Fra Ålbæk i nord til Kollund i syd og fra Lyngvig i vest til Rønne i øst byder DCU på skønne campingoplevelser med natur og nærvær i centrum.

DCU har 20 campingpladser i hele Danmark, som ligger smukt placeret tæt på strand, natur og hyggelige danske sommerbyer - eller et smut til storbyerne København, Aarhus eller måske Flensborg.

Læs mere om alle DCUs campingpladser - her

Tekst Torben Brandt  Foto Lasse Løndahl Henriksen

Hvor planlægger du at campere til sommer? Det spørgsmål har DCU stillet modtagerne af sit nyhedsbrev samt på dcu.dk og DCUs Facebookside.

I alt 3.688 personer, hvoraf 91 % var medlemmer af DCU, besvarede spørgsmålene i undersøgelsen, og af dem svarede hele 77 %, at de planlægger at holde ferie i Danmark i 2023. Dermed er Danmark lige så populært i år blandt campisterne som i 2022.

DCUs landsformand, Anne-Vibeke Isaksen, glæder sig over, at Danmark fortsat hitter som campingdestination blandt DCUs medlemmer og andre danske campister.

– Jeg synes, at det er glædeligt, at så mange campister holder ferie herhjemme. Jeg tror, at rigtig mange danskere værdsætter Danmarks kvaliteter med flot natur, hyggelige sommerbyer og mange muligheder for oplevelser, siger Anne-Vibeke Isaksen.

Hun havde forventet, at lidt flere ville søge uden for Danmarks grænser i år.

– Vi kan se i undersøgelsen, at 76 % af de adspurgte også holdt ferie i Danmark sidste år, hvilket var rekordhøjt, men sidste år havde vi skyhøje brændstofpriser, som utvivlsomt har fået nogle til at fravælge de lange køreture med campingvognen eller autocamperen til fordel for en ferie i Danmark. Nu er brændstofpriserne atter nede på et mere normalt niveau, og alligevel ser vi altså, at rigtig mange af campisterne fortsat foretrækker Danmark som ferieland. Det, synes jeg, er meget interessant, siger Anne-Vibeke Isaksen.
 

Beliggenhed tæller meget

Deltagerne i undersøgelsen havde også mulighed for at uddybe, hvad der betød mest for dem ved valg af campingplads, og også her var der mulighed for at svare mere end én ting, så den samlede svarprocent kom over 100. 67 % svarede, at især flot beliggenhed havde betydning, 52 % lagde stor vægt på rene baderum og toiletter, mens 42 % valgte ud fra, at der var oplevelser i nærheden af campingpladsen. Strand eller swimmingpool havde betydning for 14 % af de adspurgte.
 

Nærområderne trækker

Eftersom det er normalt at besøge mere end ét land på sin campingferie, havde de adspurgte mulighed for at nævne flere lande, og derfor kom svarprocenten også på dette spørgsmål over 100. Her viste besvarelserne, at vores naboland Tyskland appellerer til mange, for 19 % af campisterne planlægger at besøge vores sydlige nabo i 2023. 9 % planlægger at campere i Sverige, mens 5 % af de adspurgte har planer om at køre til Norge.

Indtil videre er det dog kun 34 % af de adspurgte, der rent faktisk har bestilt sommerferien for 2023. 24 % svarer, at ferien er planlagt, men endnu ikke bestilt, 21 % har næsten planlagt den, mens de sidste 21 % endnu ikke har planlagt årets sommerferie.
 

Om undersøgelsen

• Hvor – DCUs nyhedsbrev og Facebookside samt dcu.dk
• Hvornår – svar er indsamlet fra onsdag 3. maj til søndag 7. maj 2023
• Deltagere – 3.688 personer har svaret på undersøgelsen
• Medlemmer – 91% af deltagerne er medlem af Dansk Camping Union
• 84 % camperer i campingvogn, 8 % i autocamper, 3 % i hytte, 3 % i telt og 2 % i teltvogn

Sandsynligheden for at overleve et hjertestop uden for hospital er ifølge Hjerteforeningen 3,5 gange så høj i dag som for 20 år siden.

Det skyldes dels flere hjertestartere, dels introduktionen af hjerteløbere og dels at langt flere træder til med livreddende førstehjælp i dag end tidligere.

Og det var netop for at være klædt bedst muligt på, hvis uheldet skulle være ude, at bestyrelsesmedlemmerne i DCU 5. Kreds og deres ægtefæller i slutningen af marts gennemgik et opfølgende kursus i brug af hjertestarter.

– Vi fik gennemgået det nyeste omkring hjertelungeredning og brug af hjertestarteren. Vi mener, det er til gavn for de medlemmer, der tager med på turene, vi arrangerer, og samtidig giver det en tryghed for dem, der arrangerer turene, når de har hjertestarteren med på turen og har set, hvordan den bruges, siger kasserer i DCU 5. Kreds, Svend Erik Henningsen.

Ifølge Hjerteforeningen falder cirka 4.700 danskere årligt om med hjertestop uden for hospital. Det svarer i gennemsnit til cirka 13 danskere dagligt.

Bestyrelsesmedlemmerne og deres ægtefæller var for nylig på kursus i brug af hjertestarter og fik samtidig gennemgået det nyeste omkring hjertelungeredning og brug af hjertestarter (foto Leo Jensen)
 

Tekst og foto Lars Milbæk

Camping Outdoor Museum på Egeskov, som er etableret i tæt samarbejde med Dansk Camping Union, var blandt de tre nominerede, da Danske Rejsejournalister uddelte deres turismepris, der tidligere hed Havfrueprisen.

Prisen har nu fået det mere internationalt gangbare navn, Lighthouse Tourism Award, og tildeles også i fremtiden til en person, et firma eller en organisation, som har bidraget med noget særligt for indlandsturismen i det forløbne år.

Igen i år blev prisen overrakt på åbningsdagen på Ferie for Alle i Herning.
 

Årets første ”Tour de France-vinder”

Det blev dog ikke Camping Outdoor Museum, der kunne forlade scenen med prisen, men i stedet Alex Pedersen og Joachim Andersen for deres store og vedholdende indsats for at få Tour de France 2022’s tre første etaper til Danmark.

Det var et initiativ, der virkelig fik verdens øjne op for vores land, til fornøjelse og inspiration for erhvervslivet, danskerne og besøgende, og som stadig bliver husket.
 

Alex Pedersen (til venstre) og Joachim Andersen modtager årets Lighthouse Tourism Award for deres arbejde med at få Tour de France til Danmark i 2022.

Efter Danske Rejsejournalisters opfattelse viste Alex Pedersen og Joachim Andersen os alle, at vinderne er de drømmere, som aldrig giver op, og at man med et stærkt netværk, professionel indsigt og de rette argumenter, kan få et så stort projekt ud over rampen.
 

Camping Outdoor Museum på en flot anden plads

Museet var nomineret for den unikke facon, som det fortæller historien om camping- og outdoorlivet på. Udstillingen dækker både fortiden, nutiden og ikke mindst fremtiden.

Desuden inspirerer museet de besøgende til selv at komme ud og opleve naturen.

Fra venstre: Historisk formidler & researcher Magnus Keil Eistrup, Egeskovs direktør og CEO Henrik Neelmeyer og DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen.

Camping Outdoor Museum, der i 2023 runder to år, er et enestående, privat initiativ og samarbejde mellem Egeskov og Dansk Camping Union. Det er samtidig det første af sin art i Europa.
 

Et helt særligt stykke natur på tredje pladsen

UNESCO Global Geopark Odsherred var nomineret for den langvarige og helhjertede indsats for at få området tildelt det prestigefyldte prædikat som FN-anerkendt område.

En geopark er et landområde med en særlig geologi, og kan bedst sammenlignes med en naturpark eller en nationalpark. Rygraden i Geopark Odsherred er Odsherredbuerne (Vejrhøjbuen, Vigbuen og Højbybuen), der blev dannet under sidste istid.

Med til konceptet hører det at skabe udvikling og vækst for og med lokalbefolkningen. Det kan være i form af øget fokus på bæredygtighed eller geoturisme.
 

UNESCO Global Geopark Odsherred var repræsenteret af direktør Morten Egeskov og projektleder Helle Nordgaard. Til højre ses Kirstine Krefeld, der som formand for Danske Rejsejournalister uddelte diplomer og blomster til de tre nominerede.

Tekst Torben Brandt

– Der er langt mellem de gratis glæder, men det her er en af de bedre, skrev DCU-medlem Erik Nielsen fra Odense i en mail, som han i begyndelsen af maj sendte til DCUs redaktion.

I mailen berettede han om Facebookgruppen ”Transit, Camping & Overnatningspladser i Europa”, som han oprettede i 2019, efter at han året før havde været på en campingtur sydpå.

– I 2018 skulle jeg på en af mine årlige ture, og jeg plejer at køre ad A7, men denne gang ville jeg køre ad A9, og jeg var ikke sikker på, hvad der var af transitpladser undervejs langs ruten. Så googlede jeg det, og derpå lagde jeg mine resultater ind på Google, og det fungerede faktisk rigtig godt. Så tænkte jeg, at når det virkede godt for mig, kunne det måske også være nyttigt for andre, fortæller Erik Nielsen.

Maksimalt 15 km fra motorvej

Herpå fulgte et større stykke manuelt arbejde med at lægge pladser ind på kortet, inden han i 2019 var klar til at åbne Transit, Camping & Overnatningspladser i Europa, hvor omdrejningspunktet er Erik Nielsens eget Google Maps-kort. Siden 2019 er både antallet af transitpladser og brugere på siden vokset betragteligt.

– Kortet indeholder dags dato over 1.500 transitpladser med info om de basale oplysninger, der er vigtige i forbindelse med en transitovernatning. Fælles for alle de nævnte pladser er, at de makimalt ligger 15 km fra en motorvej og er tilgængelige for både autocampere og campingvogne, siger Erik Nielsen.

Pladserne kan findes efter navn eller ved at klikke på pladsikonerne langs den aktuelle rute. Når en overnatningsplads er valgt, er der mulighed for at få en dynamisk rutevejledning til pladsen

Gruppen havde i starten af juli 2022 cirka 10.000 medlemmer.

Ikke et debatforum

De campister, der vil diskutere diverse facetter af campinglivet, går forgæves i Erik Nielsens Facebookgruppe.

– Der er stort set ingen debat på min side, og det er heller ikke meningen, for det er tænkt som en ren faktuel hjemmeside, som man kan bruge, hvis man gerne vil have noget inspiration til, hvor der ligger en transitplads på vejen fra A til B, siger Erik Nielsen.

Indimellem er der campister, som skriver til ham med relevante informationer om de pladser, der er med på Facebooksiden.

– Transitpladser er tænkt som pladser, hvor man kan sove en enkelt nat, men forleden var der en, der havde besøgt en af transitpladserne, hvor de krævede, at han minimum boede to nætter. Så blev den slettet fra kortet, siger Erik Nielsen.

Pladserne på Erik Nielsens kort har typisk en vis form for overvågning, og der kan søges efter transitpladser i kategorierne campingpladser med bom, campingpladser uden bom, stellplätze/offentlige P-arealer, Autohof og Autohof sikret område. Der er ikke medtaget rastepladser på siden.

Når gruppens medlemmer sender ham input til nye transitpladser, er det Erik Nielsen selv, der lægger dem ind på siden, men først efter at han har undersøgt, om pladsen er tilgængelig for både autocampere og campingvogne, og at den højst ligger 15 km væk fra motorvejen.

– Er der mere end 15 km, kommer den ikke med, fastslår Erik Nielsen.

Medlemskab af gruppen er gratis, og det eneste krav til brugerne er, at de har en Facebookkonto med et profilbillede på, så ingen optræder anonymt.

Du finder gruppen på Facebook ved at søge på transitpladser i Europa eller på adressen www.facebook.com/groups/TransitpladserEuropa

Tekst Thomas Guldbæk

Den smukke, grønne kulisse, som omgiver os, er ikke bare til pynt. Den er spiselig og fuld af oplevelser, historier og potentielle ferieminder.

Den bekymrede læser vil måske frygte, at dette er starten på en række langhårede artikler, hvor vi laver alt fra grunden, anretter maden med pincet og spiser os igennem vores ukrudt.

Men nej – det bliver ikke nogen rendyrket opskriftsamling, floraguide eller støvet historieforelæsning. Og vi skal heller ikke på overlevelsestur.

Så tag en kop kaffe - læn dig tilbage - læs lidt nørderi - og lad dig inspirere.

Respekt og omtanke

Realistisk set skal vi se på naturens ressourcer som ”tilbehør” og spændende smagsgivere – ikke som basisføde. Vi skal samle urter og bær med respekt for naturen, omtanke for vores helbred, og fordi det giver nye, spændende smagsoplevelser.

Hvad enten du trofast holder dig til samme campingplads eller gerne søger nye steder, så er det sjovt virkelig at få området ind under huden og forstå stedets dynamik. En af vejene til dette er at smage på områdets planter. Smagen afspejler klima, jordbund og lokalhistorie.

Og den nylavede pesto, du spiser til grillbøffen eller den kryddersnaps, du drikker til kaffen, bringer dig i tættere kontakt med det lokalområde, du er i. Og når der nu kan hentes ca. 300 forskellige spiselige (og gratis) urter og bær i Danmark – så er der nok at tage fat på.

Jeg er selv naturvejleder på Bornholm, hvor DCU har en campingplads på Galløkken. Selv om Bornholm ikke er nogen stor ø, er der smagsmæssigt store variationer at finde, alt efter om man sanker urter på Galløkkens sandede jorde eller Nordbornholms klippeområder. En tur over området på Galløkken gav for øvrigt en liste på ca. 35 spiselige planter.

Der er ikke nogen grund til at gå over åen efter vand. Så lad os starte med nogle meget almindelige og let genkendelige forårsurter, som netop vokser rundt om mange af landets campingpladser.

Fuglegræs (Stellaria media)

Forårsvitaminer

Fuglegræs trives, hvor der er næringsrigt og lidt fugtigt - også under hegn og krat, i græsset langs stier osv. Bare temperaturen ikke kommer under 0°, kan fuglegræs gro, blomstre og danne frø. Hver plante kan danne op til 15.000 frø.

Det er de yderste, sprøde skud, som er interessante. Den er ofte bedst i ydersæsonen (forår og efterår) frem for midt i en tør sommer. Får man fat på de saftige skud, kan man glæde sig til en super sprød oplevelse med smag af ærter og frisk duft af nyslået græs.

I folkemedicinen har den bl.a. været brugt mod skørbug, hoste samt som styrkende vitaminrig mad om foråret og efteråret. Fuglegræs indeholder nemlig både zink, magnesium, calcium og jern samt C- og A-vitamin.

Rå eller smørdampet?

Rå fuglegræs kan bruges på samme måde som friske spirer. Friske topskud i salater, på smørrebrød eller oven på f.eks. grillet fisk er det super lækkert. Eller på ristet brød sammen med et smilende æg suppleret med lidt capers og strimler af bacon.

Naturligvis kan fuglegræs indgå i pesto eller finhakket i dressing og mayonnaise, og er man til friske, blendede smoothies, er det bestemt også en interessant urt.

Fuglegræs kan også varmetilberedes og bruges som tilbehør. Her falder den dog meget sammen og minder mere om spinat. Prøv f.eks. at vende den hurtigt i smør på panden og drys med peber og eventuelt lidt parmesan.

Skvalderkål (Aegopodium podagraria)

Stop dog krigen

Hvorfor bruge de bedste år af dit liv på at stå med rumpetten i vejret for at udradere skvalderkål fra haven? Det er jo den perfekte bunddækkeplante, som både er smuk og kan spises. Ja ja, den skal ikke være i gulerodsrækkerne, men ude under hækken og andre steder, hvor den ikke kvæler alt andet, er den perfekt.

Slår man den ned med plæneklipperen/kratrydderen et par gange i løbet af sæsonen (og det gør de flinke folk på campingpladsen jo typisk) er der altid skønne nye blade. Og når man ikke gider det mere, lader man den blomstre (blomsterne kan spises) og sætte frø (de kan også spises). Super smukt!

Når jeg holder kurser, bruger vi tit skvalderkål. Og ni ud af 10, som ikke har smagt den før, bliver vilde med smagen. Lyder det som en dårlig reklame? Ja, men det er sandt.

Skvalderkål hører til skærmplantefamilien. Man skal lige være sikker på, at det er skvalderkål, man plukker, da der i denne familie er nogle giftige slægtninge. Tjek med florabog/internettet hvis du er i tvivl.

Brug den fordi den smager godt

Skvalderkål blev dyrket som lægeurt i Middelalderen. Den blev bl.a. brugt mod podagra (deraf det latinske navn; podagraria). Der er dog ingen undersøgelser, som understøtter denne effekt, men som andre urter indeholder den nyttige vitaminer, og så smager den godt.

Skvalderkål skal helst plukkes, mens bladene er små, skinnende og ikke helt udfoldede. Deres krydrede, gulerodsagtige sødme og peberagtige eftersmag gør dem super egnede i blandede salater eller der, hvor du ellers ville bruge persille.

Bland de hakkede blade i pesto, urtesmør, friskost, dressinger, kartoffelsalaten, frikadellefarsen eller oven på pizzaen. Blomsterne kan man pynte smørebrød med, og frøene giver en interessant krydret smag i brød, salater, dressinger og urtesalt.

I øvrigt er det ikke en kålplante, som navnet ellers antyder. Men tidligere brugte man ordet ”kål” om diverse spiselige, grønne planter. Og ”skvalder” refererer til et gammelt ord for at vælte op af jorden, og det gør den jo.

Pil (Salix)

Lægeplante gennem århundreder

Piletræet kræver vel næppe den store præsentation, og det er let at finde i hele landet. Pil vokser gerne fugtige steder ved sø og å.

Pilebark har op igennem historien været brugt som smertestillende og febernedsættende middel. Piletræet indeholder nemlig stoffet salicin, der kan omdannes til salicylsyre, men det er skrappe sager for maven.

Først i slutningen af 1800-tallet finder man ud af at fremstille det mere skånsomme acetylsalicylsyre (som vi i dag finder i Kodimagnyl), og Aspirin kommer på markedet i 1899.

Måske skulle man i tilfælde af sommerfrokost-tømmermænd overveje en enkelt pile-snaps bare for lige at ”rejse sig ved det træ, man er faldet”.

Snaps m.m.

Der er mange typer pil i Danmark. Nogle har for længst blomstret, men det er stadig muligt at finde de pyssede rakler (også kaldet gæslinger) på nogle af piletræerne.

Når disse lige er sprunget ud, og de gule støvdragere titter frem, kan man bruge dem til at krydre snapsen med. Denne snaps bliver mildt, nøddeagtigt krydret. Brug to-tre deciliter gæslinger til en flaske Aalborg basis, vodka eller anden neutral alkohol. Lad det trække i tre døgn til en uge og filtrér.

Lad den gerne lagre et par måneder efter filtrering. Her vil den nok ændre farve, og der vil eventuelt komme lidt bundfald, som kan filtreres fra.

Man kan også lave snaps på det yderste af grenene. Klip grenene i mindre stykker og dæk dem med neutral alkohol. Lad det trække i minimum 14 dage inden filtrering. Dette koncentrat kan fortyndes en hel del – måske 1:8. Det er syrligt/bittert og kan eventuelt blandes med andre smage.

Til grillentusiasterne skal det nævnes, at frisk, strimlet pilebark fungerer udmærket som snor til snøring af aromatiske urter omkring fisk ved grilning.

Martsviol (Viola odorata)

Ej blot til pynt

Den lille plante dukker, som navnet antyder, frem i marts. Faktisk kan ældre blade af den ses hele vinteren, men det er de friske blomster, som er interessante.

Den elsker muldrig jord. Se derfor efter den i græsplænen, under hækken, i skovbryn og på bakkeskråninger.

Martsviol kan forveksles med andre typer viol. Men martsviol er den eneste med den tydelige violduft. Martsvioler er blevet dyrket i middelalderens klosterhaver på grund af sin gavnlige effekt mod hoste og plejende egenskaber for huden.

Igennem historien er de også blevet brugt til at kamuflere dårligt luft – f.eks. båret som brystbuket. Et sikkert bevis på foråret var, når violsælgerne solgte buketter på Strøget. Fiolstræde i København hed tidligere Violstræde efter de mange haver med især violer, som lå her.

Det latinske navn; odorata, betyder ”duftende” og bliver ofte brugt på planter, som har en karakteristisk duft. Og det må man sige, at martsviol har. Ud over til parfume er viol herhjemme nok mest kendt fra de kandiserede violer på kager. Men i Frankrig er man også ret glad for violpastiller og viollikør.

Der skal ikke så meget til

Martsviolblomster både dufter og smager parfumeret og sødligt af nektar – med en smule syrlig eftersmag. Martsviols aroma er flygtig og tåler ikke tilberedning. Det er muligt at bevare smagen ved tørring i sukker - eller ved at lave et udtræk i alkohol eller eddike.

Martsviol er især god oven på skaldyr, hvor blomstens lette smag understreger sødmen og det let metalliske i skaldyrene. Den fungerer også fint med hvide fisketyper.

Naturligvis kan man bruge martsviol i salater som et sødt-syrligt og pynteligt element. En violeddike kan give et blomsteragtigt præg til friske forårs- og sommerretter.

Violsalt kan give et pift på forårsgrøntsager og ovnbagte grønsager.

Jeg håber, at du er blevet inspireret til at smage lidt på dit nærområde – eller til at fyre lidt nørdet specialviden af til din nabo. God tur i det grønne.

Af Jan Aagaard

John Louring Hamann og hans familie købte i 2019 en byggegrund i et nyudstykket boligområde i landsbyen Them ved Silkeborg. Her ville de bygge et nyt parcelhus, og i indkørslen skulle der blandt andet være plads til familiens campingvogn, som benyttes til både ferier og weekendture.

Undervejs i købsprocessen opdagede familien imidlertid, at der i udkastet til lokalplan for området var en bestemmelse om, at campingvogne ikke må oplagres, henstilles eller parkeres inden for området.

– Som campister var vi kede af, at det skulle være så restriktivt, for vi vil gerne have vores campingvogn parkeret derhjemme i sommerhalvåret. Jeg kan godt se, at det kan være et problem, hvis folk parkerer en vogn uhensigtsmæssigt ude på vejen. Men jeg forstår ikke, at kommunen skal blande sig i, hvad der står inde på vores egen grund, siger John Louring Hamann.

Han besluttede derfor at lave en indsigelse til lokalplanen for at få reglen ophævet. Indsigelsen førte til, at kommunen ændrede bestemmelserne i lokalplanen til en formulering om, at man kun må have sin campingvogn stående på grunden i kort tid med henblik på klargøring.

– Det var så langt, kommunen ville strække sig i den sammenhæng. Konkret betyder det for os, at vi ikke kan have vognen stående hjemme, men i stedet har den opbevaret i en hal hele året. Vi har adgang til hallen i sommerhalvåret, så vi kan tage ned at klargøre og pakke vognen, inden vi kører den hjem og pakker det sidste bagage, når vi skal på ferie, fortæller John Louring Hamann.

Færre spontane ture

Selv om hallen kun ligger cirka 15 minutters kørsel fra familien Hamanns nye hjem i Them, har forbuddet mod fast opbevaring af campingvogne i lokalområdet medført store ændringer i familiens fritids- og campingliv. På deres tidligere bopæl havde familien nemlig campingvognen stående hjemme hele sommerhalvåret.

– Vi tager ikke længere på så mange weekendture og spontane ture, som vi gjorde før. Campingvognen er ikke helt køreklar på samme måde, når den står i en hal. Tidligere kunne jeg lige gå ud for at skifte en pære eller vedligeholde vognen lidt, når jeg havde tid til det. Det fungerede som en hobby, mens det nu er mere omstændeligt at skulle køre ned til en hal først, siger John Louring Hamann.

Familien Hamann i Them er langt fra de eneste campister, som bliver ramt af lokale regler for parkering af campingvogne. Flere kommuner forbyder eller begrænser, at boligejere stiller campingvognen på egen grund ved at indføre bestemmelser i lokalplanen for området. Forbuddet kan også komme via en tinglyst servitut på matriklen, og derudover indfører nogle grundejerforeninger også særlige retningslinjer for parkering af campingvogne.

Årsagen til et forbud mod campingvogne på egen grund kan f.eks. være hensyn til kvarterets æstetiske udtryk eller for at undgå indbliksgener og nabostridigheder.

Familien Louring Hamann tager stadigvæk på camping, men de tager færre spontane ture, fordi campingvognen ikke må holde hjemme på deres egen matrikel.

DCU vil arbejde for lovændring

DCU har tidligere i et skriftligt svar fra Erhvervsstyrelsen fået bekræftet, at kommunerne har ret til at indføre sådanne regler, og DCU oplever, at kommunerne i stigende grad gør brug af denne ret og begrænser eller helt forbyder, at man kan have sin campingvogn holdende på egen grund i nogle boligområder.

– Problemet bliver mere og mere udpræget. Helt grundlæggende mener vi i DCU, at der skal være plads til, at man har campingvogne eller andet udstyr til fritidsaktiviteter stående på egen grund, hvis man kan stille dem, så de ikke generer nogen. På den anden side er vi nødt til at anerkende de politiske beslutninger, der udmøntes i lokalplanerne, siger Anne-Vibeke Isaksen, landsformand i DCU.

For at hjælpe de medlemmer, som er berørt af problemet, vil DCU arbejde for at få ændret loven, således at opbevaringstilladelsen om vinteren kan udvides.

– Så vil vognene kunne stå på campingpladserne i stedet for i de områder, hvor der er begrænsninger i eller forbud mod at have campingvogne stående på egen grund, siger Anne-Vibeke Isaksen.

Det er lidt træls

John Louring Hamann fortæller, at han aldrig har fået en begrundelse for, hvorfor kommunen har indført parkeringsforbuddet i lokalområdet i Them. Familien har imidlertid lært at leve med restriktionerne, selv om deres campingliv er blevet ændret, og det stadig er en kilde til irritation, når familien er nødt til at starte bilen for at køre ned at se til eller pakke campingvognen. Desuden koster det 3.800 kr. om året at have vognen opbevaret i hallen.

– Vi har ikke opgivet campinglivet, men det er lidt træls, at vi ikke bare kan have vognen stående i indkørslen. Vi er det eneste lokalområde her i Them, der har sådan en bestemmelse, og når man kigger rundt på de andre veje, ser det ikke ud til at være et problem. Hvis der er en campingvogn, der står lidt uhensigtsmæssigt, plejer man at kunne klare det ved at tale sammen, siger John Louring Hamann.

Han påpeger samtidig, at familien har været heldig at finde en opbevaringshal forholdsvist tæt på boligen og med mulighed for adgang hele sommerhalvåret.

– Hvis vognen havde stået længere væk, hvor det var sværere at få adgang til den, ville vi nok have stoppet med at campere på et tidspunkt. For så ville det være et større problem.

Lørdag aften kommer til at stå i musikken og grillhyggens tegn det meste af sommeren på DCU-Camping Nærum nord for København.

For i perioden fra 25. juni til 20. august tændes der hver lørdag op i grillen fra klokken 18, så sulten kan blive stillet, inden der fra klokken 19 til 21 er koncert fra campingpladsens scene.

Den musikalske underholdning leveres såvel 25. juni som 13. august af Susanne Lana & Nynne Qvick, hvor førstnævnte har en lang dansktopkarriere bag sig. 2. juli spiller bandet Ulrich and Chaps, 9. juli underholder Kjærs danseorkester, mens det både 16. juli og igen 20. august er Shonny, der står på scenen. Endelig er der musikalsk underholdning med duoen Ditto både 23. juli og 7. august.

Et af de optrædende orkestre er Ulrich and Chaps, der har campingvært på DCU-Camping København – Absalon, Ulrich Helledie, som forsanger.

Der er gratis adgang til koncerterne.

Af Jan Aagaard

Er den campingplads, du bor på, bæredygtig? Det spørgsmål har mange campister formentlig svært ved at svare på, for bæredygtighed fylder generelt ikke meget på danske campingpladser. Det billede er dog ved at ændre sig, for gæsterne efterspørger i stigende grad bæredygtige tiltag. Det viser flere undersøgelser, som de seneste år er gennemført af blandt andre det nationale udviklingsselskab Dansk Kyst- og Naturturisme

– Vores undersøgelser viser, at gæsterne - heriblandt også campinggæsterne - tillægger bæredygtighed stor betydning, når de tager på ferie. Det er dog stadig et fåtal af dem, der har bæredygtighed som et de vigtigste parametre, når de vælger overnatningssted, fortæller Mette Greisen Damsgaard, specialkonsulent ved Dansk Kyst- og Naturturisme.

Selv om de færreste gæster direkte vælger campingplads ud fra, hvor bæredygtig den er, forventer gæsterne, at pladserne er med på bæredygtighedsbølgen og gør en indsats.

– Gæsterne ser bæredygtighed som en hygiejnefaktor. De forventer, at det er noget, campingpladserne forholder sig til og arbejder med i et eller andet omfang, siger Mette Greisen Damsgaard.

Familier testede løsninger

Dansk Kyst- og Naturturisme har senest i efteråret 2021 gennemført en undersøgelse, hvor 31 testfamilier har afprøvet en række bæredygtige tiltag og løsninger under et ophold i et feriehus eller på en campingplads. Testfamilierne blev blandt andet indkvarteret i feriehytter på fem campingpladser fordelt over hele Danmark.

Undersøgelsen viste, at mange gæster har stor interesse for bæredygtighed og selv forsøger at leve mere bæredygtigt i hverdagen. De opfatter det direkte negativt, hvis de ikke fortsat kan udleve de bæredygtige principper under ferien, som de er vant til hjemmefra.

Danske campingpladser har derfor en stor opgave med at blive mere bæredygtige og samtidig fortælle gæsterne om de tiltag, som de gør på området.

­– Camping er i sin grundform en ret bæredygtig overnatningsform, men det er ikke mit indtryk, at branchen i de seneste årtier har identificeret og positioneret sig markant i forhold til bæredygtighed. Men der sker rigtigt meget lige nu i branchen i forhold til en bevidsthed om, at bæredygtighed har betydning og er noget, der skal arbejdes med, siger Mette Greisen Damsgaard.

Flere nye mærkningsordninger

Et tegn på branchens stigende bevidsthed om bæredygtighed er mærkningsordninger. Camping Outdoor Danmark har lanceret Green Stay-certificeringen, som bygger på FNs verdensmål, mens det mangeårige Green Key-mærke er blevet udvidet med et Green Camping-mærke. Indtil videre er det dog kun 7 campingpladser, der har fået Green Camping-certificeringen.

– Flere og flere campingpladsejere bliver bevidste omkring bæredygtighed. Men der er et skridt fra at tænke på det og til at gøre noget konkret ved det. Man er nødt til at arbejde systematisk med bæredygtighed, og det giver en ordning som Green Camping netop mulighed for, siger Mikal Holt Jensen, miljøchef i brancheorganisationen Horesta, som står bag Green Key og Green Camping.

Fra bevidsthed til handling

At det kan være en udfordring at gå fra bæredygtig bevidsthed til bæredygtig handling ude på campingpladserne, er også indtrykket hos Dansk Kyst- og Naturturisme. For det kræver både viden og økonomi, hvis man vil investere i f.eks. solceller, vandspare-teknologi eller affaldshåndtering på pladsen.

– Jeg oplever en branche, som er nysgerrig og ønsker at være med til at drive den bæredygtige udvikling. Men samtidig må man have en forståelse af, at det er et langt, sejt træk og ikke noget, der bare sker over en sæson. De bæredygtige tiltag skal hænge sammen med pladsernes drift og investeringsstrategi, siger Mette Greisen Damsgaard.

Hun er overbevist om, at der kommer til at ske store forandringer i en mere bæredygtig retning de kommende år. Kunderne vil i stigende grad efterspørge det, og campingpladserne vil gerne selv gøre en indsats på området.

– Det handler om at tænke anderledes og få bæredygtighed ind i en langsigtet strategi. Vi tror på, at der vil ske en grundlæggende omprogrammering af den måde, som man tænker sin plads og virksomhed på. Naturen på pladsen må f.eks. godt være lidt mere vild, mangfoldig og understøtte biodiversitet.

– Det har en del pladser allerede taget til sig. De fremmer naturen i stedet for at bruge driftskroner på at holde den nede, og det bidrager positivt i forhold til såvel bæredygtighed som gæsteoplevelsen, siger Mette Greisen Damsgaard.

Fortæl om bæredygtige tiltag

Hos gæsterne er der generelt stor forståelse for, at bæredygtighed for mange campingpladser er et pågående arbejde, hvor nogle er nået langt, mens andre lige er begyndt. Det viser Dansk Kyst- og Naturturismes undersøgelse fra 2021 om gæsternes forventninger til bæredygtighed på ferien. Og derfor skal campingpladserne ikke holde sig tilbage med at kommunikere om deres tiltag og inddrage gæsterne i indsatsen.

– Nogle overnatningssteder kan måske være lidt tilbageholdende med at fortælle gæsterne om deres tiltag, hvis de føler, at de endnu ikke har været hele vejen rundt, siger Henriette Mølgaard Hansen, der som senioranalytiker ved Dansk Kyst- og Naturturisme stod i spidsen for undersøgelsen sidste år.

– Men rapporten viser os, at gæsterne synes, det er ok at promovere de bæredygtige tiltag undervejs også. Gæsterne vil altså gerne inviteres med på den bæredygtige rejse, så længe man er transparent om, at det er en igangværende proces, og så længe man kan leve op til sin egen kommunikation, siger Henriette Mølgaard Hansen.

Nysted Strand går foran

En af de campingpladser herhjemme, som arbejder allermest med bæredygtighed - og også kommunikerer til gæsterne om indsatsen, er Nysted Strand Camping på Lolland. Pladsen blev i foråret 2021 certificeret med det officielle europæiske miljømærke, EU-Blomsten, der stiller de samme skrappe krav til miljø og bæredygtighed som det nordiske Svanemærket.

– Vi har i mange år privat haft fokus på at leve bæredygtigt og syntes, det var tid til, at vi også gjorde det på campingpladsen. Vi valgte at gå efter en kendt europæisk certificering, som har en vis troværdighed over for gæsterne, og som vi kan bruge i vores markedsføring, fortæller Henrik Søby, som driver campingpladsen sammen med sin hustru.

For at få EU-Blomsten har Nysted Strand Camping blandt andet skullet leve op til krav om energieffektive installationer inden for belysning og opvarmning, vandbesparende installationer og begrænsning af affaldsmængder gennem affaldssortering.

Pladsen er dog gået langt videre end de obligatoriske krav og får f.eks. leveret 100 procent vindmøllestrøm, ligesom affaldet fra pladsen sorteres i hele 19 kategorier, og levestederne for vild natur på pladsen er forbedret.

Gæsterne er positive

De mange tiltag har krævet en række investeringer, ligesom selve certificeringen også koster penge.

– Vi har fået økonomisk gevinst ud af det, vi har sparet på vand, strøm, rengøring osv. Samtidig er jeg overbevist om, at vi kan tiltrække flere gæster ved at være bæredygtige. Gæsterne tager rigtigt godt imod det, og jeg har ikke hørt en eneste negativ bemærkning om, at man f.eks. skal sortere affald, siger Henrik Søby.

Selvom Nysted Strand Camping nu kan smykke sig med EU-Blomsten, stopper arbejdet med bæredygtighed ikke der. Parret bag pladsen har tværtimod ambitioner om at gøre pladsen endnu mere bæredygtig - og ikke kun inden for miljøområdet.

– Vi vil gerne skabe en bæredygtig helhedsoplevelse med endnu flere produkter og livsstilsændring på pladsen. Vi vil blandt andet tilbyde kurser i yoga og meditation, salg af lokale fødevarer og urtebede på pladsen, hvor folk selv kan plukke krydderurter. Og vi er i gang med at lave en ny hjemmeside, som vil have stort fokus på bæredygtighed, fortæller Henrik Søby.

DCU og bæredygtig camping

– DCU har af forskellige årsager historisk set ikke haft fokus på den grønne omstilling, men det er noget, der i dag er en naturlig del af hele hovedbestyrelsens og forretningsudvalgets udvikling af DCUs 20 pladser, men også noget foreningen har fokus på ift. aktiviteter som det årlige ”Saml Skrald”, som DCU deltager i sammen med Danmarks Naturfredningsforening, siger Anne-Vibeke Isaksen, landsformand i DCU.

Tekst Torben Brandt

Selvom 11 af DCUs 20 campingpladser har været lukket siden midten af oktober, har der været masser af aktivitet i vinterens løb på pladserne, der snart slår bommen op til den nye sæson.

Flere hytter

Som omtalt i den seneste udgave af Camping-fritid har DCU-Camping Odense netop fået fire nye luksushytter på hver 43 kvadratmeter opstillet. Dermed bliver der fremover tre nyere hytter på 38 kvadratmeter og nu syv på 43 kvadratmeter.

Den fynske hovedstad er imidlertid ikke den eneste DCU-campingplads, der får nye luksushytter på 43 kvadratmeter i år.

– Udover de fire nye hytter i Odense kommer der også fire luksushytter på DCU-Camping Hesselhus og DCU-Camping Rørvig Strand, så det samlede antal nye luksushytter bliver 12 fordelt med fire på hver af de tre, forklarer DCUs driftschef Per Malle.

Forventningen er, at hytterne på DCU-Camping Rørvig Strand og DCU-Camping Hesselhus er klar til udlejning inden højsæsonen.

For dem, der gerne vil leje en mindre hytte, er der også noget at glæde sig til, for der etableres i alt otte nye hytter på hver 22 kvadratmeter fordelt på tre DCU-campingpladser. To af hytterne skal stå på DCU-Camping Rørvig Strand, mens de seks andre placeres på to campingpladser, der hver får tre hytter. Det var ved redaktionens slutning ikke afgjort, hvilke to DCU-pladser der får tre hytter, men valget ventes at stå mellem DCU-Camping Kulhuse, DCU-Camping Flyvesandet Strand og DCU-Camping Kollund.

Nye receptioner og køkkener

En anden nyhed er, at flere af DCUs campingpladser enten har fået eller får nye receptioner i 2022.

– Der er planer om nye receptioner på DCU-Camping Åbyskov Strand, DCU-Camping Hornbæk, DCU-Camping Rågeleje og sandsynligvis også på DCU-Camping Tranum. De nye receptioner skal være klar til højsæsonen, siger Per Malle.

På DCU-Camping Flyvesandet Strand er et nyt køkkenalrum blevet etableret, hvilket blev fejret ved en indvielse i sidste uge, lørdag 12. marts. Ved samme lejlighed blev det også markeret, at der er blevet opført en ny maskinhal til pladsens maskiner og redskaber som erstatning for den, der nedbrændte i sommeren 2020.

På DCU-Camping Kulhuse er et nyt køkkenalrum i støbeskeen, som ventes at stå færdigt og klar til brug inden højsæsonen, og på DCU-Camping Aarhus – Blommehaven får køkkenet, der i folkemunde blot kaldes fiskerhuset, nyt gulv og nyt inventar.

Affaldssortering i sigte

I løbet af 2022 skal der på alle DCUs 20 campingpladser etableres affaldssortering, som du kunne læse i sidste uges nyhedsbrev. Endnu er det ikke besluttet, om der skal laves bemandede affaldssorteringsgårde, som det kendes fra landets genbrugspladser, eller om der etableres sorteringsvægge med huller til glas, papir, pap osv. DCUs 20 campingpladser ligger i 19 forskellige kommuner – kun DCU-Camping Holstebro og DCU-Camping Ejsing ligger i samme kommune – og nogle kommuner er længere fremme med affaldsplanerne end andre. Derfor vil det blive implementeret i forskelligt tempo, men på alle 20 campingpladser skal affaldssorteringen være i gang senest ved årets udgang.

Ny legeplads

For de mindste er der noget at glæde sig til på DCU-Camping Åbyskov Strand, hvor der kommer en ny legeplads, som placeres lige bag de nye hytter.

– Det er en legeplads af mærket Kompan. Det er samme type, som vi også har på DCU-Camping Ålbæk Strand, siger Per Malle.

Derudover kommer der på flere af campingpladserne opgraderede elstandere, mens der på DCU-Camping Ebeltoft – Mols kommer en ny dug i poolen, som ventes at være klar inden højsæsonen. Endelig bliver campingværternes bolig på DCU-Camping Hesselhus forbedret i løbet af i år.