Tekst Torben Brandt og Vejdirektoratet. Foto Vejdirektoratet

Forskellige tiltag har haft en effekt på antallet af spøgelsesbilister på de danske motorveje. Vejdirektoratets erfaringer viser, at det ofte er demente og påvirkede bilister, der er årsag til spøgelsesbilisme.

Forestil dig, at du kører af sted på din campingferie, og pludselig kommer en spøgelsesbilist kørende mod dig på motorvejen.

Heldigvis er risikoen for det scenarie blevet langt mindre de senere år, for hvor der i 2017 blev indrapporteret 163 spøgelsesbilister på de danske motorveje, var tallet sidste år faldet til 82.

Og tallet for sidste år var ikke en enlig svale, for det ligger på samme niveau som i 2020, hvor Vejdirektoratet registrerede 81 spøgelsesbilister. Siden det rekordhøje antal i 2017 har antallet af registrerede spøgelsesbilister været 107 i 2018, 88 i 2019, 81 i 2020 og altså 82 sidste år.

Kan opstå på forskellig vis

Spøgelsesbilisme kan opstå på forskellige måder. Det kan være trafikanter, der kører ind på frakørselsrampen fra motorvejen, trafikanter der vender om på motorvejen, eller bilister som pludselig begynder at bakke. Alle de situationer kan være livsfarlige både for spøgelsesbilisten og de øvrige trafikanter, og derfor har Vejdirektoratet fortsat fokus på at komme spøgelsesbilisme til livs ved brug af forskellige tiltag, der minimerer risikoen for, at bilister kører imod færdselsretningen.

– I Vejdirektoratet er vi nået langt i vores arbejde med at forebygge spøgelsesbilisme ved hjælp af en bred vifte af tiltag. En vigtig del af det forebyggende arbejde er vores overvågning af vejnettet, som giver os en masse viden om spøgelsesbilisters adfærd, og på den måde får vi også inspiration til nye tiltag. Vi bliver hele tiden klogere, og takket være nye tiltag som for eksempel lavt siddende tavler er det lykkedes os at fastholde et stabilt, lavt antal situationer med spøgelsesbilister på motorvejene, siger civilingeniør og trafiksikkerhedsrevisor Bo Brassøe fra Vejdirektoratet.

Lavt siddende tavler fungerer 

Vejdirektoratets erfaringer viser, at omkring halvdelen af alle situationer med spøgelsesbilister opstår ved, at bilisterne kører ned på motorvejen via en frakørselsrampe, så de ender med at køre i den forkerte retning. Ifølge en undersøgelse fra Vejdirektoratet er demente eller påvirkerede trafikanter ofte at finde blandt spøgelsesbilister.

Et fællestræk for netop disse typer af trafikanter er, at de ofte orienterer sig lavere på kørebanen. Det er grunden til, at Vejdirektoratet har opsat lavt siddende tavler som for eksempel indkørsel forbudt-tavler på alle ramper og rasteanlæg på statsvejene.

Blink advarer bilister

Et andet tiltag, som Vejdirektoratet har taget i brug, er de såkaldte Lane-light-anlæg, der blinker, når en bilist kører i den forkerte retning ned ad en motorvejsrampe. For øjeblikket er der tre anlæg i drift i Sorø, Rødby og Ringsted.

Hvis en bilist kører i modsatte kørselsretning igennem anlægget, vil det blinke og gøre trafikanten opmærksom på, at man bevæger sig i den forkerte retning. Samtidig giver anlægget inden for 10 sekunder en melding til Vejdirektoratets Trafikcenter, der straks efter kan udsende en meddelelse over radioen til trafikanter på den strækning, hvor spøgelsesbilisten er på afveje.

Af Redaktionen

I modsætning til personbiler indkaldes campingvogne ikke til periodesyn. Det er derfor op til vognens ejer, at den er forsvarlig at køre og bo i. 
– DCU anbefaler, at man hvert andet eller tredje år får foretaget et lille servicetjek af campingvognen, og hvis der er gået fire år, bør man have et stort service, råder DCU. 
Det vigtigste er, at du benytter et værksted, du har tillid til, og hvis du er DCU-medlem og benytter et af unionens 19 test- og servicecentre, får du 5-15 procent rabat (afhængig af om det er lav- eller højsæson, red.) på test og service. Et lille servicetjek på et af DCUs test- og servicecentre inkluderer, at campingvognen smøres, bremserne efterses og vognens funktioner, blandt andet gas, testes.

Disse ting bør du holdt ekstra godt øje med

Få mekanikeren til at tjekke slingrekoblingen
De fleste moderne campingvogne er udstyret med en slingrekobling/stabilisator, som klemmes ned over bilens kugle for at give en rolig kørsel. Inde i slingrekoblingen sidder, alt afhængig af model, to eller fire bremseklodser, som med tiden bliver slidt, og så begynder slingrekoblingen at miste sin effekt. Inden det sker, skal bremseklodserne skiftes.  
– Slingrekoblingerne har nogle slidindikatorer, men dem kan man ikke altid regne med. Derfor er det vigtigt, at mekanikeren tjekker bremseklodserne og udskifter dem, når de er slidt ned, fastslår Stefan Rosendal. 
Husk også at holde anhængertrækket rent. Du må ikke bruge olie på anhængerens kugle – brug i stedet et fint stykke sandpapir/smergellærred til at slibe kuglehovedet. 

Efterse dæk, hjullejer og bremser
Campingvognens hjullejer slides med tiden og skal derfor efterses og om nødvendigt udskiftes. 
Det samme skal bremserne, som af indlysende årsager er helt afgørende i forhold til sikkerhed. 
Dækkene er et punkt, man nemt kan undervurdere, fordi mange campister kører forholdsvis få kilometer om året, men det giver ikke nødvendigvis dækkene en lang levetid. Dækkene mørnes nemlig med tiden af sol og varme, ligesom de kan få stikskader, hvis de rammer en kantsten. 

Husk jævnlige gastests
Man kan undre sig over, at de danske myndigheder ikke kræver, at campingvogne og autocampere gastestes regelmæssigt, men det gør de ikke. Dermed er det op til vognens ejer at prioritere denne del. Både Sikkerhedsstyrelsen og DCU anbefaler dog, at man gastester sin vogn hvert andet år. 
Ved en gastest tjekkes gasforbrugende apparater som køleskab, varmeovn og komfur. Også aftrækket kontrolleres for at sikre, at forbrændingsprodukterne ikke ender inde i vognen, hvilket i værste fald kan resultere i kulilteforgiftning. 
Gastesten skal udføres af en autoriseret forhandler eller anden virksomhed med den nødvendige autorisation. 
Det, du selv kan gøre, er at holde øje med, at skorstenshætten ikke er røget af skorstenen, så der er fri passage for regnvand og snavs, ligesom det kan være en god idé ind imellem at pille køleskabsristen på siden af vognen af og rengøre bag risten.

Få foretaget en fugttest 
Fugt er ikke en risiko i forhold til køresikkerhed, men det kan i værste fald gøre vognen ubeboelig og usælgelig. Det er derfor vigtigt jævnligt at fugtteste vognen, så eventuelle fugtskader ikke når at udvikle sig. Man kan selv gøre noget ved at holde øje med skjolder og misfarvninger på væggene. Derudover anbefales det, at man, når man alligevel åbner til vognens magasiner, mærker på væggen, om den er blød. 
De mest sårbare punkter er hjørner og samlinger samt serviceluger og gaskasse. En klassisk fejl er, at man ikke får lukket sin serviceluge helt inden afgang, så regnvandet kan komme ind i vognen. 

Tjek alle vogntogets lygter
Det kan lyde banalt, men det er vigtigt at holde øje med, at lygteglasset er intakt, og at vognens lys virker, som det skal – især i den mørke tid. Hvis der er kondens bag lygteglasset, skal det gerne tørres af, så fugten ikke laver ravage i elektronikken. 

- Hvordan undgår vi at der kommer mus og rotter i vores campingvogn? Og hvordan kommer de egentlig ind?

- Ofte ser vi mus og rotter klatre op ad moveren eller støttebenene og dén vej op gennem vognens tvangsudluftninger – og ved campingvognens inddækning ved inderskærmen. Musene gnaver gange i vognens bolstre, spiser tekstiler og gardiner. En enkelt gnaverfamilie kan rasere og totalskade en campingvogn på ingen tid. Ikke alene gnaver musene og rotterne i alt – deres tis skader faktisk ligeså meget. Urinen er altødelæggende, og vognene er vanskelige at duftsanere efterfølgende.

Den almindelig husmus kan hoppe 30 cm, og Danmarks største mus, halsbåndsmusen, som også kaldes springmusen, kan springe en hel meter op.

Campingvognens tvangsudluftningsrør er 250 mm og ca. 30 mm i diameter, som musene eller rotterne kan forcere, hvis ikke der sidder et trådnet som forsvar mod gnaverinvasion. Det er helt almindeligt pvc-rør, som let musesikres med et volièrenet med en maskestørrelse på 6 mm eller mindre i galvaniseret tråd. Fås i byggemarkeder til ca. 100 kr. Og det er en god investering.

Derudover er det altid en god idé at besøge sin campingvogn i vinterhi'et, lufte ud og holde øje med den i løbet af vinteren.

Husk også at tjekke dine forsikringer. Det er nemlig ikke alle forsikringer, der dækker direkte skader pga. mus og rotter.
 

Af Torben Brandt

De danske vej- og trafikmyndigheder har rigtig godt styr på, hvor i landet trafikulykkerne sker, og hvem de går ud over. Men der findes ikke en opgørelse over hvilke danske vejstrækninger, som er de farligste. Det oplyser specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Søndergaard Hemmingsen.

– Det er ikke til at svare på, hvor de farligste veje ligger. De veje, hvor der sker flest ulykker, er tæt forbundet med mange af de veje, hvor der er mest trafik, men et reelt billede ville man få, hvis man kunne se antallet af ulykker pr. kørt kilometer på alle veje, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen.

– Vi har ikke viden om, hvor meget der bliver kørt på samtlige danske veje. Hvis vi havde den viden, kunne det dog have den bivirkning, at så kunne en villavej med to ulykker være Danmarks farligste, da f.eks. to tilskadekomne, men meget få kørte kilometer, ville gøre den mere farlig end en midtjysk landevej, Køge Bugt Motorvejen eller H.C. Andersens Boulevard, forklarer Jesper Søndergaard Hemmingsen.

Landzoner er de farligste

Selvom man ikke nøjagtig kan udpege de farligste strækninger, er der alligevel nogle områder, hvor du skal være ekstra agtpågivende, når du begiver dig ud i trafikken i bil, i autocamper eller med en camping- eller teltvogn på krogen af bilen.

67 procent af ulykkerne i 2018 skete ganske vist i byerne, men de resterende 33 procent, som skete uden for byerne, var de alvorligste. Hovedparten af dødsulykkerne sker i landområderne, fordi hastigheden her er højere, så når ulykken rammer, har den ofte fatale konsekvenser. Ifølge Vejdirektoratet skete 116 ud af 164 dødsulykker i 2018 i landzone. 2/3 af dem, der blev dræbt eller kom til skade i landzonerne, var bilister. Det hænger ifølge Vejdirektoratet sammen med, at biler udgør en meget stor andel af trafikken uden for byerne.

Værst på lige vej

Omvendt er billedet i byområderne, hvor mere end 2/3 af de, der blev dræbt eller kom til skade, var lette trafikanter som cyklister, fodgængere og knallertkørere. Det skyldes dels, skriver Vejdirektoratet, at der er flere lette trafikanter i byerne end på landet, og dels at biler og lette trafikanter typisk ikke er adskilt i samme grad i byerne som på landet.

Interessant er det også, at 42 procent af ulykkerne med personskade skete på en lige vejstrækning, og syv procent skete i en kurve. 40 procent af ulykker med personskade skete i et kryds.

Tallene fra Vejdirektoratet viser også, at ud af de 171 personer, som blev dræbt i trafikken i 2018, var 122 mænd og 49 kvinder. Det svarer til, at syv ud af 10 trafikdræbte var mænd.

Spiritus spiller stadig ind

De danske trafikanter er blevet bedre til at skille spiritus og trafik ad. Antallet af spiritusulykker med personskade er således faldet med cirka 23 procent i perioden fra 2013 til 2018, mens der i samme periode ikke har været noget væsentligt fald i personskadeulykker generelt.

Alligevel er der fortsat masser af plads til forbedring. Tallene viser, at der i 2018 blev dræbt 32 mennesker i spiritusulykker, og at 364 kom til skade i trafikulykker med spiritus involveret. Spiritusulykker udgjorde 11 procent af alle ulykker i 2018. Hovedparten af de, der kom til skade i en spiritusulykke, var selv påvirkede.

Det kan du selv gøre

Ifølge specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Søndergaard Hemmingsen, er der adskillige ting, man selv kan gøre for at undgå at blive en del af den triste ulykkesstatistik.

– De gode råd er at køre efter forholdene, lade mobiltelefonen ligge, skille alkohol og bilkørsel ad og ikke mindst overholde hastighedsgrænsen. Når man kører med anhænger eller campingvogn eller lignende, er det ekstra vigtigt at overholde de gældende hastighedsgrænser, da der er risiko for, at der opstår slinger, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen.

– Det er desuden godt, at man tjekker campingvognens bremser, lys med videre med jævne mellemrum, da den jo er fritaget for periodisk syn, tilføjer specialkonsulenten. 

158 ulykker med campister involveret

Mange af DCUs medlemmer tilbagelægger hvert år talrige kilometer på de danske og udenlandske veje, og for langt størstedelen går det problemfrit. Ind imellem går det dog galt for campisterne. Ifølge Vejdirektoratet er der i perioden fra 2014 til 2018 registreret 158 ulykker, som involverede en eller flere autocampere eller personbiler med campingvogne. Heraf var de 30 personskadeulykker og 128 var materielskadeulykker. Der var tre dræbte og 33 tilskadekomne i disse ulykker.

Af Torben Brandt

Det er ikke uden grund, at man ikke må køre lige så stærkt som den øvrige trafik, når man har en camping- eller teltvogn på krogen. For i det øjeblik, man har noget på slæb, er man markant længere om at bremse, end hvis man kører uden noget bagpå.

– Generelt skal man vide, at bremselængden øges, når man kører med en campingvogn eller en anden form for trailer, hvor der er vægt på – uanset om den har bremser eller ej. Det er jo også årsagen til, at man ikke må køre lige så stærkt med påhængsvogn, som når man ikke har noget bagpå. Det er kun, hvis man kører med en tom trailer, at anhængeren kun har marginal betydning for bremselængden, oplyser Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør på FDMs blad, Motor.
 

God tommelfingerregel

Han giver campisterne følgende tommelfingerregel om bremselængde i trafikken:

– Man skal holde en sikkerhedsafstand til den forankørende bil, som svarer til halvdelen af det, speedometeret viser. Det vil sige, at hvis man kører 100 km/t., skal man holde en afstand på 50 meter, og når man kører med trailer bagpå, skal man regne med halvanden gang den afstand, hvilket altså i dette eksempel vil sige, at man skal holde en afstand på 75 meter. 

Brug den adaptive fartpilot

De mange tekniske hjælpemidler, som efterhånden findes i moderne køretøjer, er en god hjælp i bestræbelserne på at forebygge ulykker – og udviklingen er gået stærkt. Det er ikke mange år siden, at bilens fartpilot kun kunne indstilles til en bestemt hastighed, som bilen derpå kørte med, uanset om der opstod kø, eller en medtrafikant uventet lagde sig ud foran bilen. I de tilfælde var det op til føreren at bremse for at undgå en kollision.

Anderledes er det med de moderne, adaptive fartpiloter, som findes i mange nye biler. Her kan en radar i bilens front se flere hundrede meter frem og ”tale” med fartpiloten. Systemet sikrer, at bilen holder den nødvendige afstand til de forankørende biler, og det bremser automatisk, hvis andre trafikanter lægger sig ud foran, eller der opstår kø.

– Mange nye biler har en adaptiv fartpilot, som sikrer, at man holder afstand, og hvis man har sådan én, anbefaler vi fra FDMs side, at man bruger den, og at man justerer afstanden op til det maksimale, når man har campingvogn bagpå. Så er det også meget rarere at køre, fordi bilen kører på en mere glidende måde, siger Søren W. Rasmussen.

Følg strømmen

Hvis bilen ikke har en adaptiv fartpilot, anbefaler den biltekniske redaktør, at campisten holder en fart, som passer ind i trafikbilledet.

– Har man en campingvogn, der er Tempo 100-godkendt, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man skal køre 100 km/t. Lastbiler på motorvejen ligger i praksis ofte og kører med en hastighed omkring 92 km/t., og så er det en rigtig god idé at vælge den hastighed, så man følger med strømmen. Samtidig skal man vælge en god, lang afstand til den forankørende, så man undgår at skulle køre forbi, lyder rådet fra Søren W. Rasmussen.

Førerfejl skyld i ulykker

Selvom det kan virke angstprovokerende at sætte sin lid til moderne teknik, kan der faktisk være god grund til at lade teknikken og ikke den menneskelige dømmekraft træffe de trafikale beslutninger.

– Den største årsag til ulykker er førerfejl. Det er f.eks., at man placerer sig forkert, at man har for kort afstand til den forankørende, eller at man er uopmærksom og begynder at døse hen bag rattet. Heldigvis er de nye sikkerhedssystemer med til at hjælpe på lige præcis disse ting, for de sørger for, at man holder afstand, de har vognbaneassistenter, der hjælper med at få bilen til at blive i vognbanen, og så er der også førerovervågningssystemer, hvor bilen lidt populært sagt holder øje med, hvornår det er tid til en kaffepause. Disse systemer hjælper chaufføren – også dem der kører med påhængsvogn, fastslår Søren W. Rasmussen,

- Vi har hørt, at man ikke må køre med fastmonteret træk i Tyskland, når man ikke har campingvogn på krogen. Er det rigtigt? 

- Nej, det er ikke rigtigt. De tekniske krav til køretøjerne kan være forskellige fra land til land. Wienerkonventionens bestemmelser omfatter tekniske krav til køretøjet og førerens ret til at føre køretøjet med det kørekort, han gyldigt har erhvervet. Bestemmelserne siger, at de enkelte lande (i dette tilfælde Tyskland) må acceptere, at et køretøj er lovligt indrettet, og at føreren har ret til at føre det, hvis det er lovligt indrettet og lovligt må føres i henhold til reglerne i det land (i dette tilfælde Danmark), hvor køretøjet er indregistreret, og kørekortet er udstedt. I Danmark kan du vælge enten fastmonteret træk eller delbart aftageligt træk, hvis blot det monteres efter fabrikantens anvisninger. Det fremgår under kap. 9.05.021 Personbil M1 i krav til køretøjer under Færdselsstyrelsens hjemmeside. Du kører altså efter de danske krav til køretøjet – også når du kører til Tyskland.  

Wienerkonventionens bestemmelser omfatter derimod ikke færdselsregler eller regler for brug af køretøjet. F.eks. brug af sikkerhedsseler og placering af børn – der må man altså acceptere de enkelte landes regler, når man kører i udlandet.

Af Torben Brandt

Indrømmet – det kan lyde banalt at minde læserne om, at campingvognen skal sættes korrekt på bilens kugle. Men dels får DCU heldigvis hvert år nye medlemmer, der ikke er erfarne campister, dels hører vi på redaktionen ind imellem om selv garvede campister, der har oplevet, at campingvognen er hoppet af krogen, fordi den ikke var spændt rigtigt på.

Den slags hændelser er imidlertid sjældent noget, campisterne praler med, så hvis du selv har oplevet det, kan du trøste dig med, at du ikke nødvendigvis er den eneste på campingpladsen, der har stået i den situation.

Tjek trækket
Inden du kobler noget på, skal du først kontrollere, at bilens anhængertræk er i ordentlig stand. Viser det tegn på gennemtæring eller skader, skal du have det tjekket af en fagmand.

Husk, at du ikke må smøre kuglehovedet med olie eller lignende – brug i stedet et stykke smergellærred eller fint sandpapir til at holde kuglehovedet rent og rustfrit.

Har du aftageligt træk, skal du omhyggeligt sikre dig, at det er sat korrekt på. Moderne, aftagelige træk har en grøn kontrolknap, der springer op, når det er monteret rigtigt.

Er wiren i orden?
Campingvognen er udstyret med en wire, der skal sættes ind i det lille beslag/sikkerhedsøje på anhængertrækket. Det kan være fristende bare at vikle wiren omkring krogen, men det er ikke tilladt, fordi wiren skal kunne aktivere håndbremsen, hvis campingvognen falder af kuglen, eller hvis det aftagelige anhængertræk falder af.

Ikke alle anhængertræk har et sikkerhedsøje monteret fra fabrikkens side, fordi det ikke er et krav i alle europæiske lande. Har du ikke et sikkerhedsøje på trækket, må du derfor bede din mekaniker om at montere det. Det må ikke være anbragt på en eventuel aftagelig del af trækket. 

Det kan være fristende at lægge sikkerhedswiren omkring anhængertrækket, men det er ikke tilladt. Det skal placeres i et sikkerhedsøje, som skal sidde på ikke-aftagelig del af anhængertrækket. Foto: Rasmus Schønning

Tillid er godt, men…
En mover eller et bakkamera er vigtige hjælpemidler, når du skal sammenkoble vogntoget. Har du ingen af delene, og er du alene om at bakke bilen til campingvognen, kan det være svært at bedømme, hvornår anhængertrækket er tæt på campingvognens tilkoblingsgreb. Et lille tip kan være at sætte en pind med en klud på spidsen af tilkoblingen, som du kan se fra førerhuset og navigere efter, når du bakker til.

Og lad være med at stole blindt på andre, når det handler om at spænde campingvognen ordentligt på krogen. Et garvet DCU-medlem fik for nogle år siden hjælp af en tjenstvillig campist, der koblede vognen til, mens han selv blev siddende inde i bilen, men kort efter at have forladt campingpladsen, hoppede campingvognen af krogen i en rundkørsel, fordi den ikke var spændt korrekt på. Husk, at det er dit ansvar, at vogntoget er korrekt sammenkoblet.

Brug håndbremsen
Håndbremsen har ikke kun en sikkerhedsmæssig funktion, men er også anvendelig i forbindelse med tilkoblingen. Når campingvognens tilkoblingsgreb er lige hen over anhængertrækkets kugle, trækker du håndbremsen, så campingvognen ikke triller baglæns eller ruller fremad mod bilens bagende. Derpå drejer du på næsehjulet, så tilkoblingen langsomt sænkes ned over kuglehovedet, til det klikker på plads.

Du ved, at tilkoblingen er foretaget korrekt, når det grønne mærke på håndtaget/tilkoblingsgrebet bliver synligt. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning er det en god ide at stille næsehjulet til jorden og derpå løfte det, mens vogntoget er sammenkoblet. Hvis kuglen sidder korrekt, vil bilens bagende begynde at løfte sig.

Håndbremsen er god at bruge i forbindelse med tilkoblingen, så du sikrer dig, at campingvognen ikke triller bagud eller ind i bilen i forbindelse med, at du sætter vognen på kuglen. Foto: Lasse Løndahl Henriksen

Sæt strømmen til
Inden du kører, skal du sætte elkablet ind i stikket på anhængertrækket. Stikkene er enten 7- eller 13-polet, men langt de fleste moderne campingvogne har så meget elektronik, at de er udstyret med et 13-polet stik for at have strøm til køleskab, gulvvarme, aircondition og lignende.

Hvis dit anhængertræk er forberedt til et 7-polet stik, og du har et 13-polet på din campingvogn, kan du hos campingforhandlerne købe en adapter, så kabel og stik passer sammen.

Når du har sat elkablet i stikket, skal du huske at tjekke, at lyset på campingvognen virker. Foto: Rasmus Schønning

Kører mit vogntog bedre, hvis mit anhængertræk er helt blankt og poleret ift. hvis det bare får lov at sidde i fred? Og er det en god idé at smøre det med lidt olie?

Nej og nej. Det er ikke nødvendigt at pudse og polere trækkrogen, så længe du bare holder den ren og fri for fedtstoffer. Og det er generelt en skidt idé at køre med fedt på kuglen. Hvis du kører med en campingvogn, der har slingrestabilisator, må du aldrig smøre kuglen på din trækkrog. Det vil gå ud over stabilisatorens evne til at stabilisere dit vogntog og forebygge slinger. 

Vi vil gerne have vores cykler med på ferie, og det eneste sted, der er plads, er bag på campingvognen. Er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på? Vi har hørt, at der muligvis skal et særligt skilt på. Kan DCU hjælpe?

Hvis I kører til Spanien eller Italien, er det korrekt, at det er lovpligtigt at have et særligt advarselsskilt bag på campingvognen og autocamperen. Det er et rød- og hvidstribet skilt, der måler 50 x 50 cm, som I kan købe hos udvalgte campingforhandlere herhjemme.
Når I kører med cyklerne bag på campingvognen, så husk også altid at sørge for, at cyklerne er godt fastspændt, så de ikke kan rutche frem og tilbage. I skal også huske at sikre, at kugletrykket er tilpas afstemt ift. mervægten fra cyklerne.    

Tekst: Torben Brandt

Pris, vægt og indretning er de klassiske parametre, når caravanproducenterne konkurrerer om kundernes gunst.
Men som kunde bør du også kigge på mængden af sikkerhedsudstyr, for dels har det betydning for køreoplevelse og sikkerhed, dels kan det være dyrt at få eftermonteret.
 

Klemmer fast

Det er efterhånden mange år siden, de første slingrekoblinger/stabilisatorer begyndte at dukke op. Som så meget andet nyt skulle det i begyndelsen tilkøbes, men i dag er de standard på de fleste campingvogne.

Slingrekoblingen er udstyret med små bremsebakker, som klemmer fast om kuglehovedet på bilens anhængertræk, så campingvognen ligger stabilt på krogen. Dermed får man en roligere, mere stabil og mindre slingrende kørsel.

Hovedparten af slingrekoblingerne på det europæiske marked er af mærkerne AL-KO eller Winherhoff. Husk i øvrigt, at en slingrekobling jævnligt skal serviceres, fordi bremsebakkerne slides og til sidst mister deres effekt, hvis de ikke vedligeholdes.
 

ATC bremser ned

Campingvognenes sikkerhed blev yderligere forbedret, da antislingersystemerne begyndte at se dagens lys. Det bedst kendte er AL-KOs ATC-system, som er en betegnelse for AL-KO Trailer Control. Sensorer placeret på campingvognens aksel registrerer hele tiden vognens bevægelser, og hvis ATCen mærker, at campingvognen begynder at slingre, bremses vognen automatisk, stort set uden at man som chauffør mærker det. Foretager chaufføren en voldsom undvigemanøvre, hjælper ATC-systemet med at stabilisere vogntoget og dermed mindske risikoen for en alvorlig ulykke.

ATC leveres som standardudstyr på enkelte vogne, men skal som regel tilkøbes som ekstraudstyr. Vær opmærksom på, at ATC kun passer til AL-KO-aksler samt til alle Hobby-campingvogne med Knott-aksel fra 1997.

Flere leverandører

Knott, der leverer aksler til tyske Hobby, har lavet et stabiliseringssystem, der går under navnet ETS Plus (Elektronische Trailer Stabilisierung). Også her er der integrerede sensorer i akslen, som overvåger campingvognens bevægelser og bremser, hvis den begynder at slingre.

En anden af de store leverandører af aksler til caravanindustrien, BPW, kalder deres system for IDC, Intelligent Drive Control, der i lighed med ATC og ETS Plus bremser vognen, hvis der konstateres slinger. BPW er i dag ejet af AL-KO, og IDC-systemet produceres derfor ikke længere. Det er dog fortsat muligt at skaffe reservedele til IDC.
 

Kan eftermonteres

DCUs tekniske rådgiver, Stefan Rosendal, er varm tilhænger af stabiliseringssystemerne.

– Jeg kunne ønske, at ATC eller andre stabiliseringssystemer i højere grad var standardudstyr, for det er et markant løft af campingvognenes sikkerhed. Bestiller man ny vogn, hvor der ikke er et stabiliseringssystem med i standardprisen, anbefaler jeg, at man tilkøber det med det samme, for det er som regel billigere end at få det eftermonteret senere, siger Stefan Rosendal.

Han tilføjer, at en eftermontering af ATC eller et lignende system koster mellem 6.000 og 7.000 kr. på et værksted.

Sikkerhed har naturligt nok også forsikringsselskabernes opmærksomhed. Tjek med dit forsikringsselskab, om du får rabat på campingvognsforsikringen, hvis du har eller får eftermonteret ATC eller IDC på campingvognen. 

Optimal bremseeffekt

De senere år er campingvogne med selvjusterende bremser kommet på markedet efter forbillede fra bilindustrien, der har haft denne type bremser i årtier.

Knotts selvjusterende bremser går under navnet ANS og er standardudstyr på alle nye Hobby-campingvogne, mens AL-KO kalder sine for AAA. Det står for AL-KO Automatic Adjustment.

Fordelen ved de selvjusterende bremser er, at de altid er indstillet optimalt og dermed leverer den bedst tænkelige bremseeffekt. Desuden slipper man for at køre på værksted for at få dem justeret, fordi det sker automatisk. Det betyder dog ikke, at bremserne slet ikke skal serviceres, for det skal de med jævne mellemrum.
 

Kortere bremselængde

AL-KO oplyste i forbindelse med lanceringen af AAA, at bremserne i en test havde vist op til fem meter kortere bremselængde end vogntog uden selvjusterende bremser.

For at dokumentere resultatet inviterede AL-KO en række campingjournalister, deriblandt Camping-fritids skribent, til Tyskland. To vogntog kørte på en lukket bane med 70 km/t. frem mod en mur af puder og bremsede ved den samme markering i asfalten. Campingvognen, der både havde ATC og AAA-bremser, holdt stille med et par meters margin til puderne, hvorimod det andet vogntog uden AAA-bremser og ATC først holdt stille efter at være braget igennem den opstillede pudemur.

Husk i den forbindelse, at ordentlige dæk på både bil og campingvogn spiller en meget stor rolle i forhold til kørekomfort og sikkerhed, fordi dækkene som bekendt er det eneste, der har kontakt med asfalten under kørsel. DCU opfordrer til altid at købe dæk af et anerkendt mærke – og gerne køre med varevognsdæk på campingvognen.

Sikkerhed i autocampere

I autocamperne er køresikkerheden løbende blevet forbedret ved at implementere elementer fra bilindustrien. I nogle tilfælde er det standardudstyr, men ofte skal det tilkøbes i diverse udstyrspakker. Det er naturligvis individuelt, om man vil ofre de penge, men ofte får man meget udstyr og sikkerhed for de ekstra skillinger.

ABS-bremser (Anti-lock Braking System) er vigtige for sikkerheden, fordi de sørger for, at chaufføren kan bremse hårdt op, uden at bremserne blokerer. Det betyder, at chaufføren fortsat kan styre bilen under en katastrofeopbremsning.

En anden af bilverdenens utallige forkortelser er ESP, der står for Electronic Stability Program. ESP blev i sin tid opfundet af Bosch, som derfor er de eneste, der må kalde programmet ESP. Andre producenter bruger betegnelsen ESC, men grundlæggende kan systemerne det samme: Forebygge at bilen skrider ud.