Antallet af spøgelsesbilister falder
Overvågning af vejene, lavt hængende tavler og lamper, der blinker, når en trafikant kører den forkerte vej ned ad en motorvejsrampe, er medvirkende årsager til, at antallet af spøgelsesbilister er markant lavere nu end for fem år siden.
Forskellige tiltag har haft en effekt på antallet af spøgelsesbilister på de danske motorveje. Vejdirektoratets erfaringer viser, at det ofte er demente og påvirkede bilister, der er årsag til spøgelsesbilisme.
Tekst Torben Brandt og Vejdirektoratet
Foto Vejdirektoratet
Forestil dig, at du kører af sted på din campingferie, og pludselig kommer en spøgelsesbilist kørende mod dig på motorvejen.
Heldigvis er risikoen for det scenarie blevet langt mindre de senere år, for hvor der i 2017 blev indrapporteret 163 spøgelsesbilister på de danske motorveje, var tallet sidste år faldet til 82.
Og tallet for sidste år var ikke en enlig svale, for det ligger på samme niveau som i 2020, hvor Vejdirektoratet registrerede 81 spøgelsesbilister. Siden det rekordhøje antal i 2017 har antallet af registrerede spøgelsesbilister været 107 i 2018, 88 i 2019, 81 i 2020 og altså 82 sidste år.
Kan opstå på forskellig vis
Spøgelsesbilisme kan opstå på forskellige måder. Det kan være trafikanter, der kører ind på frakørselsrampen fra motorvejen, trafikanter der vender om på motorvejen, eller bilister som pludselig begynder at bakke. Alle de situationer kan være livsfarlige både for spøgelsesbilisten og de øvrige trafikanter, og derfor har Vejdirektoratet fortsat fokus på at komme spøgelsesbilisme til livs ved brug af forskellige tiltag, der minimerer risikoen for, at bilister kører imod færdselsretningen.
– I Vejdirektoratet er vi nået langt i vores arbejde med at forebygge spøgelsesbilisme ved hjælp af en bred vifte af tiltag. En vigtig del af det forebyggende arbejde er vores overvågning af vejnettet, som giver os en masse viden om spøgelsesbilisters adfærd, og på den måde får vi også inspiration til nye tiltag. Vi bliver hele tiden klogere, og takket være nye tiltag som for eksempel lavt siddende tavler er det lykkedes os at fastholde et stabilt, lavt antal situationer med spøgelsesbilister på motorvejene, siger civilingeniør og trafiksikkerhedsrevisor Bo Brassøe fra Vejdirektoratet.
Lavt siddende tavler fungerer
Vejdirektoratets erfaringer viser, at omkring halvdelen af alle situationer med spøgelsesbilister opstår ved, at bilisterne kører ned på motorvejen via en frakørselsrampe, så de ender med at køre i den forkerte retning. Ifølge en undersøgelse fra Vejdirektoratet er demente eller påvirkerede trafikanter ofte at finde blandt spøgelsesbilister.
Et fællestræk for netop disse typer af trafikanter er, at de ofte orienterer sig lavere på kørebanen. Det er grunden til, at Vejdirektoratet har opsat lavt siddende tavler som for eksempel indkørsel forbudt-tavler på alle ramper og rasteanlæg på statsvejene.
Blink advarer bilister
Et andet tiltag, som Vejdirektoratet har taget i brug, er de såkaldte Lane-light-anlæg, der blinker, når en bilist kører i den forkerte retning ned ad en motorvejsrampe. For øjeblikket er der tre anlæg i drift i Sorø, Rødby og Ringsted.
Hvis en bilist kører i modsatte kørselsretning igennem anlægget, vil det blinke og gøre trafikanten opmærksom på, at man bevæger sig i den forkerte retning. Samtidig giver anlægget inden for 10 sekunder en melding til Vejdirektoratets Trafikcenter, der straks efter kan udsende en meddelelse over radioen til trafikanter på den strækning, hvor spøgelsesbilisten er på afveje.
