sine strande og æbleproduktion, og videre til Kalmar, som ligger ud for Øland. Fra Kalmar er der godt 400 km til Stockholm.

Bor du i Midt- eller Nordjylland, er den hurtigste vej til Stockholm via færgen fra Frederikshavn til Göteborg. Fra Göteborg er der cirka 470 km til Stockholm via Jönköping.

Af Torben Brandt
 

Hvornår er en campingvogn eller autocamper en vintervogn, og hvornår er den optimeret til vinterbrug?

For mange er svenske mærker som KABE, Polar og hedengangne Cabby de eneste rigtige vintervogne, fordi de fra yderst til inderst og i en række fede detaljer er konstrueret til at modstå heftig kulde.

Andre vil påpege, at de fleste moderne campingvogne er så godt bygget, at de kan bruges hele året, hvis man er villig til at spendere lidt ekstra på gas- og elregningen, og at de derfor også med en vis ret kan kaldes vintervogne – eller i det mindste helårsvogne.

Uklarheden opstår, fordi der ikke findes en egentlig definition af begrebet ”vintervogn”. Ind imellem bruger producenterne også betegnelsen ”vinteroptimeret” om vogne, der eksempelvis har centralvarme, kraftig isolering og vandbåren gulvvarme, men som til gengæld har lidt færre detaljer, og derfor også en lavere pris, end eksempelvis de svenske luksusvogne.

Optimering af vognen til vinterbrug

Hvor meget vinterkomfort og luksus, man ønsker, er både et spørgsmål om økonomi, brugsmønster og prioriteringer. Men hvis turen til vintermarkedet i nordsvenske Jokkmokk i 30 graders kulde skal være problemfri, er der nogle væsentlige ting i opbygningen, som skal være på plads, så vognens vand ikke fryser, eller det trækker ind og er fodkoldt.

Isolering

Tyk og effektiv isolering er selvklart vigtige ingredienser i kampen mod kulden. De fleste mærker producerer deres vogne med en yder- og inderbeklædning, hvor der sprøjtes eller presses isoleringsmateriale ind i en sandwichkonstruktion, der både varmer, tætner og giver vognen stivhed.

Isoleringen sidder i vægge, gulve og loft og varierer i tykkelse fra producent til producent. De bedst egnede til vintercamping ligger på tykkelser fra ca. 35-45 mm.

I nogle vogne er der brugt en kombination af styropor/flamingo og træ, mens andre, som f.eks. LMC, Dethleffs og Caravelair, bruger XPS-skum, der både afstiver, isolerer og forebygger fugtindtrængning.

Hymer/Eriba benytter sig af det såkaldte polyurethanskum, der både har en glimrende isoleringsevne og samtidig forebygger kuldebroer. Eriba bruger ikke træ i opbygningen – i stedet anvendes fugtresistente PU-lister. Det samme gælder i øvrigt LMC-vognene.

I KABE bruges Ecoprim, et fugtsikkert materiale, hvor der benyttes lukkede celler til at give en optimal isolering. KABE supplerer sine 36 mm isolering i både gulv, loft og vægge med et vægtapet, der dels tillader varmen at trænge igennem, dels opsuger eventuel kondens.

Ud over tilstrækkelig isolering er det også væsentligt at minimere kuldebroer og utætheder i konstruktionen, for ellers forringes værdien af isoleringen væsentligt.

Varmeovn eller centralvarme?

Campingvogne og autocampere varmes op med gasdrevne varmeovne eller centralvarme.

De billigste varmeovne har punktvarme, der virker som en radiator, hvorfra varmen spreder sig ud. De er ikke optimale til vintercamping, fordi varmen har svært ved at nå ud i krogene.

Har ovnen en blæser, forbedres ydeevnen markant. Så vil den varme luft blive blæst ud i varmeslangerne, der har huller i toppen, så luften kan komme op.

Det er helt afgørende, at slangerne ikke føres ud under vognen, som det desværre ses i visse indretninger. Det resulterer i et varmetab på op til 70 procent, hvilket er uforenligt med vintercamping i hård frost.

Vil du give din ovn mere power, kan en fagmand montere en Ultraheat, som kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne. Ultraheat fungerer som et elektrisk varmesupplement og har effekttrin på 500 W, 1000 W og 2000 W.

Den mest behagelige varmeform i forbindelse med vintercamping er centralvarme, der er effektiv, komfortabel og lydsvag. Den kan køre på el og gas og sender varmen ud i radiatorer.

Lune fødder

Ofte har vogne med centralvarme også vandbåren gulvvarme, som varmes op af fyret. I nogle centralvarmesystemer kan gulvvarmen køre separat. Den vandbårne gulvvarme er i praksis en kombination af vand tilsat antifrostvæske for at hindre, at det fryser.

Et alternativ til vandbåren gulvvarme er elektrisk gulvvarme, hvor der lægges varmetråde/folie i gulvet.

Værdien af vandbåren eller elektrisk gulvvarme afhænger i høj grad af, hvor rundhåndet fabrikken har været med tråde og strenge.

I nogle tilfælde oplever ejerne, at gulvvarmen er strøet med en gniers hånd, så visse områder af gulvet er iskoldt. KABE er blandt de mest avancerede på området og har taget patent på et firestrenget gulvvarmesystem, som minimerer de kolde områder.

Uanset, om man har vandbåren eller elektrisk gulvvarme, skal det betragtes som en sekundær varmekilde, der er et supplement til de primære kilder – centralvarme eller varmeovn.

Når bunden er god

Den optimale bund til vintercamping er dobbeltbunden, der både har en isolerende og lyddæmpende effekt. På autocampere med dobbeltbund placeres vand- og spildevandstank ofte godt skærmet for frosten, hvor de ikke optager opbevaringsplads for bagagen, ligesom dobbeltbunden gør det lettere at placere slanger og ledninger frostfrit.

Det optimale er at lægge vandslangerne lunt og beskyttet op ad eksempelvis varmerør. I vogne med begrænset isolering er der en overhængende risiko for, at vandslangerne fryser – især hvis de er lagt langs gulvet eller væggen, hvor varmecirkulation kan halte.

Der er også set eksempler på vandslanger, som er lagt klos op ad vognens tvangsudluftning, hvilket i tocifrede frostgrader vil få vandet til at fryse og sætte en prop i vandsystemet.

Det kan anbefales at hælde miljørigtig antifrostvæske i spildevandstanken og at skille afløbssystemet under vognen ad, så spildevand løber direkte ned i en spand i stedet for at fryse i rørene. 

Den vigtige ventilation

Ordentlig isolering og et velfungerende varmesystem gør det ikke alene. Klimaryglæn, som skaber afstand mellem møbler og vægge, er essentielle for, at den varme luft kan komme op. Desværre gennemtænkes konstruktionerne ikke altid, så i nogle tilfælde lukker eksempelvis sofahynder, gardiner eller madrasser helt eller delvist for luftcirkulationen.

Det optimale er, at møbler og senge er placeret på afstandsstykker og anbragt i vinkler, der tillader luften at cirkulere, og at der er etableret luftkanaler bag skabene, så luften kan strømme igennem.

Vinduer giver varmetab

Tagluger og vinduer giver lys, luft og mulighed for udluftning, men i forhold til vintercamping, er det sårbare punkter. Producenterne forsøger naturligvis at fremstille vinduer og luger energirigtigt med god isoleringsevne, men et vist varmetab er uundgåeligt.

Vogne, der er bygget med henblik på helårsbrug, vil derfor ofte have få og små vinduer for at reducere det samlede overfladeareal, hvor kulden kan trænge ind.

I hård frost kan det anbefales at trække insektnettet for luger og vinduer, fordi det reducerer kuldeindfaldet uden at holde lyset ude.

Af Torben Brandt

Hvem har lyst tl at være på en campingplads om vinteren i blæst og minus 10 grader, spurgte en god ven mig for nylig. Svaret er, at det er der ganske mange, som gør.

Godt nok camperer de fleste danskere primært i perioden fra påske til efterår, men der er også en gruppe, som er vilde med vintercamping, fordi der netop på den tid af året er en helt særlig ro, stilhed og hygge i vognen og på campingpladsen.

Det nøjagtige antal vintercampister i Danmark kendes ikke, men interessen for vintercamping er naturligvis ikke gået campingpladsernes næse forbi. Omkring 100 af Danmarks cirka 450 campingpladser, svarende til 22 procent, tilbyder vintercamping. Det samme gør 9 af DCUs 20 pladser.

1. Begynd vintercampingen i Danmark

Har du aldrig prøvet at vintercampere, vil det være klogt at begynde i Danmark, hvor afstandene er begrænsede og vintrene mildere end i vores nabolande. Alligevel kan jorden også her være stenhård af frost, og det kan sne massivt, hvilket man skal forberede sig på.

I Danmark er der ikke krav om brug af vinterdæk på bilen, men DCU anbefaler, at du kører med vinterdæk. Hvis du sætter vinterdæk på, skal det være på alle fire hjul, og mønsterdybden skal mindst være 3 millimeter – gerne mere.

Også på campingvognen er det klogt at montere vinterdæk, men det er ikke et krav i Danmark.

2. Vintercamping i udlandet

Kører du uden for landets grænser, er reglerne for vinterdæk i flere lande mere strikse end de danske. I Sverige er vinterdæk med en sliddybde på mindst 3 mm lovpligtige for biler og varebiler i perioden fra 1. december til 31. marts i vintervejr som sne, slud, rim og islag, og det samme gælder for campingvogne.

I Norge skal man køre med vinterdæk i perioden 1. november til første mandag efter påske.

Skal du vintercampere i bjergområder, bør du have snekæder med – i nogle områder af Schweiz og Frankrig er de påkrævet, hvis der er skiltet med det. For husfredens skyld anbefales det at øve sig hjemmefra, for det er ikke sjovt at prøve det første gang, når mørket er faldet på, og alle er ved at være trætte.

Hvis du vil vintercampere i udlandet, bør du før afrejsen desuden tjekke både dæk-, færdsels- og vignettereglerne for bil/autocamper og campingvogn i det land, du vil gæste. Vore gode kollegaer fra FDM har samlet reglerne for vinterdæk i en række andre europæiske lande på fdm.dk.

3. T-formede stål-/sømpløkker til vinterteltet

Har du fortelt med i frosthård jord, bør du bruge stål-/sømpløkker, der er t-formede og beregnet til hårdt underlag. De har fladt hoved, så de kan slås i med en hammer, og samtidig gør t-formen det let at vikle barduner og stropper omkring pløkken.

Er jorden bundfrossen, kan du overveje en slagboremaskine, som gør det meget lettere at få pløkkerne i jorden.

Er vinteren mere våd end hvid, bør du i stedet vælge skruepløkker, som egner sig til blød jord.

Også i forhold til campingudstyret skal du gøre dit hjemmearbejde. Du skal blandt andet beslutte, om det er nødvendigt at have fortelt med, og – hvis ja – om det skal være et helårsfortelt eller et vinterfortelt?

Er I ude det meste af dagen, og bruger I kun vogn og campingplads som base i ydertimerne, kan I godt overveje at droppe forteltet – især hvis vognen er rummelig.

Hvis I derimod primært vil hygge på campingpladsen og være indendørs det meste af tiden, kan forteltet og dets ekstra kvadratmeter være rare at have til rådighed.

4. Fjern sneen fra forteltet

Om sommeren tilbringes mange timer i forteltet, men om vinteren bruges det ofte mere som bryggers til opbevaring af tøj og skiudstyr, ligesom det skærmer for kulde inde i vognen.

De almindelige helårsfortelte er som regel gode, rummelige telte, men stellene er i udgangspunktet ikke bygget til at klare store mængder sne. Vil du bruge forteltet om vinteren, bør du derfor tilkøbe vintersikring i form af blandt andet støttestænger og ekstra tagoverliggere.

Bliver du med tiden så glad for vintercamping, at du regelmæssigt tager af sted, kan du overveje at købe et vinterfortelt. Det er som regel mindre end helårsforteltene og i en kraftigere kvalitet, der ikke er særlig åndbar. Udluftning er derfor ekstra vigtig i disse telte.

Hvis du kun vil bruge vinterforteltet som bryggers, behøver det ikke at have en masse funktioner. Derimod er rummelighed, lysindfald og flere ind- og udgange noget af det, du skal prioritere, hvis teltet skal bruges til at opholde sig i, og du vil også blive glad for, at lynlåsene kan åbnes oppefra og ned, så du undgår, at sneen ryger ind i teltet.

Selvom vinterfortelte er konstrueret til sne og frost, kan det alligevel være klogt at tilkøbe yderligere vintersikring, hvis ferien holdes i egne med meget sne. Også forstærkede barduner samt klimadug til at isolere og forebygge kondens bør indgå i udstyret til vintercamping.

Husk regelmæssigt at fjerne sne fra taget af telt og vogn – ikke mindst ved tøvejr, hvor sneen bliver mange gange tungere og risikerer at ødelægge teltet eller trykke vogntaget ud af facon.

5. Varme fødder i kulden

Påtænker du at sidde i forteltet, bør du lægge et gulv. Læg først et cover eller en presenning direkte på jorden og slå det fast med pløkker gennem stoffet eller plastikken. Coveret skal helst være 20-30 cm bredere end forteltet, så det skærmer teltets kanter mod skidt og jordstænk.

Over coveret kan du lægge yderligere et isolerende lag, f.eks. aluminiumsfolien Astro Foil eller en Isabella-fiberdug, inden du lægger et blødt gulvtæppe på til sidst.

Skal forteltet bruges til hygge, får I brug for en varmeovn. Den kan drives af el, gas eller petroleum. Ofte har de billigste ovne ingen blæserfunktion, hvilket betyder, at der bliver meget varmt tæt på ovnen og køligt i teltets hjørner. Vælg derfor gerne en ovn med blæser.

De elektriske ovne er som regel både billige og lette. Til gengæld er strømmen på campingpladserne ret dyr, så hvis ikke el er inkluderet i overnatningsprisen, kan en elektrisk ovn ende med at være en dyr løsning.

Gas er en god og forholdsvis billig varmekilde. Gasovnene har dog den ulempe, at de danner temmelig meget kondens i forteltet, så vælges den løsning, er regelmæssig udluftning vigtig.

Vælger du en petroleumsovn, bør du købe fuldsyntetisk olie, som er det reneste brændsel. Disse ovne varmer både godt og effektivt – på minussiden tæller, at de i de første minutter har en tendens til at lugte, og samtidig efterlader forbrændingen nogle reststoffer, selvom du vælger fuldsyntetisk olie. Også med disse ovne er regelmæssig udluftning derfor vigtig.

Af Anne-Vibeke Isaksen

Der blæser en frisk brise gennem hele campingpladsen. Det er den såkaldte tramontana, som kommer og går, som vinden blæser. Den er ikke til at regne med, men det er til gengæld alt andet på Camping Las Dunas på Costa Brava-kysten.

Den velindrettede KABE står i skygge, mens halvdelen af det åbne fortelt står i solen. Samlet set giver det en opholdstemperatur på ca. 25 grader, og det er perfekt. Jeg sidder sammen med hhv. Ruben og Lykke Jacobsen fra Falster, der er kommet på samme plads i over 20 år, og Margit Hansen og Stig Holmkvist fra Esbjerg, der har rundet 30 år. For en “campingnormade” som mig er det nærliggende at spørge, hvad der får dem til at komme tilbage til nøjagtig samme campingplads og samme plads på campingpladsen i så mange år, og her er argumenterne til gengæld forskellige.

– Der er vagt på campingpladsen 24/7, og det giver en enorm tryghed. Der er både vagt ved indgangen, på stranden og rundt på campingpladsen, siger Ruben Jacobsen.

Selvom familien Hansen/Blomkvist nyder at sove med døren til campingvognen på vid gab hver nat, er det ikke hovedårsagen til, at de hvert år kommer tilbage.

– Alt fungerer, vidunderlig strand og badevand, og vejret er suverænt. Det behøver slet ikke være godt vejr hver dag. Vi nyder bare livet og tager en dag ad gangen, siger Stig Holmkvist, der før i tiden har kørt meget på cykel i området og sågar kørt campingpladsen tynd på rulleskøjter.

– Jeg holdt meget af at køre rundt på pladsen om aftenen. Alle veje er asfalteret og fejet, siger Stig med et smil. Et dårlig knæ har lagt cyklen og rulleskøjter på hylden, men en god gåtur rundt om hele campingpladsen er stadig en god aktivitet.

Nyder seniorlivet i fulde drag

Camping Las Dunas er en af områdets største og ældste campingpladser, men alle faciliteter, det store poolområde, købmand, butikker, restauranter og mobilehomes er topmoderne. Den enorme vidtstrakte sandstrand lige ud til Middelhavet er naturligvis et trækplaster i sig selv.

I 2018 fejrer Las Dunas 50 års jubilæum. Campingpladsen ligger på Costa Brava-kysten med Middelhavet på den ene side og et vidunderligt bagland bestående af naturparker, bjerge, vingårde og historiske byer, som f.eks. Figueres, hvor Salvador Dalí blev født, på den anden side.

– Vi kører ikke hver dag, men vi kan godt lide at tage på dagstur. Det kan både være på marked eller besøge attraktioner. Vi finder hele tiden nye sider af området, selvom vi også føler os meget hjemmevant. Spanierne er enormt venlige – både dem, vi møder på udflugter eller dem, der bor sammen med os på campingpladsen. De forstår virkelig at hygge sig, så de 44 overnatninger, vi har i år, går hurtigt, siger Lykke Jacobsen, der også glæder sig til, at børn og børnebørn snart kommer. De flyver nemlig ned på besøg.

Margit Hansen har heller ikke problemer med at få de seks ugers ferie på samme plads til at gå. Der hækles bl.a. på livet løs til et kommende oldebarn. Der er med andre ord tale om et stille campingliv, hvor begge familier nyder seniorlivet i fulde drag, så det er ligesom, det skal være, og så er de i øvrigt helt enige om én ting. Faciliteterne er pinligt rene, uanset hvornår de skal op og bruge dem. Det kan alle fire godt lide, men hvem kan ikke det. Det burde være en selvfølgelighed, men sådan er det desværre ikke alle steder.

Camping Bungalow Park Las Dunas 
Etableret: 1968 af familien Suñé
Nærmeste by: Sant Pere Pescador
Afstand fra Danmark: 1.900 km (fra Padborg)

Læs mere om Camping Bungalow Park Las Dunas

På denne side har vi samlet vores artikler om vintercamping. Siden vil løbende blive opdateret med nye historier.

• Dur din vogn til vintercamping?
• Vild med vintercamping
• Vinterparadis Bad Gastein
• Vintercamping Vättern Rundt
• Henne Strand Camping: Lej et fortelt der er gearet til vintercamping
• Campist året rundt med helårstelt
• Femstjernet vintercamping i de norske fjelde
• DCU tester: Hold varmen med Dethleffs og Alde
• Vintercampingtur til fantastiske Trysil
• Sådan pakker du til vintercamping
• Jul på campingpladsen er noget ganske særligt
• På vintercamping med James Bond
• Vintercamping i Østrig med søudsigt
• Tag på vintercamping med DCU
• 10 ting til vintercamping
• Gode råd til vintercamping i kulden: DET SKAL DU HUSKE
• Vintercamping i norske Rauland er for alle
• GUIDE: Her er de 10 mest populære julemarkeder i Tyskland

Grönklittsgruppen er en af Sveriges hurtigst voksende turismevirksomheder og byder på både camping, forlystelsesparker og skisportssteder. Fælles for alle campingpladser i kæden er, at de er naturskønne og ligger smukt nær vand. På campingpladserne er der mulighed for indkvartering i campingvogn, autocamper, forskellige typer hytter, vandrerhjem, telte og på nogle endda hoteller. På alle campingpladser er der en bred vifte af aktiviteter og oplevelser. Kæden har ambitionen om at vokse sig større i fremtiden.

Følgende campingpladser indgår i Svenska Campingpärlor

Ansia Resort i Lycksele
Orsa Camping 
Mora Camping
Rättviks Camping
Siljansbadets Camping
Sunne Camping
Duse Udde Camping i Säffle
Gränna Camping 
Ekerum Camping på Öland

Læs mere om Grönklittsgruppen og Svenska Campingpärlor

Af Torben Brandt

Byer som Firenze, Milano, Pisa og Nice ligger alle højt på listen over populære turistdestinationer, hvor såvel danske som udenlandske turister valfarter til i stor stil.

Samme popularitet kan den italienske havneby Genova, der ligger 2-3 timers kørsel fra ovennævnte byer, ikke prale af. Det gør den dog ikke mindre charmerende – snarere tværtimod. For det betyder, at man kan opleve et meget autentisk hverdagsliv udfolde sig i de snævre gader, at man kan nyde Genovas smukke bygninger og pladser uden at blive forstyrret af en horde af andre turister, og at det, når sulten melder sig, er muligt at få plads på en af byens restauranter. 

Tragisk hændelse

Genova ligger idyllisk i den nordvestlige del af Italien omgivet af bjerge på den ene side og Middelhavet med Italiens største industrihavn på den anden.

Genova, hovedstad i regionen Ligurien, kom i august 2018 ufrivilligt på alles læber, da dele af en trafikeret motorvejsbro nær byen styrtede sammen og dræbte 41 mennesker.

Den tragiske hændelse var et frygteligt slag for byen og kan ikke undgå fremadrettet at påvirke trafikken, der i forvejen er tæt og kræver sin bilist med et utal af tunneller og broer. De mange køretøjer stammer dels fra lokaltrafik fra byens cirka 600.000 indbyggere, dels fra lastbiler, der leverer og henter gods på havnen. Derudover afgår et stort antal færger fra Genova til øer som Sardinien og Korsika, hvilket også kan aflæses på trafikmængden.

Parker bilen

Trafikken skal dog ikke afholde nogen fra at tage turen til Genova, og når først man nærmer sig centrum, er der gode parkeringsmuligheder. Priserne varierer lidt efter, hvor centralt parkeringsanlægget ligger, men det er ikke svært at finde pladser til et par euro i timen og et maksimum på 15 euro for en hel dag. En af de største og mest centrale parkeringspladser ligger ved Piazza della Vittoria tæt på centrum.

Vil man blot gæste Genova på en endagstur, kan man overveje toget som alternativ til bilen. Togforbindelserne i Italien fungerer ganske udmærket, og det er en afslappet måde at rejse på. Fra Milano, Pisa og Torino tager togturen cirka et par timer hver vej.

Der findes campingpladser ganske tæt på Genova – f.eks. Camping Villa Doria ca. 15 km vest for byen eller Camping Genova Est, der ligger cirka 15 km fra centrum på byens østlige side. Bor man nogle af disse steder, er det oplagt at benytte lokale trafikforbindelser til centrum og lade bilen eller autocamperen stå på campingpladsen. Inde i selve bykernen findes desuden en metro.

Vil man gerne kombinere Genova med lidt badeferie, er der flere gode sandstrande på kyststrækningen på den vestlige side af byen, mens den østlige side i højere grad består af klipper.

Europas næststørste akvarium

Genovas gamle havn, Porto Antico, er noget af et tilløbsstykke med talrige restauranter og caféer. Skulle man have hang til den slags, kan man blandt andet blive hejst 60 meter op i en roterende elevator, der er fastgjort til en stor kran.

Det er også i dette område, at Europas næststørste akvarium, Acquario di Genova, ligger. Akvariet bruger avanceret teknik til at illustrere, hvordan det maritime liv udfolder sig, og har både pingviner, delfiner og mere end 600 fiskearter at byde på.

Søfartsmuseet Galata Museo del Mare ligger ligeledes i Porto Antico. Museet fortæller blandt andet historien om byens verdensberømte søn, Christoffer Columbus, der kom fra Genova, og skrev sig ind i historiebøgerne, da han som den første opdagede Amerika. Blandt historikere diskuteres det dog, om Columbus i virkeligheden kom fra Savona lidt vest for Genova, men i Genova er man ikke i tvivl og har både rejst statuer og åbnet det, der efter sigende skulle være Columbus’ fødehjem, for offentligheden.

De snævre gader

Havnen fylder meget i Genova både i størrelse og i byens selvforståelse. I min optik er det dog i højere grad bykernen, de mange fine pladser og byens arkitektur, der gør Genova enestående at gæste. For når man bevæger sig i centrum, sker det mange steder via Genovas kringelkroge af snævre gader, hvor små lejligheder og hyggelige forretninger ligger dør om dør. Her møder man lokale, som spadserer omkring, mens de passioneret diskuterer stort og småt med høj stemmeføring og gestikulerer med store armbevægelser. Når vasketøjet samtidig hænger til tørre langs husmurene, og duften af mad og krydderier breder sig gennem de åbne vinduer, bliver det vel næppe mere italiensk?

De snævre gader har på varme sommerdage ydermere den fordel, at solens stråler kun sporadisk når derned, så her er ofte skygge. Kombineret med brisen fra havet betyder det, at det selv i sommerheden er muligt at gå omkring i Genovas gader uden at smelte.

Løverne vogter

En af byens centrale pladser er Piazza di San Lorenzo, der er omgivet af velholdte bygninger og har den smukke San Lorenzo-katedral som sit naturlige midtpunkt. Domkirken er usædvanlig velholdt og bevogtes af to imponerende og meget livagtige løvestatuer på hver side af indgangen.

Eneste minus ved stedet er de gademusikanter, der spiller foran kirken. Selvom de tilsyneladende hver især kun har en halv time til disposition og løbende gør plads for nye, løfter det desværre på intet tidspunkt niveauet.

Byens hjerte

Få minutters gang fra Piazza San Lorenzo ligger Genovas vigtigste og bedst kendte plads, Piazza De Ferrari. Den kaldes også Genovas hjerte og har en imponerende bronzefontæne placeret centralt på pladsen, der samtidig fungerer som et forfriskende åndehul, hvor både to- og firbenede kan få svalet fødder og poter på varme dage.

Rundt om Piazza De Ferrari ligger en række markante arkitektoniske perler som børsen, byens operahus og barokkirken Chiesa del Gesù, der hver især tiltrækker mange mennesker, og som betyder, at dette sted er et af de travleste og mest velbesøgte i byen.

Kulinariske fristelser

Fra Piazza De Ferrari udgår flere veje, deriblandt boulevarden Via XX Settembre, hvor elegante bygninger og indbydende butikker giver rig mulighed for at lufte kontanter og kreditkort. Vær opmærksom på, at adskillige forretninger holder siesta nogle timer midt på dagen og indstil dig også på, at der mange steder ikke tales andet end italiensk.

Nogle hundrede meter nede ad Via XX Settembre ligger det store madmarked, Mercato Orientale. Her sælger fiskehandlere, slagtere og alverdens madboder lækkerier og kulinariske oplevelser, der kan få mundvandet til at løbe på enhver madglad sjæl. Og eftersom Genova ikke er ret turistet sammenlignet med mange andre byer, vil man opleve, at en stor del af de besøgende blot er lokale handlende. De kan så glæde sig over, at grøntsagerne her faktisk smager af noget, fordi de er hentet dagen før i den liguriske baghave og ikke har været flere uger undervejs på en fragtbåd fra De Kanariske Øer.

På UNESCO-listen

Fra Piazza De Ferrari tager det ikke mange minutter at gå ad de smalle gader mod byens eksklusive gågade Via Garibaldi. Undervejs passeres gaden Vico Del Duca, der i lighed med den parallelle Vico Angeli minder gæsten om, at Genova er en havneby med alt, hvad dertil hører. For på dette sted er byens letlevende kvinder allerede tidligt på dagen i stort tal klar til at betjene sømænd og andre, der måtte have lyst til at betale for deres ydelser. Ved højlys dag er der dog intet problematisk eller utrygt ved at færdes her.

Langt mere interessant er der på Via Garibaldi, hvor adskillige barok- og renæssancepaladser med en række smukke detaljer og fine balkoner ligger som perler på en snor. Via Garibaldi udgør sammen med Via Balbi og Via Cairoli de såkaldte ”Strade Nuove” (italiensk for ”nye veje”, red.), der siden 2006 har været optaget på UNESCO’s verdenskulturarvliste sammen med en række af byens paladser, Palazzi dei Rolli.

Øjne og ører åbne

Hvis man får brug for inspiration, ligger der på hjørnet af Vico Del Luca og Via Garibaldi en af byens turistinformationer, hvor der – som et af de forholdsvis få steder i byen – tales andet end italiensk. Her hjælper personalet gerne med tips og idéer til seværdigheder, men faktisk er Genova en by, der gør sig bedst ved at slentre rundt uden for mange mål, men med sanser, øjne og ører åbne.

Tekst: Torben Brandt

Har man først fået campinglivet i blodet, er det svært at slippe. Det har ægteparret Lisette og Niels Kold Nielsen fra Bogense på Nordfyn måttet sande.

Da Niels Kold Nielsen i begyndelsen af 2017 efter en uenighed stoppede i det selskab, hvor han var administrerende direktør, fik han en fratrædelsesordning. Den skulle, besluttede parret, bruges på at købe et sommerhus.

– Vi var i gang med at købe et sommerhus, der kostede en mindre bondegård. Men da det kom til stykket, tænkte vi; hvad skal vi egentlig med et sommerhus? Det er slet ikke det, vi skal. Vi var simpelthen ikke villige til at opgive campingmiljøet, erkender Niels Kold Nielsen.
 

Har bestilt ny campingvogn

I stedet besluttede parret at bruge nogle af pengene på at købe ny campingvogn. Valget faldt på den luksuriøse Kabe Imperial 780, men den model findes der ikke mange af hos de danske forhandlere. Holbæk Caravan Center havde den dog stående, og derfor tog Lisette og Niels Kold Nielsen i efteråret 2017 turen til Sjælland, hvor de bestilte campingvogn, der blev leveret i begyndelsen af 2018.

Men hvad er det ved campinglivet, som familien Kold Nielsen ikke er villig til at opgive?

– Det er det mobile liv og fællesskabet, hvor man møder så mange forskellige nationaliteter. Og så er det udelivet. Vi gider ikke bare sidde og gemme os bag en hæk.
 

Vild med vand

Familien Kold Nielsen har gennem årene fundet sin helt egen måde at campere på. Onsdag før Kristi himmelfartsdag hægter Lisette og Niels campingvognen på bilen og kører til Kroatien. Her bor de hen over pinsen i samlet 10 dage på Camping Zaton, der ligger ud til Adriaterhavet på Kroatiens vestkyst.

Når parret kører hjem, bliver campingvognen stående. I sommerferien vender ægteparret tilbage i selskab med deres to voksne børn, en søn på 26 og en datter på 21 år, der har henholdsvis en kammerat og en veninde med på ferie. De i alt seks personer kører i to biler og har en RIB-gummibåd, en vandscooter og en ATV på slæb, så alle kan være aktive på forskellig vis.

En RIB-båd er en speedbåd med V-formet glasfiberskrog og sider af hård gummi. Båden har 300 hestekræfter og kan nå en topfart på 53 knob, hvilket svarer til cirka 95 km/t. Båden kræver speedbådskørekort, hvilket alle fire familiemedlemmer har.

– Vi sejler, dykker, står på vandski og wakeboard, og vi løber og går. Vi kan ikke bare sidde på vores flade. Der skal ske noget – ellers bliver vi bare trætte af at kigge på hinanden. Det er vores måde at slappe af på, fortæller Niels Kold Nielsen.
 

Fået den største plads

At familien har kastet sin kærlighed på Camping Zaton i Kroatien, skyldes flere ting.

– Vi fylder jo noget, når vi er af sted, men vi har efterhånden fået møvet os ind på campingpladsens største plads. Det er en af grundene til, at vi bliver ved at vende tilbage. Samtidig er vi vilde både med landet og vandet. Vi har dykket ved koralrev, og vi har dykket med delfiner, blæksprutter og meget andet.

De mange år som campister i Kroatien har kastet en række venskaber af sig.

– Vi har fået en stor vennekreds i Kroatien, som vi ikke var klar til at opgive. Blandt andet har vi nogle hollændere fra Rotterdam, som vi hvert år møder hen over påsken, og som også besøger os her i Danmark, siger Niels Kold Nielsen. 
 

Kabalen skal gå op

Når de tre ugers sommerferie er slut, kører familien tilbage til Danmark i de to biler med RIB-båd, vandscooter og ATV på krogen, mens campingvognen endnu engang får lov at blive stående.

For at få kabalen til at gå op kører Lisette og Niels Kold Nielsen tilbage til Kroatien i løbet af september, hvor campingvognen hentes hjem til Danmark, og hvor der bliver sagt farvel til Camping Zaton for denne gang. Men det er samtidig på gensyn, for Kroatien, campinglivet, vandet, det aktive liv og de mange venskaber er den fynske familie slet ikke parat til at slippe.