Tekst: Torben Brandt

Pris, vægt og indretning er de klassiske parametre, når caravanproducenterne konkurrerer om kundernes gunst.
Men som kunde bør du også kigge på mængden af sikkerhedsudstyr, for dels har det betydning for køreoplevelse og sikkerhed, dels kan det være dyrt at få eftermonteret.
 

Klemmer fast

Det er efterhånden mange år siden, de første slingrekoblinger/stabilisatorer begyndte at dukke op. Som så meget andet nyt skulle det i begyndelsen tilkøbes, men i dag er de standard på de fleste campingvogne.

Slingrekoblingen er udstyret med små bremsebakker, som klemmer fast om kuglehovedet på bilens anhængertræk, så campingvognen ligger stabilt på krogen. Dermed får man en roligere, mere stabil og mindre slingrende kørsel.

Hovedparten af slingrekoblingerne på det europæiske marked er af mærkerne AL-KO eller Winherhoff. Husk i øvrigt, at en slingrekobling jævnligt skal serviceres, fordi bremsebakkerne slides og til sidst mister deres effekt, hvis de ikke vedligeholdes.
 

ATC bremser ned

Campingvognenes sikkerhed blev yderligere forbedret, da antislingersystemerne begyndte at se dagens lys. Det bedst kendte er AL-KOs ATC-system, som er en betegnelse for AL-KO Trailer Control. Sensorer placeret på campingvognens aksel registrerer hele tiden vognens bevægelser, og hvis ATCen mærker, at campingvognen begynder at slingre, bremses vognen automatisk, stort set uden at man som chauffør mærker det. Foretager chaufføren en voldsom undvigemanøvre, hjælper ATC-systemet med at stabilisere vogntoget og dermed mindske risikoen for en alvorlig ulykke.

ATC leveres som standardudstyr på enkelte vogne, men skal som regel tilkøbes som ekstraudstyr. Vær opmærksom på, at ATC kun passer til AL-KO-aksler samt til alle Hobby-campingvogne med Knott-aksel fra 1997.

Flere leverandører

Knott, der leverer aksler til tyske Hobby, har lavet et stabiliseringssystem, der går under navnet ETS Plus (Elektronische Trailer Stabilisierung). Også her er der integrerede sensorer i akslen, som overvåger campingvognens bevægelser og bremser, hvis den begynder at slingre.

En anden af de store leverandører af aksler til caravanindustrien, BPW, kalder deres system for IDC, Intelligent Drive Control, der i lighed med ATC og ETS Plus bremser vognen, hvis der konstateres slinger. BPW er i dag ejet af AL-KO, og IDC-systemet produceres derfor ikke længere. Det er dog fortsat muligt at skaffe reservedele til IDC.
 

Kan eftermonteres

DCUs tekniske rådgiver, Stefan Rosendal, er varm tilhænger af stabiliseringssystemerne.

– Jeg kunne ønske, at ATC eller andre stabiliseringssystemer i højere grad var standardudstyr, for det er et markant løft af campingvognenes sikkerhed. Bestiller man ny vogn, hvor der ikke er et stabiliseringssystem med i standardprisen, anbefaler jeg, at man tilkøber det med det samme, for det er som regel billigere end at få det eftermonteret senere, siger Stefan Rosendal.

Han tilføjer, at en eftermontering af ATC eller et lignende system koster mellem 6.000 og 7.000 kr. på et værksted.

Sikkerhed har naturligt nok også forsikringsselskabernes opmærksomhed. Tjek med dit forsikringsselskab, om du får rabat på campingvognsforsikringen, hvis du har eller får eftermonteret ATC eller IDC på campingvognen. 

Optimal bremseeffekt

De senere år er campingvogne med selvjusterende bremser kommet på markedet efter forbillede fra bilindustrien, der har haft denne type bremser i årtier.

Knotts selvjusterende bremser går under navnet ANS og er standardudstyr på alle nye Hobby-campingvogne, mens AL-KO kalder sine for AAA. Det står for AL-KO Automatic Adjustment.

Fordelen ved de selvjusterende bremser er, at de altid er indstillet optimalt og dermed leverer den bedst tænkelige bremseeffekt. Desuden slipper man for at køre på værksted for at få dem justeret, fordi det sker automatisk. Det betyder dog ikke, at bremserne slet ikke skal serviceres, for det skal de med jævne mellemrum.
 

Kortere bremselængde

AL-KO oplyste i forbindelse med lanceringen af AAA, at bremserne i en test havde vist op til fem meter kortere bremselængde end vogntog uden selvjusterende bremser.

For at dokumentere resultatet inviterede AL-KO en række campingjournalister, deriblandt Camping-fritids skribent, til Tyskland. To vogntog kørte på en lukket bane med 70 km/t. frem mod en mur af puder og bremsede ved den samme markering i asfalten. Campingvognen, der både havde ATC og AAA-bremser, holdt stille med et par meters margin til puderne, hvorimod det andet vogntog uden AAA-bremser og ATC først holdt stille efter at være braget igennem den opstillede pudemur.

Husk i den forbindelse, at ordentlige dæk på både bil og campingvogn spiller en meget stor rolle i forhold til kørekomfort og sikkerhed, fordi dækkene som bekendt er det eneste, der har kontakt med asfalten under kørsel. DCU opfordrer til altid at købe dæk af et anerkendt mærke – og gerne køre med varevognsdæk på campingvognen.

Sikkerhed i autocampere

I autocamperne er køresikkerheden løbende blevet forbedret ved at implementere elementer fra bilindustrien. I nogle tilfælde er det standardudstyr, men ofte skal det tilkøbes i diverse udstyrspakker. Det er naturligvis individuelt, om man vil ofre de penge, men ofte får man meget udstyr og sikkerhed for de ekstra skillinger.

ABS-bremser (Anti-lock Braking System) er vigtige for sikkerheden, fordi de sørger for, at chaufføren kan bremse hårdt op, uden at bremserne blokerer. Det betyder, at chaufføren fortsat kan styre bilen under en katastrofeopbremsning.

En anden af bilverdenens utallige forkortelser er ESP, der står for Electronic Stability Program. ESP blev i sin tid opfundet af Bosch, som derfor er de eneste, der må kalde programmet ESP. Andre producenter bruger betegnelsen ESC, men grundlæggende kan systemerne det samme: Forebygge at bilen skrider ud.

Af Torben Brandt

Strid blæst og stormvejr kan i værste fald beskadige dit fortelt og din campingvogn. Det store problem opstår, hvis vinden kommer ind under forteltet og får fat, for så virker det på samme måde som sejlet på en båd. Kunsten er derfor at undgå, at det scenarie opstår. 
 

Stormbånd eller ej?

En del campister vælger at sikre forteltet ved at lægge et kraftigt stormbånd hen over teltet og derpå fastgøre båndet i jorden med solide pløkker.

Ofte er der en fjeder på den ene af pløkkerne, så båndet kan bevæge sig uden at flå pløkkerne op af jorden.

Læser man diverse campingfora på nettet, er der dog delte meninger om stormbåndet blandt campisterne. Nogle har således oplevet, at det gnubber så kraftigt mod teltdugen, at den bliver slidt, eller i værste fald går i stykker, og at det larmer, når båndet rammer teltdugen.

Der findes dog produkter på markedet til at forebygge eller reducere denne form for slitage. Det fungerer ved, at man kører stormbåndet igennem en slags beskyttelsespuder, der så skærmer teltdugen på de mest sårbare steder – eksempelvis omkring hjørner og kanter. 

Montér indvendigt

Et alternativ til stormbåndet er at sikre forteltet ved hjælp af barduner, som i så fald skal monteres på stangsættet inde i teltet. Hvis du anbringer en stærk bardun i hvert hjørne, yderligere en bardun på midterstangen, og derpå sætter dem fast med solide pløkker, er du godt sikret.

Desuden har den indvendige sikring den fordel, at den hverken slider på teltdugen eller larmer. 

Den store leverandør af fortelte til det danske marked, Isabella, understreger på sin hjemmeside, at der til Isabella-teltene medfølger barduner til montering netop på hjørnestolper og midterkryds, og det er vigtigt, at de monteres dér og ikke på piggen i taget eller i udhængsrørenes kroge, som ikke er beregnet til formålet.
 

Ordentlig pløkning

Stormbånd og/eller barduner har først og fremmest den funktion, at de holder teltstellet på plads. Teltdugen sikres derimod ved, at du får pløkket teltet ordentligt. Pløkkerne skal være så kraftige og sidde så solidt i jorden, at de ikke kan hives op for et godt ord.

Hvis det er muligt for dig at trække pløkkerne op med hænderne, kan du være fuldstændig sikker på, at kraftig vind også er i stand til at gøre det, og hvis først pløkkerne river sig løs, kan vinden få fat under teltdugen.

Brug gerne pløkker på 30-40 cm, der har nogle kanter, for det giver en bedre trækmodstand end korte, runde pløkker. 

Hvis du gerne vil sikre dig, at dine pløkker sidder solidt, men ikke har kræfter til at banke dem i jorden og efterfølgende hive dem op igen, kan du overveje at bruge skruepløkker, som skrues i jorden enten med en håndnøgle eller en skuemaskine.

Den type pløkker sidder generelt rigtig solidt, og de kan desuden med fordel bruges om sommeren, hvor det ofte kan være vanskeligt at få pløkkerne ned i den hårde og tørre jord.

Og når vi nu er ved pløkningen – husk også at græskanter og læstykket under vognen skal være pløkket ordentligt, så det ikke river sig løs. 

Overvej at søge ly

Selvom du træffer dine forholdsregler i forhold til stormen, kan der alligevel opstå vejrfænomener, der er så voldsomme, at det ikke nytter at kæmpe imod.

En orkan som den, der ramte Danmark 3. december 1999, har så stor styrke, at den risikerer at vælte din campingvogn rundt, og selvom du har gjort alting rigtigt i forhold til sikring af forteltet, er der alligevel risiko for, at vinden beskadiger det, eller at løse genstande flyver rundt i vinden og ødelægger det.

Hvis meteorologerne varsler vejr af den helt usædvanlige type, vil det derfor være klogt i tide at pille teltet ned og køre campingvognen i ly for vinden et sikkert sted. 

Tiden kan hurtigt føles lang, når familien sidder og glor i en lang bilkø på vej mod feriedestinationen. Her har du nogle gode råd, der kan gøre turen lidt lettere.

1. Vær forberedt med mad og drikke i bilen til både store og små, evt. dyr. Hav underholdning til især børnene. 
    
2. Kør aldrig på lav tank. Kør ind og tank ml. 1/2 og 1/4 tank. 
    
3. Hold øje med spidsbelastningsperioder og planlæg din kørerute med elastik. Jo strammere fastlagt rute og køretid, des større sandsynlig er der for, at det går galt. 
    
4. Find alternative ruter, lyt gerne til GPS-forslag, men vær kritisk, hvis du har campingvogn på krogen, da GPS ikke altid tager højde for det. 
    
5. Hvis der kommer en rasteplads, så kør ind og parker/hvil, indtil køen slutter. 
    
6. Stig aldrig ud af bilen, mens du holder på vejen, med mindre trafikken stopper helt og i længere tid. 
    
7. Gå aldrig væk fra bilen. Lige pludselig glider trafikken igen. 
    
8. Hav tålmodighed og giv plads. 
    
9. Hold øje med udrykningskøretøjer. 
    
10. Mange tyske delstater har også valgt industriferie en uge tidligere i år. Det fremmer jo ikke fremkommeligheden. Historisk set har der alle dage været vejarbejde og tæt trafik over A7, hvorfor DCU anbefaler enten over A7 – A3 og A9, mod Brenner eller at vælge skæve tider – specielt Hamborg, Bremen, eller at køre direkte over Hengelo, Maastricht, Liège, hvis turen går til Sydfrankrig.
     
11. Hold ferie i Danmark eller tæt på Danmark. Jo større afstande, jo større chance for kø. Tyskland og Sydeuropa og f.eks. ruter til Istrien, Lidoen, Gardasøen og Middelhavet er fra midt juni til slut august spækket med kødannelse. 

Af redaktionen

Stram teltdugen ud
En teltdug, der ikke er strammet helt ud, står og blafrer i vinden med det resultat, at den slides i stykker over stativet. Undgå hængekøjer i taget for at undgå, at syningerne rådner. Vær ikke bange for at udnytte det fulde træk i gummistropperne. På den måde er man også med til, at sammenlægningsfolderne i vinduerne glattes mere ud.  

Afstand fra jord
Husk at klippe græsset, så syningerne kan holdes tørre. Teltdugens afstand til jord skal være mellem 10 og 15 centimeter, så luften kan cirkulere om syningerne, så de ikke rådner. Lad teltets græskant stå lodret, for derefter at bøje i niveau med græsset. Derved undgås, at den rives i stykker, når vinden rusker i teltdugen. 

Barduner
De normale barduner skal helt ind at have fat i selve stangstativet og ikke de pigge, der stikker op gennen tagdugen.

Stormopspænding
Barduner til stormopspænding under vinduerne må ikke som her strammes så meget, at de rykker i teltdugen, så den trækkes ud af facon – stormopspændingen skal nemlig kun støtte teltdugen – ikke stramme. Det bedste er at bruge en bardun af en vis elasticitet til at afbøde påvirkningen af kraftige vindstød.

Pløkning
Det er vigtigt, at teltet pløkkes grundigt hele vejen rundt, for kommer vinden først ind under teltdugen, går det let som på det viste billede. Her tog det kun femten minutter, fra vinden kom ind i teltet, til det lå som vist, og tilmed med en beskadiget vognside.  

Renhold teltet
Her er resultatet af et forsømt telt. Rengør teltet med vand eller børste et par gange i sæsonens løb. Et snavset telt tørrer nemlig langsommere med det resultat, at der dannes et algelag, som er medvirkende til, at teltets imprængering nedbrydes.

Vinduer
Påsé at campingmøbler, gummistøvler eller andet ikke læner sig op ad vinduer eller teltdug, som derved slides, når teltdugen bevæger sig i vinden.

Lås til teltskinne
Vintertelte kan glide i skinnen, når uvejret sætter ind. Den her viste situation kan forhindres ved at montere en såkaldt SafeLock, der låser vulsten fast til teltskinnen. 

Vinter
Kun et fåtal af de på markedet værende store fortelte er egnet eller beregnet til at stå fast opstillet en hel vinter på samme plads. I perioder med skiftende frost og tø kan der samle sig større snemængder på taget, end det er beregnet til at bære med det resultat, at stangstativet bryder sammen, hvorved teltdugen kan beskadiges, og stængerne beskadige vognsiden, med dyre reparationer til følge. Det viste billede er et normalt syn på mange større vinteråbne pladser.

Levetid
Overholder man disse få regler, kan man lægge adskillige år til teltets levetid samtidig med, at man har glæden over et flot opstillet og vedligeholdt fortelt. Salgschef Tommy Boisen, Isabella oplyser i øvrigt, at hovedparten af de klager, fabrikken får, skyldes, at der er sjusket med opsætningen, og han anslår, at otte ud af ti telte er opstillet forkert – med reduceret levetid til følge.

Af redaktionen

Styr sikkert igennem visne blade
Et typisk efterårsfænomen er de mange visne blade, der falder ned på vejen. Vejene kan visse steder udvikle sig til sande rutsjebaner i kombination med regnen, der får bladene til at klumpe sig sammen. Men også jord på vejen får samme effekt som visne våde blade. Nemlig isglatte veje, bare uden is.
Kører du over visne blade eller jord på vejen, så tag foden fra gaspedalen, undgå at bremse og styr i stedet for, så bilen ikke kommer ud af kontrol.

Undgå at bremse på våde veje
Akvaplaning forekommer ikke sjældent i regnfuldt efterårsvejr. Risikoen for at opleve en rutsjetur på en sø af vand stiger med høj fart, slidte dæk og eventuelle sporkørte veje. Et godt råd er at lade farten løbe af bilen og at styre i stedet for at bremse.

Tjek bilens lygter
Tjek, at bilens lygter lyser korrekt. Rens lygteglassene regelmæssigt og sørg for, at bilens ruder er rene, både inde og ude. Tågelygter må som udgangspunkt kun anvendes i tåge og under kraftig nedbør. Når det igen bliver bedre sigt, så sluk tågelygten, så den ikke blænder.

Kører du med sommerdæk, så husk at få dem skiftet til vinterdæk.