Tekst Torben Brandt

Selvom foråret stadigvæk kan synes langt væk den sidste weekend i februar, så er det der, at en del campister trækker vognen ud af vinterhiet og tager på årets første campingtur, når de besøger Skandinaviens største feriemesse, Ferie for Alle i Messecenter Herning (MCH). Og for dem, der camperer hele året, er messen blot endnu en god anledning til at lufte vognen og møde en masse gode campingvenner, der også gerne vil opleve Ferie for Alle. 

Antallet af stande med campingpladser er fordoblet siden sidste år, så der bliver nok at udforske på Ferie for Alle, hvor der i år er blevet skabt et helt nyt campingunivers i en af campinghallerne. Det omfatter blandt andet en kunstig sø med bro og beplantning samt vægbannere med skov- og strandmotiver, der skal være med til at skabe en autentisk campingstemning.

DCU har været med samtlige år, messen har fundet sted, og det er campingunionen også i år, hvor både nuværende og måske kommende medlemmer kan møde DCU på den store stand i hal H. 

Bestil nu

I år ligger messen fra fredag 23. til søndag 25. februar, og hvis du har tænkt dig at vintercampere på den store campingplads, der oprettes uden for MCH, mens messen pågår, er det en god idé at bestille nu. Det bliver DCU-personale, som står i receptionen på campingpladsen.

Du kan bestille din plads her:

https://webshop.ferieforalle.dk/Webshop/Identification?id=834&languageId=1

Selve messen åbner fredag 23. februar kl. 9, men du kan allerede komme ind på campingområdet fra onsdag 21. februar kl. 14. Bestiller du inden 1. februar, koster det 1.025 kr. at bo på campingpladsen fra onsdag til søndag. Prisen er 975 kr. fra torsdag til søndag, mens det koster 795 kr. fra fredag til søndag. Fra 1. februar stiger de nævnte priser med 100 kr.  Priserne gælder for to voksne og op til to børn i én vogn, hvor strøm er inkluderet. Yderligere personer kan tilkøbes for 120 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn (op til 12 år). 

Campingklubber har mulighed for at ligge sammen, hvis de kan samle 10 vogne eller flere, og der betales som en samlet gruppe. Generelt gælder, at hvis man vil bo sammen, skal man ankomme sammen.

Du kan bestille plads på campingpladsen online frem til 16. februar kl. 12. Herefter foregår tilmelding ved at møde op på pladsen.

Find vej

Du kan læse mere om messen på ferieforalle.dk, hvor du også kan læse, at indkørsel til campingområdet foregår ad port 13 via Kaj Zartows Vej.

Som noget nyt er italienske Mobilvetta nu på vej til Danmark. Mærket er ikke nyt, for Mobilvetta har eksisteret i cirka 50 år.

Det har hidtil ikke været solgt i Danmark, men det ændres der på fra 2023-sæsonen, hvor Mobilvetta kan købes hos Vendelbo Vans i Tårs.

Vognene er bygget op på Fiat og fås som vans, men Mobilvetta laver naturligvis også både hel- og delintegrerede autocampere.

Den største sællert ventes at blive Kea-serien, der er en delintegreret autocamper med skarpe priser, der appellerer bredt, mens Tekno Line-serien er for dem, der gerne vil have en helintegreret autocamper med masser af luksus.

Du kan læse mere om Mobilvetta på producentens egen hjemmeside.

Carsten Rasmussen spørger:

Vi har købt en Adria Alpina 572UP og er meget glade for den, men når den er hægtet på vores bil (Ford Mondeo 2019 2.0 190 hk ), og vi træder på bremsen, blinker vores stoplys (LED) på campingvognen.

Flere bilister har gjort os opmærksom på dette. Vi har kørt ned til Ford med bilen og fortalt om problemet, og de siger, at der er ikke noget, vi kan ændre på bilen. Alt er, som det skal være.

Vi afleverede vognen hos campingforhandleren og fortalte dem om problemet. De satte et apparat til og målte den, og de sagde, at det er bilen, den er gal med? Han havde dog en adapter, han kunne sælge til os for den nette sum af 1.850 kr., som ville løse det.

Kender DCU til problemet, og hvordan løser man det?

DCUs tekniske rådgivning i DCU-Huset, svarer:

Det er et problem, som flere har oplevet, og det kan løses.

Trækproducenter leverer færdige kabelsæt, hvor der er et CAN-bus modul, der er forberedt til LED. Derfor skal du spørge din Ford-forhandler, om bilens ledningssæt til anhængertrækket er med et kompatibelt elsæt, der er LED-forberedt, og som kan samarbejde med påhængskøretøjets signalapparat.

Det har ikke noget med kodning at gøre, det er ret normalt, at nye biler med CAN-bus kan få problemet. Trækfabrikaternes kabelsæt monteres med et multistik i bilens bagagerum, der herved forbindes til anhængertrækkets 12 volt stik.

Typisk vil campingvognens LED-lys blinke, hvis forbruget er under 21 watt, og er det over, vil bilens styreboks føle en modstand, så lyset bliver konstant.

Har du ikke en mellemstyreboks, er tricket enten at montere en modstand på campingvognen eller købe en adapter – som du også er blevet tilbudt, som du sætter imellem bilens 12 volt stik og campingvognens stik.

Herved kan bilens styreboks læse et forbrug, så campingvognen får ”konstant” strøm. 

I øvrigt er alle nye campingvogne EMC-godkendt, hvorfor det er bilproducentens ansvar at sikre LED-kompatibilitet med påhængskøretøjet.

De største aktører på markedet har en løsning til alle nye biler. Kontakt Westfalia og hør dem, eller du kan kontakte Thule Towing System A/S. Stort set alle nyere anhængertræk, der sælges, er CAN-bus-/LED-forberedt. 

DCU-medlemmet spørger:

Jeg har en næsten ny campingvogn, hvor der nogle gange lyder meget høje og knasende lyde fra anhængertrækket.

Forhandleren siger, at jeg skal smøre stearin på kuglen. Jeg har spurgt erfarne campister, men ingen har hørt om den anbefaling. Jeg har selv søgt på internettet uden at finde nogen, der kender til stearinbehandlingen.

Tværtimod er jeg stødt ind i mange advarsler mod brug af alle former for brug af fedtstof til smøring af kugle, da campingvognens slingreanordning vil blive sat ud af spillet. Hvad siger teknisk afdeling til problemet?

Teknisk rådgivning i DCU-Huset, svarer:

Rådet herfra er, at du sliber ”klodserne” med lidt smergellærredet.

At ”smøre” kuglen er en rigtig dårlig ide, du skal holde kuglen tør og ren for skidt og fedt, så stabilisatoren kan virke.

Det er ikke nødvendigt at pudse og polere trækkrogen, så længe du bare holder den ren og fri for fedtstoffer.

Og det er generelt en skidt idé at køre med fedt på kuglen. Hvis du kører med en campingvogn, der har slingrestabilisator, må du aldrig smøre kuglen på din trækkrog. Det vil gå ud over stabilisatorens evne til at stabilisere dit vogntog og forebygge slinger.

Trækleverandøren leverer altid trækkrogen med en primer, som let kan slibes væk. Enten med en flabskive eller noget smergellærred. Kuglen skal være ren for primer, ellers brænder det fast i stabilisatorens ”bremseklodser”.

DCU-medlem:

Min mekaniker taler om, at der skal laves en HBC-reparation på min campingvogn – men hvad er det egentlig?

Stefan Rosendal, teknisk rådgiver i DCU-Huset:

HBC-løsninger anvendes ved ”kosmetiske” skader på lidt mere bedagede og ældre vogne, hvis der er kommet små mærker fra teltstænger og lignende.

Det foregår ved, at man går ind og fjerner det beskadigede stykke på vognsiden og sætter et nyt stykke ind. Med få penge får du vognen repareret – som ofte hvor det er vanskeligt at fremskaffe reservedele.

Reparation bliver lavet, så man ikke kan se den bagefter, og så mener jeg, at såvel kunde som forsikringsselskab har mere glæde af at få repareret vognen i stedet for at skulle have afmonteret døre, vinduer og meget andet, som er nødvendigt, hvis der skal skiftes en side eller ny plade.

HBC-løsning bør accepteres, såfremt forsikringsselskabet kan garantere dig den samme vogn som før skaden.

Hvis skadens størrelse er mere end 10-12 centimeter, har jeg set, at skaden enten må laves om, eller pladen helt må udskiftes.

Vælger forsikringsselskabet HBC-løsningen, bør kunden sikre sig, at arbejdet kan laves om, hvis HBC-løsningen går hen og revner, eller området for malerarbejdet ikke er udført tilfredsstillende, for arbejdet er langt fra gjort med at reparere selve skaden.

Her ses vognsiden fra billedet foroven efter HBC-reparationen (fotos Repair Shoppen)
 

Mindst lige så vigtigt er det, når den helt nøjagtige farve på vognen efterfølgende skal rammes. De professionelle aktører på reparationsmarkedet har ”Glasurit-farvetonere” anlæg, som bruges til at opnå den helt rigtige farvenuance.

Det er et håndværk, og det kan tage tid, før værkstedet rammer den helt rigtige nuance, som er nødvendig, for at arbejdet bliver perfekt.

Her har jeg desværre set for meget HBC-arbejde, der er udført for sjusket. Min anbefaling er at benytte enten Dent Fix eller Repair Shoppen, der begge har mange års erfaring som professionelle autolakerer.

Alle kan være med til at nominere Årets Campingplads i Danmark og udlandet.

Det eneste, du skal gøre, er at sende en mail til info@danishcampingaward.dk med dit forslag – gerne begrundet med et par ord om den campingplads, du vil nominere.

Vi skal have din nominering senest 15. januar 2023.

Disse priser uddeles også af en fagjury:

• Årets familiecampingvogn
• Årets campingvogn til par
• Årets autocamper
• Årets van
• Årets campingtrækker
• Innovationsprisen campingplads
• Innovationsprisen campingvogn/autocamper
• Campingprisen

Vinderne offentliggøres ifølge planen den 24. februar om aftenen. Følg med på dcu.dk, DCUs Facebook-side og i dagspressen.

Tekst Torben Brandt

Det er altid ærgerligt at få købt det forkerte til at begynde med, for dels er det spild af penge, dels risikerer du en dårlig nattesøvn, hvis fejlkøbet er en sovepose eller et liggeunderlag.

For hvis du sover i ydersæsonerne eller kolde egne i telt eller shelter, er det helt afgørende, at du kan holde dig ordentligt varm.
 

Dyne eller sovepose?

Er du teltcampist med en bil til rådighed, kan det være, at du dropper soveposen til fordel for en dyne, for ikke alle er vilde med at krybe ned i en sovepose, fordi den kan virke klaustrofobisk.

Tager du dynen med hjemmefra, og har du plads til den, slipper du også for at bruge penge på at købe nyt udstyr. 

Dynen kan dog også have sin begrænsning i forhold til at holde varmen, fordi den ikke slutter tæt om hele kroppen som en sovepose.

Dertil kommer, at dynen, selv i en bil, kan blive for pladskrævende, fordi teltcampister også skal have plads til telt, stole, borde, køletaske og en masse anden habengut, og så er soveposen måske lettere at få plads til?
 

Nogle foretrækker at have dynen med hjemmefra, når de bor i telt, men den fylder og vejer, så det kræver, at du har god plads i bilen. Derimod fylder den sammenrullede sovepose noget mindre i bagagen.

Hvor skal du bruge den?

Inden du køber en sovepose, skal du overveje, hvor du primært skal bruge den?

Hvis den kun anvendes om sommeren på festival eller under sydlige himmelstrøg, hvor temperaturen sjældent kommer under 15 grader, behøver du ikke at betale i dyre domme for en sovepose.

Så skal du blot holde øje med, hvor meget den fylder, vejer og koster, og at den kan åbnes, så du kan bruge den som en let dyne. Og hvis du skal af sted i ydersæsonerne, kan du eventuelt tilkøbe en lagenpose, der giver dig yderligere et isolerende lag.

Skal du selv slæbe soveposen på cyklen eller ryggen, er både vægt og volumen noget, du skal tage i betragtning, hvorimod det ikke er helt så vigtigt i en kano, fordi vægten ikke er lige så svær at flytte på vandet. 

Dun eller fiber?

Soveposer er fyldt med enten kunstfiber eller dun, som har nogle forskellige kvaliteter. Kunstfiber er billigst, så skal du kun bruge soveposen en gang imellem i de lune perioder, kan en sovepose med fiberfyld være et fornuftigt køb. Samtidig er en fibersovepose ikke ret følsom over for fugt, fordi fibermaterialerne er lette at tørre.

Ulemperne ved soveposer med fiberfyld er, at kunststoffet ikke isolerer lige så godt som dun, og derfor skal der bruges en større mængde for at få en varm sovepose. Resultatet er, at hvis de skal være varme, vejer og fylder de mere end dunsoveposer.

Dun er et dejligt materiale, fordi det både er komfortabelt, varmt og let, hvilket betyder, at du kan få en virkelig varm sovepose, som hverken fylder eller vejer ret meget.

Minusserne ved dunsoveposerne er, at de er dyrere end fibersoveposerne, og samtidig er de meget vanskelige at få tørre, hvis først de er blevet våde.

Så skal der bruges en tørretumbler, og den slags er sjældent lige om hjørnet, hvis du holder ferie i afsides egne.

Køber du en dunsovepose, er der altid tilsat en vis mængde fjer for at undgå, at dunene klumper sammen som en snebold. Men nogle producenter putter mange fjer i, fordi de er billigere end dun, så vær opmærksom på hvordan blandingsforholdet er mellem dun og fjer.

Hos f.eks. Spejdersport er blandingsforholdet mellem dun og fjer 90/10.

Rul gerne din dunsovepose ud et stykke tid før du skal sove, så dunene kan nå at folde sig ud. 
 

Længde og pasform

Mænd og kvinder er ikke skabt ens, og derfor kan der også være forskel på den sovepose, de to køn skal købe.

Forskning har vist, at kvinder ofte fryser hurtigere end mænd, hvilket ifølge videnskab.dk sandsynligvis skyldes, at temperaturen på kvinders hud er lavere. Derfor vil det ofte være sådan, at kvinder skal have en varmere sovepose end mænd.

Uanset køn er er det klogt at vælge en sovepose, der passer til din størrelse. Hvis soveposen er alt for stor, kan den være svær at varme op, og hvis du fryser, sover du dårligt.

Vælg derfor en sovepose, der passer til din højde og drøjde. Det er også muligt at købe soveposer, der er ekstra isoleret i fodenden og i toppen.
 

Fælles standard

Det er let at blive forvirret, når du kigger på varedeklarationen på soveposen, for ofte har fiberfyldet mange forskellige navne, og det kan være svært at gennemskue, hvor varm soveposen egentlig er.

Soveposefabrikanterne skriver ofte om en komforttemperatur, som er den temperatur, hvor en gennemsnitlig person vil føle sig komfortabel i soveposen. Men mennesker er som bekendt ikke ens, og hvis du ved, at du har tendens til at fryse, bør det indgå i overvejelserne, når du vælger sovepose.

I et forsøg på at skabe større gennemsigtighed er der lavet en fælles, europæisk standard, der har fået det meget mundrette navn EN13537.

Standarden gør det muligt at sammenligne soveposerne, fordi alle mærker her bliver testet på samme måde. Ifølge eventyrsport.dk er denne teststandard baseret på en testperson, som dels har været iført et syntetisk basislag, dels en hue og dels har sovet på et lukket celle-skumunderlag.

Soveposer testet efter denne standard bruger udtrykket T COMF, som er den laveste temperatur, hvor soveposen vil holde en gennemsnitlig kvinde varm, mens T LIM er den laveste temperatur, der kan holde en gennemsnitlig mand varm.
 

Liggeunderlag, seng eller luftmadras?

Når du sover i telt eller shelter, skal du have noget at ligge på, og også her er der adskillige muligheder.

Sammenklappelige felt-/campingsenge produceres af adskillige fabrikanter og har de positive egenskaber, at de er hævet fra jorden, så det er lettere at komme op og ned i sengen, ligesom det kan være rart ikke at ligge direkte på jorden, hvis underlaget er ujævnt.

Campingsengene fås i forskellige længder og bredder og også som dobbeltseng. Ulemperne er, at der ikke er isolering i en standard campingseng, og så vejer og fylder de så meget, at det er svært at undvære en bil. 

Du kan også vælge en luftmadras, som kan pumpes op enten manuelt eller med elektrisk pumpe, og både kan bruges som gæsteseng derhjemme eller som seng på camping- eller shelter-turen.

Man sover glimrende på disse ret bløde luftmadrasser, men de fylder og vejer, så også her vil det være svært at undvære bilen, når de skal transporteres.
 

Forskellige underlag

Hvis du vandrer eller cykler, er det vigtigt, at dit liggeunderlag hverken vejer eller fylder ret meget, og at det er let at pakke sammen og transportere.

Skumunderlag, der ikke kan pustes op, kan enten have åbne eller lukkede celler. De billige har typisk åbne celler og isolerer derfor ikke så godt som de dyrere liggeunderlag med lukkede celler.

Fordelen ved de gode skumunderlag er, at de isolerer godt, at de ikke kan punktere, og at de er ret lette. Ulempen er, at de ikke er super komfortable at sove på, og at de fylder en hel del, fordi de som oftest bliver placeret udenpå eller under rygsækken.

En anden mulighed er de oppustelige underlag, som pustes op med en pumpe eller med munden. Fordelene ved dem er, at de er lette og ikke fylder ret meget, og at du ligger komfortabelt. Ulempen er, at de er forholdsvis dyre og kan punktere.

Endelig er der selvoppustelige liggeunderlag. De er komfortable at ligge på, de fylder ikke ret meget, og så skal du ikke bøvle med at pumpe eller puste, for det klarer liggeunderlaget selv gennem en indbygget ventil.

Ulempen er, at de kan punktere, og at de er tungere end såvel skumunderlagene som de oppustelige underlag.

Du kan også købe oppustelige hovedpuder i forskellige kvaliteter og prisklasser, så de ikke fylder og vejer ret meget, og så du undgår at bruge dit håndklæde eller en sammenlagt trøje som hovedpude.
 

Vigtigt at holde øje med R-værdien

Vægt, størrelse, pris og liggekomfort er vigtige størrelser i forhold til at vælge det rette liggeunderlag, men skal du overnatte i ydersæsonerne eller i kolde egne, skal du især tænke på, hvor godt de isolerer, så du kan holde varmen.

Også her er der kommet en standardisering, R-værdien, der gør det muligt at sammenligne produkter, og som fortæller noget om, hvor godt liggeunderlaget isolerer mod kulde nedefra. Jo højere R-værdi, jo bedre isoleret er liggeunderlaget.

Hvis det kun skal bruges i varme egne, behøver det ikke at have en høj R-værdi, men hvis du ved, at du kommer til at bruge det både i varme og kolde egne, bør du vælge et liggeunderlag, der også kan klare kulden, og er du bare generelt en frossenpind, vil det være klogt at købe et liggeunderlag med en høj R-værdi.

En R-værdi fra 0-2 er beregnet til overnatning i 15-25 graders varme, er R-værdien mellem 2 og 3,5, er underlaget beregnet til temperaturer mellem 5 og 15 grader, mens en R-værdi på 3,5 til 5,5 er til temperaturer fra 5 plusgrader ned til minus 10. Endelig skal du gå efter R-værdien +5,5, hvis du skal overnatte i temperaturer under minus 10 grader. 

Hold varmen om natten

Udover at vælge den rigtige sovepose, eventuelt supplere med en lagenpose og benytte et ordentligt underlag, er der andre ting, du kan gøre for at holde varmen, når du sover i telt eller shelter. 

• Soveposen holder på den varme, du allerede har, men er du gennemkold, når du kryber i posen, får du svært ved at få varmen. Få derfor pulsen op (uden at svede) ved at hoppe på stedet eller lignende, lige inden du hopper i soveposen.
• Vær mæt. Kroppen bruger energi på at holde varmen, og er du sulten, mangler kroppen energi til at holde dig varm.
• Tis af, så du ikke skal ud af posen midt om natten – og hvis du alligevel vågner og skal tisse, så stå op og få det overstået.
• Tag varme, tørre sokker på og gerne undertøj i f.eks. merinould, som hjælper dig med at holde varmen. En hue er også nyttig. 
   

Mogens Nygaard Nielsen:

Jeg er blevet oplyst af en campingforhandler, at når min tyske Tempo 100 er godkendt, så skal alle betingelser for opfyldelsen også være fuldt på højde med disse, når jeg kører i Danmark.

Mine dæk er fra 2015 uge 15 og er dermed for gamle til Tempo 100 i Tyskland. Jeg skal ikke til Tyskland i år og vil derfor gerne bare køre rundt i Danmark og derfor vente med at købe nye dæk.

Forhandleren siger, at jeg skal købe nye dæk, da jeg har en tysk Tempo 100. Er det rigtigt? Kan jeg eventuelt  nøjes med at overstrege det tyske Tempo 100, eller skal jeg fjerne skiltet? Min campingvogn er ikke Tempo 100-godkendt i Danmark.

DCU-Huset råder til:

Du skal ikke fjerne dit tyske 100-mærke – eller anskaffe nye dæk, hvis du alene skal køre i Danmark.

Det er rigtigt, at DCU, af flere omgange, har forhørt Færdselsstyrelsen om gensidig anerkendelse mellem tysk Tempo 100 og dansk Tempo 100, så du blot havde et Tempo 100-mærke på campingvognen.

Men endnu er der ikke en aftale om en fælles anerkendelse af Tempo 100-reglen mellem de to lande. Det er måske det, forhandleren har fået galt i halsen?

Men der er ingen krav til nye dæk eller at fjerne det tyske Tempo 100, fordi du alene kører i Danmark. Hvis du ønsker at køre 100 km/t på danske motorveje, jamen, så kræver det et registreringssyn og et Dansk Tempo 100 syn.

Ved Applus får du som DCU-medlem rabat på syn og alle øvrige Applus produkter, hvis du viser dit DCU-medlemskort.  

Tekst og foto Mogens Havsted

Vi ved, at de er sorte og runde og fulde af luft. Men dine dæk kan blive dødvigtige: De skal holde vognen på sporet i en kritisk situation, og en punktering kan blive kritisk og ganske voldsom. Dine dæk fortjener din opmærksomhed.

Så galt kan det gå

Som du kan se længere nede i denne artikel, kører campingvogne i dag på solide dæk med højt tryk. De er langt sikrere at køre med, men når de eksploderer, sker der virkelig noget.

En typisk forsikringsskade efter en dækeksplosion ligger på 20.000 kr. til 30.000 kr. Selve dækket koster måske kun en tusse, men som regel bliver campingvognens sider og hjulkasse slået i stykker. Et enkelt eksempel, vi har set, slog hul på bunden af sengen over hjulkassen!

Alderen betyder alt

Lad os først slå fast, at du skal være opmærksom på, hvor gamle dine dæk er.

Vil du køre med en Tempo 100-godkendelse i udlandet, må dine dæk maks. være seks år gamle, uanset om de er slidte eller ej.

Dækkets gummiblanding påvirkes af vind og vejr, og med tiden får dækket nedsat evnen til at gribe i vejbelægningen samt forøget risiko for, at der dannes revner i dækket.

Maks. seks år er et krav for at køre Tempo 100, men hvorfor ikke følge almindelig logik og sige til sig selv, at dækket med tiden mister nogle af sine egenskaber, uanset om jeg kører 80 km/t. på en dansk motorvej eller 100 km/t. på en tysk eller 130 km/t. på en fransk motorvej?

Hvis du vælger at fortsætte på gamle dæk – hvis du fx kun kører i Danmark, kun kører langsomt, kun kører lidt eller hovedsagelig ligger på standplads – anbefaler Dækbranchen, at du får dækkene kontrolleret hos en dækspecialist mindst en gang om året.

Vi anbefaler – som du sikkert har fornemmet, at du i stedet skifter dem ud inden seks års fødselsdagen.

Kan nye dæk eksplodere? Ja, det kan de. Uheldene sker naturligvis hovedsagelig med gamle dæk, men ja: du kan risikere, at et nyt dæk eksploderer fx som følge af noget, der er tabt på vejbanen.

Dæk er datomærket

Når du køber dæk, eller du køber campingvogn – ny som brugt - skal du tjekke produktionstidspunktet på dækkene. De fleste dæk er produceret i Fjernøsten, og du må derfor regne med, at helt nye dæk godt kan være op til et halvt år gamle.

De kan godt være ældre, uden at det egentlig betyder noget for dig. Hvis dækkene har været opbevaret forsvarligt efter produktionstidspunktet, er de fuldt ud så gode som nye – også selv om de er flere år gamle. Men det betyder noget for dig, der vil have en Tempo 100-godkendelse, eller en dag står og skal sælge vognen.

Altså, nye dæk må være op til et halvt år gamle. Er de ældre, skal du kun acceptere dem efter særlig aftale med forhandleren.

Den helt nye campingvogn kan jo også godt have stået et par sæsoner hos en forhandler, inden du skriver under på slutsedlen. Og så er dækkene jo også blevet ældre.

Du tjekker produktionstidspunket for dine dæk ved at finde en kode på siden af dækket, hvor fire cifre angiver produktionsuge og år: 1012 betyder altså, at dækket er produceret i uge 10 i 2012.

Kig på trykket

Du skal konstant holde øje med trykket. Tallet for korrekt dæktryk står på dækket – ikke nødvendigvis på vognen. Det skyldes, at især ældre vogne fra fabrikken blev forsynet med særlige dæk dimensioneret til campingvognen og dens forventede lave hastighed.

Når dækkene skiftes, sætter forhandleren såkaldte varevognsdæk på. Og så passer de trykangivelser, der står på campingvognen, ikke nødvendigvis med dækkets. Det er dækkets trykangivelse, du skal rette dig efter.

Problemet løses med tiden, for efterhånden anvender campingvognsproducenterne alle sammen de såkaldte varevognsdæk. Men vær opmærksom på det alligevel. Varevognsdæk kører med ret højt tryk.

Derfor kan du komme ud for, at dæktrykmåleren/pumpen på tankstationen ikke kan levere højt nok tryk. Kør ind et sted, hvor du har erfaring for, at dæktrykmåleren passer til dit behov eller kør ind omkring en professionel campingforhandler. Trykket har betydning for tre forhold: dækkets levetid, risiko for at det eksploderer og vejgreb.

Det sidste først: Kører du med for lavt dæktryk, kan du forestille dig, at dækket hele tiden er (for) fladt mod vejsiden. Det presses sammen og udvider sig for hver eneste omdrejning. Det slider unødigt. Samme mekanisme kan forårsage en eksplosion.

Vejgrebet giver næsten sig selv: Ved det korrekte tryk er hele mønstret i kontakt med vejbanen og kan fungere efter hensigten: størst mulig kontakt med vejbelægningen og mulighed for at aflede vand.

Se dine dæk efter

Du må selv kigge dine dæk efter for revner og skader samt slid. De kan jo været skadet ved at skrabe mod en skarp kantsten eller andet.

Har du en synlig skade, så er det af sted til dækmanden! Nok så vigtigt, når nu du er kommet ned på hug, er det at tjekke mønsterdybden. Aquaplaning sker jo ved, at der dannes en pude af vand foran dækket. Dette fænomen er lige så udbredt for campingvogne som for selve bilen.

Og en campingvogn uden vejgreb slingrer. Mønsterdybden skal være 1,6 mm, men det anbefales, at du ikke lader den blive mindre end tre mm. De færreste campister har brug for egentlige vinterdæk eller dæk forberedt på mudder og sne, men mønster skal der altså være.

Hvad med reservehjul?

Skal du have et reservehjul med på campingtur? Ja!

Har du et reservehjul med på campingtur? Nej!

Sådan må man nok opgøre situationen for langt, langt de fleste campister. At køre med campingvogn er et konstant kamp med vægten – på vognen, forstås. Og så er det jo fristende at lade reservehjulet blive hjemme, hvis man overhovedet har et.

Du kan selvfølgelig godt købe en af de der smarte flasker, som lige sættes på ventilen og vupti, så har du et hårdtpumpet dæk igen. Det sker bare ikke. Flaskerne er brugbare, hvis du har en mindre punktering efter fx et søm og en følgende svag udsivning af luft fra et enkelt punkt. Og det sætter dig kun i stand til at køre til et værksted i nærheden.

Andre mirakelprodukter skal forsynes med eksternt tryk, samtidig med at væsken sprøjtes ind i dækket. Det giver dig ingen sikkerhed overhovedet. Et reservehjul kan næsten altid monteres, selv om der er sket ganske omfattende skader efter en dækeksplosion, og du kan fortsætte turen.

Tag nu og køb et reservehjul – og tag det med i campingvognen. Og nu du er i gang, så tjek lige, om du har en donkraft, som kan løfte vognen så meget, at hjulene slipper jorden.

Vinteren er hård

Selv om du ikke bruger din campingvogn om vinteren, er det alligevel den årstid, som – måske – er allerhårdest for dine dæk. Det afhænger af, hvordan du opbevarer vognen. Står den på en god saftig græsplæne med vand og sne? Eller står den tørt og skyggefuldt?

Du fornemmer sikkert, hvor vi er på vej hen. Sørg for at vognen – både sommer og vinter – står på fast grund. Helst på fliser hvor vandet kan løbe væk. Samtidig sørger du for, at dækkene er placeret i skygge, så de ikke udsættes for hårdt sollys.
 

Det kan du læse på dækket

Frank Pedersen:

Kan du kort beskrive, hvordan vi kan afmelde vores autocamper hen over vinteren? Er der f.eks. krav om en særlig forsikring, og skal vognen synes igen ved tilmelding? Kan man bestille plader hos en almindelig autoforhandler, som er godkendt som motorkontor?

Svar fra teknisk rådgivning i DCU-Huset:

Når man kigger på statistikken, er der ca. 500 autocampere, der genregistreres til samme ejer på årsbasis.

Det betyder, at man skal købe et sæt nye nummerplader.

Vognen er en personbil og skal til periodisk syn hvert andet år. Såfremt synet udløber, mens den står på stald uden nummerplader, betyder det, at man så kun kan flytte den på et prøvemærke, men de fleste sørger for at få den synet inden, den sættes bort.

Så henter man blot de nye nummerplader på vej ud efter vognen, hos det lokale synssted eller hos en større autoforhandler. Det nye syn gælder altid to år frem. Det er vigtigt.

Når nummerpladerne afmeldes (det koster kr. 60 kr.), skal man selv kontakte forsikringen, for at den kan fortsætte med en stilstandsdækning. Glemmer man det, er vognen IKKE forsikret.

Det er en god ide at gøre det på e-mail, så har man et svar, som bekræfter stilstandsdækning (som typisk koster ca. 200 kr. om måneden).

Den overskydende ejerafgift (opgjort på dagen) betales automatisk tilbage til ens nemkonto i løbet af ca. 14 dage.