Tekst og foto: Jeppe Bøje Nielsen

Der havde været nogle overvejelser omkring det at tage af sted med to børn, der aldrig har haft et par ski på før. Især fordi begge børn iført skøjter ved Frederiksberg Have i julemåneden (de er 7 og 11 år) kører med lige dele frustration og gråd. Og sidste gang, jeg selv stod på en rød bakke, var i 2005. Hvordan lærer man to børn at holde balancen - samtidigt? Skvatter de af båndet, når de kører op? Kan jeg egentlig selv stadig stå på ski? Vi var næppe taget spontant af sted til Isaberg, om vi bare havde været os tre. Der var for mange usikkerheder. Især når man rejser low-budget og har tænkt sig at sove i tagtelt om vinteren, med hvad der hører sig til af vejrmæssige usikkerheder og den ekstra planlægning, der er forbundet med både at pakke til at stå på ski og måske campere i regnvejr.  Heldigvis havde min ven Claus været i Isaberg før og vidste, hvad der ventede: en campingplads for enden af liften (vi boede vitterligt 3 minutters børnegang fra liften). Et tørrerum til vådt tøj og et køkken til at varme sig i, hvis det regnede eller blæste for meget.  

Brugt skitøj

Vores tagtelt havde været på sommerferie i Norge i 2022. På efterårsferie i Prag i 2022, og nu skulle det også på en kort vintertur. Det sidder alligevel på bilen fra februar til oktober, så hvorfor ikke bruge det? Det er ideelt til alt det spontane, også selvom det er koldt og vådt udenfor.  Takket været Den Blå Avis blev begge børn udstyret med skitøj for 300kr. “Kun brugt en gang”, som der stod. Det passede, det var varmt, og ja det havde været nemmere at købe det fra nyt af, men de ville ikke kunne passe det til næste år, så det havde været penge ud ad vinduet. Det ligger lidt i tag-teltets ånd, at det er rart at planlægge. Det er også nødvendigt - men det behøver ikke være perfekt, og det må godt være brugt. Det viste sig ret hurtigt, at ifølge min datter (11), så er det sværere at stå på skøjter, end det er at stå på ski. Det tog tre ture ned ad børnebakken, så forsvandt hun med sin veninde. Den mindste (7) skulle bruge fem ture, så var han klar til næste udfordring.  Første dag var det tåget, der stod vi på ski i syv timer. Næste dag regnede det, der kunne vi kun klare to timer, inden vi var helt gennemblødte. Og sidste dag tog vi fem timer i formidabelt solskin. Børnene fik en 1-1 oplevelse af, at hvis man vil lære at stå på ski, skal man investere i det. Det krævede mod at turde falde og slå sig. Det gjorde de begge. Og ja, der blev sagt, “Det gør jeg aldrig igen”, men 10 minutter senere gjorde man det alligevel, fordi ens ven var på vej ned ad bakken uden sin far.  

Den vanskelige kunst at pakke

Selvfølgelig er der en masse planlægning. For vores vedkommende står planlægningen på skuldrene af vores ture i 2022. Hvad skal med, hvad skal ikke med? Og det kan være svært at ramme helt rigtigt. Det gjorde vi heller ikke denne gang. På anden dagen regnede det, og om natten ramte efterdønningerne af stormen Otto også Isaberg. Med vindstød på 22 m/s var det kun børnene, der sov igennem den nat. Stormen ruskede så voldsomt i tagteltet, at jeg var bange for, at det blev revet i stykker. Ud at surre tagtelt-stigen fast til bildækket kl 02.00. Alt var vådt. Men dem, der har prøvet det, ved, at camping i regnvejr er en boldgade for sig. Der er ikke noget at gøre ved det, og det trækker tænder ud. Det er logistik i fjerde potens. Alt skal gøres to gange, alt er besværligt. En tur på toilettet er ikke bare en tur på toilettet, hvis man vil sove i en tør seng med tørre sokker. Det er på med regntøjet, på med støvlerne. Og af med det igen. Indtil næste mand skal af sted. Ingen gummistøvler med. Hvad gør man så, når ens våde vinterstøvler er i tørreskabet, og man skal på toilettet? Man hopper ned i lillebrors og sjosker af sted. Spise i regnvejr med regn, der pisker ind (selvom der er overdækket), tænde blusset igen, fordi det er gået ud på grund af vinden. Lede efter pandelampen, tage nye underbukser på, fordi man kom til at tisse på dem, fordi man strintede op af bilen i modvind (børnedårskaben for fuld udblæsning). De(n) voksne har kortere lunte, alt skal pakkes sammen, inden man går til køjs, så når overdækket flyver af, så skal man ikke til at rydde op næste dag og samle ting sammen, der er fløjet væk og have våde ting i bilen. Lede efter stormpløkker, ørepropper i mørke. Jeg kunne blive ved. Men nu har vi været af sted, og vi kan sige: Det kan godt lade sig gøre. Også som alene-voksen med to børn, der ikke har stået på ski før.  

Hyggeligt selskab

Det var selvfølgelig hyggeligt at have selskab af vores næsten faste rejsemakkere. Vi var to voksne og fire børn. Alle sov i tagtelt. Og det var meget nemmere, fordi vi var to voksne. Men her på bagsmækken af turen kan det sagtens konkluderes, at det kun er usikkerheden, der holder én tilbage. Så længe, at man ikke fryser om natten og har ekstra vanter med, så er en tur til Isaberg noget, man kan gøre hen over en weekend. Resten finder man ud af undervejs. Det værste, der kan ske, er, at budgettet ikke holder. Da vi kom hjem, tørrede vi alt, og nu ligger det klart i bilen igen. Vi håber at tage en tur mere om 14 dage. Vi gider ikke regnvejret, men det er sidste udkald inden foråret. Og det bedste af det hele er: Vi kan beslutte, om vi tager af sted aftenen inden. Ingen hytte, der skal bestilles. Alt er klart. 

REJSETID: 15/02-23 til 18/02-23 = 4 dage.  

PLAN: - Dag 1: Afgang kl. 11.00. Køre til Isaberg: 4 timer. Tjekke ind på campingplads.  -

Dag 2: Leje ski, printe liftkort ud. Stå på ski. 

- Dag 3: Stå på ski. 

- Dag 4: Tjekke ud fra campingplads kl 09.00. Køre op på parkeringspladsen ved ski-udlejningen. Stå på ski. Køre hjem kl 17.  

BUDGET (i DKK):

-Øresund T/R: 364 kr.(har Bropass i forvejen, som koster 360 kr/året)

-Campingplads i tre dage: 732 kr.

- Benzin: 650 kr.

- Mad: 700 kr., (restaurant en aften + morgenbrunch, ellers medbragt aftensmad og morgenmad; frokost on the go.

Skikort til 1 voksen + 2 børn: 1.950 kr.

Skileje til 1 voksen + 2 børn: 1.490 kr.

Strøm på campingplads: 20 kr.  

GEAR: 

- Tagtelt – 

- Anker PowerHouse II 400

–  - Gasblus x2 - gryder, skåle, bestik, kopper. 

- Køkkenrulle, plastikposer, ørepropper. 

- 5 l drikkedunk  - Daglige fornødenheder i form af tørvarer. 

- 3 dehydrerede aftensmåltider (hjemmelavet kødsovs). 

- vintersoveposer (3 sæsoners soveposer med indlæg kan også gøre det) 

- hovedpude 

- IPad 

- elektrisk varmetæppe (ikke livsnødvendigt - men rart med en varm seng efter en kold dag). 

- 2000w varmeblæser (100 kr på DBA; til at tørre teltet indvendigt for kondens om morgenen). 

- Kabel til strøm på campingplads. 

- Campingbord + 3 stole.  

BENZIN (12,5 km/l): 

- Tanket for 650 kr. - Kørte kilometer: 566 km (T/R) 

- Køretid: 4 timer inkl. pause. (København-Isaberg) 

TØJ: 

- 2 par termosokker

- 1 par bukser - 1 varm trøje

- 2 T-shirts - ski undertøj 

- hue og halsedisse  - håndklæde 

- 3 par underbukser 

- Vinterstøvler  

- gummi støvler (havde vi ikke med - det skal man have til at stå for neden af teltet til de hurtige toiletbesøg, især når det regner). 

- regntøj  2 x vinterhandsker pr. barn.

Tekst og foto Kenneth Astrup

I vinter kørte der en fantastisk serie om Siriuspatruljen på DR, og forhåbentlig kan denne artikel måske inspirere og bringe eventyret tættere på campister, selvom det kan foregå i ens nærområde, ja for den sags skyld i baghaven.

Inden for det sidste par år har jeg som PTSD-ramt pensioneret politimand fundet stor glæde ved at benytte retten til fri teltning i mange af statsskovene. Der er en dejlig fred og ro i skoven, og skal man overnatte i skoven og sørge for sig selv, bibringer det oplevelsen mange ekstra dimensioner.

Inspiration på Youtube

Jeg genopdagede min tidligere teltkarriere ved at begynde i det små på en campinglads i august. Da efteråret meldte sin ankomst, tænkte jeg, at det måtte være muligt at campere i telt hen over vinteren, og jeg begyndte at gennemtrawle YouTube for videoer om emnet. Stor var min glæde, da denne aktivitet er relativt kendt og udbredt i andre lande som Canada og USA og til dels i Skandinavien.

Telt med plads til skorsten

Jeg ekviperede mig med et Robens "kettle" spidstelt med udgang til skorsten samt med en brændeovn fremstillet til formålet, og fruen og jeg drog i oktober samme år til Møn for at tilbringe en weekend på en campingplads . Vi blev velsignet med masser af regn og blæst samt moderate temperaturer. Vi erfarede, at en brændeovn uden problemer varmer et telt op, når det er 10-12 grader udenfor, men også at det havde været en god ide at brænde den til inden brug i teltet, da vi kortvarigt måtte evakuere teltet, mens brændeovnens overflade "dampede" af med masser af røg til følge.

Fik mod på mere

Min hustru erkendte efterfølgende, at vintercamping i telt uden toilet osv. måske ikke var hendes spidskompetence, hvilket egentlig passer mig fint, da jeg foretrækker at have denne oplevelse i ensomhed. Efterfølgende fik jeg mod på mere og indledte min karriere som rigtig teltligger om vinteren. Den første nat alene i skoven var alligevel en smule grænseoverskridende, hvor det gjaldt om at tøjle og udfordre sin fantasi, der jo gerne vil løbe om hjørner med en. I dag er jeg helt tryg og rolig i mit eget selskab i skovens mørke og nyder lydene fra skovens dyr: Ugler, gæs og råvildt eller grævlinger, der pusler i skovbunden.

Skiftede telt

Jeg udskiftede mit Robens telt til et mindre Robens Klondyke small, der er mere passende til 1-2 personer. Det er fortsat et kettle-telt (fordi det lidt har form som en kedel) fremstillet i bomuld og polyester og med udgang til skorsten. Det et relativt tungt telt på omkring de 10 kilo, og da brændeovnen vejer 12 kilo oveni, sætter det en grænse for, hvor langt væk bilen kan holde. Til gengæld er teltdugen åndbar, og jeg slipper fuldstændig for kondens, selvom jeg laver mad, kaffe osv. på brændeovnen. Jeg har dog fremstillet en skovslæde af en brugt cykelanhænger, så jeg kan bevæge mig ad stier længere væk fra bilen.

Som et let set up til ren vandring har jeg en Helsport Lavvu (tipi/spidstelt) på 4 kilo samt en Winnerwel sammenfoldelig brændeovn i titanium, der inklusiv skorsten vejer hele 2 kilo.

Har overnattet i minus 13 grader

Hvor koldt kan det være, før det bliver ubehageligt? Det ved jeg faktisk ikke. Den laveste temperatur, jeg har været afsted i, er -13 grader, og jeg havde ingen som helst problemer med at holde varmen i teltet, hvor jeg målte 32 grader i toppen af teltet og 19 grader langs jorden. Dette endda ved moderat fyring i brændeovnen.

Jeg lader ovnen brænde ud af sikkerhedsmæssige hensyn, inden jeg finder i soveposen, og skulle en fyldt blære vække mig i løbet af natten, har jeg en flaske til formålet indenfor rækkevidde fra soveposen. Om morgenen fyrer jeg op i brændeovnen igen og forlader soveposen, når der i løbet af kort tid er blevet varmt i teltet.

Under brændeovnen har jeg placeret et brandtæppe fra Biltema, så gløder mv. ikke kan ødelægge teltets bund eller forårsage brand.

At kombinere teltets hygge med en brændeovns charme kan bare noget helt særligt. Det er lidt tankevækkende, at en ganske tynd teltdug kan beskytte en mod vejrliget, og at brændeovnen med skovens eget nedfaldstræ giver masser af varme. Det er jo ikke nær så bekvemt som en campingvogn med gulvvarme og vandskyllende toilet og bad i servicebygningerne. Til gengæld er det ret meget andet.

Kort om Kenneth

• Navn: Kenneth Astrup Alder: 54 år
• Civilstand: Gift med Kirsten, der er sygeplejerske
• Bopæl: Jyllinge, nord for Roskilde, tæt på fjord og skov
• Job: PTSD-ramt efter 32 år i politiet og nu førtidspensioneret
• Fritidsinteresser: Camping med vores t@b 320 og telt, vandring, havkajak, knivbygning og masser af fysisk træning. Interesser, jeg langt hen ad vejen dyrker på grund af min lidelse

Nogle af de store fordele ved tagteltene er, at de er nemme og hurtige at slå op og ned, og at man ligger højt hævet, så kulde og fugt ikke slår op på samme måde, som hvis du ligger på jorden. Produktet er især populært blandt unge, der nyder friheden og fleksibiliteten i at have hurtig adgang til overnatning, og som også har fysikken og mobiliteten til at kravle op i sengen og ned igen. De fleste af tagteltene var udstillet i hal 3, mens Dometic viste luftteltet Dometic TRT 140 Air frem i hal 14. Det har en integreret skummadras og rejses med luft fra en medfølgende 12 V pumpe, og det er let at slå op, for der skal kun pumpes luft i ét sted. Teltdugen er i en åndbar polybomulds-kvalitet og har netvinduer overalt, som modvirker dannelsen af kondens, når to mennesker sover derinde. Teltet vejer cirka 48 kg og har en vejledende udsalgspris på 19.899 kr.

Pressemeddelelse redigeret af Torben Brandt
Foto Oase Outdoors

Ombyggede varevogne, minivans og små SUV'er hitter mange steder i Europa, og det er ikke mindst disse campister, der ofte rejser på korte weekendture, dagrejser og snupper en enkelt overnatning hist og her, som Outwell henvender sig til med sin nye kollektion af mindre Outwell Active-telte. I teltene er der lagt vægt på gode opholdsrum og beskyttelse af bagagerummet, så campisterne kan bruge bagenden af deres bil som et simpelt soveværelse eller køkken uden nødvendigvis at skulle investere i en komplet autocamper.

Teltene er fremstillet af Outtex® 3000 Select-polyestermateriale, der ikke vejer ret meget, og som er blevet forstærket med aluminiumsstænger, stormbånd og Outwell Wind Stabiliser System, som skal få teltene til at sidde godt fast, også i stormvej op til vindstyrke 10. Teltene har store vinduer i netmateriale med vandtætte gardiner, der sikrer god luftcirkulation for at reducere dannelsen af kondens.

Berlingo-teltet
En af nyhederne til denne sæson er Dunecrest-teltet, der er udviklet til biler som f.eks. Citroën Berlingo eller VW Caddy, og som er en viderebygning på Sandcrest-modellerne. Busteltet er hurtigt og nemt at fastgøre og tage ned igen og kan bruges til blandt andet udekøkken, spiseområde og omklædningsrum. Det såkaldte Vehicle Attachment System sikrer, at bilens døre ikke blokeres af barduner og giver samtidig mulighed for, at bagklappen eller døren kan bruges eller lukkes med busteltet sat på. Et stort vindue af netmateriale med vandtætte gardiner, der sidder i fordøren, sørger for god ventilation og beskyttelse mod regn. Døren kan også bruges som et solsejl med king-stænger, hvilket dog er ekstraudstyr, og det  samme er underlag og tæppe. Teltet har en vejledende udsalgspris på 4.830 kr. og vejer 8,7 kg. Pakkemålene hedder 64 x 28 x 28 cm.

Billedtekst: Har man en Citroën Berlingo eller tilsvarende er Dunecrest-teltet med til at give værdifuld ekstra plads.

Sættes på siden
En anden model, Shalecrest, er et bustelt, som sættes fast på siden af autocamperen for at få et ekstra opholdsrum. Det fritstående design er velegnet på hårde overflader og fastgøres til bilen med Outwell Link Access Zone, så sidedøren åbnes til et område, hvor vådt tøj og mudrede støvler kan efterlades. Link Access Zone har en bund, der kan lynes af, med et tætningsstykke.

Shalecrest har store netvinduer med vandtætte gardiner, der kan lynes ned for at sikre bedre ventilation. Alle vinduer og døre kan tages helt af, så man får panoramaudsigt til omgivelserne. De kan derudover udskiftes og tilpasses det specifikke sted og flere forskellige opsætninger. Tilføjelsen af HookTrack System i opholdsrummet giver mulighed for at hænge lys og andre småting op, der kan skabe hygge. Den isyede teltbund ligger fladt ned ved døren, så man ikke snubler i den, og den kan lynes op for at skærme mod træk, vand eller insekter. Der er også mulighed for at tilføje et tæppe, og hvis der brug for ekstra opbevaringsplads eller sovepladser, kan de to forskellige størrelser indertelte bruges. Teltet koster 9.000 kr. og vejer 15 kg. Pakkemålene er 80 x 35 x 33 cm.

Billedtekst: Shalecrest sættes på siden af camperen. Alle vinduer og døre kan tages helt af, så man får udsigt til alle sider.

Til læ og skygge
Endelig er der Upcrest Tarp-teltet, der er designet til mindre biler, og som hurtigt og nemt giver skygge, læ og privatliv bag bilen. Det er den lette og billige variant, der er perfekt til frokostpauser eller kortere ophold, der ikke kræver et helt bustelt. Sidestykket kan rulles op, hvis vejret kræver det, eller underlaget er hårdt. Teltet koster 980 kr. og vejer 800 gram. Pakkemålene er 30 x 24 x 7 cm. Du kan læse mere på outwell.com

Billedtekst: Det lille Upcrest Tarp-telt er let og billigt og er først og fremmest beregnet til at give læ og skygge.

Tekst Torben Brandt

Fuglefløjt, vind og lyden af bølger opleves helt særligt gennem en teltdug, hvor lydene går tydeligt igennem, og du kan ligge indenfor og være godt beskyttet mod vind og vejr. 

Mange af de campister, der har teltvogn, campingvogn eller autocamper, begyndte campinglivet i et familietelt, som de medbragte på cyklens bagagebærer, eller også lånte de forældrenes bil og kørte ud i det blå.

For teltet er en god og relativ billig måde at begynde campinglivet på – og måske bliver du så vild med den form for camping, at du forbliver tro mod familieteltet resten af dine campingdage.
 

Naturen føles meget nærværende i et telt, og nogle steder får teltcampisterne ovenikøbet nogle af de bedste pladser. Det er f.eks. tilfældet her på DCU-Camping Åbyskov Strand. 
 

Hvordan skal det transporteres?

Er du ny teltcampist, kan du passende begynde med at tænke over, hvordan teltet skal transporteres, for det er vigtigt, så du ikke får købt det forkerte produkt.

Skal du cykle eller vandre, er pakkemål og vægt nødt til at være styrende for dit køb, for det skal kunne pakkes, så det ikke fylder ret meget, og hvert kilo tæller, når du skal flytte det ved egen kraft. Vægten er derimod ikke lige så vigtig på f.eks. en kanotur, for det er ikke lige så hårdt at transportere ting på vandet som på cykel eller ryg.
 

Et stort telt fylder meget i bagagerummet. Derfor vælger en del teltcampister at medbringe en trailer, så de ikke behøver at spare på udstyret.
 

Skal teltet fragtes i bil, er vægt og størrelse ikke lige så væsentlige, for så klarer motoren det hårde arbejde. Dog skal du tænke over, at du som teltcampist ofte medbringer meget udstyr, og tøj, luftmadrasser, soveposer, køkkengrej, varmekilde og køleboks optager meget plads.

Skal der tilmed være børn på bagsædet, har du kun bagagerummet til rådighed, og så betyder teltets størrelse og pakkemål pludselig meget. Derfor kører en del teltcampister på ferie med en trailer koblet bagpå for ikke at skulle mangle udstyr. 
 

Hvor mange skal der være plads til?

Et andet væsentligt spørgsmål er, hvor mange der skal være plads til i teltet? Skal det kun bruges til overnatning, kan det være nok med et enkelt soverum og en apsis til bagage og vådt tøj, men hvis det også skal bruges til hygge og socialt samvær, skal der være et opholdsrum med plads til bord og stole. 

God ståhøjde er ligeledes et stort plus, så man ikke skal kravle rundt på alle fire, og derudover er det rart med et overdækket indgangsparti, der både kan fungere som bryggers og ekstra kvadratmeter, hvor I kan sidde i ly for vind og vejr og betragte livet på campingpladsen.

Børnefamilien skal overveje, om det er bedst med et stort soverum, hvor hele familien ligger samlet (og tæt), eller om det er bedre med en opdeling i flere rum, hvor forældre og børn kan ligge lidt hver for sig. Det afhænger også af børnenes alder. 
 

Hvor ofte skal I bruge det?

Hvis der er flere år imellem, at I camperer i teltet, er der ingen grund til at betale mere end højst nødvendigt.

Så kan det sagtens give mening at købe et billigt telt fra f.eks. Harald Nyborg eller thansen, der har ganske habile familietelte med startpriser på omkring 1.000 kr. Hvis I derimod har tænkt jer at bruge det hver sommer, vil det være klogt at købe et telt i en bedre kvalitet, hvilket naturligvis også gør det dyrere. 
 

Hvilken teltdug?

Telte kan fås med en teltdug i nylon, polyester eller bomuld. Nylonteltene er både lette og slidstærke, men er også dyrere end polyestertelte. Disse telte bruges ofte af f.eks. vandrere.

De fleste familietelte er i polyester, der har fået en vandafvisende imprægnering på ydersiden og en vandtæt PU-coating på indersiden, så det holder tørt. Polyester er ikke lige så stærkt som nylon, og det er også tungere. Til gengæld er det billigere og mere UV-bestandigt end nylon og tilbyder campisten et godt kompromis mellem pris, vægt og kvalitet.

Den tredje materialemulighed er bomuld. Når telte markedsføres som bomuldstelte, er der dog i de fleste tilfælde tale om en blanding af polyester og bomuld, hvor cirka 35 % er bomuld og 65 % er polyester. Bomuld er bedre til at modstå solens UV-stråler end både nylon og polyester, hvilket har betydning for teltdugens levetid.

Samtidig er bomuld et meget åndbart materiale, hvilket giver et meget behageligt indeklima, så hvis familien ofte holder ferie i de varme egne, vil et bomuldstelt være en rigtig god investering. Også i koldt vejr er en bomuldsdug et godt valg, fordi den er tykkere og derfor isolerer bedre end en tynd polyesterdug.

Ulempen ved bomuldsteltene er, at de er både tungere og dyrere end polyestertelte.

Uanset hvilken teltdug, du køber, skal du huske regelmæssig udluftning, så du minimerer dannelsen af kondens. 
 

Hvad med vandsøjletrykket?

Når du overnatter i telt, er det alfa og omega, at det er tæt. Her er det vigtigt at holde øje med det såkaldte vandsøjletryk, der er en teknisk definition på, hvor meget vand – målt i millimeter – som en kvadratmeter af teltdugen kan modstå, før vandet trænger igennem.

Vandsøjletrykket siger altså noget om teltes evne til at holde vandet ude, og en tommelfingerregel er, at vandsøjletrykket på teltdugen helst skal være mindst 1.500 mm, og at vandsøjletrykket i bunden gerne skal være minimum 10.000 mm.

Vandsøjletrykket kan dog ikke stå alene, for det er mindst lige så vigtigt, at teltet har tætte, tapede syninger, og at teltdugen er i tilstrækkelig god kvalitet til, at den ikke nedbrydes af solens UV-stråler efter få uger, for så vil vandet hurtigt finde vej ind i teltet. 
 

Luft eller stænger?

Stænger til telte fås i glasfiber, aluminium eller stål. Glasfiberstænger bruges ofte i de lidt billige familietelte og samles ved hjælp af en elastiksnor. Disse stænger kan være udmærkede under normale vejrforhold, men de er ret skrøbelige og risikerer at splintre eller knække i blæsevejr. Det er dog muligt at købe forstærkede glasfiberstænger, som naturligvis både vejer og koster mere.

Køber du stålstænger, får du meget stærke stænger, men de er også tunge og egner sig derfor bedst til fastliggerteltet eller familieteltet, hvor man kan slæbe telt og stænger over kort afstand fra bil til teltmatrikel.

Den tredje mulighed, aluminiumsstænger, fås i forskellige tykkelser og prisklasser, men generelt er aluminiumsstænger både lette og stærke og derfor et oplagt valg, hvis teltet skal bæres på ryg eller cykel.

Og endelig kan du også vælge et telt, der rejses ved hjælp af luftstænger. På nogle telte skal der kun pumpes i en enkelt luftkanal, mens der andre gange skal luft i 4-5 kanaler, før teltet rejser sig. Det er en utrolig let måde at rejse et telt på, som snildt kan klares alene. Minusser ved luftteltene er, at de både er dyrere og tungere end tilsvarende telte med f.eks. glasfiberstænger, så lufttelte egner sig bedst til transport i bil.
 

Nogle campister er nervøse for, om lufttelte står stabilt i blæsevejr, men den bekymring er ubegrundet, for hvis teltet er pumpet tilstrækkeligt og pløkket ordentligt, står det glimrende – også når det suser i skørterne. 
 

Hvor skal du købe?

Hvis du er på udkig efter et billigt telt, der ikke skal bruges så ofte, eller hvis du ikke har brug for detaljeret vejledning i forbindelse med købet, kan du sagtens købe dit telt på nettet, i et byggemarked eller i et varehus.

Vil du have et større udvalg og en mere professionel vejledning, bør du søge mod campingforhandlerne eller butikker som Eventyrsport og Spejdersport, hvor rådgivningen er bedre – til gengæld må du også forvente, at priserne er lidt højere disse steder.

Og husk, at du så vidt muligt ikke skal købe et nyt telt, uden at du har set det slået op, så du klart kan fornemme størrelse og højde.  
 

Pløkker

Hvis du køber et billigt telt, medfølger der ofte nogle ret elendige pløkker, der bukker, når du slår dem i jorden, og som ikke kan holde teltet, når jorden er blød, eller det blæser. Har du købt sådan et telt, bør du derfor tilkøbe bedre og kraftigere pløkker, eksempelvis gode allroundpløkker i hård plastik eller stål.

Det er en god ide at medbringe forskellige typer pløkker, så du sikrer, at teltet står ordentligt fast, uanset hvordan jordbunden er det sted, hvor du camperer.

Generelt er det godt at medbringe et udvalg af pløkker, fordi jorden kan være meget forskellig alt efter, hvor du camperer. Er du sydpå om sommeren, hvor jorden ofte er hård, bør du medbringe nogle Tarzanpløkker/sømpløkker, der har et fladt hoved og ligner et søm, og som er skræddersyet til hård jord.

Derimod kan du godt nøjes med gode plastik- eller stålpløkker, hvis du slår teltet op i dansk sommerjord uden for mange sten. 

Camperer du på et sandet underlag, eksempelvis på DCU-Camping Lyngvig Strand på den jyske vestkyst, bør du vælge lange, kraftige pløkker, der får fat langt nede i jorden, så teltet står stabilt. Er underlaget meget blødt, vil det ligeledes være vigtigt at medbringe lange pløkker, gerne med gevind, så de står mere solidt. 

Gode tips ferie i telt

• Medbring pløkker til forskellige jordtyper
• Slå pløkkerne skråt i jorden i en vinkel på cirka 45 grader
• Husk regelmæssig udluftning 
• Medbring en god pløkhammer
• Brug især kraftige pløkker til hjørner og hovedbarduner
• På klippegrund, hvor det er svært at få pløkkerne i jorden, kan du forsøge at lægge sten eller andet tungt på stropper og barduner

Engelske Mark Lawless etablerede luftteltet Kampa i 2006 og valgte siden Peter Outzen fra Camping Agenten som agent til at få Kampa ind på det skandinaviske marked. Nu er deres sønner gået sammen om at producere et nyt fortelt.

Tekst Torben Brandt

Det siges, at æblet ikke falder langt fra stammen, og det udsagn passer glimrende på Anders Outzen, der på Autocamper Show i Fredericia præsenterede det nye forteltmærke Telta, som han og Max Lawless ejer sammen og har udviklet i fællesskab.

For Max Lawless er søn af Mark Lawless, der i 2006 grundlagde luftteltet Kampa og senere solgte det til Dometic, mens Anders Outzen er søn af Peter og Merete Outzen, der ejer CampingAgenten, og som var agent for Kampa i hele Skandinavien, da Kampa for alvor brød igennem.

– Telta er hverken det billigste eller dyreste produkt på markedet, men vi går meget op i, at kunden får værdi for pengene, og at det skal være simpelt at vælge fortelt, og vi synes, at der er et hul i markedet.

– Alle vores telte er lufttelte i en åndbar kvalitet, som pumpes op ét sted, og så er de meget fleksible. Alle fronter og sider kan tages af, teltene kan justeres i flere højder, og de passer både til campingvogne og autocampere. Det betyder, at hvis man sælger sin campingvogn og i stedet for køber en autocamper eller omvendt, kan man stadigvæk beholde sit telt, siger Anders Outzen.
 

Tre modeller

Telta fås i serierne Pure, Life og Soul, som alle kan justeres i højden, så de passer til vogne fra 235-280 cm.

Pure er 2,5 meter dybt, fås i bredderne 260 cm, 330 cm og 390 cm og er det letteste af de tre serier. De tre Pure-modeller vejer henholdsvis 25 kg, 29 kg og 31 kg.

Life er 2,75 meter dybt og fås i bredderne 330 cm og 390 cm, som vejer 32 kg og 34 kg.

Endelig er der Soul, som er 3,25 meter dybt og fås i bredderne 390 cm og 490 cm. De to modeller vejer 37 kg og 39 kg. 
 

Forteltmærket Telta blev for første gang vist frem for offentligheden på Autocamper Show i Fredericia.

– Vi har forsøgt at lave et stilrent telt med nogle lækre, nye detaljer. Teltet har en god farveægthed, det er syet med en vandtæt tråd, vinduerne er store og let tonede, og der er gardiner i hver side, siger Anders Outzen.

Priserne for Telta begynder ved 11.299 kr. for Pure 260, mens det dyreste er Soul 490, der koster 20.399 kr.

Telta har også et Pure drive-away telt i sit sortiment, et solsejl ved navn Sky og et billigere og lettere fortelt ved navn Easy, der er 2,4 meter dybt, 290 cm bredt, vejer 13 kg og koster 5.099 kr. 

Telta sælger også tilbehør som anneks, læsejl, tæpper og termoloft. Hele sortimentet ventes at være ude hos forhandlerne i begyndelsen af 2023. 

Tekst Torben Brandt  Foto Lasse Løndahl Henriksen 

Selvom al slags vejr (næsten) er campingvejr, så har vejret betydning for planlægningen af campingturen.

For uanset om du sidder i forteltet, teltvognen eller hører til den hårdføre type, der bruger familieteltet i ydersæsoner og vinter, er det ikke hyggeligt at være af sted, hvis du ikke kan holde varmen, og når man sidder i et telt, kan Danmark være et koldt sted at befinde sig både i ydersæsoner og nogle gange også om sommeren. 
 

I forteltet eller teltvognen

Hvis du har camperet i ydersæsonen og frøs, var det muligvis fordi, du havde undladt at træffe de nødvendige forholdsregler.

Inden du slår teltet op, skal du begynde med at lægge en beskyttende fiberdug på jorden. Dugen skal helst være nogle centimeter bredere end teltet hele vejen rundt, så den beskytter teltbund og græskanter mod snavs og jordsprøjt, når det regner, for dels beskytter dugen dit telt, dels gør den det lettere at gøre teltet rent, når det pakkes sammen efter ferien.

Fiberduge fås i forskellige prisklasser og kvaliteter, og om du foretrækker at købe f.eks. et UV-bestandigt GroundCover fra Isabella eller en fiberdug fra et af byggemarkederne, er op til dig.

Inde i teltet lægger du en presenning, der skal forhindre opstigende fugt, for kommer der fugt ind, skabes der kondens, som går ud over indeklimaet. Også presenninger fås i forskellige kvaliteter, men tænk over at presenningen skal være så kraftig, at den ikke går i stykker, når benene fra din campingstol borer sig ned i den.

Ovenpå presenningen kan du lægge en isolerende aluminiumsmåtte, der både er behagelig at gå på, og som isolerer mod opstigende kulde. Disse måtter vejer ikke ret meget, så de tynger kun meget lidt i vægtregnskabet, når bil og vogn pakkes.

Som alternativ til aluminiumsmåtterne kan du vælge f.eks. et Comfort Carpet fra Isabella, der både isolerer og er rart at gå på. Øverst lægger du et blødt fleecetæppe. 

Mange fastliggere vælger at lægge et fast gulv i forteltet, hvilket giver rigtig god mening, når vognen skal blive stående samme sted hele sæsonen, men det er ikke aktuelt for de mobile campister.



Læg gerne en beskyttende fiberdug under teltet samt en presenning, en isolerende aluminiumsmåtte og et blødt fleecetæppe inde i teltet, så teltbunden er blød og behagelig at gå på.

I familieteltet

Er du teltcampist i årets ydermåneder, kan du vælge samme fremgangsmåde som med forteltet/ teltvognen herover, men de fleste teltcampister bruger kun teltet i årets varmeste måneder, og i så fald behøver udstyrslisten ikke at være helt så lang.

Ofte vil du som teltcampist desuden være nødt til at skæve til, hvor meget udstyret fylder. For hvis der både skal være et stort telt, et par børn, en køleboks, soveposer, tøj, komfur og andet campingudstyr i bilen, så bliver plads hurtigt en mangelvare – medmindre du medbringer en trailer, som giver begrænsninger i forhold til, hvor hurtigt du må køre.

Hvis teltet har fast bund, kan du i årets varme måneder sagtens slå det op direkte på jorden. En presenning til at lægge under vil dog altid være en god ide, fordi den både beskytter mod snavs og opstigende fugt og kulde.

Det er dog ikke alle campingpladser, som bryder sig om presenninger på jorden, så tjek på forhånd med campingværten om du må lægge den under dit telt. Har du plads i bilen eller på cyklen, er et fleecetæppe til at lægge inde i teltet dejligt at gå på og luner under fødderne.



Det er en god idé at lægge et isolerende underlag under lamel og madras, hvis du for eksempel overnatter i teltvogn.
 

Klimadug tager duggen

Også loftet er et vigtigt sted at rette blikke mod, hvis indeklimaet skal være behageligt i teltet. For når flere mennesker opholder sig på et lille område, kan der især i ydermånederne, hvor dagene byder på store temperaturforskelle, dannes kondens.

Derfor er det en god ide at tilkøbe en klimadug/et termoloft, som mindsker kondensen, hvis det hænges korrekt op et par centimeter under loftet, hvor det både har en vis isolerende effekt og er med til at opsamle det vand, der ellers ville dryppe fra loftet direkte ned i teltet.

I nogle af de mest populære fortelte kan du købe klimaduge, som passer specifikt til det pågældende telt, hvorimod det kan være vanskeligere at finde et klimaloft, som passer perfekt, når du bor i et familietelt.

Et alternativ kan være at sy et par lagner eller lignende sammen og hænge det op under teltets loft, hvilket dog også kræver, at der er kroge, velkrobånd, stænger eller lignende at hænge den hjemmelavede klimadug op i.

Træk også gerne gardinerne for vinduerne, og hvis det er rigtig koldt, kan du overveje at hænge tæpper eller lagner foran vinduerne. Alternativt kan du bruge eventuelle rester af den aluminiumsmåtte eller det Comfort Carpet, du købte til gulvet.

Husk også regelmæssig udluftning, så luften kan blive udskiftet, hvilket er med til at forebygge problemerne med kondens og dårligt indeklima.
 

Hvilken varmekilde skal du vælge?

Problemerne med kondens i familieteltet kan reduceres ved at medbringe en elektrisk varmeovn med blæservarme. Hvis du tilslutter den til en elektrisk timer, kan du sætte ovnen til at gå i gang lidt før, I står op, så der er lunt og tørt i opholdsrummet, når I vågner.

De elektriske ovne fås i udgaver, der ikke fylder alverden, hvis det kniber med pladsen i teltet eller i bilen/på cyklen.

Har du et større areal, som skal opvarmes i teltvogn eller fortelt, vil valget for mange stå mellem en gasovn, en petroleumsovn eller en ovn, der både kan gøre på gas og el.

Fordelene ved gasovnene er, at de er ret billige i indkøb og nemme at bruge. Køber du en gasovn, bør du vælge en med blæservarme, som kan få varmen rundt i teltet. Uden blæserfunktionen vil den virke som en radiator, hvor der er varmt tæt på varmekilden, men køligt nogle meter derfra.

Et irritationsmoment ved blæserne kan være, at nogle af dem er ganske larmende, og så har gasovne også den ulempe, at forbrænding af gas afgiver en del vand, som skaber kondens, så sørg for at lufte ordentligt ud i teltet.
 

En ordentlig varmekilde er uundværlig i forteltet eller familieteltet i ydersæsonen.

Du kan også vælge at benytte en petroleumsovn, som er en effektiv varmekilde, der er lidt dyrere i indkøb end en gasovn. Køb den gerne med blæserfunktion og køb renset petroleum, der indeholder mindre svovl end almindelig petroleum, og som derfor forurener mindre.

Blæseren på petroleumsovnene er ikke lydløs, men moderne petroleumsovne er mere lydsvage end ovne af ældre dato.

Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det at købe varmekilder med væltesikring, så de automatisk slukker, hvis de vælter. Spørg gerne din forhandler til råds.

Hvor kraftfuld, ovnen skal være, afhænger af forteltets størrelse og af den ovn, du køber. Også her anbefales det at spørge din forhandler, så du får en ovn, der passer til dit behov.

Hvad er forventet levetid på et fast opstillet fortelt?

Generelt bør du forvente, at dit fortelt holder problemfrit i cirka seks sæsoner. Det afhænger dog rigtig meget af, hvor godt teltet er strammet op og pløkket, og om det er ordentlig fastgjort. Du må forvente, at der altid vil forekomme vedligeholdelse af lynlåse, kantbånd og græskanter fra et telt, der står fra forår til efterår. Sæsoncampister skifter i runde tal telt efter 8. sæson, men det afhænger også meget af standpladsen – om teltet står ud til kyst og åbne marker med en god vestenvind, og om det står under løvtræer eller tæt på åbent land med jordfygning. Vedligeholdelsesudgifter må forventes at være 1.000–2.000 kr. om året, for der skal altid skiftes lidt stropper og vaskes med diverse pleje- og imprægneringsmidler.

Af Kirstine Krefeld

- Er du af sted på camping uden køleskab eller uden den helt store køleboks, kan det være en rigtig god idé at planlægge lidt på forhånd, siger Kirsten Høgh Fogt, som er lærer på Suhrs Højskole og medforfatter gennem 25 år til de populære kogebøger ”God mad – Let at lave”.

Hun har selv sejlet i mange år og kun haft adgang til en lillebitte køleboks på båden, så hun har været vant til at tænke i, hvilke madvarer de kunne have med, som kunne holde sig – men uden at alle måltiderne endte med at blive skiftevis forloren skildpadde og wienergryde fra dåse.

- Generelt gælder det, at jo længere tid, madvarer er uden for de fem grader på køl, desto bedre vilkår har forrådnelsesbakterierne – og så sker der en gradvis forringelse af varen. Hvis du planlægger måltiderne for de dage, I skal være af sted, slipper du også for at komme til at medbringe eller købe for meget ind undervejs, som I ender med at måtte smide ud, fordi det ikke kan holde sig uden for køleskabet, siger hun.

Tag frossen mad med hjemmefra
- Tænk over, hvad I gerne vil spise undervejs. Skal I bare være væk et par dage, er det en uge eller længere? Er der mulighed for at købe ind i nærheden undervejs? Er det bare for et par dage, så kan I jo f.eks. fryse nogle retter ned og tage med til aftensmaden og dagen derpå. Det kan f.eks. være en sammenkogt ret eller nogle frikadeller. Hvis de ligger i en lille termotaske, så virker det som et køleelement, og der går en dags tid, før det er tøet helt op – alt efter vejret og temperaturen. Husk altid at varme det ordentligt igennem.

- Frikadellerne kan suppleres med f.eks. en kartoffelsalat med en olie-eddike-dressing, du har rørt hjemmefra og kommet på et glas, og hvor I så køber resten af ingredienserne ind undervejs, f.eks. ved en af de mange vejboder, der er rundt omkring i sommerlandet. Ud over kartofler kan det jo være radiser, agurk, tomater, løg, krydderurter – og lidt kapers. Ved man, at man har begrænset adgang til vand undervejs, kan man også vaske og snitte nogle af grøntsagerne på forhånd. På den måde får man noget, der både smager godt og er friskt.

Pas på med fersk kød og fisk
Af andre ting, som er nemme at have med, og som kan holde sig uden for køleskabet, nævner Kirsten Høgh Fogt også fiskekonserves som torskerogn, tun, makrel i tomat og kippers.

- Hvis man også medbringer nogle tørrede bønner på dåse eller i papkarton – og så supplerer med lidt friske grøntsager undervejs, så skal det bare svitses lidt i olie på en pande, så har man noget godt at spise. Er der mulighed for at grille og købe frisk fisk eller kød, så er det jo et helt festmåltid.

- Når det er sagt, så er fersk kød svært, hvis man ikke kan lægge det ordentligt på køl. Hakket kød ville jeg aldrig tage med – medmindre det var frosset – og så skal det spises samme dag, siger hun.

Husk hygiejnen og spontaniteten
- For al madlavning gælder naturligvis, at du skal holde god hygiejne. Vask dine hænder ordentligt. Hold altid det rå kød adskilt fra grøntsagerne. Skyl skærebrættet godt af mellem tilberedning af kød og grønt. Det er ikke så farligt, at der lige er lidt jord på grøntsagerne – der skal meget til, før man bliver syg af det – men vær især opmærksom på råt kød og fersk fisk. I modsætning til de fleste andre fødevarer, så kan man nemlig ikke altid lige lugte eller se, hvis det er fordærvet.

- Og når alt det med planlægningen er sagt, så husk også at give plads til spontanitet. Der er jo så mange lækre, friske råvarer ude i det danske sommerland, som det bare gælder om at nyde, mens de er i sæson, siger Kirsten Høgh Fogt.