Danmark er omgivet af hav og smukke strande, og det mærkes også på DCUs campingpladser, hvoraf ni af dem ligger i første parket til vandet og i flere tilfælde også ud til nogle af Danmarks bedste strande. 

Længst mod øst, på klippeøen Bornholm, ligger DCU-Camping Rønne Strand – Galløkken, som er placeret ud til Galløkken Strand. 

På Sjælland ligger såvel DCU-Camping Rågeleje Strand som DCU-Camping Rørvig Strand ud til sand og dejligt hav, og så tæller vi ikke engang DCU-Camping Kulhuse med, selvom den har direkte adgang fra campingpladsen til Isefjord, ligesom DCU-Camping Hornbæk kun ligger godt fem minutters cykeltur væk fra en af Danmarks bedste strande. 

Dejlige fynske strande 

På Sydfyn ligger DCU-Camping Åbyskov Strand i første parket til vand og strand, og det samme gør DCU-Camping Flyvesandet Strand på den nordlige side af øen. Flyvesandet er Fyns nordligste strand med bløde klitter og dejligt badevand. 

Vil du hellere på camping- og badeferie i Jylland, har DCU også her flere oplagte muligheder. DCU-Camping Gjerrild Strand på Djursland byder på vand og strand af absolut bedste kvalitet lige ved siden af campingpladsen, ligesom der er gode gang- og cykelstier langs vandet til de omkringliggende småbyer. Gjerrild Strand er særdeles børnevenlig, men hvis børnene alligevel ikke bryder sig så meget om havvand, har campingpladsen også en dejlig swimmingpool. 

DCUs nordligst beliggende campingplads er DCU-Camping Ålbæk Strand, som ligger ud til Ålbæk Bugt og den fineste sandstrand. Fra campingpladsen er der kun cirka 20 km til Skagen, ligesom en af Nordjyllands andre store seværdigheder, vandreklitten Råbjerg Mile, kun ligger cirka 12 km væk. 

DCU-Camping Aarhus – Blommehaven ligger helt ud til Aarhus Bugt og en fin strand, og derudover ligger campingpladsen ikke mere end godt 5 km fra centrum af Aarhus og alle de fristelser, som Smilets By har at byde på. 

Sidst, men bestemt ikke mindst, ejer DCU også Danmarks største campingplads, DCU-Camping Lyngvig Strand, der ligger i første klitrække til Vesterhavet mod vest og med Ringkøbing Fjord på den anden side.

Tekst og foto: Anne-Vibeke Isaksen 

Andalo er en lille ferieperle i ca. 1.000 meters højde, men bjergene omkring er i godt to kilometers højde. 

Selve byen har lidt over 1.000 indbyggere og er virkelig hyggelig med restauranter, cafeer og en lille campingplads. De fleste, der kommer hertil om vinteren, elsker sne og kommer her, fordi de godt kan lide skiløb og vinteraktiviteter. Og det er bjergene helt ideelle til. 

Campingpladsen, der ligger stort set midt i centrum, er simpel, og faciliteterne er ikke moderne, men der er alt det, du skal bruge. Der er mange faste gæster på pladsen, men der er også afsat et område til turister. Lige ved siden af campingpladsen ligger et stort sportsanlæg, Stadio del Ghiaccio, med blandt andet svømmehal. 

På med snesko 

De fleste af os har fået øjnene op for gode gåture og vandring under pandemien, men der er ingen grund til kun at gå en tur om sommeren. En gåtur på snesko i det smukkeste vinterlandskab er ren balsam for sjælen. 

Snesko er i bund og grund bare en forstørrelse af fodens trædeflade, så man ikke synker ned i sneen. De vejer ikke noget og spændes på helt almindelige vandresko. Når det er gjort, så går man fuldstændig, som man plejer. Et par skistave hjælper med at holde balancen. 

Med så simpelt udstyr, som man kan leje i byens sportsbutikker, kan de fleste gå ud i bjergene og få den ultimative naturoplevelse væk fra støj og mange mennesker på pisterne. 

Er man nybegynder, så kan man begynde nede i skoven på veje med sne, eller man kan gå med på en guidet tur. Fordelene ved en guidet tur er, at guiden kender vejen og terrænet i forhold til sneskred og vejrmæssige forandringer, og at man kan slappe af, koncentrere sig om at sætte det ene ben foran det andet og bare nyde den storslåede natur, som dette område er begunstiget med. 

Til dig der vil på ski 

Skiterrænnet i Andalo er for familier og har pister i alle sværhedsgrader. Der er ca. 40 km, og for nogle vil det lyde langt, men sammenlignet med store skidestinationer er det ikke meget, men netop det gør skiområdet i Andalo og Paganella til et hyggeligt og familievenligt sted. Naturoplevelsen er der uanset vejrforholdene, og der er ikke langt mellem de hyggelige, gamle træhuse med varme restauranter og venlig gæstfrihed. 

De fleste kan tysk, fordi man er så langt mod nord i Italien. Hvis man ikke har eget skiudstyr, kan det også lejes, og fordelen ved at leje er også, at man kan prøve det sidste nye. Skiskole findes også. 

Det italienske campingkøkken 

Italienerne er specialister, når det kommer til mad, og det er også en af grundene til, at campingferie i Italien tiltrækker så mange. Det italienske campingkøkken er nok det bedste i verden, fordi italiensk mad er så simpel, og præcis det gør, at det også er utrolig let at tilberede på camping. Vil man forkæle sig selv, så svigter Andalo heller ikke – der er gode spisesteder i alle prisklasser. 

Kort om Andalo 

Bjergbyen Andalo ligger på et plateau mellem Molveno, Cavedago og Fai della Paganella og er noget helt særligt, fordi den lille, hyggelige by ligger mellem Paganella-massivet og Brenta Dolomitterne. Byen ligger 1.000 meter over havet, og bjergene omkring er 2.000 meter høje. Der bor ca. 1.000 indbyggere i Andalo. 

Faktaboks: 

Campingplads:  Campeggio Andalo - www.andalo.life/it/camping 

Vinteråbent fra 6. december til 6 april. 

Turistinfo: www.visittrentino.info 

Kørselsvejledning 

Andalo er let at køre til, også om vinteren, fordi det meste af strækningen er på motorvej. 

Skulle man rammes af sne, så kør på rasteplads og vent til vejforholdene er fine igen. 

Den hurtigste rute er ned gennem Tyskland og Østrig, over Brennerpasset og ca. 15 km nord for Trento drejes der af mod Andalo. Herfra er der kun 20 km på gode bjergveje til Andalo. I alt godt 1.300 km fra den dansk-tyske grænse.

Tekst og foto Jeppe Bøje Nielsen 

Som skilsmissefamilie ligger sommerferien fast i tre-ugers rul. Og med et to år gammelt tagtelt og børn, der stadig har begrænsede ønsker udover at have det sjovt (7 og 11), så lå det fast, at vi skulle på biltur, sammen med vores faste rejsepartnere - min ven Claus og hans to jævnaldrende børn. 

Et par uger inden afrejse forsøgte vi at planlægge turen, så’n helt overordnet. Vi sad og drak et par øl. De skulle af sted et par dage før os, og så udbryder han: “Vi mødes i Verdun!” Og så var det besluttet. 

Det er ikke fordi, at vi i familien er specielt historieinteresserede, men da vi var i Theresienstadt koncentrationslejr i efterårsferien året inden (også med tagtelt), måtte jeg alligevel sande, at der er nogle historiske pejlemærker i Europa, som er turen værd. 

Det er fint at forholde sig til historie på et intellektuelt plan - det gør vi jo alle for det meste. Men koncentrationslejren i Tjekkiet havde gjort indtryk på os alle. Og i den kontekst står slagmarkerne fra Første Verdenskrig ved Verdun som noget helt særligt og brutalt i europæisk historie.

Vi tog den første del af turen i ét ryk, og landede efter 15 timer i Verdun. Tre tissepauser og en madpause. Det har været tæt på ny rekord! Og rart ikke at skulle bide turen igennem Tyskland over i to, når vi jo skulle til Frankrig. 

V E R D U N

Verdun skuffede ikke. Det var som ventet helt ubegribeligt at forsøge at forestille sig, at 750.000 tyske og franske soldater mistede livet eller blev såret alene i 1916. 

Børnene fik til opgave at finde en gravsten hver og huske navnet på en falden soldat. Resten af livet. Léon Dominique Barbe, ✝ 14.12.1914, og Louis Grattepanche, ✝ 14.12.1914. De våde kældre i fortet, kirken bygget på knogler fra slagmarken, de mange stisystemer i området, hvor der var granathuller over det hele, og metalstænger stak op hist og her. Krigen var stadig over det hele, hvis man kiggede efter. 

P A R I S

Når man er 11 år, og ens veninder har været i Paris, så var det et ufravigeligt børneferiekrav, at Eiffeltårnet skulle bestiges, og Mona Lisa på Louvre skulle ses. Så da vi havde oplevet det, vi kunne af Verdun, så gik turen til Paris med en enkelt overnatning i Champagne-distriktet. 

Op til sommerferien havde det været lidt af en hovedpine at finde ud af, hvor vi skulle overnatte i Paris. Vi kunne se på det hele, at vi ville være i Paris under afslutningen på Tour de France og kunne godt regne ud, at alt fra hoteller til campingpladser ville være fuldstændigt booket. Og selv om idéen om at sove på en parkeringsplads midt i Paris lød lidt skørt og uforudsigeligt selv med tagtelt, var det faktisk den eneste mulighed. 

Vi fandt en parkeringsplads lige ved École Militaire og Eiffeltårnet. Det kostede 350 kr. i døgnet. Vi boksede lidt med de lokale parkerings-apps - men ind kom vi. Der stod selvfølgelig ikke noget om, at man ikke måtte campere midt i byen, men vi valgte alligevel først at slå tagteltet op efter mørkets frembrud. Bare for at være sikre på, at der ikke kom en eller anden bureaukrat med en holdning til projektet. 

Vi var i Paris i 48 timer. Vi nåede at se Mona Lisa på Louvre, Eiffeltårnet, gå 10 km langs Seinen, spise på restaurant, spille kort på græsplænen med udsigt til Eiffeltårnet om aftenen og se Jonas Vingegaard vinde Tour de France for anden gang. 

Og det var forbavsende roligt om natten. Der var mange mennesker hele tiden, men det var stille og trygt, helt modsat vores forventninger. Vi sørgede for at pakke teltet samme om morgenen for at undgå for mange nysgerrige blikke. Der var en enkelt politibil, der tog en ekstra runde i parken den første morgen, men da børnene vinkede, blev de nysgerrige blikke afløst af smil. 

Î L E  D E  R É

Derfra gik turen til île de Ré. Nu skulle vi slappe lidt af og bade. Vi tog tre dage på en skøn campingplads med pool. Vi cyklede, tog på eventyr og badede. 

Der blev spillet fodbold, og de voksne følte for første gang, at de kunne sænke skuldrene lidt. Île de Ré er østers- og saltland. Fladt, øde, og sandet. Et yndet feriested for de indfødte. For os blev det tre dages dejlig pause. 

Men tre dage på campingplads kan også godt blive kedelige. Det blev det i hvert fald for os. Så vi kørte stik syd. Videre til Île d’Oleron. Dernæst Lac de Lacanau. Derefter længere sydpå. Næsten til Bayonne, hvor vi surfede i bølger, der i børnehøjde kunne kategoriseres som decideret farlige. Men med en voksen i hånden undgik vi ulykker. 

i boede i det fri og diskuterede om morgenen lidt med en venlig skovbetjent, der ikke var helt sikker på, om vi havde overset de lokale naturparksskilte. Og efter et par dage i naturen kørte vi på campingplads med pool (hvor de voksne igen var tvangsindlagt til en halv dag som livreddere.) 

D O R D O G N E

Efter 12 dage i sydlig retning var det tid til at vende køleren den anden vej. Vi kørte mod Dordogne, over stok og sten i et lavt bjerglandskab og overnattede på en campingplads omgivet af lave bjerge: Le Gibanel. En smuk slotsgrund, der var omdannet til campingplads lige ud til Dordognefloden. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har set en campingplads ligge så smukt. Der tog vi to nætter. Børnene var til aftenpool-party, vi sov til middag. Ferien var blevet hverdag. Vi slappede af. 

H J E M

Med fire dage tilbage af ferien skal man tænke sig om. Med andre ord. Når ferien lakker mod enden, skal man klemme det sidste ud af den. 

Vi stoppede for natten ved en kalksø ved grænsen til Schweiz, i Orgelet. Vi sov i det fri, og om morgenen lejede vi en motorbåd, tog våddragterne på, og gav den gas. Vi landede på en lillebitte ø midt i det hele. Vi sprang i vandet, mens vi sejlede, børnene fik lov at styre, og vi havde det sjovt - i hvert fald lige indtil den største landede i hovedet på den mindste. 

Og så, derfra, var det hovedet under armen mod Danmark. Så langt som muligt uden at stoppe. Uden tanke på at sove sjove eller eksotiske steder. Bare hjem. 

Var der ting og steder, vi gerne ville have set? Ja. Var der ting, vi gerne ville have lavet? Ja. Men det var okay. Okay ikke at kunne nå det hele. Alt skal hænge sammen. Overnatning, eventyr, humør, følelser, behov. Vi kom i mål. Vi har, måske som de eneste i Europa, sovet i tagtelt midt i Paris. Vi har haft det sjovt. Vi slappede af. Nå ja. Vi nåede også at se Neymar Jr.’s hus udenfor Paris. 

Det var en af de sommerferier, hvor ferie (for de voksne) udgør halvdelen af turen, og planlægning, eventyr, spontanitet og småstress (“Kan vi virkelig bare parkere og sove her?”) løber med resten. Helt som det skal være. Ingen ulykker, ingen uheld, kun dejlige minder. Lige som det skal være. 

REJSETID

19. juli 23 til 5. august 23 = 18 dage. 

PLAN: Planen var at køre til Verdun og så derefter Paris og Normandiet. Men det regnede non-stop i Normandiet, så vi valgte at køre efter vejret. Det blev til Île de Ré ved Atlanterhavskysten og derefter syd på på Bayonne og så tværs gennem landet hjem. 

BUDGET

Kørte kilometer: 4.571km 

Gedser-Rostock T/R: 2000 kr. 

Campingplads: 3.500 kr. - (7 overnatninger) 

Benzin: 5.250 kr. (12km/l) 

Mad: 4.000 kr. (Restaurant fire gange, ellers dehydreret aftensmad; medbragt morgenmad; frokost on the go). 

Shopping + diverse: 3.000 kr. (svært at slæbe fodboldtossede børn til Paris uden at shoppe). 

I ALT: 23.000,- 

TØJ (pr. person) 

4 par sokker 

1 par bukser 

1 varm trøje 

1 jakke 

4 T-shirts 

badetøj 

5 par underbukser 

sko 

våddragter 

sandaler 

GEAR 

Tagtelt 

Anker PowerHouse II 400 

Kompressorkøleskab 

Gasblus x 2 - gryder, skåle, bestik, kopper 

5 l drikkedunk 

Dehydreret mad til 15 dage 

Daglige fornødenheder i form af tørvarer 

soveposer 

hovedpuder 

IPad

Tekst Torben Brandt . Foto: Rasmus Schønning

Kalenderen viser, at det er vinter, og for mange campister betyder det, at vognen allerede er stillet væk, og at de først trækker campingvognen eller autocamperen ud af hiet igen til foråret 2026. 

Men du kan sagtens campere året rundt, selvom du ikke har en ny vogn, hvis blot du er indforstået med, at det vil koste lidt ekstra på gas- og strømforbruget, og at din komfort ikke er på helt samme niveau som i de vogne, der fra begyndelsen er bygget til vintercamping. 

De danske vintre er blevet meget mildere, men vinteren kan stadigvæk vise tænder indimellem, og så er det rart at være godt forberedt.

Dejlig luksus 

De luksuriøse campingvogne og autocampere er bygget til at blive brugt året rundt og har udstyr, som er skabt til at modstå kulde og gøre campingturen behagelig på alle årstider. Det gælder f.eks. kraftig isolering i vægge, gulv og loft, dobbeltbund under senge og sofamagasiner, at der er centralvarme og vandbåren gulvvarme, at der er et minimum af kuldebroer, opvarmet spildevandstank, og at vandslangerne er placeret, så de ikke risikerer at fryse til is og dermed sætte en prop i vandforsyningen. 

Derudover har disse vogne typisk også kraftig isolering i gaskasse og hjulkasser og er udstyret med døre og vinduer, som begrænser kuldeindfaldet. Nogle vogne har sågar plads til skiene og signalerer på den måde tydeligt, at de er skabt til også at blive brugt om vinteren. 

Vinterafdækning bagpå køleskabet beskytter mod udefrakommende kulde og forebygger, at gasflammen blæser ud under kørslen.

Du kan gøre meget selv 

Den slags komfort kommer naturligvis med en pris, og det er langt fra alle, som kan eller vil betale de summer, som en vinteroptimeret campingvogn eller autocamper koster. 

Den gode nyhed er, at du med nogle ret enkle virkemidler kan forbedre komforten i din campingvogn eller autocamper, så den bliver bedre egnet til brug om vinteren. 

Hvis vognen er født med en gasovn med punktvarme, der virker på samme måde som en radiator, hvor varmen stråler ud fra ovnen, vil vintercamping dog være en udfordring, medmindre vognen er meget lille, for i en større vogn vil punktvarmen have svært ved at nå ud i yderområderne. 

Problemet kan dog mindskes ved at supplere med f.eks. en mindre gasovn eller en elektrisk varmer, som placeres i den ende af vognen, hvor punktvarmen har sværest ved at nå ud. 

Langt bedre er det, hvis gasovnen har blæservarme, som sender varmen rundt igennem varmeslanger, hvor der er prikket huller i slangerne, så den varme luft kan komme op. 

Du kan bidrage til at få varmen op ved at købe WL-ventiler, som monteres ved at skære varmeslangen over med en kniv på de steder, hvor du gerne vil have den varme luft op – f.eks. ved siddegruppen og omkring sengene. Monterer du mange WL-ventiler, kan blæservarmen dog miste effekt undervejs, så varmen ikke når helt ud i hjørnerne, så vær opmærksom på hvor mange du monterer. 

WL-ventiler hjælper med at få varmen op de rigtige steder i vognen.

Få hjælp af en fagmand 

Du kan give varmen i vognen en hjælpende hånd ved at få eftermonteret en elektrisk ovn, f.eks. en Truma Ultra Heat, som monteres bag gasovnen og er et effektivt varmesupplement. Ultra Heat kan sidde bag på Trumas S 3004- og S 5004-gasovne og har effekttrin på 500 W, 1000 W og 2000 W. 

En Ultra Heat skal monteres af en fagmand, og du skal forvente, at det koster cirka 5.000 kr. at købe en ovn og få den monteret på et værksted – spørg gerne et par steder, så du er sikker på at få en fornuftig pris. Den mest behagelige varmeform er centralvarme, der virker på samme måde som i vores private hjem, hvor varmen sendes rundt i radiatorer. Centralvarmen er effektiv, komfortabel og lydsvag og kan køre både på el og gas. 

Dobbeltbund isolerer 

Gulvet er et vigtigt sted, når det kommer til at holde varmen. De mest komfortable (og dyre) vogne har dobbeltbund, der både har en isolerende effekt, og som i autocampere også bidrager til at dæmpe vejstøjen. 

Flertallet af vogne har dog ikke dobbeltbund, men du behøver ikke at være den store håndværker for selv at fremstille en dobbeltbund under f.eks. seng og siddegruppe. 

Du begynder med at bygge et firkantet skelet med nogle støttepunkter i midten. Derpå køber du en plade i krydsfiner, som både er et let og billigt materiale, og skærer den ud, så den passer til sengemålene. Husk at holde et par centimeters afstand til væggen, så pladen ikke blokerer for den varme luft fra varmeslangerne. Læg pladen på skelettet og skru den fast ovenfra, så den ligger fast. 

Fidusen ved dobbeltbunden under sengen er, at den varme luft kan løbe uforstyrret mellem den nye plade og vognens oprindelige bund, og at du kan have din bagage placeret på den nye krydsfinerplade, uden at bagagen blokerer for luftgennemstrømningen 

Hvis du vælger at lave en dobbeltbund under sengen eller ved siddegruppen, skal du være opmærksom på, at du ikke får dækket vognenes tvangsudluftninger til.

Hold øje med tvangsudluftningen 

I din vogn sidder der nogle tvangsudluftninger, der sikrer, at luften kan cirkulere og løbende bliver udskiftet. De tvangsudluftninger må hverken dækkes til eller på anden vis blokeres, så hvis din dobbeltbund spærrer for dem, er det vigtigt, at du borer huller i krydsfinerpladen, så tvangsudluftningen kan føres op gennem pladen, og luften frit kan cirkulere. 

Gulvtemperering er et rart supplement 

Hvis din campingvogn eller autocamper er født med gulvvarme/gulvtemperering, er det naturligvis et plus, men ellers kan du købe dig et gulvvarmetæppe, som virker ligesom en varmepude og blot skal tilsluttes vognens 230 volt. 

Et alternativ er at få monteret gulvfolie med indbyggede varmetråde, som placeres de steder, hvor I gerne vil have gulvvarme. Folien fås i tre forskellige bredder, og så er det bare at købe det rigtige antal meter. Folien sættes på gulvet med tape. Hvis du lægger et tæppe på, skal du være opmærksom på, at tæppet skal være åndbart. Det må ikke have gummi på bagsiden, for så kan varmen ikke slippe op igennem tæppet, og så risikerer du at lave skader på gulvet. 

Husk, at gulvtemperering skal betragtes som et behageligt varmesupplement til centralvarmeanlægget eller gasovnen, der er den primære varmekilde. 

Det er en god ide at efterisolere udsatte rør.

Undgå vandet fryser 

En klassisk problematik om vinteren er, at vandet i slangerne enkelte steder fryser til is, hvis slangerne ligger klos op ad en væg med begrænset isolering eller tæt på tvangsudluftningen, hvor der kommer kold luft ind. 

Problemet kan løses, hvis du kan trække slangerne lidt væk fra de kolde områder, og hvis det ikke er muligt kan du forsøge at isolere slangerne de udsatte steder med f.eks. termofolie eller lignende. 

Hæng tæpper for 

Døre, vinduer og tagluger er steder, hvor det tit vil trække ind og føles koldt. En god ide er at trække gardiner og myggenet for, og derudover kan det hjælpe at hænge et tæppe foran døre og vinduer. 

Også gaskassen er et sårbart sted i forhold til kulde, fordi kulden herfra kan trænge ind i vognen. Det kan du forebygge ved at efterisolere gaskassen med flamingo eller termofolie, som begge er lette, billige og effektive materialer. 

Til køleskabet kan du købe en vinterafdækning, der dels beskytter mod udefrakommende kulde, så køleskabet ikke skal på overarbejde for at holde en stabil temperatur, dels forebygger, at gasflammen blæser ud under kørslen. 

Andre tips til vintercamping 

• Afmonter afløbsrør under vognen og placer en spand under, så vandet kan løbe direkte ned i spanden
• Placer træklodser under næsehjul og støtteben, så de ikke fryser fast til jorden
• Hæv strømkablet fra jorden
• Tager du et fortelt med, så brug et vinterfortelt
• Husk stærke pløkker, f.eks. Tarzan-pløkker, og eventuelt en boremaskine, hvis jorden er frossen 

Tekst Torben Brandt Foto: Tysk Turist Information 

Det siges, at Hamborg har flere broer end Venedig, Amsterdam og London tilsammen. Jeg har ganske vist ikke talt efter, men der skulle være cirka 2.500 broer, som sammen med de mange kanaler giver den nordtyske by en helt særlig stemning. Med sin placering et par timers kørsel fra den dansk-tyske grænse er Hamborg et populært rejsemål for danske turister, men ellers står Hamborg og dens cirka 1,8 mio. indbyggere noget i skyggen af hovedstaden Berlin, der har dobbelt så mange indbyggere og cirka fire gange så mange turister som Hamborg, der blev hårdt ramt af bombardementer under 2. Verdenskrig, så en stor del af centrum måtte genopbygges i efterkrigsårene. Det betyder, at mange af bygningerne stammer fra tiden efter 2. Verdenskrig, hvor meget skulle genopføres på kort tid, så det er ikke så meget arkitektonisk skønhed, der skal trække dig til Hamborg, men derimod byens stemning, tilbud og seværdigheder. 

Mange euro-millionærer 

Selvom store dele af byen blev sønderbombet for cirka 80 år siden, har den i lighed med resten af Tyskland rejst sig og er blevet velstående, og i dag er Hamborg den by i Tyskland med flest euro-millionærer. Bortset fra mange dyre biler på gaderne, er rigdommen ikke specielt synlig i gadebilledet, for de meget velhavende skilter ikke mere end højst nødvendigt med deres rigdom. 

Visse steder har byen dog nogle meget dyre forretningsområder, eksempelvis Neuer Wall, der ligger tæt på byens rådhus, og hvor modehuse som Giorgio Armani, Hermés og Louis Vuitton har butikker. Neuer Wall er altid pyntet elegant op til jul, og det samme er mange andre lokaliteter i byen, blandt andet området ved Alster-søen, så hvis du ikke tidligere har været på julemarked i Hamborg, skal der lyde en varm anbefaling herfra om at komme af sted. 

Også Jungfernstieg ved Alster-søen er en populær shoppingpromenade, og for de virkelig pengestærke kan et besøg i luksusvarehuset Alsterhaus måske friste. 

For den almindelige pengepung 

Byens hovedstrøg hedder Mönckebergstrasse, hvor såvel priser som butikker er af den mere gennemsnitlige slags på den cirka en kilometer lange strækning fra det smukke rådhus til hovedbanegården. Her ligger shoppingarkader og butikker som Karstadt, H&M, Peek & Cloppenburg og den store elektronikgigant Saturn. Den slags butikker findes i mange andre tyske byer, så der er ikke noget unikt ved gaden og butikkerne, men den er alligevel værd at slentre igennem, og har du hang til shopping, kan der snildt bruges nogle timer her. Hvis turen ad Mönckebergstrasse ender ved rådhuset, kan det anbefales at kigge indenfor, for her holder Hamborgs regering til, og det er muligt at få en rundvisning og betragte de smukke rum og mødelokaler på nærmeste hold. 

132 meter høj kirke 

Godt en kilometer fra rådhuset ligger et andet smukt og karakteristisk bygningsværk, St. Michaelis Kirken, der stammer fra 1647, og som er byens største kirke med 2.500 siddepladser og et 132 meter højt kirketårn i bronze, som kan ses langvejs fra. Det er muligt, mod betaling, at komme op i kirketårnet, hvorfra der er en fornem udsigt over store dele af byen. Ikke ret langt fra St. Michaelis Kirken ligger det portugisiske kvarter, der er et hyggeligt område tæt på vandet med mange restauranter, hvor priserne er absolut rimelige. Ved indgangen til det portugisiske kvarter ligger i øvrigt den danske sømandskirke, Benediktekirken. 

Byens vartegn 

Hamborgs havn er kæmpestor og har historisk set i stor stil bidraget til byens velstand. Hvis du vil opleve havnen på tætteste hold, kan det anbefales at tage en havnerundfart, hvor der både er ture om dagen og aftenen. Turene varierer i længde, men regn med at det tager cirka halvanden time. Havnefronten kaldes HafenCity og er hjemsted for mange af byens velhavere, og ellers er området ikke mindst kendt for sin meget smukke koncertsal, Elbphilharmonie, der består af tre sale, og som med sit isbjerg-lignende udseende er blevet et vartegn for såvel området som byen. I den store sal er der plads til godt et par tusinde gæster, i den lille sal er der yderligere 550 pladser, og derudover rummer koncertsalen også det såkaldte Kaistudio med plads til cirka 170 publikummer. Hvis du skulle have lyst til at opleve en forestilling i en af koncertsalene, skal du regne med at bestille i god tid. Elbphilharmonie har desuden både boliger, hotel, restauranter, barer, et parkeringshus og udsigtspunktet The Plaza på toppen. 

Skandaleramt byggeri 

Selvom tyskerne har ry for punktlighed og præcision, var det alt andet end det, som kendetegnede byggeriet af den nye koncertsal, som blev påbegyndt i 2007 og skulle have været færdig i 2010 til en anslået pris på cirka 570 mio. skattefinansierede kroner, mens resten skulle komme fra private investorer. Siden gik stort set alt galt, og byens daværende borgmester og nuværende forbundskansler, Olaf Scholz, kunne i 2013 fortælle, at budgettet fuldstændig var skredet, og at prisen nu ventedes at blive mere end seks mia. kr., hvilket fik mange lokale beboere til at kritisere politikerne for at have mistet både det økonomiske overblik og jordforbindelsen i deres iver efter at få et nyt vartegn og prestigeprojekt til byen. 

Byggeriet blev først færdigt i slutningen af 2016, og siden har en række aktører skændtes om, hvem der bærer ansvaret for forsinkelsen og den enorme budgetoverskridelse. 

Hvis man kan se bort fra forsinkelserne og fordyrelserne undervejs, og det kan man godt som turist, er det et meget spektakulært bygningsværk, som i løbet af sine første fem leveår tiltrak 3,3 mio. koncertgæster, mens mere end 14,5 mio. mennesker havde besøgt udsigtspladsen The Plaza. Hamborgs skoleelever skal i øvrigt mindst en gang i deres skoletid besøge koncertsalen. 

Unesco-bydel 

Elbphilharmonie er bestemt ikke den eneste grund til at slentre omkring i HafenCity, hvor de interessante steder ligger som perler på en snor. Cirka en kilometer fra Elbphilharmonie ligger Speicherstadt, der, så langt øjet rækker, er et smukt område fyldt med røde pakhuse og gamle broer af jern. Pakhusene blev opført i slutningen af 1800-tallet og cirka 30 år frem og adskilles fra det øvrige Hamborg af en smal kanal, som historisk set er blevet benyttet til at transportere varer som kaffe, te, tæpper og tobak. De varer sælges fortsat fra pakhusene, hvor der stadig ligger tæppeforretninger, og hvor der også er et virkelig hyggeligt kafferisteri, Speicherstadt Kaffeerösterei, som er holdt i den gamle stil og er et meget velbesøgt sted til en kaffe- eller tepause. Speicherstadt-området blev i 2015 optaget på Unesco-listen for verdenskulturarv. 

Miniaturebyen 

En halv kilometer fra Speicherstadt ligger et andet af byens store trækplastre, Miniatur Wunderland, som tiltrækker publikum fra det meste af verden. Ved en afstemning i Tysklands nationale turistbureau blev stedet kåret som den mest populære seværdighed i Tyskland, og det tiltrækker årligt cirka en million besøgende. Hovedattraktionen er en modeljernbaneudstilling på 1.500 kvadratmeter og godt 15 km jernbaneskinner, som er verdens største af sin art. Udover jernbanen er der også cirka 250 kørende biler, deriblandt adskillige udrykningskøretøjer, byen Wunderland med mere end 265.000 miniature-beboere, en miniaturelufthavn med mere end 40 fly og meget mere. Det koster 20 euro for voksne og 12,5 euro for børn op til 12 år at komme ind, og det er en rigtig god ide at bestille plads på forhånd, for så får du et specifikt tidspunkt, du skal være der på, så du undgår ventetid. Alternativt kan du møde op i døren, for der er altid reserveret et antal pladser til gæster uden reservation, men så risikerer du at skulle vente et godt stykke tid, før der er plads til dig. 

Byens åndehul 

HafenCity er med de mange broer, kanaler og floden Elben et skønt sted, og det samme er området omkring Alster-søen, som består af Ydre Alster og Indre Alster, også kaldet Aussenalster og Binnenalster, hvor der er masser af liv i de bydele, der ligger omkring. De to søer og parkerne, som omgiver dem, er populære, rekreative åndehuller for såvel lokalbefolkningen som byens turister. 

Det er også i dette område, at byens kendte og meget spændende museum, Kunsthalle, ligger, ligesom det er i området omkring Alster-søen, at mange af byens velhavere bor. Har man ikke lyst eller kræfter til at gå rundt om søerne, er der også mulighed for at tage på bådtur på Alster-søen og dermed se byen fra vandsiden. 

Hvis man går langs den store sø, Aussenalster, og har vandet på sin venstre side, kommer man til Alsterperle, hvor der som oftest er mange mennesker til en kold drink om sommeren eller en varm kop kaffe om vinteren. Herfra har man en smuk udsigt både til de mange kvarterer på den modsatte søbred og til de majestætiske bygninger med irrede tage og spir, der omkranser Binnenalster i horisonten. 

Uhlenhorst – kunst og kultur 

Alsterperle ligger i den smukke bydel Uhlenhorst, der ligger klos op ad Winterhude, som er et andet af byens velhaverkvarterer og en af Hamborgs mest populære bydele med cirka 55.000 indbyggere. På Winterhuder Marktpaltz er der marked både mandag, fredag og lørdag med lokale kvalitetsprodukter, og om aftenen er området populært blandt de unge, mens de mange små restauranter ved frokosttid bliver flittigt benyttet af de lokale. 

Tæt på Winterhude ligger et andet populært område, Pöseldorf, der har et rigt udvalg af restauranter, butikker og kultur, og hvor bybilledet bærer præg af eksklusive antik-, smykke- og modebutikker. Især den brostensbelagte Milchstrasse er en magnet for mode- og livsstilsentusiaster, og også Hamburgs Musik- og Teateruniversitet ligger i Pöseldorf, som sammen med kultureliten og de lokale er med til at skabe et levende og pulserende liv i kvarteret. 

Bag universitetet 

Går man et par hundrede meter længere ind i landet, væk fra Alsteren, ligger bydelen Rothenbaum, hvor der er et stort udvalg af museer, og hvor også Universität Hamburg ligger, som giver masser af liv til områdets mange hyggelige cafeer og butikker på Grindelhof, bag campus. Her ligger også biografen Abaton, som viser et bredt udvalg af dokumentar- og spillefilm på originalsprog, så du slipper for at få tyske stemmer ind over filmen. 

Ikke for sarte sjæle 

I den mindre mondæne afdeling af Hamborg kan det også anbefales at lægge vejen forbi bydelen Sankt Pauli, der er kendt som et meget levende forlystelseskvarter hvor den berømte og berygtede gade, Reeperbahn, ligger med sit store udvalg af barer, natklubber, diskoteker, restauranter og bordeller. 

I området ligger en pengeautomat, hvor der hæves cirka 29 mio. euro om året – man kan kun gisne om årsagen, men et godt bud er, at bordellerne er glade for kontanter. 

Dette område af Hamborg er hjemsted for fodboldklubben Sankt Pauli, som er kendt som lidt af en kultklub med en overvejende venstreorienteret og antifascistisk tilhængerskare, og det er mere det politiske engagement end de sportslige resultater, som har gjort klubben berømt. Sankt Pauli er i år rykket op i den bedste fodboldrække, Bundesligaen, hvorimod byens største klub, Hamburger SV, må nøjes med at ligge i den næstbedste række. 

Kæmpe bunker 

I sommer åbnede endnu en stor attraktion i livlige Sankt Pauli, den grønne bunker, som er en gigantisk bunker fra 2. Verdenskrig, der blev opført af mere end 1.000 tvangsarbejdere på bare 300 dage i 1942. 

Bygningen er historisk set forbundet med grusomhed, men i dag rummer den 58 meter høje bunker både kultur, gastronomi, et Hard Rock-hotel og masser af grønne oaser, fordi den siden 2019 er blevet udvidet med fem etager med over 20.000 træer, buske og planter på toppen. Taghaven er åben for offentligheden og byder på 360 graders panoramaudsigt over Hamborg. Der er mulighed for at gå derop via 355 trappetrin eller en 560 meter lang gangbro med rækværk. 

Tidligt op 

En anden grund til at tage til Sankt Pauli er, at bydelen er hjemsted for det kendte og cirka 600 år gamle Fischmarkt, hvor der hver søndag sælges fisk, grønt, tøj og souvenirs fra boderne. Fischmarkt har åbent fra 5 til 9, og selvom man skal tidligt op, så er det en god ide at komme tidligt, inden der kommer alt for mange mennesker, for fra omkring klokken 8 er der erfaringsmæssigt ret tæt pakket med besøgende. Fischmarkt byder også på levende musik og talrige restauranter, hvor sulten kan stilles, når du har været tidligt oppe. 

Kilde: Hamborg Tourism, Tysk Turist Information, Expedia.dk, Kristeligt Dagblad, Miniatur-wunderland.dk, storbyguide.dk med flere.

Her kan du bo 

Knaus Campingpark: En halv time i bil eller tre kvarter med toget fra centrum 

Wohnmobilhafen Hamborg Süd: 10 minutter i bil eller 17 minutter i tog fra centrum 

Campingplatz Buchholz Hamburg: 20 minutter i bil og 40 minutter med tog fra centrum 

Wildpark Camping, Schwarze Berge: 32 minutter i bil og 58 minutter i tog fra centrum 

Offentlig transport 

Det er en god ide at bruge appen HVV, hvis du skal rejse med bus, S-tog ellert U-Bahn i Hamborg. 

Af Kirstine Krefeld

Tranum? Nej, det er ikke et sted, du automatisk kommer forbi, medmindre du bor i nærheden. Til gengæld er området, som ligger nordenfjords, en halv times kørsel vest for Aalborg, hele køreturen værd. 

I udkanten af den lille by ligger DCU-Camping-Tranum, og den er et rigtig godt udgangspunkt for en ferie fyldt med spændende oplevelser for både krop og smagsløg – også uden for sæsonen. 

Vil du ikke spænde campingvognen bag på bilen eller bardunerne på teltet ud, så lej en af de nye indbydende og velisolerede luksushytter på campingpladsen. 

Prøv en af Danmarks bedste vandreruter 

Lige over for campingpladsen ligger indgangen til den vandrerute, der hedder Tranum-Fosdal. Ruten er certificeret som ”Premium Vandrerute” af Deutsches Wanderinstitut, det tyske vandrelaug, som stiller strenge krav til de vandreruter, som de giver et vandrecertifikat. Deutsches Wanderinstitut uddeler point til vandreruterne, og Tranum-Fosdal er certificeret med hele 79 point. 

Dermed er ruten sammen med Rebild Bakker Ruten blandt de bedste i Danmark. Det er en rundtur på 11 km, som tager dig op omkring Jammerbugtens højeste punkt Bavnehøj, og videre via Ingeborgs Bakker til Fosdalen. 

Tilbageturen foregår langs overkanten af Lien med et besøg i dybet i Langdalen. Sæt 3-4 timer af til at gå hele ruten, og husk at tage madpakke og drikkevarer med. Følger du skiltene, så husk lige at lægge mærke til, hvordan farverne ”vender” på skiltet. De ligner nemlig hinanden ret meget, hvis man ikke ved, at man skal lægge mærke til, at der er forskel, og så kan man godt komme til at gå lidt i ring. Har vi hørt … 

Tag på en smuk udflugt 

En lille halv times kørsel fra DCU-Camping Tranum ligger Blokhus. ”Det er sådan et sted, vi kører ind med vores børn om sommeren for at spise en is, og så skynder vi os hjem igen”, som en af de lokale siger. 

Det er naturligvis en smagssag, men helt objektivt, så findes der da mere charmerende kystbyer i Danmark. Men Museum for Papirkunst, som ligger i Blokhus, er helt bestemt et besøg værd. Kør gerne fra Tranum til Blokhus ad Margueritruten, som går gennem Tranum Klitplantage ad Rødhusvej, Bratbjergvej, Kystvejen og Hunetorpvej. 

Den særlige, danske Margueritrute er garanti for at komme igennem nogle af de smukkeste landskaber herhjemme, og denne del af ruten er ingen undtagelse. Udefra ligner Museum for Papirkunst mest af alt en lagerbygning, men indenfor åbner sig en verden af forunderlige papirklip og skulpturer. Nogle af kunstnerne har brugt saksen som malerpensel, mens andre har brugt papiret på måder, de færreste af os nok havde forestillet os mulige. Det er fascinerende og fantasifuldt, og museets butik er et oplagt sted at købe anderledes gaver. Måske skal I også have den is i Blokhus? 

Find Løkken – og bryghuset 

Lidt længere mod nord end Blokhus, finder du en anden, klassisk dansk ferieby, nemlig Løkken. Her er ganske hyggeligt at gå en lille tur – og kan du lide gode øl, så læg endelig vejen inden om Løkken Bryghus. Her har flinke folk kælet for brygningen af en lang række specialøl med sjove navne som f.eks. Løkkensalig, Løkkendarisk, Løkken Badehus og Jøwt (som er et lille ord, vendelboerne bruger i stedet for dejligt, fedt, kanon eller super). Her er åbent fredage og lørdage, men tjek gerne på loekkenbryghus.dk, hvor du også kan læse om muligheden for ølsmagninger m.m. Det forlænger altid feriefølelsen at købe den slags med hjem, så man kan nyde dem derhjemme og tænke på den – forhåbentlig – dejlige ferie. 

Gå i kloster 

Efter ølsmagningen kan det måske være meget passende med lidt frommere oplevelser, og heldigvis ligger det smukke, historiske Børglum Kloster lige i nærheden. Når du kommer til Børglum Kloster, som ligger på en noget afsides beliggende bakketop, kan det godt undre, at netop dette vindblæste sted var det nordenfjordske magtcenter gennem hele middelalderen. Men det har ligget centralt dengang, og omkring år 1060 blev der oprettet et bispesæde på stedet. Ud over de flotte bygninger, kirken, landskabet og den indbydende café, er her forskellige begivenheder året rundt – fra julemarked til skiftende udstillinger. 

Og så kan du ikke mindst opleve den eneste fuldstændige broderede kopi af Bayeux-tapetet i verden. Det er et kæmpe broderet værk, som det tog 9 lokale brodøser 15 års dedikeret arbejde at brodere. Bayeux-tapetet er et 70 meter langt stykke vægtæppe, som med rette kaldes ”verdens længste tegneserie”. 

Tapetet viser, hvordan normannerne med Vilhelm Erobreren erobrede kong Harald Godwinsons England ved slaget i Hastings i år 1066. Der er virkelig fascinerende med sine mange sjove og til tider temmelig drabelige detaljer, og du kan her studere scenerne i ro og mag. 

Spis lækker fisk 

Fik du den is i Blokhus? Ellers har du måske appetit på noget andet, der er på frost, nemlig de friskfangede fisk fra Fiskehytten på Strandvejen 26 – den ligger på parkeringspladsen, kort inden du drejer ned mod DCU-Camping Tranum. Her finder du friskfrosset fisk fra sæsonen – og nogle velsmagende røgede fisk. Lækkert og nemt. 

Skal der noget grønt til maden, så slå et sving inden om Naturbruget Tranum, som har en velassorteret vejbod. Her finder du sæsonens friske grøntsager, økologiske, indbydende og til en god pris. 

Alt efter sæsonen, kan du også proviantere forskellige syltede sager. 

Skal du spise ude til frokost en dag, så tøv ikke med at sætte kurs mod Thorup Strand. Her finder du de karakteristiske blå fiskekuttere, som endnu i dag bliver hevet direkte op på stranden – ja, faktisk er Thorup Strand Nordeuropas største kystlandingsplads. Efter dagens fangst kan du se kutterne blive hevet på land. Og så er vi fremme ved den helt store pointe: Thorupstrand Fiskehus. Her kan du købe de bæredygtigt og naturskånsomt fangede fisk, som fiskerne har landet. Friskere bliver det ikke. Gå ikke glip af fiskefrikadellerne og den hjemmerørte remoulade! 

Det kan være lidt svært at få øje på fiskehuset, men det ligger i den vestlige del af pakhuset helt nede ved stranden. Du kan nyde lækkerierne på stedet eller købe med hjem til campingpladsen.

Tekst og foto: Anne-Vibeke Isaksen 

Alle, der har prøvet at køre ad den tyske motorvej, enten bevidst eller ved en fejl, bliver så overrasket over det Tyskland, de møder. Weserbergland er et virkelig godt eksempel på, at en destination kan overraske positivt. Også denne gang, hvor vandrestøvlerne er i campingvognen, og Tyskland er tilvalgt 

Til højre i Hannover 

Weserbergland er et skønt område mellem Hannover og Osnabrück kun fire timer fra den dansk-tyske grænse. Weserfloden, der er 480 km lang, forbinder alle destinationens mange oplevelser, uanset om du vil være kulturel, aktiv i naturen eller begge dele. Hvis du ynder aktiv ferie i naturen, så er der masser af muligheder, og så er de tilmed gratis. 

Husk cyklerne

Weserfloden løber ud i Nordsøen ved Bremerhaven nord for Bremen, bugter sig smukt gennem landskabet, og modsat de store tyske floder som f.eks. 

Rhinen bruges den ikke på samme måde til transport af varer, og det gør den uberørt og oplagt til både kano og kajak. 

Weserbergland skal også have virkelig mange roser for sine cykelstier langs floden, og hvis man ikke selv har cykel med, kan man leje, og man kan også leje elcykler. 

Weser-Radweg er 520 km lang og virkelig godt skiltet. 

Du kan køre alle godt 500 km eller bare udvælge en strækning fra en by til en anden by. Jeg tog turen fra Rinteln til den hyggelige by Hameln – en strækning på ca. 30 km, der 99 % af tiden gik langs floden. Cykelruten er også utrolig børnevenlig, fordi der er cykelsti næsten hele vejen. 

Skiltningen er så god, at du ikke behøver at køre med kort eller telefonen tændt. 

Skøn campingplads lige ned til Doktor-See 

Der er flere fine campingpladser og autocamperpladser f.eks. i Rinteln, hvor man kan bo helt ned til floden. Doktor-See i Rinteln er et stort fritidsområde, hvor alt handler om søen. Der er restaurant, legepladser, kanoudlejning og en skøn strand. Campingpladsen har også et stort fastliggerområde, men det ligger på den anden side af søen. Her kan man også leje hytter og mobilhomes, hvis man ikke har sit eget campingudstyr. 

Brug naturen i Weserbergland 

Weserbergland er et stort slaraffenland, når det gælder naturoplevelser. De skuffer sjældent, er gratis og man har det bare så godt efter en kortere eller længere gåtur. Regionen er perfekt til både vandring, gåture og cykelture, fordi der er tale om et bakket landskab, hvor det højeste punkt Solling (kun) er 527 m. Naturområdet Süntel nord for byen Hameln er oplagt til vandring. Parker bilen ved Kreuzsteinquelle lige uden for den lille by Zersen, og herfra kan man vælge flere forskellige ruter ud til klippen Hohenstein, der er Nordtysklands stejleste klippe, og hvor der er en imponerende udsigt ud over Weserbergland. 

Hohenstein blev i tidernes morgen brugt til ofringer og er 40 m høj. Der er tale om let vandring ca. 200 højdemeter, hvor alle kan være med, også børn, og de få steder, hvor der er stigninger, er der sågar trapper med gelænder. Man kan ikke gå med klapvogn, så har man helt små børn, så medbring en god bærestol. Det er i øvrigt også vild hyggeligt at have børnene i øjenhøjde. 

Efter en lille times vandring får man sin belønning. En storslået udsigt ud over Weser dalen. En anden yderst populær vandretur, der er lidt længere, er Drei Burgen Route, hvor man også kan parkere bilen og gå ud og hjem. Ruten er 13 km, som man kan gå på ca. fire timer alt efter niveau og temperament. Der er godt 400 højdemeter gennem det smukkeste kuperede skovområde med udsigtspunkter. Undervejs passerer man tre borge – deraf navnet. Den ene er dog kun en lille ruin, som er svær at finde. Ved Paschenburg, som er den mest imponerende borg, ligger der en skøn restaurant. 

Apropos borge 

Hele Weserbergland er fyldt med slotte, borge og historiske monumenter og renæssanceslottet Hämelschenburg, der ligger på den 400 km lange Weser-renæssancerute med 16.- og 1700-tal borge, er et af de steder, man kan besøge. 

Der er guidede ture inde på selve slottet, men haverne kan besøges uden guide. Slottet, der blev bygget af Grev Everstein fra 1409 til 1414, rummer kunstsamlinger og interessante historiske fortællinger bl.a. trofæværelset, hvor der blev afholdt store selskaber. På et skilt står der "Her må man fylde maven, men ikke tale politik", som må siges at være en god selskabsregel, hvis den gode stemning skal holdes. Der står også et sjovt glas med bittesmå huller. 

Hullerne gør, at damerne spildte deres vin på brystkassen, og så kunne mændene galant tørre det væk. I haven er samling af træer interessant, fordi de kommer fra flere kontinenter, og så er der bygget en pyramide. Stil bilen og gå en tur eller tag med på en guidet tur og få alle anekdoterne (på tysk eller engelsk). 

Spis godt 

Det tyske køkken er måske ikke det, der står øverst, når folk skal nævne deres favoritkøkken, men det skyldes både smag og uvidenhed. Tyskerne laver nemlig både solid, velsmagende mad, der mætter, hvilket i øvrigt er en stor fordel, når man er aktiv i naturen, men i dag finder man også moderne tysk mad, hvor der bruges lokale råvarer – ofte økologiske, eksperimenterende og hvor der hører en historie til hver ret. 

Fakta: 

Afstand fra Danmark: Ca. fire timer fra Padborg 

Weser-floden:  480 km, som løber gennem delstaterne Hessen, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen og Bremen. 

Weser-Radweg: Weser-Radweg er 520 km lang og virkelig godt skiltet. www.weserradweg-info.de/de/ 

Campingplads: Camping Doktor-See 

Mere information: www.weserbergland.com/de/ og www.germany.travel/en/home.html

Hvornår er en campingvogn eller autocamper en vintervogn? For nogle campister er svenske mærker som KABE og Polar de eneste rigtige vintervogne, fordi de fra yderst til inderst og i en række gennemtænkte detaljer er konstrueret til at modstå heftig kulde. 

Andre vil påpege, at de fleste moderne campingvogne er så godt bygget, at de kan bruges hele året, hvis man er villig til at spendere lidt ekstra på gas- og elregningen, og at de derfor også med en vis ret kan kaldes vintervogne – eller i det mindste helårsvogne. 

Uklarheden opstår, fordi der ikke findes en egentlig definition af begrebet ”vintervogn”. Indimellem bruger producenterne også betegnelsen ”vinteroptimeret” om vogne, der har f.eks. centralvarme, kraftig isolering og vandbåren gulvvarme, men som har lidt færre detaljer, og derfor også en lavere pris, end eksempelvis de svenske vogne. Hvor meget vinterkomfort og luksus, man ønsker, er både et spørgsmål om økonomi, brugsmønster og prioriteringer. 

Men hvis turen til vintermarkedet i nordsvenske Jokkmokk i 30 graders kulde skal være problemfri, er der nogle væsentlige ting i opbygningen, som skal være på plads, så vognens vand ikke fryser, eller det trækker ind og er fodkoldt. 

Isolering 

Tyk og effektiv isolering er selvklart vigtige ingredienser i kampen mod kulden. De fleste mærker producerer deres vogne med en yder- og inderbeklædning, hvor der sprøjtes eller presses isoleringsmateriale ind i en sandwichkonstruktion, der både varmer, tætner og giver vognen stivhed. 

Isoleringen sidder i vægge, gulve og loft og varierer i tykkelse fra producent til producent, men de fleste producenter har isolering på 35-45 mm. I nogle vogne er der brugt en kombination af styropor/flamingo og træ, mens andre, som f.eks. LMC, Dethleffs og Caravelair, bruger XPS-skum, der både afstiver, isolerer og forebygger fugtindtrængning. Eriba benytter sig af det såkaldte polyurethanskum, der både har en glimrende isoleringsevne og samtidig forebygger kuldebroer. Eriba bruger ikke træ i opbygningen – i stedet anvendes fugtresistente PU-lister. Det samme gælder LMC-vognene. 

I KABE bruges Ecoprim, et fugtsikkert materiale, hvor der benyttes lukkede celler til at give en optimal isolering. KABE supplerer sin isolering i gulv, loft og vægge med et vægtapet, der dels tillader varmen at trænge igennem, dels opsuger eventuel kondens. Ud over tilstrækkelig isolering er det også væsentligt at minimere kuldebroer og utætheder i konstruktionen, for ellers forringes værdien af isoleringen væsentligt. 

Varmeovn eller centralvarme? 

Campingvogne og autocampere varmes op med gasdrevne varmeovne eller centralvarme. De billigste varmeovne har punktvarme, der virker som en radiator, hvorfra varmen spreder sig ud. De er ikke optimale til vintercamping, fordi varmen har svært ved at nå ud i krogene. 

Har ovnen en blæser, forbedres ydeevnen markant. Så vil den varme luft blive blæst ud i varmeslangerne, der har huller i toppen, så luften kan komme op. 

Det er helt afgørende, at slangerne ikke føres ud under vognen, som det desværre ses i visse indretninger. Det resulterer i et stort varmetab, hvilket er uforeneligt med vintercamping i hård frost. Vil du give din ovn mere power, kan en fagmand montere en Ultraheat, som kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne. Ultraheat fungerer som et elektrisk varmesupplement. 

Den mest behagelige varmeform i forbindelse med vintercamping er centralvarme, der er effektiv, komfortabel og lydsvag. Den kan køre på el og gas og sender varmen ud i radiatorer. 

Lune fødder 

Ofte har vogne med centralvarme også vandbåren gulvvarme, som opvarmes af fyret. Den vandbårne gulvvarme er i praksis en kombination af vand tilsat antifrostvæske for at hindre, at det fryser. 

Et alternativ til vandbåren gulvvarme er elektrisk gulvvarme, hvor der lægges varmetråde/folie i gulvet. Værdien af vandbåren eller elektrisk gulvvarme afhænger i høj grad af, hvor rundhåndet fabrikken har været med tråde og strenge. 

I nogle tilfælde oplever ejerne, at konstruktørerne har været for nærige med tråde og strenge, så visse områder af gulvet ikke er ordentligt opvarmet. Det er dog vigtigt at understrege, at gulvvarme i campingvogne og autocampere skal betragtes som et behageligt supplement, men det er kun en sekundær varmekilde til den primære varmekilde, som er centralvarmen/gasovnen. 

Når bunden er god 

Den optimale bund til vintercamping er dobbeltbunden, der både har en isolerende og lyddæmpende effekt. På autocampere med dobbeltbund placeres vand- og spildevandstank ofte godt skærmet for frosten, hvor de ikke optager opbevaringsplads for bagagen, ligesom dobbeltbunden gør det lettere at placere slanger og ledninger frostfrit. Det optimale er at lægge vandslangerne lunt og beskyttet op ad f.eks. varmerør. I vogne med begrænset isolering er der en overhængende risiko for, at vandslangerne fryser – især hvis de er lagt langs gulvet eller væggen, hvor varmecirkulation kan halte. Der er også set eksempler på vandslanger, som er lagt klos op ad vognens tvangsudluftning, hvilket i tocifrede frostgrader vil få vandet til at fryse og sætte en prop i vandsystemet. Det kan anbefales at hælde miljørigtig antifrostvæske i spildevandstanken og at skille afløbssystemet under vognen ad, så spildevand løber direkte ned i en spand i stedet for at fryse i rørene. 

Den vigtige ventilation 

Ordentlig isolering og et velfungerende varmesystem gør det ikke alene. Klimaryglæn, som skaber afstand mellem møbler og vægge, er vigtige for, at den varme luft kan komme op. Desværre gennemtænkes konstruktionerne ikke altid, så i nogle tilfælde lukker f.eks. sofahynder, gardiner eller madrasser helt eller delvist for luftcirkulationen. Det optimale er, at møbler og senge er placeret på afstandsstykker og anbragt i vinkler, der tillader luften at cirkulere, og at der er etableret luftkanaler bag skabene, så luften kan strømme igennem. 

Vinduer giver varmetab 

Tagluger og vinduer giver lys, luft og mulighed for udluftning, men i forhold til vintercamping er det sårbare punkter. Producenterne forsøger naturligvis at fremstille vinduer og luger energirigtigt med god isoleringsevne, men et vist varmetab er uundgåeligt. Vogne, der er bygget med henblik på helårsbrug, vil derfor ofte have få og små vinduer for at reducere det samlede overfladeareal, hvor kulden kan trænge ind. Er det koldt udenfor, kan det anbefales at trække insektnettet for luger og vinduer, fordi det reducerer kuldeindfaldet uden at holde lyset ude.

Tekst og foto: Renate Hovald 

Autocamperen er færdigpakket og klar til afgang. Troede vi. Den vil bare ikke starte!!!  Altså på værksted. Øv. Samtidigt dukker der nogle yderligere forhindringer op, så den lange tur mod syd rykker længere og længere ud i horisonten. Men ud vil vi. Tiden er derfor inde til at realisere en gammel plan: Vi skal "nordenfjords", for os et endnu ret ukendt stykke Danmark. 

Lidt planlægning 

Et blik på kortet før afgang er ganske nyttigt, især når man ikke kan huske Jyllands geografi helt udenad. 

Vi afstikker en rute, der skal føre os langs Jyllands østkyst op til toppen af Danmark til Skagen, for derefter at følge kystlinjen vest- og siden sydpå ned til udgangspunktet igen. Vores tidsramme er godt 2 uger. 

På Jyllands østkyst findes der mange små lystbådehavne. Næsten alle har stellpladser for autocampere; dem vil vi benytte os af. Fordelen er nem at få øje på. Havnene ligger for det meste meget centralt i gåafstand til centrum - en væsentlig pointe for os med autocamper. Lige som lystsejlerne betaler man "havnepenge" og kan herefter benytte klubhusets faciliteter, der tit er temmelig veludstyrede. At havnene ofte sprudler af liv, gør ikke en overnatning ringere. Samtidig plejer der heller ikke at være langt til et kærkomment spisested. 

Margueritruten kalder 

Selv om Danmark er lille, så skal vi alligevel tilbagelægge en del kilometer for at nå op til landet nord for Limfjorden. Strækningen skal bides over ad et par gange. Og så er det, vi får øje på Margueritruten. 

På vores kort er den markeret med en stiplet linje, der zig-zagger sig gennem - så vidt vi kan vurdere - smukke landskaber og forbi seværdige highlights. Margueritrutens logo er en stiliseret marguerit på en lille kvadratisk plade og som regel ikke til at overse. I sin tid blev den lanceret af Naturstyrelsen som turistisk guideline for den nysgerrige rejsende, og sådan nogen er vi jo. Beslutningen er taget; vi følger den. Således går vores rute mod nord via Fyn til Hadsund, herfra ind i landet til de idylliske Rebild Bakker og ender til sidst ude ved den lille bitte havn Egense. 

En færge sejler os over til Hals - porten til landet "nordenfjords" og vores rejse mod toppen af Danmark. Solskin hilser os velkommen. 

Langs østkysten

Asaa, Voerså, Sæby. Hyggelige steder, der ligger som perler på en snor. Især Sæby taber vi straks vores hjerte til. Lystbådehavnen her har gode stellpladser og masser af miljø, der er kun et stenkast ind til det maleriske, gamle centrum med små fiskerhuse, grupperet omkring en kridhvid kirke. Et større parkområde langs Sæby Å indbyder til en skøn spadseretur med et historisk-litterært anstrøg, og flere spisesteder ser indbydende ud. Autocamperens køkken forbliver koldt i aften. 

Dernæst er det Frederikshavn. Margueritruten guider os efter Øksnebjergs vide udsigter stejlt op til Pikkerbakken, hvor vi belønnes med et fantastisk panoramablik ud over Frederikshavn, der breder sig langt nede under os. Få meter fra udsigtsplatformen ligger Kongestenen med tre danske kongers navnetræk, mejslet ind i granitten. Monarkist eller ej - lidt sjovt er det da. 

For at udforske Frederikshavn vælger vi base på marinaen ved Rønnerhavn lidt nord for centrum. Her er kønt, og cykelturen forbi det gamle krudttårn ind til Frederikshavn tager ikke lang tid. 

Allerede oppefra kunne vi jo se, at byen helt entydigt bærer præg af dens store industrihavn og færgeanlægget til Sverige. Havnen virker overvældende, da vi drejer vores cykelrunde gennem et virvar af maritime aktiviteter, som vi dårligt nok kan hitte rede på. 

Vi afslutter med en slentretur gennem en af Danmarks længste gågader og hilser på Tordenskjold, støbt i bronze, som fra sin klippeblok skuer stålsat mod øst. Aftenen klinger ud med en spadseretur til Frederikshavns legendariske palmestrand, kun få skridt fra vores stellplads. 

Endestation Skagen 

Efter Frederikshavn svigter Margueritruten. Den vil ikke sende os op til Skagen, men drejer fra inden. Altså stiler vi nu på egen hånd mod "toppen af Danmark" og indlogerer os på en campingplads dér. 

Det er et godt valg, for her bliver vi hele fem pragtfulde dage. Lad mig sige det med det samme: Skagen har taget os med storm! Begunstiget af det strålende forsommervejr føles det som at være havnet i en eventyrverden. Himlen er uden en sky, solen har skruet op for varmen, havet er fuldstændigt middelhavsblåt, og de lysegule Skagenshuse med deres karakteristiske, hvidkantede tegltage ligner motiver fra et gammelt postkort. 

Oplevelsesmulighederne er utallige. Ud til Grenens yderste spids, hvor Skagerrak og Kattegat mødes, vader vi barfodet langs vandkanten i sandet, der er fint som mel; vi følger i de berømte Skagensmaleres fodspor, vi cykler gennem den fyrretræsduftende Klitplantage ud til den tilsandede kirke; vi studerer (ferie)livet fra et af spisestederne ude ved de ikoniske røde pakhuse; vi cykler rundt i Skagens spændende aktive industrihavn (her findes Danmarks eneste tilbageværende egentlige skibsværft), og ikke mindst nyder vi friluftslivet i vores lidt afsides beliggende hjørne af campingpladsen. 

Skagen med turister er så sandelig fest og farver - og hvor er her bare skønt. Men på et tidspunkt vil en autocampist gerne videre. Der er jo stadig mere heroppe: Gammel Skagen med solnedgangspladsen, kendte steder som Kandestederne og Skiveren, Råbjerg Mile, Nordeuropas største vandreklit, hvor vi føler os hensat til Sahara. Alt er storslået og føles som meget langt væk hjemmefra. 

Den vilde vestkyst 

Nu er vi igen på Margueritruten. Stationer på vejen er Hirtshals og Hjørring med Bjørn Nørgårds interessante vandkunst. Vi ser i Lønstrup på fiskerbåde, trukket op på land, og standser selvfølgelig op ved Rubjerg Knude, for at bese Rubjerg Knude fyr. Som bekendt blev fyret i 2019 under international bevågenhed flyttet 70 m mod øst, væk fra havet, ind mod land. 

Havet er barsk og voldsomt her, vi leder forgæves efter små, hyggelige lystbådehavne til overnatning; de findes simpelthen ikke. Til gengæld er der et utal af campingpladser med mere eller mindre direkte adgang til Vesterhavet og dets sandstrande, der både er spektakulære og i en liga helt for sig. 

I Løkken overnatter vi således på turens mest uhøjtidelige campingplads lige for foden af en klit, højt hævet over havet. En lang metaltrappe - "Stairway to Heaven", som den kaldes - fører lige ned til den imponerende, brede strand, hvor man også konfronteres med rester af tyske bunkers. I årtiers løb er de blevet revet op af deres fundament og ligner nu tilfældigt henkastede betonklodser, upåvirket af et rasende hav. Mens vi er der, viser havet sig imidlertid fra sin milde side, og den blodrøde solnedgang bag horisontlinjen er noget af det mest magiske, jeg har oplevet længe. 

Tæt på Løkken rejser Børglum klosters hvidkalkede mure sig meget synligt i det flade landskab. Her har man chancen for at opleve en fuldstændigt naturtro kopi af det berømte Bayeux-tapet fra Normandiet i Frankrig, 70 m lang og - lige som originalen - broderet med uldgarn på hørlærred. Det skulle vi i hvert fald se. Samt nyde en frokost i klosterets have for at fordøje indtrykkene. 

Andre stationer på vores vej ad Margueritruten bliver Bulbjerg Knude, der stikker sin gigantiske knytnæve ud mod det frådende hav (her regner og stormer det), Hanstholm (meget industri), Klitmøller, der er et vindsurfer-paradis og kendt som Cold Hawaii, Nørre Vorupør med en lang, fremskudt mole, hvor man skal passe på de voldsomme bølger for at forblive tørskoet, og en lille, ufrivillig men ret spændende afstikker dybt ind i en af Nationalpark Thys enorme klitplantager. 

Thisted, en nordjysk perle 

Margueritruten er altid i legehumør og forløber sjældent bare ligeud. Og heldigt for det, for ellers ville vi måske ikke være kommet til Thisted. Byen ligger smukt ved Limfjorden over for øen Mors, og også den by bliver vi hurtigt meget betaget af. Her supplerer nyt og gammelt hinanden, og det er hyggeligt at slentre gennem de krogede gadestrøg op til den gamle kirke. 

Thisted kan også være med, når det gælder historie og kultur, f.eks. blev Danmarks første brugsforening grundlagt netop her. Rådhuset i dekorativ renæssancestil er tegnet af arkitekten Bindesbøll, og så er digteren J.P. Jacobsen både født og begravet her. Et plus mere: i Thisted støder vi igen på en lystbådehavn med stellpladser for autocampere. De er nyanlagte og i kort gåafstand ind til centrum. I mine øjne er byen en lille perle og et besøg værd. 

Nu lakker turen nord for Limfjorden mod enden. Fra Thisted forlader vi Margueritruten for en stund men indhenter den igen ved Agger. Her starter den lange Agger Tange, og for enden af den sejler vi med færgen over til Thyborøn. Vores udflugt nordenfjords er hermed slut. Dog selvfølgelig ikke vores tur som sådan. Den bringer os videre til Lemvig, Ringkøbing og Hvide Sande, via Holmsland Klit til Varde og derfra til Esbjerg; herfra går det i næsten lige linje til Odense og hjem over broen til Sjælland. Interessante steder, men altså en anden historie. 

Og så til sidst

En fantastisk tur. Ja, jeg vil påstå, at når det gælder Danmarks natur, så er Nordjylland i absolut særklasse, også i europæisk perspektiv. Mentalt blev vi næsten blæst omkuld af Vesterhavets storslåede, helt unikke og vilde skønhed. Vi er således overhovedet ikke forundret over de hærskarer af (fortrinsvis tyske) turister, på dette tidspunkt næsten udelukkende i autocamper. Faktisk var det lige før, at det tyske sprog dominerede. 

Der gik efterhånden sport i at spejde efter Margueritrutens lille ikon. Det skulle nemlig vise sig, at det ikke altid var helt ligetil. Skiltningen er langt fra konsekvent og entydig, så nogle gange kørte vi bare efter fingeren på landkortet. Indimellem snød vi ved at vælge vores egne veje. Selvfølgelig kan man gøre turen meget længere; vi måtte prioritere, idet vores tidsramme var begrænset. Dejligt, at vi var superheldige med vejret, og vi priste os lykkelige over at have valgt Danmark som rejsemål. 

Bulletinerne lød på, at man længere mod syd næsten druknede i vedvarende regn. Tak, Danmark, fordi du er, som du er.

Af: Anne-Vibeke Isaksen
Fotograf: Rasmus Schønning
 

1. Cody og Wapitidalen 

I det nordvestlige hjørne af staten Wyoming for foden af de imponerende Rocky Mountains ligger westernbyen Cody, der er bedst kendt som Buffalo Bills hjemby. Den blev grundlagt i 1895, og her kan du opleve the Buffalo Bill Center of the West, der er det mest omfattende museum, der beskriver tiden i det vilde vesten. 

Du kan også opleve The Old Trail Town, der er en samling af historiske westernbygninger fra omkring 1879-1901, samt det årlige Cody Stampede Rodeo. 

Derfra kan du glæde dig til ca. 75 km gennem den imponerende Wapitidal, der med sine skovklædte bjerglandskaber fører dig til den østlige indgang i Yellowstone Nationalpark. Denne strækning kaldte præsident Theodore Roosevelt for den mest imponerende kørestrækning i USA, og det siger ikke så lidt. 

2. Yellowstone Nationalpark 

Yellowstone Nationalpark er verdens første nationalpark grundlagt 1872. Størstedelen af parkens knap 9.000 km2 ligger i Wyoming, men den strækker sig også ind i staterne Montana og Idaho. 

Parken ligger i et stort vulkansk aktivt område, og hele den geologiske sammensætning betyder, at du i Yellowstone finder ca. 2/3 af alle verdens gejsere – flere end 3.000, heriblandt den verdensberømte Old Faithful, der har udbrud hver 1½ time. 

Landskabet i Yellowstone byder på en stor variation af dramatiske bjerge, dybe kløfter, brusende floder og dampende vandfald, alt sammen blandet med et dyreliv, der byder på alle de store nordamerikanske pattedyr som bison, bjørn, ulve, elge og hjorte. Yellowstone er med andre ord ubeskrivelig fascinerende. 

3. Arches Nationalpark 

Ca. en god dags kørsel syd for Yellowstone ligger en af USA's mest særprægede nationalparker. Et 300 km2 stort område, udenfor byen Moab, med flere end 2.000 naturlige sandstensbuer, der er skabt gennem millioner af års erosion. Arches (buer) nationalpark er ideel til korte vandreture og picnic i den smukke natur. Den meste kendte stenbue er den 20 m høje Delicate Arch, som gennem tiden, sammen med bl.a. klippeformationerne The Organ, The Tower of Babel, Elephant Butte og The Three Gossips, har dannet kulisse til mange film som f.eks. Indiana Jones. Solnedgang ved Delicate Arch skal opleves. 

4. Canyonland Nationalpark 

Nabo til Arches nationalpark ligger Canyonland nationalpark, der består af et utal af canyons og mesa'er, som er høje, stejle klipper med en helt flad top. Canyonland nationalpark bliver gennemskåret af både Colorado floden og Green River samt mange bifloder. Området var for 3-4.000 år siden beboet af Pueblo indianerne, og man kan i dag stadig flere steder se indhuggede graveringer i stenene, der stammer fra Pueblo-indianernes tid. Når du ikke ned til Grand Canyon, er Canyonland mindst lige så stor en oplevelse. 

5. Monument Valley 

Hvis der er et sted i USA, der skriger westernfilm, er det uden tvivl Monument Valley på grænsen mellem Arizona og Utah. Det ca. 13 km2 store ørkenlandskab med de enorme sandstensformationer har dannet baggrund for over 100 film, heriblandt de kendte westernklassikere Vestens hårde halse, Diligencen og My Darling Clementine. Er du western-fan, er det helt sikkert et must på listen over steder, der skal besøges. I autocamper kan du ikke køre helt ind i nationalparken pga. vejforholdene, men guidede ture i firhjulstrækkere går hele tiden, og det er hele oplevelsen værd. Eventyreren tager den naturligvis på hesteryg. 

6. Antelope Canyon 

I Arizonas Navajo reservat, ikke langt fra byen Page, finder du Antelope Canyon, som består af en meget smal kløft, der er skåret gennem bjerget. Vandet har med stor kraft skabt fantasifulde formationer, og en gåtur ind gennem kløften er uforglemmelig. Formationer, lys og farver ændres konstant alt efter solens kraft og hældning. Midt på dagen er oplevelsen størst. Kun et begrænset antal får lov at komme ind hver dag, så det skal bestilles i god tid. 

7. Horseshoe Bend 

Ikke langt fra Antelope Canyon bugter Colorado-floden sig gennem landskabet og har gennem tiden skabt det hesteskoformede Horseshoe Bend, som bedst ses fra udsigtspunktet på toppen af de lodrette klipper, 300 meter over floden. Du kan kun komme til Horseshoe Bend ved at vandre en lille kilometer fra parkeringspladsen. Når du kommer til udsigtspunktet, er du ikke i tvivl. Der er ingen afspærring og nervepirrende lodret. De fleste lægger sig på maven for at kigge ud. 

8. Four Corners 

Four Corners er det eneste sted i USA, hvor fire delstater grænser op til hinanden, nemlig staterne Colorado, New Mexico, Arizona og Utah. Selve navnet stammer fra monumentet, der markerer, at de fire grænser mødes. Størstedelen af området omkring Four Corners tilhører indianerreservaterne for henholdsvis Navajo-, Hopi-, Ute- og Zuni-stammerne. Selve Four Corners monumentet, der første gang blev markeret i 1912, bliver i dag vedligeholdt af Navajo-indianerne. 

9. Mesa Verde nationalpark 

Du er ikke i tvivl, når du kører ind i staten Colorado. Rocky Mountains rejser sig som en mur. I det sydvestlige hjørne finder du endnu en spændende nationalpark, Mesa Verde, hvor Pueblo-indianerne slog sig ned i klippehuse og levede her frem til 1300-tallet. Der er over 500 af slagsen, og den dag i dagudgraves der fortsat i området. Nogle af klippehusene har over 200 rum, og lige siden 1906, hvor parken fik nationalpark-status, har tusindvis af turister valfartet til stedet for at se en hel anden form for indianerkultur. 

10. Durango og Silverton 

Colorado er spækket med spændende steder, men når du kommer fra denne side, er både Durango og Silverton to steder, der skal opleves. Begge byer har relationer til de rige forekomster i minerne. 

Durango er størst og utrolig hyggelig. Silverton er i dag et turistmål, der ligger oppe i bjergene. Det er både en umådelig smuk køretur i autocamper, men ellers er alternativet en tre timers tur (80 km) med minetoget fra 1882. I Silverton finder du hyggelige cafeer og gode spisesteder – især hvis du kan li’ store saftige burgere, så prøv Handlebars. 

Fem gode rejsetips 

1.    September er en suveræn rejsemåned. Poppeltræerne, også kaldet amerikansk asp, står i flammer, og bjørnene er endnu ikke gået i hi. Stadig fine temperaturer, men husk en varm trøje. 

2.    Spar penge ved at købe pas til nationalparkerne. Efter tredje besøg er resten gratis. 

3.    Bestil i god tid og få gode priser på flybilletterne. Denver i Colorado er et godt udgangspunkt. 

4.    Autocamperleje er dyrt, men husk at se på hele dagsforbruget i forhold til bil/hotel. Og husk du har mere frihed i en autocamper. 

5.    Brug god tid på forberedelse. Brug eksperterne på rejsebureauerne. Der er simpelthen så meget at se, at prioritering er utrolig vigtigt.