Tekst: Helle Midskov. Foto: DCU

Det kan være svært at finde rundt i reglerne for vejafgifter og miljøzoner i udlandet. Der er stor forskel på, hvad der gælder fra land til land, og især omkring byerne kan der være restriktioner, du skal kende på forhånd. 

Her i artiklen giver vi dig et overblik over krav til vignetter og miljøzoner i nogle af de mest populære europæiske rejselande i 2025. Vil du have endnu flere detaljer, så besøg www.green-zones.eu/da, hvor du kan læse om mere end 200 miljøzoner i Europa og få information om midlertidige kørselsforbud. App'en ”Green Zones” findes også til både iPhone og Android. 

Har indført miljøzoner 

Adskillige lande og byer har de seneste år indført miljøzoner, hvor visse typer køretøjer - typisk dieselbiler - ikke må køre. Det gælder f.eks. i Tyskland, Frankrig og Italien. Også i Danmark har flere af de største byer nu mulighed for at begrænse adgangen for dieselbiler med EuroNorm 4 og derunder. 

Undersøg forholdene 

EU har endnu ikke ensrettet reglerne for miljøzoner og miljømærker. Det betyder, at hvert land har deres egne regler og krav. Du skal derfor undersøge forholdene i det enkelte land, før du tager afsted. 

Miljømærker og vignetter kan som regel købes online, ved grænser, på tankstationer eller posthuse. Men vær opmærksom på, at i nogle byer, særligt i Italien og Spanien, er det ikke muligt for turister at købe adgang til miljøzonerne. Her risikerer du bøder, hvis du kører ind uden tilladelse. Også FDM og Applus sælger både miljømærker og vignetter. 

Husk at bestille i god tid, da leveringstiden kan være flere uger. 

Oversigt 

Her i artiklen kan du få et overblik over vignetter og miljøzoner i en række europæiske lande. En del af oplysningerne stammer fra vores gode kollegaer på fdm.dk 

Reglerne er forskellige fra land til land, så det er vigtigt at holde sig opdateret.

Belgien 

Betaling: Der skal som udgangspunkt ikke betales for at køre på de belgiske veje, bortset fra Liefkenshoek-tunnelen ved Antwerpen, hvor der opkræves vejafgift. 

Miljøzoner: Der er miljøzoner i Bruxelles, Gent og Antwerpen. I alle tre byer skal din bil registreres online, inden du ankommer. Det gælder uanset bilens alder og hvilken type brændstof den kører på. Nummerpladen bliver aflæst af kameraer ved indkørsel til zonen, og når bilen er registreret, gælder det i op til tre år, så længe registreringsnummeret ikke ændres. 

Du kan registrere bilen på følgende hjemmesider: 

Bruxelles:  www.lez.brussels/mytax 

Antwerpen: www.slimnaarantwerpen.be/en/LEZ 

Gent:  www.stad.gent/en/mobility-ghent/low-emission-zone-ghent 

England 

Betaling: Der er betaling på nogle engelske veje. På hjemmesiden gov.uk/uk-toll-roads kan du se, hvilke veje det drejer sig om. 

Miljøzoner: Flere byer i England har indført såkaldte ”Clean Air Zones”, hvor du skal betale, hvis din bil ikke opfylder bestemte miljøkrav. Det gælder f.eks. Birmingham, Bristol og Bath. I London gælder særlige regler. Her findes både en Congestion Charge Zone, en Ultra Low Emission Zone (ULEZ) og enkelte områder med Zero Emission Zone. 

Du kan læse mere og tjekke din bil på tfl.gov.uk/modes/driving/ultra-low-emission-zone 

Frankrig 

Betaling: Du betaler for at køre på de franske motorveje samt visse tunneller og broer. Betaling kan ske med kreditkort eller kontanter. Der findes også en elektronisk betalingsbrik kaldet ”Mango Mobilités by APRR”, men flere brugere har haft problemer med at gennemføre købet. 

Miljøzoner: Flere franske byer har indført miljøzoner. Paris var først, og siden er bl.a. Lyon, Lille, Grenoble og Strasbourg kommet til. 

Det franske miljømærke hedder Crit’Air Vignette og kan kun købes online på den officielle hjemmeside: www.certificat-air.gouv.fr. Prisen er ca. 5 euro inkl. forsendelse. Bemærk, at du skal uploade din registreringsattest som pdf, og filen må maksimalt fylde 400 kb. Der findes snydehjemmesider, så vælg den, der ender på .gouv.fr. 

Crit’Air Vignetten findes i seks kategorier afhængig af bilens alder, brændstoftype og EuroNorm. Biler registreret før 1997 kan ikke få mærket. 

De store motorveje som A6, A7 og A42 er ikke omfattet af miljømærkeordningen. 

Holland 

Betaling: Du skal som udgangspunkt ikke betale for at køre på de hollandske motorveje, men enkelte tunneller - som Westerscheldetunnelen - kræver betaling. 

Miljøzoner: Holland har indført miljøzoner i flere større byer, blandt andet Amsterdam, Arnhem, Haag og Utrecht. Zonerne gælder især dieselkøretøjer og er tydeligt skiltet ved bygrænserne. 

Miljøzonerne er inddelt i en gul og en grøn kategori: - I gul zone må dieselbiler med EuroNorm 3 eller højere køre. - I grøn zone skal bilen mindst opfylde EuroNorm 4. Biler, der ikke kører på diesel, må som hovedregel gerne køre i byerne. Du kan læse mere om zonerne på www.milieuzones.nl/english 

Italien 

Betaling: Du betaler for at køre på de italienske motorveje. Det er nemmest at betale med kreditkort, men kontanter kan også bruges. 

Miljøzoner: I mange italienske byer er der indført ZTL-zoner (Zona Traffico Limitato), ofte midt i bykernen. Oversigt over byer finder I her på: ztl-italia.blogspot.dk. Vær derfor særligt opmærksom på skiltningen (Zona Traffico Limitato - ZTL), der markerer grænsen til zonerne. Kører du ind i en zone, bliver din nummerplade automatisk fotograferet, og er du ikke registreret med en gyldig tilladelse, får du en bøde tilsendt. Som udgangspunkt kan turister ikke købe adgang. Det anbefales derfor at parkere på større p-pladser uden for centrum. I den historiske bymidte i Milano er der indført et særligt tillæg - et forureningstillæg. Her betales for et ”Ecopas”, som er et ”afgiftstillæg”, som du betaler for i dagtimerne. Det kan købes i lokale kiosker. 

Tyskland 

Betaling: Der er endnu ikke indført generel vejafgift for personbiler. 

Miljøzoner: Cirka 70 byer kræver miljømærke (Umweltplakette). Det grønne mærke dækker biler med EuroNorm 4, 5 og 6. I Hamborg er der skærpede regler på enkelte strækninger for ældre dieselbiler. Mærket kan købes i Tyskland eller bestilles hos FDM og Applus. Det tyske miljømærke følger bilens registreringsnummer i hele dens levetid. Dog bliver du nødt til at anskaffe dig et nyt, hvis din forrude går i stykker og skal udskiftes. 

Man skal betale for at køre på en række af de kroatiske motorveje.

Kroatien 

Betaling: Du skal betale for at køre på mange af de kroatiske motorveje. Betaling sker ved betalingsanlæg med kort eller kontanter. Miljøzoner: Kroatien har ikke indført miljøzoner. 

Portugal 

Betaling: Mange motorveje kræver betaling – enten via betalingsanlæg eller elektronisk registrering. Se www.portugaltolls.com/en, hvor du kan få et overblik over, hvilke veje det drejer sig om. 

Miljøzoner: I Lissabon er der en miljøzone med adgangsbegrænsning for ældre dieselbiler i dagtimerne. 

Spanien 

Betaling: Det kræver betaling at køre på nogle af de spanske motorveje. Du kan betale med kreditkort eller kontanter, men du kan også i banker og på nogle tankstationer købe en Telepeaje eller Via T, der er en automatisk betalings-bizz, som du sætter i bilens forrude. 

Miljøzoner: Madrid og Barcelona har miljøzoner, som turister ikke kan købe mærkater til. Flere byer kan også midlertidigt forbyde visse biler ved høj forurening. 

Slovenien 

Betaling: Du skal betale for at køre på de slovenske veje. Du kan enten købe en motorvejsmærkat på tankstationerne eller en e-vignette, som er en elektronisk vignette, der er knyttet til nummerpladen på din bil. E-vignetten købes på hjemmesiden evinjeta.dars.si/en. Biler og autocampere med en totalvægt på maks. 3.500 kg hører til i klassen 2A, som koster 16 euro for en uge eller 32 euro for en måned, mens autocampere over 3.500 kg skal købe en 2B, der koster 32 euro for en uge og 64,1 euro for en måned. 

Miljøzoner: Ingen miljøzoner. 

Slovakiet

Betaling: I Slovakiet skal du betale for at køre på motorvejene, hvor du betaler du med en e-vignette, som du kan købe på hjemmesiden https://eznamka.sk/en

Miljøzoner: Ingen miljøzoner. 

Polen 

Betaling: Du skal betale for at køre på nogle af de polske veje. Du kan enten betale med kontanter, gængse kreditkort eller via app. Se www.etoll.gov.pl. 

Miljøzoner: Der er endnu ikke faste miljøzoner, men enkelte byer - f.eks. Krakow – planlægger indførelse. 

Tjekkiet 

Betaling: Du skal bruge en elektronisk vignette, som købes på www.edalnice.cz. 

Miljøzoner: Der er ikke miljøzoner i Tjekkiet. 

Reglerne er forskellige - også i de nordiske lande. Der er betalingsring omkring Stockholm og Göteborg, hvor du efterfølgende får en regning tilsendt, hvis du kører derind.

Sverige 

Betaling: Der er betalingsring omkring Stockholm og Göteborg, hvor du efterfølgende får en regning tilsendt, hvis du kører derind. Derudover er der betaling på to omfartsveje i henholdsvis Motala og Sundsvall, hvor fakturaen ligeledes sendes efterfølgende. 

Miljøzoner: På en enkelt gade i Stockholm har man indført forbud mod ældre dieselbiler. På den 2,5 km lange Hornsgatan gennem Stockholm er det kun tilladt at køre med dieselbiler, hvis de lever op til mindst Euronorm 6. Der er planer om at udvide miljøzonerne. 

Norge 

Betaling: Mange veje kræver betaling. Tidligere kunne du betale med en BroBizz, men den mulighed gælder ikke længere. I stedet for kan du betale ved at oprette en aftale på ØresundPay på hjemmesiden https://oresundpay.com/da.

Miljøzoner: Ingen faste miljøzoner, men Oslo kan midlertidigt begrænse dieseltrafik ved høj forurening. 

Østrig 

Betaling: Du skal have en vignette – enten fysisk eller elektronisk – for at køre på motorvejene i Østrig. Du kan købe den via www.asfinag.at. Husk at elektroniske vignetter først gælder efter 18 dage, medmindre du fraskriver dig fortrydelsesretten. Du kan også købe en motorvejsmærkat hos FDM, hvor den koster 93 kroner for en periode på 10 dage, og 234 kroner for en periode på to måneder. 

Miljøzoner: Østrig har ikke miljøzoner. 

Schweiz 

Betaling: Motorveje kræver en vignette, som gælder i 14 måneder. Fås som fysisk mærkat og kan købes hos FDM for 330 kroner eller elektronisk via www.e-vignette.ch. Hvis du har campingvogn, skal den have sin egen vignette. 

Miljøzoner: Der er ikke faste miljøzoner, men Genève kan indføre midlertidige restriktioner ved høj luftforurening. 

Ændrer sig løbende 

Reglerne for vignetter og miljøzoner ændrer sig løbende, og flere lande skærper kravene år for år. Det er derfor en god investering af tid at tjekke reglerne, inden du kører hjemmefra. Særligt i storbyer og i perioder med høj luftforurening kan du risikere bøder, hvis du ikke har styr på kravene. 

Vær opmærksom, bestil i god tid, og glæd dig så til at tage på ferie med ro i maven og udsigt til oplevelser i hele Europa.

Foto: Gjensidige

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser, at 27 % af danske bilister ikke ved, om det digitale kørekort er gyldigt i udlandet. Og det er det ikke. 

- Det er problematisk, hvis du på ferien har glemt dit fysiske kørekort og bliver bedt om at fremvise det, siger Louise Hertzum Andersen, fagchef i Gouda Rejseforsikring og fortsætter: 

- Det digitale kørekort er kun gyldigt i Danmark, og det er derfor vigtigt at skrive det fysiske kørekort på pakkelisten, når man skal ud og rejse. Det er et EU-krav, og hvis man bliver stoppet i udlandet, og skal fremvise kørekort, er det ikke nok at vise det digitale på telefonen. 

Undersøgelsen viser også, at 59 % af danskerne har downloadet det digitale kørekort, mens 41 % ikke har. Louise Hertzum Andersen minder om, at det kan få økonomiske konsekvenser, hvis man glemmer det fysiske kørekort. 

- Hvis du har glemt dit fysiske kørekort, kan du risikere at få en bøde i udlandet. Endelig kan du blive bedt om at fremvise det fysiske kørekort i skranken ved biludlejning, og her vil det være rigtig ærgerligt at have glemt det hjemme i Danmark, siger hun. 

EU planlægger at indføre et fælles digitalt kørekort senest i 2030, men indtil da er det fysiske kørekort nødvendigt uden for Danmarks grænser.

De tyske caravanværksteder kan formentlig se frem til nogle travle uger, for fra 19. juni 2025 bliver det obligatorisk for tysk-indregistrerede campingvogne, autocampere og vans at kunne fremvise en gastest, der højst er to år gammel og udført af en certificeret tekniker. 

Det sker i et forsøg på at minimere risikoen for ulykker som følge af lækager eller fejl i installationerne. 

De nye regler gælder autocampere, vans og campingvogne, der bruger gas til køleskab, komfur eller til opvarmning af vognen. Reglerne gælder uanset vognens alder, så også helt nye køretøjer skal kunne fremvise en godkendt gastest. 

Fra 19. juni skal ejere af tysk-indregistrerede vogne kunne fremvise en gyldig gastest, der højst er to år gammel. 

Campingpladser kan kræve gastest 

Da nyheden om de skærpede tyske gaskrav slap ud, var der i første omgang usikkerhed om, hvorvidt reglerne også gjaldt udenlandske køretøjer. Derfor kontaktede Camping-fritid ADAC, der er FDM’s søsterorganisation i Tyskland, for at få klarhed. 

- Dybest set skal køretøjer opfylde kravene i det land, hvor de er indregistreret. Derfor kan tyske myndigheder ikke kræve, at udenlandske campingvogne og autocampere gennemgår en gastest efter de tyske regler, svarede ADAC og fortsatte: 

- Situationen kan dog være anderledes, hvis en campingpladsejer kræver bevis for gassystemets korrekte tilstand, for så gælder campingpladsens husregler. Vi er dog ikke bekendt med nogen tilfælde, hvor dette konsekvent er blevet implementeret, men hvis du vil være på den sikre side, bør du på forhånd tjekke med den pågældende campingplads om deres regler. 

Forskel i bødestørrelse 

De tyske myndigheder har besluttet at følge op med bøder i størrelsesordenen fra 15-60 euro, hvis de tyske campister ikke kan dokumentere, at de har fået udført en gastest inden for de seneste 24 måneder. Bødestørrelsen afhænger af, hvor stor en overskridelse, der er tale om. 

Det udløser en bøde på 15 euro, hvis overskridelsen er på mellem to og fire måneder, det koster 25 euro i intervallet mellem fire og otte måneder, mens bøden er 60 euro, hvis overskridelsen er på mere end otte måneder. 

Selvom de skærpede tyske gaskrav kun gælder køretøjer med tyske nummerplader, og danske campister ikke er omfattet, anbefaler både DCU og Sikkerhedsstyrelsen, at også danske campister af hensyn til både egen og andres sikkerhed får udført en gastest minimum hvert andet år.

Foto Rasmus Schønning og Lasse Løndahl Henriksen 

Fredag den 14. marts åbnede alle DCUs campingpladser for sæsonen 2025, og hvis du ikke har kigget til din campingvogn eller autocamper, siden du satte den i vinterhi i slutningen af 2024, er det en god ide at få den gennemgået og klargjort, inden du kører hjemmefra. 

Vask vognen udenpå 

Brug gerne en blød børste på teleskopstang med vandgennemløb til at vaske taget, så alger, mos og støv kommer væk, for dels tager vognen sig bedre ud i rengjort tilstand, dels forlænges vognens levetid, når mos og alger ikke gror fast, og dels er det lettere at få øje på eventuelle revner eller skader, når vognen ikke er dækket af støv og skidt. 

Vask derpå siderne. Begynd oppefra og arbejd dig derefter nedad. Der findes en række rengøringsmidler i forskellige kvaliteter og prisklasser – rådfør dig gerne med din caravanforhandler. 

Har du den mindste mistanke om, at karosseriet er blevet beskadiget eller utæt i løbet af vinteren, bør du kontakte et caravanværksted, som kan vurdere skadens omgang. 

Hold øje med dækkene 

Kig også efter om vognens dæk i løbet af vinteren er begyndt at mørne, eller om der er tegn på skader eller flænger fra et uønsket møde med en kantsten. Er din vogn Tempo 100-godkendt, skal du holde øje med, at dækkene er under seks år gamle. Tjek også, at dæktrykket matcher det, der står i instruktionsmanualen, for korrekt dæktryk har betydning både for dækkenes levetid, brændstof-økonomien og vejgreb/sikkerhed. Gå en runde omkring vognen og undersøg, at alle lygteglas er hele, og kontroller at sikkerhedswire, elstik, håndbremse, stabilisator, næsehjul og tilkobling virker, som de skal. 

Brug et desinficerende middel 

Når du har besigtiget, vasket og rengjort vognen udvendigt, kommer turen til den indvendige del. Begynd med at lufte grundigt ud ved at åbne døre, tagluger og vinduer. Støvsug gulve, hynder og madrasser grundigt og vask borde, skabe og skuffer med et desinficerende middel for at forebygge svamp og råd. Sæt derpå strøm på vognen og kontroller at lyset virker overalt. 

Vær opmærksom på ovnen 

Tænd de gasforbrugende apparater, så du kan se, at køleskab og komfur virker. 

En vigtig del af kontrollen er at tænde for varmeovnen og se, at den brænder korrekt, og at aftrækket ikke er utæt eller tilstoppet. Er der vanskeligheder med at tænde ovnen, brænder den ikke ordentligt, eller konstaterer du andet, som ikke virker korrekt, skal du kontakte en fagmand. 

Kig efter fugt

 En vigtig del af den indvendige klargøring er at holde øje med fugt. Kig efter skjolder eller misfarvninger i vognhjørner, ved tagluger, vinduer, serviceluger samt under madrasserne i siddegruppe og seng, for det kan meget vel være tegn på fugt. 

Lugter vognen jordslået og indelukket, kan det skyldes, at der ikke har været luftet ud i et stykke tid, men har du mistanke om nogen form for utæthed, skal du reagere hurtigt ved at kontakte et caravanværksted, som du har tillid til, så du kan få foretaget en fugttest og en fagmands vurdering af situationen. 

Svært at få tid 

Op mod sæsonstarten kan det imidlertid være svært at finde en ledig tid på caravanværkstederne, så fremadrettet kan det være fornuftigt at få foretaget fugt- og gastest i det sene efterår eller den tidlige vinter, hvor det er noget lettere at få plads på værkstederne. 

Er du DCU-medlem og benytter et af DCUs Servicecentre, får du 5 % medlemsrabat i højsæsonen fra 1. marts til 30. september og 15 % rabat i lavsæsonen fra 1. oktober til 28. februar. Husk på forhånd at oplyse, at du er medlem af DCU, så rabatten bliver fratrukket prisen. 

DCU anbefaler, at du en gang årligt får fugttestet din vogn, eller at du følger de tæthedsprogrammer, som de forskellige mærker, mod betaling, tilbyder. 

Et alternativ er at få installeret det norske Avara Moist-system, hvor små sensorer sættes op de steder i campingvognen eller autocamperen, der traditionelt er sårbare over for fugt, og hvor man også ville måle ved en fugttest. Sensorerne registrerer løbende fugtniveauet og sender en gang i døgnet data af sted, og skulle der opstå en lækage, bliver den opdaget hurtigt, så der kan sættes ind, før skaden når at udvikle sig. 

Fyld vand på 

Noget, som traditionelt giver travlhed på værkstederne, er, når campisterne ikke får tømt vandet helt af vognen, inden den stilles i vinterhi. Når frosten sætter ind, fryser vandet og udvider sig, og det risikerer at resultere i ødelagte vandhaner, vandslanger, rør og varmtvandsbeholder, som campisten kan blive nødt til at udskifte. 

Inden du kører hjemmefra, bør du derfor fylde vand på vognen, så du kan tjekke, at vandsystemet er intakt og fungerer, og skulle der være sket frostsprængninger i løbet af vinteren, er det bare at håbe, at værkstedet har tid inden for en overskuelig fremtid. 

Det er også en rigtig god ide at rense vandtanken grundigt inden årets første tur. Det gøres ved at fylde vandtanken op med cirka to tredjedele vand og derefter tilsætte et middel til desinfektion af systemet. Derpå åbnes for slanger og haner, så vandet og det tilsatte desinfektionsmiddel kommer rundt i systemet. 

Luk derpå hanerne og lad det stå i en halv times tid, hvorpå tanken tømmes langsomt. Skyl efter med rent vand. 

Der findes  en række forskellige desinfektionsmidler, så spørg gerne din forhandler til råds.

Tekst Helle Midskov. Foto Lasse Løhndal Henriksen 

Denne formiddag er Dansk Camping Union taget til Vendelbo Vans i Tårs, hvor vi følger værkfører Jens Thøgersen, mens han giver gode råd og demonstrerer, hvordan en fugttest udføres. 

- Fugttest handler om at opdage problemerne i tide, så vi kan sikre, at vognen holder i mange år fremover, siger Jens Thøgersen, mens han forbereder udstyret til testen. 

Hvordan foregår en fugttest? 

Jens Thøgersen forklarer, at en fugttest kræver både erfaring, præcision og det rette udstyr. Testen begynder udvendigt på vognen, hvor værkføreren scanner væggene og konstruktionen med en professionel fugtmåler. Måleren viser fugtniveauet på en farveskala, der skifter fra grøn til rød, alt efter hvor meget fugt der er i materialet. 

- Når vi scanner, skal måleren helst holde sig i det grønne felt, som betyder, at alt er i orden. Hvis vi ser gule værdier, så skal vi være opmærksomme og ved røde værdier, er der grund til bekymring, siger Jens Thøgersen, mens han demonstrerer på autocamperens side. 

Fokus på kritiske punkter 

Under fugttesten gennemgår han systematisk en række områder, hvor fugt oftest opstår. Jens Thøgersen scanner omhyggeligt alle samlinger og tjekker fugernes tilstand. 

- Hvis en fuge ikke er intakt, kan vand trænge ind. Når det fryser til is, udvider det sig og skaber endnu større skader, forklarer han. Tætningen omkring vinduer og tagluger, som er særligt udsatte, bliver kontrolleret. 

- Vinduesrammer og tagluger er typisk der, hvor utætheder starter. Hvis gummilisterne ikke slutter tæt, kan det give problemer, siger han og tilføjer, at det er en god idé regelmæssigt at smøre listerne med silikone. Det tager kun få minutter og sikrer, at listerne holder sig smidige og tætte. Især taglugen er udsat, når man kører. Man skal betragte det som almindeligt vedligehold, og det er givet godt ud. Vi gør det selvfølgelig gerne, men det kan man sagtens gøre selv. 

Hold øje med hullerne 

Hver gang der bores huller i vognen, øges risikoen for fugt. Ved fugttesten scannes alle disse steder for at sikre, at tætningen er intakt. 

- Vi ser ofte problemer ved eftermonteringer som f.eks. markiser eller TV-antenner, hvor tætningen ikke er udført korrekt, forklarer værkføreren, mens han gennemgår vognen. 

Indvendige skabe bliver åbnet, og væggene tjekkes for skjolder eller misfarvninger, som kan indikere fugt. 

- Ser man en misfarvning eller et skjold, skal man reagere med det samme og få det undersøgt, understreger han. 

Hvordan tolkes målingerne? 

Jens Thøgersen viser os, hvordan fugtmåleren reagerer på forskellige materialer. Glasfiberpaneler giver normalt ingen problemer, mens aluminium kan forstyrre målingerne. Derfor er det vigtigt at tolke målingerne korrekt. 

- Hvis måleren viser en værdi på op til 15 %, er alt normalt. Når vi nærmer os 20 %, skal vi begynde at være opmærksomme, og ved 22 % skifter måleren til rød. Det er her, vi undersøger nærmere og vurderer, om der er tale om en reel fugtskade, forklarer han. På den ældre autocamper, som i dag er i fokus med fugttest, er fugtniveauerne i de grønne områder, hvilket betyder, at konstruktionen er sund. 

- Hvis vi havde set røde værdier, ville vi have taget stilling til, om der var en fugtskade, som der skulle gøres noget ved her og nu, eller om det ville være hensigtsmæssigt at anbefale kunden at komme igen efter tre måneder for at følge op på, om problemet udvikler sig, siger han. 

Hvorfor er fugttest vigtig? 

Fugt i vognen kan opstå af mange årsager, f.eks. utætheder i samlinger, dårlig ventilation eller kondens. 

Jens Thøgersen forklarer, at fugtproblemer ofte starter småt, men hurtigt kan udvikle sig til store skader, hvis de ikke opdages i tide. 

- En vogn, der står stille over længere tid, er mere udsat for fugt. Når man bruger vognen, er der naturlig luftcirkulation, som mindsker risikoen, siger Jens Thøgersen. 

Han anbefaler, at man sørger for regelmæssig udluftning, både når vognen står stille, og når man bruger den, især om vinteren. 

- Lad vinduer og døre stå åbne i korte perioder, og sørg for, at ventilationsåbninger ikke er blokerede, siger han. 

Fra priktest til moderne teknologi 

Tidligere brugte man priktests, hvor man fysisk stak en nål ind i konstruktionen for at måle fugtniveauet. I dag anvender man moderne scannere, der ikke beskadiger vognen. 

- Vores måleudstyr tager væggens tykkelse i betragtning og kan registrere fugt flere centimeter ind i konstruktionen, forklarer Jens Thøgersen. 

På den ældre autocamper, som Jens Thøgersen tester denne formiddag, finder han ingen røde værdier, men understreger alligevel, hvor vigtigt det er at få vognen tjekket regelmæssigt. 

- Fugt kan skjule sig i konstruktionen i lang tid, og selv små utætheder kan udvikle sig til store skader, siger han, som mener, at der både er for og imod, at man selv køber en fugtmåler. 

- Det kan være en god ide, men omvendt ved man måske ikke, hvordan man skal måle, og hvor man skal kigge efter fugten, og så kan det måske give en falsk tryghed eller en ubegrundet bekymring. 

Hvor ofte skal vognen fugttestes? 

Mange benytter sig af de tæthedssikringer, som de enkelte mærker tilbyder, hvor man skal komme til kontrol hvert år for at opretholde tæthedsgarantien, og hvor de er meget strikse med, at man overholder det nøje, ellers bortfalder garantien. 

DCUs fugtkontroller er meget populære blandt dem, der køber en brugt autocamper, som ikke er med i mærkernes tæthedsprogram. 

- Hvis garantien ikke længere dækker, kan reparationerne hurtigt blive dyre. Det er bedre at forebygge med en årlig test, siger Jens Thøgersen. 

Hos Vendelbo Vans oplever de, at flere campister vælger at få deres vogne fugttestet. Særligt de campister, der køber ny autocamper, er opmærksomme på vigtigheden af at få foretaget fugttest. 

- Tidligere var det kun halvdelen, der fik vognen testet. I dag er det 70-80 %, fortæller Jens Thøgersen og bemærker, at de fleste, der investerer i en ny autocamper, forstår vigtigheden af at passe på den. Desværre er der nogle, der køber brugt, som bruger den logik, at nu er autocamperen fem år og har ikke fugt, så får den det nok heller ikke. Det er altså ikke en brugbar holdning. Vi har også haft mange, som har handlet privat, så folk har ikke fået at vide, hvor vigtigt det er med et årligt tjek. 

Tid og råd 

En fugttest tager typisk mellem 45 minutter og halvanden time. 

- Det handler om at tage sig tid til at gøre det grundigt, siger Jens Thøgersen. 

Når testen er færdig, får kunden en rapport, der dokumenterer resultaterne. Hvis der er tegn på fugt, anbefaler han typisk en opfølgning efter tre måneder for at sikre, at problemet ikke udvikler sig. 

Vendelbo Vans foretager cirka 300 fugttests om året. Gennem hele testen giver Jens gode råd til, hvordan man som campist kan forebygge fugtproblemer: 

- Ventilér vognen regelmæssigt: Lad døre og vinduer stå åbne, og sørg for, at ventilationsåbninger ikke er blokerede. 

- Vedligehold gummilisterne: Smør dem med silikone, så de holder sig smidige og tætte. 

- Vær opmærksom på misfarvninger og skjolder: Kontakt dit servicecenter, hvis du ser tegn på fugt. 

- Få vognen fugttestet årligt. 

Værkfører Jens Thøgersen hos Vendelbo Vans, som er DCU Servicecenter, understreger, at det er vigtigt at opdage fugtproblemerne tidligt. 

- Med en årlig fugttest og regelmæssig vedligeholdelse kan man sikre, at vognen holder i mange år fremover, slutter Jens Thøgersen, mens han lægger rapporten klar til kunden.

Tekst: Helle Midskov. Foto: Torben Brandt. Opdateret 20. juni 2025.

Danske campister må fortsat væbne sig med tålmodighed, når det gælder muligheden for at få en tysk Tempo 100-godkendelse. 

De tyske myndigheder har stadig ordningen sat i bero, mens en revision af reglerne er i gang. Det betyder, at det i øjeblikket ikke er muligt for udenlandske – herunder danske – campister at få godkendelsen, der ellers giver mulighed for at køre op til 100 km/t på de tyske motorveje og motortrafikveje. 

Dansk Camping Union (DCU) har i den forbindelse modtaget mange henvendelser fra medlemmer, der søger svar på, hvornår ordningen bliver genoptaget. 

DCU har været i kontakt med de tyske myndigheder for at få en afklaring, men der foreligger endnu ikke noget svar på, hvornår man igen kan ansøge om tysk Tempo 100-godkendelse. 

Denne opdatering har derfor desværre ikke nyt at byde på – andet end at der fortsat ikke er en afklaring. DCU vil informere, så snart der er nyt.

Kan det overhovedet blive en god oplevelse at bo i en ældre campingvogn eller autocamper på en af de vinteråbne campingpladser, der findes i Danmark, hvoraf de otte er DCU-pladser?  Det korte svar er, ja. 

Naturligvis er det en fordel at have en ny vogn med kraftig isolering, centralvarme, dobbeltbund under senge og magasiner samt vandbåren gulvvarme til at lune fødderne. De vogne, der er bedst egnet til vinterbrug, har desuden få kuldebroer og en effektiv isolering af gaskasse, hjulkasser, køleskab, vinduer og dør, som traditionelt er nogle af de mest kritiske punkter i forhold til kuldeindfald og træk. 

Men fortvivl ikke, hvis din campingvogn eller autocamper ikke har alle disse luksuriøse detaljer, for du kan selv gøre meget for at forbedre komforten – også selvom du ikke er den store handyman. 

Få varmen rundt 

Mange ældre vogne har en gasovn med blæservarme, hvor blæseren sender den varme luft rundt og ud gennem nogle vippeventiler, som er placeret strategiske steder i vognen for at opnå en jævn varmefordeling. 

Ofte er der prikket små huller i toppen af varmeslangen, så varmen kan komme op, men en mere effektiv løsning er at montere WL-ventiler, der koster cirka 60 kr. pr. styk. Du monterer dem ved at skære varmeslangen over med en kniv og placere ventilen mellem de to stykker slange på de steder, hvor du gerne vil have den varme luft op – typisk i siddegruppen og ved sengene. 

Monterer du mange WL-ventiler, vil du kunne opleve, at luften mister pusten undervejs, så der ikke er ret meget luft tilbage i varmeslangen i vognens yderste kroge. 

Elektrisk supplement 

Hvis gasovnen har svært ved at levere tilstrækkelig varme, kan du med fordel få monteret en Ultra Heat, som er en elektrisk ovn, der monteres bag gasovnen, og som kan yde et væsentligt bidrag til varmen om vinteren og i ydersæsonerne. Ultra Heat kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne og har effekttrin på 500 W, 1000 W og 2000 W. En Ultra Heat koster cirka 3.300 kr. plus montering og skal monteres af en fagmand. 

Lav en dobbeltbund 

Vognens bund er vigtig at have fokus på, hvis du gerne vil forbedre komforten om vinteren. Ofte ligger der bagage under seng og siddegruppe og blokerer for passagen af den varme luft, men ved at lave en dobbeltbund kan du placere bagagen på den nye bund, mens den varme luft frit kan passere i mellemrummet mellem den oprindelige vognbund og den nye ekstra bund. 

Og det er ikke særlig besværligt at montere dobbeltbund under f.eks. seng og siddegruppe. Mål op og køb derpå en krydsfinerplade (som hverken er dyr eller tung) og skær den ud så målene passer. Husk, at der skal være et par centimeters afstand fra pladen til væggen, så den ikke forhindrer luften i at komme op. Du laver dobbeltbunden ved først at bygge et firkantet skelet med nogle støtteklodser i midten, som den nye bund kan ligge på. Læg derpå den tilskårne krydsfinerplade ovenpå skelettet og skru pladen fast ovenfra, så den ligger stabilt. 

Det er vigtigt, at du ikke får dækket tvangsudluftningerne til, når du laver dobbeltbund. Tvangsudluftningen er netop lavet for, at luften kan blive udskiftet, så derfor skal du bore hul i den nye plade de steder, så tvangsudluftningen kan ”ånde frit”. 

Hvis dine vandslanger ligger helt op ad en dårligt isoleret væg eller klos op ad tvangsudluftningen, hvor den vinterkolde luft kommer ind, risikerer vandet at fryse til is. Prøv derfor enten at flytte slangerne væk fra de kolde områder eller at isolere dem med Astro Foil eller et andet tyndt materiale. Astro Foil består af to lag tynd og let aluminiumsfolie med luftbobler i midten og er et let og effektivt isoleringsmateriale. 

Hæng tæpper for 

Døre, vinduer og tagluger er steder, hvor der ofte vil være kuldeindfald. Du kan få lidt isolering ved at trække myggenet og mørklægningsgardiner for, og er det ikke nok, kan du hænge lagner eller tæpper for dør og vinduer. 

Køleskabet er også et sted, hvor der kan trække ind med kold luft, og hvis det er tilfældet, kan du købe en vinterafdækning, der mindsker kuldeindfaldet. Disse afdækninger fås i mange varianter og passer til forskellige køleskabe så spørg gerne din campingforhandler til råds. 

Også gaskassen er vigtig at efterisolere, fordi den nemt kan blive en stor kuldebro. Også her er Astro Foil et glimrende materiale, som du kan montere i toppen af gaskassen med f.eks. dobbeltklæbende tape eller gaffertape. På nyere vogne bør gaskassen ind mod vognen være isoleret, men hvis det ikke er tilfældet, kan du også her efterisolere med Astro Foil eller flamingo. 

Køb et varmetæppe 

Gulvvarme, uanset om den er vandbåren eller elektrisk, er et rart varmetilskud i campingvognen eller autocamperen, og selvom din vogn ikke er født med gulvvarme, kan du godt få lunet fødderne alligevel, hvis du ønsker det. 

En nem måde at få varme fødder er at købe et varmetæppe, der fungerer ved, at du sætter stikket i en kontakt. Det tager ikke mange minutter at få tæppet varmt, og herefter kan du lægge det, hvor du har fødderne. 

En lidt mere avanceret model er at købe gulvfolie, som du kan lægge i de områder af campingvognen eller autocamperen, hvor du opholder dig mest. Gulvfolien kan købes i bredderne 43 cm, 53 cm og 69 cm, og så køber du blot det antal meter, du har brug for, og lægger folien med dobbeltklæbende tape. Du må gerne selv lægge gulvfolien, men du skal have en fagmand til at stå for tilslutningen. 

Ovenpå folien lægger du et tæppe, som skal være et, som varmen kan ånde igennem. Hvis tæppet ikke er åndbart, kan gulvet ikke komme af med varmen, og så risikerer du, at gulvet bliver varmeskadet. 

Fyr ikke for fuglene 

Når det fryser, vil vandet fryse til is i afløbsrør under køkken og toilet, hvis der står vand i rørene, og de ikke er isoleret. En nem måde at undgå det problem er at afmontere afløbsrørene og lade vandet løbe direkte ned i et par spande, når du er fremme på campingpladsen. 

Og endelig skal du være opmærksom på, om din vogn er konstrueret, så et stykke af varmeslangen er ført ud under vognen, hvilket medfører et stort varmetab. Her vil det være oplagt at pakke røret ind i et isolerende materiale og binde det rundt om røret, så det isolerer. Herefter kan du eventuelt lave en tynd, beskyttende kasse af f.eks. krydsfiner og placere det udenpå røret, så slange og isolering er beskyttet. 

Vær forsigtig når du skruer kassen fast i bunden af vognen, for bundpladen er typisk ikke mere end cirka 5 millimeter tyk, så du må ikke bruge for lange skruer.

Af Helle Midskov. Foto: Rådet for Større Dæksikkerhed 

Dansk Camping Union (DCU) opfordrer campister til grundigt at forberede sig på vinterens udfordringer ved at sikre, at både autocamper, bil og campingvogn har de rette dæk til vinterkørsel. 

Vinterdæk – en nødvendighed for sikker kørsel 

Selvom der ikke er lovkrav om vinterdæk i Danmark, anbefaler DCU kraftigt at bruge dem, når temperaturerne falder, og sne, is og sjap gør vejene glatte. Vinterdæk har op til 30 % kortere bremselængde sammenlignet med sommerdæk på våde og kolde veje, og på sne- og isdækkede veje kan de stoppe bilen op til 44 % hurtigere. Sikkerhed på vintervejene bør være en topprioritet for alle bilister, der kører med tung last som campingvogne og autocampere. For at sikre optimalt vejgreb ved lave temperaturer bør man montere vinterdækkene, når temperaturen er omkring eller under ca. 7 grader det meste af døgnet. 

Godt med mønster på 

Den bedste måde at sikre sig godt vejgreb er ved regelmæssigt at tjekke mønsterdybden. Dækkets mønster er designet til at aflede vand og give optimalt vejgreb under forskellige vej- og vejrforhold. I Danmark skal mønsterdybden for biler under 3.500 kg totalvægt være minimum 1,6 mm, og for køretøjer over 3.500 kg er minimum 1,0 mm. Mønsterdybden måles i "hovedmønsteret", som er de midterste ca. ¾ af slidbanens bredde. Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler, at mønsterdybden aldrig kommer under 3 mm, og DCU er helt enig. 

Campingvognens dæk – ofte overset, men afgørende 

Når det gælder kørsel med campingvogn, er det ikke kun bilen, der skal have de rette dæk. DCU understreger vigtigheden af grundigt at kontrollere campingvognens dæk inden vinterkørsel. Campingvognens dæk er bilens eneste kontakt med vejen bagtil, og de skal derfor være i god stand for at sikre både stabilitet og sikkerhed. Hvis du allerede har vinterdæk fra sidste sæson, er det tid til at få dem tjekket for mønsterdybde, dæktryk og skader, inden de monteres. DCU anbefaler, at campingvognens dæk udskiftes mindst hvert femte år og købes fra anerkendte producenter, der har bevist deres kvalitet i test. Dæk på Tempo 100-godkendte vogne må maksimalt være seks år gamle og skal opfylde specifikke krav til hastighedsmærkning og belastningsindeks for at være lovlige. 

Volker Nitz: Vigtigheden af de rigtige dæk 

Selvom man ikke slider sine dæk op, vil vind og vejr påvirke dækkenes egenskaber, så de med tiden mister vejgreb. Ifølge Volker Nitz, direktør for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækbranchen Danmark, er det afgørende at kontrollere dækkenes tilstand: -    Campingvognsejere, som har dæk, der er ældre end tre-fire år, bør få dem kontrolleret før køreturen. Gummiet kan være blevet ufleksibelt, hvilket kan føre til revner og skader. Når dækket står stille i længere tid, kan der dannes flade punkter, som kan mærkes under kørsel. Derudover er det vigtigt at tjekke dæktrykket, siger Volker Nitz. Det er luften i dækkene, der bærer bilen, og det er meget vigtigt, at dækkene har det korrekte dæktryk for at opnå optimale styre- og bremseevner samt den bedste brændstoføkonomi. I de fleste biler findes der en mærkat i fordørsåbningen eller ved tankdækslet, som viser, hvilket dæktryk bilen skal køre med. Man skal være opmærksom på, at der kan være forskel mellem for- og bagdæk samt særlige krav til dæktryk ved kørsel med campingvogn, tungt læs og høj hastighed. Når man kontrollerer dæktrykket, bør det gøres med kolde dæk og ikke lige efter kørsel med høj hastighed eller efter en længere tur. 

Helårsdæk – et kompromis 

Rådet for Større Dæksikkerhed er ikke i tvivl: Kør med vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren. Når det kommer til helårsdæk, er Volker Nitz klar i sin vurdering: -    Helårsdæk er et kompromis. Det er som at gå med den samme jakke året rundt. Hvis du kører meget, anbefaler vi, at du skifter mellem sommer- og vinterdæk. Hvis du ikke kører så ofte, kan et helårsdæk af god kvalitet være et fornuftigt valg, men vær opmærksom på, at du må tage konsekvensen og måske undgå at køre under særligt vanskelige forhold. 

Optimal sikkerhed 

Volker Nitz understreger også, at valget af de rette dæk kan minimere risikoen for ulykker og give en mere tryg køreoplevelse under vinterkørsel, især når du kører med en tungt læsset autocamper. -    Med en autocamper, der ofte er tungt lastet, er vinterdæk simpelthen det mest sikre valg. Der er ingen lovkrav om det, men det er bare ikke klogt at køre uden under vinterforhold, siger direktøren for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækbranchen Danmark. Han kommer med en generel opfordring til, at uanset om du vælger vinterdæk eller helårsdæk, er det vigtigt at få dækkene kontrolleret, især når mønsterdybden begynder at nærme sig 3 mm. -    Jo større mønsterdybde, jo bedre vejgreb har du under udfordrende forhold, siger direktøren. 

Nye regler i udlandet 

Volker Nitz understreger også vigtigheden af at overholde lovkravene i udlandet. -    I lande som Sverige og Tyskland er der krav om dæk med snefnugmærkning, og det gælder både biler, campingvogne og autocampere. Der skal man ikke spare, for det handler om vejgreb og sikkerhed. Særligt denne vinter er der god grund til at tjekke dækkene, da ny lovgivning i Tyskland og Sverige træder i kraft, hvilket kan koste dyrt. Ved kørsel i Tyskland skal der være snefnugmærkede helårs- eller vinterdæk på bilen, når der køres i vinterføre. Dette defineres som sne, slud, sjap eller is. I Danmark siger reglerne, at hvis et dæk er mærket med M+S (Mud + Snow), defineres det som et vinterdæk. Dette er dog ikke længere tidssvarende, og endnu værre: Der findes faktisk dæk på det danske marked med denne mærkning, men som hverken har gummiblanding eller dækmønster, der er brugbare i vinterperioden. Dette har man rettet op på i Sverige og Tyskland, hvor det nu kræves, at dæk er mærket med snefnugsymbolet for at kunne benyttes lovligt i vinterføre. Hvis dækkene både har snefnugmærke og M+S-mærkning, er de lovlige. 

Reglerne i Sverige 

Reglerne for dæk i Sverige for personbiler og varebiler lyder: Dæk med snefnugsymbol med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige i vintervejr i perioden 1. december til 31. marts. Dette gælder også campingvogn. I overgangsperioden indtil 30. november 2024 må dæk mærket med M+S anvendes, hvis de er særligt fremstillet til vinterkørsel. For trailer/campingvogn gælder overgangsperioden indtil 30. november 2028. Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 15. april. Hvis pigdæk er monteret, skal det være på samtlige af bilens hjul. Hvis pigdæk er monteret på bilen, skal pigdæk også være monteret på trailer/campingvogn. Pigdæk må gerne være monteret på trailer/campingvogn, selvom bilen er uden pigdæk. 

Dæktest 

Er man i tvivl om, hvilke dæk der vil være de bedste, når man skal ud i et hjulskift, så er det en god ide at kontakte en dækspecialist, se dæktest eller benytte Dæklabel.dk, der ved brug af registreringsnummeret på køretøjet kan give en pejling af, hvilke dæk der passer til netop det køretøj.

Af Helle Midskov. Foto: Privat 

Paul Holm og hans kone har altid haft en forkærlighed for campinglivet, og i deres yngre dage var ferie lig med camping. Efter en længere pause genfandt de glæden ved camping på en seniorcamp på Djursland. Det var her, lysten til campinglivet blussede op igen.

I 2019 købte Paul Holm derfor en brugt Adria 402 PU fra 2004, og siden da har campingvognen været en fast del af deres liv. Men som mange gør-det-selv-entusiaster ved, kan uforudsete skader og slitage ske over tid – og det var præcis, hvad der skete for Paul. Først fik campingvognen en lille revne bagpå på en campingplads, som Paul ikke ved, hvordan skete. Kort efter fik den en større revne, da Paul med en havetraktor kom lidt for tæt på campingvognen, mens han slog græs ved sommerhuset. Dette resulterede i en skade bagpå vognen under lygten. Selvom Paul hurtigt forsøgte at lappe skaden med gaffatape, besluttede han sig i foråret for at finde en mere permanent løsning. 

En 30 centimeter stor revne 

Skaden bestod af en revne på 30 centimeter og et hul på 3-4 centimeter, som krævede lidt håndværk og finesse. Paul har altid haft hænderne skruet rigtigt på, og gennem årene har han lavet mange hobbyprojekter. Derfor tøvede han ikke med at tage fat på skaden på campingvognen. Det var faktisk en lidt spontan beslutning, at han kastede sig ud i reparationen. 

- Jeg er pensionist og har derfor den nødvendige tid til at kaste mig ud i projekter. Jeg har generelt aldrig været bange for at gå i krig med tingene, fortæller han. 

Net og spartelmasse 

Udstyret med aluminiumsnet fra Biltema og glasfiberspartelmasse gik Paul i gang. Først rensede han området omkring skaden grundigt. Herefter skar han nettet til, så det dækkede 2-3 centimeter ud over hullet. Han påførte derefter spartelmassen omhyggeligt og sleb det efterfølgende med en rystepudser. Flere lag spartelmasse var nødvendige for at sikre, at skaden blev ordentligt dækket. Til sidst brugte Paul en rest bilreparations-maling for at sikre, at farven matchede campingvognen så godt som muligt. Selvom det samlet set ikke tog mere end tre-fire timer, og materialerne kostede under 300 kroner, var resultatet tilfredsstillende. 

- Man kan godt se, at der er foretaget en reparation, selvom jeg var meget omhyggelig og tålmodig. Jeg synes, at skaden er udbedret pænt, og jeg er tilfreds med resultatet, siger Paul. 

Vil ikke anbefale gør-det-selv til alle 

På spørgsmålet om, hvad der motiverede ham til at kaste sig over reparationen, svarer Paul, at det var en kombination af nødvendighed og glæden ved at lave tingene selv. 

- Det irriterede mig, at jeg selv havde lavet skaden med havetraktoren, så jeg måtte bare få det fikset ordentligt, fortæller han. 

Paul understreger dog, at han ikke nødvendigvis vil anbefale alle at kaste sig ud i lignende projekter, medmindre man har erfaring og hænderne skruet rigtigt på. For nyere campingvogne kan det være bedst at overlade det til professionelle. Men for ældre vogne som hans egen synes han, det er fint at prøve kræfter med småreparationer. 

Paul og hans familie har allerede været på flere ture med den renoverede vogn, blandt andet til Djursland og Vejle, og den har holdt sig flot på vejene uden nye revner. 

- Jeg glæder mig over, at min reparation holder, siger Paul Holm. 

Forlænger campinglivet 

Udover reparationen har Paul også sørget for andre gør-det-selv-løsninger i og til campingvognen, specielt med hensyn til hustruens situation. Hun blev diagnosticeret med Parkinsons og sidder nu i kørestol. Paul har derfor lavet et firkantet stativ med slisker, der gør det lettere for hende, når de er på tur. Med skaden repareret og det praktiske stativ til sin kone har Paul formået at forlænge campinglivet og holde fast i de oplevelser, de begge sætter så stor pris på. 

- Det har både været hyggeligt og tilfredsstillende at få ordnet, siger han, som gerne bruger timer på, at han og hustruen fortsat kan nyde campinglivet.

Hvornår er en campingvogn eller autocamper en vintervogn? For nogle campister er svenske mærker som KABE og Polar de eneste rigtige vintervogne, fordi de fra yderst til inderst og i en række gennemtænkte detaljer er konstrueret til at modstå heftig kulde. 

Andre vil påpege, at de fleste moderne campingvogne er så godt bygget, at de kan bruges hele året, hvis man er villig til at spendere lidt ekstra på gas- og elregningen, og at de derfor også med en vis ret kan kaldes vintervogne – eller i det mindste helårsvogne. 

Uklarheden opstår, fordi der ikke findes en egentlig definition af begrebet ”vintervogn”. Indimellem bruger producenterne også betegnelsen ”vinteroptimeret” om vogne, der har f.eks. centralvarme, kraftig isolering og vandbåren gulvvarme, men som har lidt færre detaljer, og derfor også en lavere pris, end eksempelvis de svenske vogne. Hvor meget vinterkomfort og luksus, man ønsker, er både et spørgsmål om økonomi, brugsmønster og prioriteringer. 

Men hvis turen til vintermarkedet i nordsvenske Jokkmokk i 30 graders kulde skal være problemfri, er der nogle væsentlige ting i opbygningen, som skal være på plads, så vognens vand ikke fryser, eller det trækker ind og er fodkoldt. 

Isolering 

Tyk og effektiv isolering er selvklart vigtige ingredienser i kampen mod kulden. De fleste mærker producerer deres vogne med en yder- og inderbeklædning, hvor der sprøjtes eller presses isoleringsmateriale ind i en sandwichkonstruktion, der både varmer, tætner og giver vognen stivhed. 

Isoleringen sidder i vægge, gulve og loft og varierer i tykkelse fra producent til producent, men de fleste producenter har isolering på 35-45 mm. I nogle vogne er der brugt en kombination af styropor/flamingo og træ, mens andre, som f.eks. LMC, Dethleffs og Caravelair, bruger XPS-skum, der både afstiver, isolerer og forebygger fugtindtrængning. Eriba benytter sig af det såkaldte polyurethanskum, der både har en glimrende isoleringsevne og samtidig forebygger kuldebroer. Eriba bruger ikke træ i opbygningen – i stedet anvendes fugtresistente PU-lister. Det samme gælder LMC-vognene. 

I KABE bruges Ecoprim, et fugtsikkert materiale, hvor der benyttes lukkede celler til at give en optimal isolering. KABE supplerer sin isolering i gulv, loft og vægge med et vægtapet, der dels tillader varmen at trænge igennem, dels opsuger eventuel kondens. Ud over tilstrækkelig isolering er det også væsentligt at minimere kuldebroer og utætheder i konstruktionen, for ellers forringes værdien af isoleringen væsentligt. 

Varmeovn eller centralvarme? 

Campingvogne og autocampere varmes op med gasdrevne varmeovne eller centralvarme. De billigste varmeovne har punktvarme, der virker som en radiator, hvorfra varmen spreder sig ud. De er ikke optimale til vintercamping, fordi varmen har svært ved at nå ud i krogene. 

Har ovnen en blæser, forbedres ydeevnen markant. Så vil den varme luft blive blæst ud i varmeslangerne, der har huller i toppen, så luften kan komme op. 

Det er helt afgørende, at slangerne ikke føres ud under vognen, som det desværre ses i visse indretninger. Det resulterer i et stort varmetab, hvilket er uforeneligt med vintercamping i hård frost. Vil du give din ovn mere power, kan en fagmand montere en Ultraheat, som kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne. Ultraheat fungerer som et elektrisk varmesupplement. 

Den mest behagelige varmeform i forbindelse med vintercamping er centralvarme, der er effektiv, komfortabel og lydsvag. Den kan køre på el og gas og sender varmen ud i radiatorer. 

Lune fødder 

Ofte har vogne med centralvarme også vandbåren gulvvarme, som opvarmes af fyret. Den vandbårne gulvvarme er i praksis en kombination af vand tilsat antifrostvæske for at hindre, at det fryser. 

Et alternativ til vandbåren gulvvarme er elektrisk gulvvarme, hvor der lægges varmetråde/folie i gulvet. Værdien af vandbåren eller elektrisk gulvvarme afhænger i høj grad af, hvor rundhåndet fabrikken har været med tråde og strenge. 

I nogle tilfælde oplever ejerne, at konstruktørerne har været for nærige med tråde og strenge, så visse områder af gulvet ikke er ordentligt opvarmet. Det er dog vigtigt at understrege, at gulvvarme i campingvogne og autocampere skal betragtes som et behageligt supplement, men det er kun en sekundær varmekilde til den primære varmekilde, som er centralvarmen/gasovnen. 

Når bunden er god 

Den optimale bund til vintercamping er dobbeltbunden, der både har en isolerende og lyddæmpende effekt. På autocampere med dobbeltbund placeres vand- og spildevandstank ofte godt skærmet for frosten, hvor de ikke optager opbevaringsplads for bagagen, ligesom dobbeltbunden gør det lettere at placere slanger og ledninger frostfrit. Det optimale er at lægge vandslangerne lunt og beskyttet op ad f.eks. varmerør. I vogne med begrænset isolering er der en overhængende risiko for, at vandslangerne fryser – især hvis de er lagt langs gulvet eller væggen, hvor varmecirkulation kan halte. Der er også set eksempler på vandslanger, som er lagt klos op ad vognens tvangsudluftning, hvilket i tocifrede frostgrader vil få vandet til at fryse og sætte en prop i vandsystemet. Det kan anbefales at hælde miljørigtig antifrostvæske i spildevandstanken og at skille afløbssystemet under vognen ad, så spildevand løber direkte ned i en spand i stedet for at fryse i rørene. 

Den vigtige ventilation 

Ordentlig isolering og et velfungerende varmesystem gør det ikke alene. Klimaryglæn, som skaber afstand mellem møbler og vægge, er vigtige for, at den varme luft kan komme op. Desværre gennemtænkes konstruktionerne ikke altid, så i nogle tilfælde lukker f.eks. sofahynder, gardiner eller madrasser helt eller delvist for luftcirkulationen. Det optimale er, at møbler og senge er placeret på afstandsstykker og anbragt i vinkler, der tillader luften at cirkulere, og at der er etableret luftkanaler bag skabene, så luften kan strømme igennem. 

Vinduer giver varmetab 

Tagluger og vinduer giver lys, luft og mulighed for udluftning, men i forhold til vintercamping er det sårbare punkter. Producenterne forsøger naturligvis at fremstille vinduer og luger energirigtigt med god isoleringsevne, men et vist varmetab er uundgåeligt. Vogne, der er bygget med henblik på helårsbrug, vil derfor ofte have få og små vinduer for at reducere det samlede overfladeareal, hvor kulden kan trænge ind. Er det koldt udenfor, kan det anbefales at trække insektnettet for luger og vinduer, fordi det reducerer kuldeindfaldet uden at holde lyset ude.