I løbet af affaldsindsamlingens første dage deltog tusindvis af børn fra skoler og dagtilbud landet over, og indsamlingen kulminerede i weekenden 25.-26. marts med en række lokale arrangementer i hele Danmark.

På DCUs pladser blev der samlet skrald ind lørdag 25. marts, hvor personale fra campingpladserne i samarbejde med kollegaer fra DCU-huset og de af campingpladsernes gæster, der havde tid og lyst til at hjælpe, blev udstyret med handsker og klare plastiksække.

Herefter indsamlede de skrald på og omkring de 21 campingpladser.
 

God anledning

– Jeg er rigtig glad for, at vi i DCU deltager i Danmarks Naturfrednings årlige affaldsindsamling, fordi vi gerne vil bidrage til at passe på naturen, og samtidig er det en god anledning til at få fjernet det affald, der ligger i områderne omkring vores pladser, siger DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen. 

DCU-Camping Nærum ligger naturskønt op til en skov, men ikke alle skovens gæster husker at rydde op efter sig, og derfor var der noget at komme efter, da affaldsindsamlerne ryddede op i skovkanten. 
Foto Torben Brandt
 

Det var en epoke, der sluttede, da DCUs landsformand Bjarne Jensen i 2019 ikke genopstillede som landsformand efter at have siddet uafbrudt på posten i mere end 30 år. Han blev afløst af Anne-Vibeke Isaksen, som var den første kvindelige landsformand i DCUs på det tidspunkt 93-årige historie.

Siden er der gået fire år, og hendes valgperiode udløber nu. Derfor er hun på valg til en ny 4-årig periode, når DCUs repræsentantskab mødes 22. april på Egeskov, og i den anledning har Camping-fritid sat hende stævne for at spørge ind til de første fire år. 

Hvordan var det at blive landsformand tilbage i 2019?

– Jeg havde forinden siddet som mediechef i mediecentret i 4-5 år, så jeg kendte DCU godt indefra og kendte også til de udfordringer, DCU havde, og jeg tænkte over det i lang tid, fordi jeg vidste, at det var en stor opgave. Men da jeg først havde tænkt, var det også stort at blive valgt og mærke forsamlingens tillid, og at de ville overlade mig den guldklump, som DCU er. 

Hvad var det for nogle udfordringer, DCU havde?

– Da jeg skulle holde min første tale efter at være blevet valgt, tog jeg jakken af og smøgede rent symbolsk ærmerne op, fordi jeg vidste, at det ville blive nødvendigt. Jeg kunne se, at DCU haltede langt bagefter i forhold til at være en moderne forening med åbenhed og udvikling af campingpladserne, som var stærkt nedslidte i forhold til mange af de privatejede campingpladser. På IT-området var vi også mindst et årti bagud, og så var jeg meget spændt på at komme ind i den politiske del af DCU og den kultur, der var, men der må jeg bare sige, at alle mine betænkeligheder blev gjort til skamme. Jeg har lært super meget af både forretningsudvalget, hovedbestyrelsen og kredsene, som jeg har et fortrinligt samarbejde med. 
 

DCUs hovedbestyrelse samlet på DCU-Camping Aarhus – Blommehaven

Ret hurtigt i din formandsperiode meldte I ud, at DCU havde fået en ny strategi. Hvad handlede det om?

– Selvom jeg har rejst og camperet i mere end 100 lande og på den måde synes, at jeg er superbruger, så var jeg samtidig meget ydmyg over at stå med ansvaret for en 93-årig forening. Jeg havde selv en masse gode ideer, men jeg ville også gerne have hjælp til at sætte retningen, og derfor indgik vi et samarbejde med en ekstern strateg. Det har været en stor hjælp at få professionel hjælp udefra, og samtidig har det åbnet for, at en masse mennesker internt i DCU har kunnet bidrage til vores udvikling og fremdrift. Det er også den måde, jeg forsøger at lede på – at alle er vigtige brikker, uanset om man er i fleksjob eller har en lederpost, og hvis nogen tror, at de er vigtigere end andre, så passer de ikke ind i DCU.

– Noget af det, vi også har arbejdet med, er at gøre DCU til et kooperativ. Det betyder, at pladserne i nogen grad skal være ens og under samme paraply, hvor man f.eks. har samme logo, bookingsystem og indkøbsaftaler, men pladserne skal stadig have deres eget lokale islæt og særpræg i kraft af deres geografiske beliggenhed og værternes forskellighed. Det, der hver især gør dem unikke og forskellige, er et kæmpe aktiv for DCUs medlemmer. 

Hvordan skal DCU fremadrettet differentiere sig, så det ikke kun bliver en rabatklub?

– Vi skal være det sted, hvor man går hen og får hjælp, når man gerne vil campere. Vi skal række hånden ud og hjælpe folk, for den omsorg, der ligger i at være hjælpsom, er lidt af en mangelvare i vores samfund. Derudover skal vi yde en service, der er så god, at gæsterne får ferieminder for livet, når de besøger vores campingpladser eller på anden måde er i kontakt med os.

DCU har både købt og solgt campingpladser gennem de seneste fire år. Hvilke tanker ligger bag de køb og salg? 

– Der ligger en økonomisk tanke og en form for ”oprydning” bag, for selvom vi er en forening, har vi også en pligt til at tænke kommercielt. Hvis DCU ikke tjener penge, kan vi ikke udvikle os, og så risikerer vi til slut, at vi ikke eksisterer længere. Derfor gik vi i 2019 alle vores campingpladser efter i sømmene og kiggede på økonomien, og der kunne vi se, at tre campingpladser samlet havde givet et underskud på omkring 10 mio. kr., og derfor blev de sat til salg. Det var jo penge, vi hellere ville have brugt på noget andet. Alle vores pladser behøver ikke at være overskudsgivende, men de skal balancere.

– I forhold til at købe pladser har vi netop købt DCU-Camping Lyngvig Strand, som er Danmarks største campingplads. Når vi køber, tænker vi på, om det er pladser, der kan udvikle DCU, og som har økonomisk potentiale. Vi vil ikke købe pladser, der bliver en økonomisk spændetrøje, og derfor er vi kritiske, når vi køber, men vi kigger selvfølgelig løbende i de områder  af Danmark, hvor vi mangler pladser. Derudover har vi også købt to af vores forpagtede pladser, Flyvesandet og Rågeleje, tilbage, så vi bedre kan investere langsigtet i pladserne. 

For nylig skrev vi i medlemsmagasinet, Camping-fritid, at DCU havde givet et historisk overskud. Hvordan sikrer du og hovedbestyrelsen, at de penge kommer medlemmerne til gavn? 

– Vi har investeret massivt på fire områder. Den ene ting er det, der gavner både faste og kørende gæster, som er komfortpladser, pools, servicefaciliteter, fælleskøkkener og legepladser. Den anden ting er til de nye campister, hvor vi har investeret i glamping, sheltere og luksushytter, hvor hytterne har vist sig at være en rigtig god forretning, som vi skulle have investeret i for mange år siden. Den tredje ting er IT, for hvis man ikke er velkørende på IT-området, så taber man, og der er vi bestemt ikke i mål hverken med bookingsystemer, vores app eller wi-fi på pladserne. Og endelig har vi som den fjerde ting investeret i medarbejderne både i forhold til værternes privatboliger, kurser, arbejdsmiljøudvalg, sikkerhed og trivsel. Mange af de ting var der ikke for fire år siden.
Hvad har været det bedste i jobbet, når du kigger tilbage på de første fire år?

– Det er at have med mennesker at gøre fra alle samfundslag. Mennesker interesserer mig, og derfor interesserer det mig også at være med til at skabe glæde for både medarbejdere og gæster, og jeg elsker at se, hvordan der bliver gået til makronerne i DCU-huset, på pladserne og i det politiske system for at skabe optimale forhold for vores medlemmer og gæster. Så flot en udvikling kan kun ske, når vi er mange, der hjælpes ad. 

Hvad har omvendt været det sværeste i jobbet? 

– Det er at få den trebenede skammel til at stå lige, fordi vi både har medlemmer og medarbejdere med en masse holdninger, og samtidig skal vi også have det politiske maskinrum til at fungere – og at få de tre ting til at spille sammen, synes jeg, er det sværeste. Men jeg synes, at det går fornuftigt – og bedre end man kunne forvente efter bare fire år, hvor der også har været corona ind imellem. Alle ved, at forandringsledelse tager lang tid. 
 
Hvad kan medlemmer i DCU forvente fremover med dig som landsformand, hvis du bliver valgt til en ny 4-årig periode?

– De kan forvente 100 % engagement, hvor medlemmerne er i centrum for alle vores valg, men også forbedring og udvikling af vores campingpladser og åbenhed og samarbejde, så DCU fortsat kan levere den bedste service og udvikles til gavn for både vores eksisterende og fremtidige medlemmer. Og så vil jeg arbejde for, at vi bliver kåret til Danmarks bedste arbejdsplads, for det mener jeg, at vi har alle forudsætninger for.

Fra 2019 til 2023 – kort fortalt

Der er fuld opbakning fra hovedbestyrelsen til at fortsætte den kurs, som begyndte for fire år siden, når DCUs repræsentantskab mødes 22. april på Egeskov Slot. Her slår vi ned på noget af det, der er sket i løbet af de seneste fire år. 

2019

• DCU fik sin første kvindelige landsformand Anne-Vibeke Isaksen, der selv er aktiv campist hele året og har camperet i over 100 lande på mange forskellige måder.
   
• Både Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen inddrages som noget nyt i alle beslutninger om DCUs fremtid. Der indføres fire årlige hovedbestyrelsesmøder og otte årlige forretningsudvalgsmøder samt en strategiweekend. Anne-Vibeke Isaksen deltager som noget nyt også i alle kredsenes generalforsamlinger.
   
• Strategisk arbejde påbegyndt. En del af strategien går på at gøre DCU mere kooperativ, når det kommer til bookingsystemer, brug af logo, indkøbsaftaler mm. Uden at det går ude over det lokale og unikke islæt ude på hver enkelt campingplads.
   
• Økonomisk gennemgang af hele foreningens økonomi – herunder DCUs daværende 23 campingpladser.

2020

• DCUs medlemmerne præsenteres for DCUs nye logo. Campingvognen blev fjernet for at signalere, at camping er for alle uanset, hvordan man camperer. 
   
• DCU beslutter i marts at udsætte åbningen af DCUs campingpladser med 25 dage på grund af corona. Dette er for at udvise samfundssind og passe på både gæster og ansatte.
   
• Nye luksushytter i Odense, Rørvig, Gjerrild og Ålbæk. Hytterne er en del af en 5-årsplan, hvor gamle hytter renoveres, og nye luksushytter sættes op på en række af DCUs campingpladser.
   
• DCU-Camping Billevænge, DCU-Camping Albuen og DCU-Camping Vesterhav sættes til salg, fordi de har givet underskud i en årrække. Samtidig køber DCU Galløkken Camping ved Rønne. DCU er konstant på udkig efter campingpladser i de områder, hvor der ikke er pladser i dag.
   
• DCU investerer i 2020 i alt 22,6 mio. kr. i sine campingpladser.
   
• DCU indfører et ungdomsmedlemsskab.

2021

• DCU køber DCU-Camping Flyvesandet Strand og DCU-Camping Rågeleje Strand, som DCU i en årrække har forpagtet. Ved at eje dem kan der foretages langsigtede investeringer. DCU Camping Holstebro, der tidligere har været bortforpagtet, tages hjem på egne hænder og der ansættes værter. 
   
• 1. maj åbner det nye Camping Outdoor Museum, som DCU og Egeskov Slot i fællesskab har etableret. Museet er det første af sin art i verden og byder både på camping i fortiden, nutiden og fremtiden.
   
• Grundlovsdag fejrer DCU åbningen af sin nye campingplads, DCU-Camping Rønne Strand – Galløkken. Det er første gang, DCU ejer en campingplads på Bornholm.
   
• En ny overnatningsform ser dagens lys, da DCU sætter to sheltere op på både DCU-Camping Tranum, DCU-Camping Kulhuse og DCU-Camping Kollund. De i alt seks sheltere sigter på eksempelvis vandrere og cyklister, der ikke efterspørger så meget komfort.
   
• Der bygges komfortpladser, fællesområder, privatboliger, legepladser mm på DCUs pladser.
   
• Fordelsbogen lanceres i ny design sammen med et nyt www.dcu.dk
   
• Selvom corona skabte store udfordringer i 2021, kommer DCU ud af året med et historisk stort overskud på 5,6 mio. kr. Hovedbestyrelsens mål er, at pengene skal tilbage til medlemmerne, blandt andet i kraft af investeringer og forbedringer på pladserne. 

2022

• DCU-Camping Viborg Sø og DCU-Camping Hesselhus, der tidligere har været bortforpagtet, tages hjem på egne hænder og der ansættes værter. DCU har nu ansatte på alle sine pladser.
   
• I 2022 kan DCU notere sig en fremgang på cirka 60.000 overnatninger året før. 
   
• DCU indtræder i AutoCamperRådet.
   
• DCU skriver historie og køber Danmarks største campingplads, Nørre Lyngvig Camping. DCU overtager den ved årsskiftet og giver den navnet DCU-Camping Lyngvig Strand. 

2023

• Efter at have været ude af Nordisk Camping Råd i 13 år indtræder DCU atter i rådet, der har til formål at styrke det nordiske campingsamarbejde.
   
• Grev Michael Ahlefeldt fra Egeskov Slot hædres med Campingprisen 2023 for at bygge Europas første Camping Outdoor Museum i tæt samarbejde med Dansk Camping Union. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med Danish Camping Award på Ferie for Alle i Messecenter Herning.
   
• Repræsentantskabsmøde skal for første gang afholdes midt i museet, som dermed danner rammer om DCUs fortid, nutid og fremtid.

Fremtiden

• Øge interessen for camping, så flere får øjnene op for ferieformen. 
   
• Øge politisk engement og frivillighed i foreningen. Sammen kommer vi længere.
   
• Fortsat udvikling af DCU campingpladser herunder faciliteter og fællesområder.
   
• Fortsat it udvikling som f.eks. app
   
• Grøn omstilling herunder affaldssortering, grøn energi og passe på naturen.
   
• Forberede DCUs 100 års jubilæum i 2026 ved bl.a. at skrive Danmarkshistorie, få Nordisk Træf til Danmark / Egeskov mm.
   
• Gøre DCU til Danmarks bedste arbejdsplads.

Sandsynligheden for at overleve et hjertestop uden for hospital er ifølge Hjerteforeningen 3,5 gange så høj i dag som for 20 år siden.

Det skyldes dels flere hjertestartere, dels introduktionen af hjerteløbere og dels at langt flere træder til med livreddende førstehjælp i dag end tidligere.

Og det var netop for at være klædt bedst muligt på, hvis uheldet skulle være ude, at bestyrelsesmedlemmerne i DCU 5. Kreds og deres ægtefæller i slutningen af marts gennemgik et opfølgende kursus i brug af hjertestarter.

– Vi fik gennemgået det nyeste omkring hjertelungeredning og brug af hjertestarteren. Vi mener, det er til gavn for de medlemmer, der tager med på turene, vi arrangerer, og samtidig giver det en tryghed for dem, der arrangerer turene, når de har hjertestarteren med på turen og har set, hvordan den bruges, siger kasserer i DCU 5. Kreds, Svend Erik Henningsen.

Ifølge Hjerteforeningen falder cirka 4.700 danskere årligt om med hjertestop uden for hospital. Det svarer i gennemsnit til cirka 13 danskere dagligt.

Bestyrelsesmedlemmerne og deres ægtefæller var for nylig på kursus i brug af hjertestarter og fik samtidig gennemgået det nyeste omkring hjertelungeredning og brug af hjertestarter (foto Leo Jensen)
 

OPDATERING: Der er aftalt nyt møde på torsdag.

Så har DCU endelig fået svar fra HK og nu er der et møde i kalenderen. DCU ser frem til at starte dialogen om en overenskomst mandag 17. april.

HK fastholder imidlertid deres 2. konfliktvarsel overfor DCUs administration og 21 campingpladser.

DCU glæder sig til en påske med gode campingoplevelser og er klar til at tage imod gæster på alle 21 DCU campingpladser fra Ålbæk i nord, Kollund i syd, Rønne i øst og Lyngvig i vest.

Tekst Torben Brandt

Alle DCUs 21 campingpladser deltager i Campingdagen, der holdes lørdag 13. maj. Her kan DCU-medlemmer introducere gode venner, familie, naboer eller børnenes skolevenner til campinglivet.  

Campingdagen er udelukkende noget, som foregår på DCUs 21 campingpladser.

DCU-medlemmer, der denne weekend bor på en af de mange campingpladser, kan gratis tage et hold venner eller bekendte med, der overnatter i egen vogn eller telt, eller som sover i DCU-medlemmernes vogn.

På DCUs campingpladser bydes på is til alle børn og kaffe og kage til de voksne lørdag 13. maj kl. 15.

God introduktion

Campingdagen er både en anledning for dig som DCU-medlem til at vise campingpladsen frem, og for dine venner er det en mulighed for at blive introduceret til campinglivet og få en fornemmelse af de mange kvaliteter, der er forbundet med at campere.

Hvis I synes, at én dag er for lidt, må vennerne gerne komme på campingpladsen allerede fredag 12. maj og blive til søndag 14. maj – uden at betale.

DCUs landsformand, Anne-Vibeke Isaksen, glæder sig.

– Jeg synes, det er dejligt, at vi i DCU igen i år har muligheden for at vise vores campingpladser frem. Der er sket rigtig meget på pladserne de seneste år, men endnu vigtigere er det, at dem, der overvejer at campere, kan snuse til campinglivet og mærke, om det er noget for dem.

– Forhåbentlig kan det være med til at skabe fremtidens campister, når de mærker nærværet, og hvor dejligt det er at være ude i naturen, siger Anne-Vibeke Isaksen.

Fakta om Campingdagen 2023

• Hvor – DCUs 21 campingpladser i hele Danmark
• Hvornår – lørdag 13. maj 
• Hvordan – bestil ophold ved at ringe eller sende en mail til den campingplads, hvor du gerne vil bo

Find DCU-Campingplads til Campingdagen

Dansk Camping Union er meget uforstående overfor dette hurtige og drastiske skridt fra HK.

DCU kan bekræfte, at 1. og 2. konfliktvarsel er afgivet til DCU og at DCU nu er bekendt med, hvilke af DCUs ansatte, der er medlem af HK og dermed rammes af en evt. konflikt.

DCU har meget klart tilkendegivet overfor HK, at DCU gerne vil mødes.

DCU har også for noget tid siden forslået helt konkrete mødetidspunkter, men har endnu ikke hørt tilbage fra HK, og afventer således svar.

DCU ser frem til, at HK kommer retur ift. mødedato og en konstruktiv dialog kan påbegyndes.

DCUs Servicecentre er udvalgt blandt campingbranchens cirka 60 autoriserede værksteder. Alle centrene lever op til de strenge krav, du som forbruger bør kunne stille til pris, sikkerhed og grundighed.

DCUs Servicecentre har lysskilte på facaden, og flag og skilte i værkstedslokalerne markerer, at der er tale om et officielt DCU Servicecenter. På servicerapporter og mærkater fra DCUs servicecentre vil det fremgå, at arbejdet er udført efter DCUs specifikationer.

Beskrivelse af DCU Servicecentres tests og services

Find nærmeste DCU Servicecenter

Bestil tid hos ét af de mange DCU Servicecentre og husk at vise dit gyldige DCU-medlemskort. 

• Servicecentre Sjælland
• Servicecentre Jylland
• Servicecentre Fyn

Tekst: Torben Brandt

Hvis du stillede din campingvogn eller autocamper i hi i efteråret, har du forhåbentlig regelmæssigt kigget til den i vinterens løb for at holde øje med, at alt er ok. Og hvis ikke, er det på høje tid at få vognen frem i lyset, så du kan gennemgå og klargøre den, så den er klar til at danne rammen om din og familiens campingferie i 2023.

Vand og sæbe

Vores garvede medlemmer kan næppe læse noget i denne artikel, som de ikke vidste i forvejen, men heldigvis får vi også nye medlemmer i folden i DCU, og for dem er det vigtigt at vide, hvordan vognen bedst gøres klar til den nye sæson.
 

Det er lettere at få øje på eventuelle revner og skader, når vognen er ren.

Begynd med at vaske vognen grundigt udenpå. Ganske vist har denne vinter ikke været af den strengeste slags, men der har trods alt været perioder med frost, som kan risikere at beskadige de plastdele, der sidder på de fleste autocampere og campingvogne.

Ved at vaske vognen grundigt vil eventuelle revner eller skader fra nedfaldne grene og lignende træde tydeligere frem, og hvis karosseriet er blevet beskadiget, er det vigtigt, at du hurtigt får det udbedret hos en fagmand, ligesom du naturligvis også skal tjekke med dit forsikringsselskab, om skaden er dækningsberettiget.

Husk også at vaske og besigtige vognens tag, men undlad at gå på det for det er taget ikke konstrueret til.

Gaskasse og serviceluge er udsatte steder i forhold til fugt. Føl derfor med fingrene på indersiden af gaskassens/servicelugens top, og er der en utæthed, vil vognen føles blød, og i så fald skal du have den ”diagnosticeret” på et værksted.
 

Hvis du har haft et åndbart og vandafvisende cover over din vogn i løbet af vinteren, vil der være mindre rengøring, når foråret kommer.

Er der skader på lyset?

Gå en runde omkring campingvognen eller autocamperen for at kontrollere, om der er kommet skader på lys og lygter – husk også at tjekke, at lyset virker, inden du kører. Undersøg om sikkerhedswiren er i orden, og om elstik, næsehjul, håndbremse og tilkobling virker, som de skal. Hvis du har aftageligt anhængertræk, skal du tjekke, at krogen kan både af- og påmonteres. Tjek om støttebenene fungerer og smør dem eventuelt med lidt olie, så de glider lettere op og ned.
 

Få rabatter og fordele: Bliv medlem af DCU allerede i dag fra 395,- om året

Hold øje med dækkene

Det er vigtigt at tjekke dækkene for slid, skader eller tegn på, at de er begyndt at mørne, for så skal de udskiftes. Selvom din vogn ikke har kørt mange kilometer, kan dækkene godt være møre, hvis du eller den tidligere ejer har camperet meget om sommeren, for varme og sollys fremskynder den proces.

Husk altid at køre med korrekt dæktryk – du finder tallet i vognens instruktionsbog. Det rette dæktryk er dels vigtigt af hensyn til køresikkerheden, for forkert dæktryk risikerer at gøre vogntoget ustabilt, dels har det betydning for brændstoføkonomien, for er der ikke luft nok i dækkene, skal der bruges mere energi på at flytte vogntoget – som du kender det, hvis du cykler på halvflade dæk.

Er vognen Tempo 100-godkendt, er det et krav, at dækkene er yngre end seks år. Hvis du skal købe nye dæk til en Tempo 100-godkendt campingvogn, skal hastighedsmærkningen som minimum være L (120 km/t.).

Gør rent indenfor

Når du er færdig med at rengøre og kontrollere vognen udenpå, skal du i gang indenfor. Læg mærke til om vognen lugter jordslået og kig under hynder og madrasser. Se også efter tegn på fugt under seng og sofa samt i skuffer og skabe.

Skab gennemtræk ved at åbne tagluger, dør og vinduer så vognen kan blive luftet godt igennem. Støvsug grundigt, brug vand og sæbe og benyt også gerne et desinficerende middel. Tjek også, at toilet og håndvask fungerer, og at den indvendige belysning virker.

Har du mistanke om, at der er kommet fugt i vognen – det vil ofte kunne ses som mørke skjolder i hjørner, ved vinduer og tagluger – skal du have vognen kontrolleret på et værksted, så en eventuel fugtskade ikke når at udvikle sig yderligere.

Holder vandsystemet tæt?

Alt for ofte stiller campister vognen væk efter sæsonen uden at få tømt vandsystemet ordentligt for vand. Selv en lille sjat i haner eller slanger kan gøre stor skade, når frosten sætter ind, for resultatet kan meget vel være en frostsprængning af vandhaner, -slanger og/eller vandvarmer. Inden I begiver jer ud på årets første campingtur, er det derfor klogt at hælde vand på vognen, for er der frostsprængninger, vil vandet pible ud de steder, der er blevet beskadiget. Skulle der være skader, er det naturligvis ærgerligt, men det er trods alt at foretrække at opdage der derhjemme frem for, når I er fremme på campingpladsen og har sat forteltet op.

Er der utætheder, er det blot at håbe, at dit værksted kan klemme dig ind, for forårsmånederne er traditionelt nogle af de travleste på landets caravanværksteder, og derfor kan du risikere ventetid.

Virker ovnen?

Sidst, men bestemt ikke mindst, skal du undersøge om køleskab, gasblus og varmeovn fungerer. Når du tænder ovnen, skal du sikre dig, at røgen kommer ordentligt op af skorstenen, for mens vognen har stået opmagasineret, kan der have sat sig en prop i skorstenen i form af spindelvæv, blade og lignende i skorstensaftrækket. Det kan i værste fald være livsfarligt, for hvis de skadelige stoffer fra røgen ikke kan komme ud i det fri men ender inde i vognen, kan det resultere i en kulilteforgiftning, der i værste fald kan være dødelig.

På sociale medier kan man ind imellem læse om campister, der beder om gode råd hos andre campister, fordi ”min gasovn siger en hvæsende lyd”, eller ”der lugter af gas, når jeg forsøger at tænde”. Er din ovn eller andre af de gasforbrugende apparater i stykker, skal du kontakte fagfolk, der er uddannet i at arbejde med gas, og som kan sørge for, at du og familien kan være trygge på jeres campingferie.

Overvej en gastest

I Danmark stiller myndighederne ingen krav til, hvor tit du skal gasteste din campingvogn eller autocamper. Det er helt op til dig, men til syvende og sidst handler det om din og familiens sikkerhed, og både DCU og Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at du får vognen gastestet minimum hvert andet år.

Også regelmæssige fugttests er en klar anbefaling fra DCUs side, fordi du derved mindsker risikoen for, at en fugtskade løber løbsk. Det er en god ide at tage fugttesten efter, at vognen har stået ude i en periode, for hvis der måles på en vogn, som i flere måneder har stået tørt og godt i en opvarmet hal, kan resultatet meget vel vise, at den er tør, selvom der er en utæthed et sted.

Vent derfor med fugttesten til vognen har været udsat for blandet dansk vejr i en periode.

Campingsæsonen 2023 er skudt i gang, og sol, lune forårstemperaturer og hygge venter om hjørnet.

Ni af DCUs campingpladser har været åbne hele vinteren, og de resterende 12 DCU-campingpladser har altså nu slået bommen op.

Dermed er alle DCUs 21 campingpladser åbne og klar til at tage imod gæsterne.

Så hvis du ikke allerede har fået trukket vognen eller teltet frem fra vinterhiet, så er det ved at være på høje tid, så du kan komme ud og nyde det spirende danske forår og den afslappede stemning, der hersker på campingpladserne.

Alle typer af skønne campingpladser

DCUs 21 campingpladser ligger alle enten naturskønt ved skov, strand og sø, så I kan tanke ny energi ved at boltre jer i naturen, eller også ligger de i nærheden af byer som Rønne, Viborg, Holstebro, Silkeborg, Ebeltoft, Aarhus og København, hvor I kan kombinere campingpladsens ro med byens puls og gå på museum, restaurant, cafe, i teatret eller lufte Dankortet på en shoppetur.

Fordele som DCU-medlem

Som medlem af DCU slår det ikke bunden ud af sparegrisen, når I snupper en forlænget weekend eller holder ferie, for på DCUs egne campingpladser får I 30 % rabat på overnatningstaksten, og børn og børnebørn under 12 år bor gratis med forældre eller bedsteforældre.

Er du pensionist, kan du ovenikøbet campere med 50 % rabat i lavsæsonen – dog ikke på helligdage og i sommerferien.

Dertil kommer, at DCU har en række medlemsfordele, så du som medlem får 15 % rabat på overnatningstaksten på cirka 90 danske fordelscampingpladser over hele landet, og du får rabat på museer, dyreparker og attraktioner, når du viser dit gyldige DCU-medlemskort.

Her kan du læse mere om DCUs campingpladser - og her kan du læse mere om DCUs fordelspladser.

Af Kirstine Krefeld

De fleste, der tager på campingferie, er nok ekstra indstillet på, at der er andre mennesker tæt på – med alt, hvad dertil hører.

Alligevel kan mange måske nikke genkendende til, at naboerne af og til kan være irriterende. Måske endda så irriterende, at det griber ind i følelsen af afslapning og ferie. Men hvad er det, der gør, at vi kan blive så irriterede over andre menneskers lyde?

Det har Sandra Lori Petersen undersøgt. Hun er forsker ved Institut for antropologi, og med støtte fra Grundejernes Investering og Realdania forsker hun i nabostøj. Hun forklarer:

– Vores hjem – og dermed også vores campinghjem – har et bestemt lydlandskab. Det er en del af det, vi opfatter som hjemligt, rart og hyggeligt. Det er nogle lyde, vi kender. Og det inkluderer faktisk også lyden af naboer. Men når det lydlandskab bliver brudt, så kan der opstå udfordringer, siger forskeren.

Andres lyde og lugte griber ind i vores private rum

– På en campingplads er det en del af præmissen, at man kan høre de andre – og det er en måde at føle sig som en del af et større fællesskab på. Også når man er hjemme i sin egen campingvogn. Her har vi vores private rum. Dertil kommer det offentlige rum, og der gælder forskellige normer for, hvilke lyde der hører til hvorhenne.

– Vi har brug for at have en eller anden grad af kontrol over vores private rum. Når vi begynder at opleve de andre som grænseoverskridende – det kan være lyden af andres snorken, sex, TV, musik, snak, en hund, der gør – så er det, fordi det griber ind i vores private rum, det ”hellige” rum, som vores hjem er, siger Sandra Lori Petersen. Hun tilføjer, at lugte kan være lige så generende – lugten af cigaretrøg, madlavning, grillos m.m.

– Men det kan – overraskende nok – også være nogle ret stille og rolige ting, folk bliver generet af, som f.eks. at naboen sidder og snakker i et almindeligt stemmeleje, fordi man får en oplevelse af, at man ikke kan være i fred i sit eget hjem. Og tit beder man ikke andre om at opføre sig anderledes, fordi man jo så griber ind i deres privatliv – og så er det, at det kan vokse sig meget stort inde i os, siger Sandra Lori Petersen.
 

Tanken om støj stresser os

– Der findes en del forskning, som viser, at trafikstøj øger risikoen for en lang række sygdomme. Og det er især, fordi det forstyrrer folks søvn. Det kan både være på det bevidste og det ubevidste plan, at det forringer kvaliteten af vores søvn. Når vi ved, at trafikstøj er generende og sundhedsskadeligt, så er der en vis sandsynlighed, for at nabostøj nok også er det.

– Vi kan blive stressede bare ved tanken om, at vi måske ikke kommer til at sove, eller at naboen igen sidder og snakker ude foran teltet eller vognen. Det er altså ikke kun selve lyden, men også frygten for den eller forventningen om den – og derfor kan relationen til dem, der ”larmer”, også være meget vigtig.

– Alene bevidstheden om, at du nok vil kunne få naboerne til at skrue ned, hvis du beder dem om det, kan være med til at gøre, at du oplever naboernes støj som mindre stressende, siger Sandra Lori Petersen.
 

Forebyg konflikter

– Det bedste, du kan gøre, er at forebygge, at irritationen over naboens lyde vokser sig meget stor. Det er meget nemmere at løse en potentiel konflikt tidligt i et forløb, siger hun.

– Det er en stor fordel at kende sin nabo lidt – bare det at hilse på hinanden kan afmontere en konflikt, fordi det så er nemmere at sige noget på et senere tidspunkt. Man kan have nemmere ved at henvende sig, når man har etableret en positiv kontakt først. Det behøver ikke at være andet end ”hej, sikken et dejligt vejr”, siger forskeren.

– Har du en nabo, hvis lyde generer dig på en eller anden måde, så tag en pakke chokolade med over og sig noget venligt, som især udtrykker dine egne behov. Det kan være noget i stil med ”jeg har brug for noget ro i dag. Er det muligt, at I kan skrue lidt ned eller vente til i morgen?”.

– Lyde, der generer, er et problem, mange kender til – for de er et problem: Nogle må give afkald på noget: Enten den ro, man har brug for, eller det behov man har for at snakke og grine eller spille musik, siger hun.
 

Tal også om, hvad man gerne må

Sandra Lori Petersen understreger, at det kan være en god idé at henvise stille og roligt til de regler, der gælder på campingpladsen, men hun kommer også med en opfordring til campingpladserne om at tænke over, hvordan de fælles retningslinjer er udformet:

– Der er jo nogle retningslinjer på en campingplads, og det er en god ting at have. Men de handler, så vidt jeg ved, ofte om alt det, man ikke må. Der ligger et kæmpestort, positivt potentiale i også at tale om, hvad man gerne må og i hvilket tidsrum. Det kan være med til at gøre det endnu mere klart for alle, at der faktisk også er nogle ting, der er okay, og rammer i form af regler også kan være med til at give muligheder, siger forskeren.
 

5 gode råd til at forebygge støjkonflikter

Hils pænt på din nye nabo
Det er lettere senere at håndtere eventuelle problemer med støj, hvis man fra starten har talt åbent om hinandens behov og grænser.

Har du små børn eller børnebørn, kan du f.eks. fortælle naboen, at de godt kan være lidt kede af det ved sengetid, men at det er rimelig hurtigt overstået.

Så er naboen forberedt, og det kan virke meget beroligende og forebyggende i forhold til, at nogen føler sig generet af det. Når I etablerer en positiv kontakt, kan det også medvirke til, at du selv bliver mindre generet af f.eks. naboens snak foran teltet eller vognen om aftenen.

Tal med din nabo, hvis du er generet af støj
Lad ikke irritation over støj fra naboen vokse sig stor. Tag hurtigt kontakt og få talt konkret og konstruktivt om sagen. Hvis det ikke er ’akut’, kan det være en god idé at vente med snakken til et tidspunkt, hvor din irritation har lagt sig, f.eks. dagen efter.

Husk: Tag dit eget behov alvorligt. Det er okay at sige fra over for lyde, der generer. Men gør det stille og roligt og konstruktivt. 

Lyt til din nabo, hvis det er dig selv, der larmer
Nogle gange ved vi simpelthen ikke, hvor meget lyd vi producerer – og derfor tænker vi heller ikke altid over, at det kan genere andre. Hvis naboen giver udtryk for, at han/hun er generet af støj fra dig, så giv dig tid til at lytte og tænke over det.

Vær opmærksom på, at der er kortere mellem lydene på en campingplads ift. en bygning.

Snorker du meget højt, eller har du små børn, der græder meget, kan det være, du ikke skal bo i telt, men vælge en campingvogn eller leje en hytte på campingpladsen i stedet. Aluminium eller træ isolerer trods alt lidt bedre end tyndt stof …

Få hjælp fra værten på campingpladsen
Værten på den campingplads, du bor på, er neutral og har ansvar for, at alle gæster føler sig godt tilpas og kan nyde opholdet så tag gerne en snak med vedkommende, hvis du føler, der er et problem. 

Flyt dig væk fra støjen
Hvis det ikke kan lade sig gøre at finde en løsning, som fungerer for både dig og naboen, så kan den bedste løsning ganske enkelt være at flytte sit telt eller vogn til et andet sted på campingpladsen.

Eller til en anden campingplads. Du kan altid tale med campingpladsens vært om en løsning. 

Kilder: Håndbog - Gode råd om nabostøj, Sandra Lori Petersen og DCU