Legacy tid

146

Af Torben Brandt

Det lyder muligvis lidt avanceret og en smule langhåret – men geocaching er bare en moderne form for skattejagt tilsat et pift orienteringsløb med en snert af skovtur. Geocaching går ud på at finde en cache (en skat), som er gemt. Det hyggelige er, at hele familien kan være sammen om det, og så er det tilmed oplagt at kombinere med camping, hvor man jo allerede er ude i det fri. 

Ofte er skattene gemt på smukke, historiske eller seværdige steder, så jagten kan kombineres med en god kultur- eller naturoplevelse. Der ligger cirka tre millioner cacher gemt over hele jordkloden, så uanset hvor ferien går til, er der næsten altid nogle i overskuelig afstand fra campingpladsen. 

Skal kunne modstå vind og vejr
Inde i cachen ligger som minimum en logbog, så man kan notere findedato og sit brugernavn. Derudover skal man logge sit fund på hjemmesiden geocaching.com, så andre kan se, at man har været der. I nogle cacher ligger små, ret ubetydelige gaver, som finderen kan tage og erstatte med nye af nogenlunde tilsvarende værdi. 

Cachen er typisk en robust beholder, der kan modstå vind, vejr og vand. Det kan være en lille plasticbøtte, som er forholdsvis let at få øje på. Men man kan også købe beholdere, der falder i ét med omgivelserne og er udformet som f.eks. en sommerfugl, sten, edderkop eller en træstub. 

Forskellige sværhedsgrader
Cacherne er gemt af andre geocachere, som på hjemmesiden geocaching.com har opgivet GPS-koordinaterne for stedet samt eventuelt nogle små hints til at lokalisere den. Sværhedsgraden varierer, så nogle er lette at finde, mens andre næsten er umulige at lokalisere. 

For at komme i gang opretter man sig gratis som bruger på hjemmesiden geocaching.com, hvilket kun tager et øjeblik. Når det er sket, kan man skrive bynavnet, hvor man befinder sig, og derpå viser hjemmesiden de cacher, der ligger i nærheden. Ud over skattenes sværhedsgrad kan man blandt andet se, hvor vanskeligt terrænet er, hvornår skatten er placeret, og hvornår den senest er fundet.  

Du kan også oprette dig som bruger ved at hente en geocaching-app på din smartphone. Det har den åbenlyse fordel, at du næsten altid har den på dig, og at du samtidig kan bruge telefonens indbyggede GPS til at lokalisere cacherne. 

Mere spontant med app
Elsebeth Meilby Petersen fra Sønderjylland har sammen med sin mand og to børn på henholdsvis 11 og 14 år geocachet i otte-ni år. De er campister og planlagde tidligere campingturene efter, hvor de kunne geocache. 

– Appen har gjort, at det er blevet mere spontant og mindre planlagt end tidligere, for nu kan vi se på appen, hvad der ligger i det område, hvor vi er. Ofte lægger folk cacherne nogle seværdige steder, så man får set smukke områder, man ellers ikke ville have set, når man geocacher. GPS’en i telefonen er ganske vist ikke helt så nøjagtig som i en dyr GPS, men for os fungerer det udmærket, siger Elsebeth Meilby Petersen. 

Familien får dog ikke geocachet helt så meget som tidligere, efter at børnene er blevet større. 

– Vi gør det mest i ferierne. Da de var små, var de jo vilde med at finde de småting, der nogle gange ligger i cachen. Men sådan er det ikke længere, så nogle gange er det faktisk bare min mand og jeg, der geocacher. 

– Men når børnenes bedsteforældre tager børnene med på ferie, plejer de at geocache sammen. Det har de tidligere gjort i Tyrkiet, og de har også planer om at gøre det til sommer, hvor de sammen tager til Korfu, fortæller Elsebeth Meilby Petersen.

Campingpladser lokker med geocaching
Flere af de danske campingpladser har luret, at geocaching er blevet populært. De nordjyske pladser Bunken Strand Camping og Skiveren Camping opfordrer på deres hjemmeside campisterne til at bruge naturen på og omkring pladsen til geocaching. Det samme gør f.eks. Bryrup Camping ved Silkeborg, Ringkøbing Camping og Faaborg Camping.
 
Også adskillige danske turistbureauer er hoppet med på vognen og har lagt cacher ud interessante steder i kommunen. Hvis du vil geocache, er det lokale turistbureau derfor et udmærket sted at høre nærmere. 

Nyttige links
Geocaching.com
Geoshop.dk
Geocache.dk
Geowiki

Af Anne-Vibeke Isaksen

I disse digitale tider, hvor børn og unge konstant sidder med en mobil eller iPad i hånden, viser undersøgelser, at vi læser mere end nogensinde før. Heldigvis for det, for der kan kun siges gode ting om det at læse. Du beriges, udvider horisonter og slapper af på én gang. Er du kreativ, kan det tilmed gøres ganske gratis.

Bøger har altid været kilden til viden, og de fleste tager den dag i dag bøgerne med på ferie – måske ikke i fysisk bogform, men elektronisk. En tur på biblioteket kan synes gammeldags, men de danske biblioteker bugner stadig af interessant og velskrevet litteratur – endda ganske gratis. Det er naturligvis ikke de allernyeste udgivelser, som dem man finder i boghandlen – men efter kort tid er også de at finde på biblioteket. Så den tålmodige kan få samme læseoplevelse, men uden at betale for det. 

Der sker som regel noget helt særligt, når man forsvinder ind i en velskrevet og medrivende bog, og stort set uanset type af bog beriges vi med viden om en anden verden, en anden tid og en anden kultur. På den måde har bøger en utrolig vigtig funktion i forhold til at forstå den verden, vi lever i, og de mennesker, vi deler den med. Man skal lære hver dag, og dét gør man, så længe man læser.

Gratis børnebøger om campingture
Efter en tur på biblioteket har pigerne Emilie og Mie på 12 år fundet adskillige børnebøger om campingferie, og de har nu læst dem alle og givet dem point. Syv point til den bedste bog osv.

‘Line på camping’	7 point
‘Palle på camping’	6 point
’Peter Pedal på telttur’	5 point
’På camping med Mille og Mulle’	4 point
‘Troldepus på camping’	3 point
‘Molly Mie på camping’	2 point
‘Alma Kamari på camping’	1 point

 

Mit bedste tip
Lav en god kop kaffe, slå campingstolen ned i vandret position eller sæt en pude i ryggen, så er en god bog i forteltet eller inde i siddegruppen en suveræn måde at holde ferie på – ikke mindst, når vejret svigter.

Fordelen ved fysiske bøger er, at de ikke løber tør for strøm.

Af Torben Brandt, journalist i DCU

I New York kan du gratis gå over Brooklyn Bridge, det samme er muligt på Sydney Harbour Bridge i Australien – men så er det trods alt både billigere og absolut anbefalelsesværdigt at tage turen til Middelfart, der tilbyder Bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro. 

Du kan faktisk også gå ganske gratis frem og tilbage over broen i Middelfart, hvis du går ude i siden sammen med cyklisterne, men her får du ikke det adrenalinkick, det giver at Bridgewalke. Det er ganske vist ikke gratis, men samlet set alligevel en sjat billigere end rejser til Sydney eller New York. 

Udsendt tøsedreng
Lad det være sagt med det samme – undertegnede er ikke skrap til højder. Så mit adrenalinkick blev af kortere varighed, for jeg vendte ret hurtigt om på et sted, der på forhånd var aftalt med guiden. Det var muligt, fordi det var en planlagt pressetur, for normalt får mennesker med højdeskræk ikke lov at deltage i Bridgewalking. Er du i tvivl, kan du kontakte folkene bag brovandringerne på deres hjemmeside. 

 

Sikkerhed i top
Inden deltagerne overhovedet får lov at komme op på broen, udstyres de med en grå kedeldragt, som i parentes bemærket må tages med hjem. Derpå giver guiden en grundig instruktion i, hvad man må og ikke må, og hvordan man skal forholde sig undervejs. Alle løse genstande indsamles, så gruppen ikke taber noget ned på skinner eller asfalt, hvor tog, biler, cykler og gående færdes. Efter instruktionen går gruppen, der maksimalt er på 20 personer, fra Velkomstcentret til broen, som ligger et par hundrede meter væk. Her sætter alle deltagere en kraftig kæde, der er fastspændt om livet, ind i en jernskinne, så man ikke risikerer at falde nogen steder. 

 

Kommunikation undervejs
Guiden er udstyret med en mikrofon, så hun hele tiden kan kommunikere med deltagerne, der får udleveret modtagere. Så kan alle høre guidens fortælling, som er en skøn blanding af praktiske oplysninger, information om broens tilblivelse og historie samt beretninger om naturen og udsigten omkring broen. 

Der er ikke noget som helst farligt ved at gå hele vejen, har jeg ladet mig fortælle fra gode, modige kollegaer. Og selvom udsigten faktisk er aldeles fremragende, hvis du bare spadserer gratis over broen, så skulle det efter sigende være helt specielt at stå 60 meter over Lillebælt på toppen af tonsvis af jern, mens man skuer så langt øjet rækker over Fyn, Jylland og Lillebælt. 

For dem, der er med hele vejen, tager turen cirka to timer – inklusiv omklædning og instruktion. Børn skal være minimum 140 cm høje for at deltage. 

Læs mere om bridgewalking

Det hele startede efter 2. Verdenskrig, hvor Ejvind og en ven hoppede på cyklen og kørte Jylland og Fyn rundt. Med sig havde de et bomuldsspidstelt med to stænger. Dengang i 1940’erne var der kun teltpladser, som strengt taget bare var en græsmark. Der var ingen faciliteter, men man kunne få lov at slå sit telt op nær en bæk eller sø, og her kunne man så vaske sig og børste tænder. Der var således heller ingen toiletter, så man måtte klare sig i skoven.

Ejvind fortæller, at de kunne være heldige, at der var gravet et hul i jorden, og så var der sat et lille hus hen over hullet med en tværpind, som de kunne sidde på. Når hullet blev fyldt, gravede man et nyt, og flyttede huset. Der var for øvrigt heller ikke underlag i teltet, men de kunne plukke græs, som kunne bruges til at lægge i bunden af teltet. 

– Nogle få steder var der en såkaldt komfortplads, hvor der var et lille skur med halm, som kunne bruges som underlag i teltet. Når vi skulle rejse, måtte vi selv rydde pænt op efter os og lægge halmen tilbage i skuret. Der var heller ikke noget opsyn med pladsen, men omkring kl. 21 kom der en mand og opkrævede 25 øre pr. person for en nat, fortæller Ejvind, som i øvrigt er en flittig skribent, der gennem mange år har arbejdet freelance og skrevet om forbrugerstof, herunder blandt andet om camping og rejser, for såvel Jyllands-Posten som for Dansk Camping Union. 

Ejvind er opvokset i Vendsyssel, og dengang var der ikke mange af Ejvinds familie og venner, der havde været uden for Vendsyssels grænser, så det var en helt særlig oplevelse for Ejvind at tage på telttur, og det var her, hans passion for camping for alvor blev vakt.

Med Oda på motorcyklen
I år er det 60 år siden, Ejvind mødte Oda, en ung sygeplejerske, som han lokkede op på motorcyklens bagsæde, og så gik turen ellers til Norge. På deres Victoria totakter kørte de afsted i regnfrakker, som de også kunne bruge som underlag i teltet. 

– Oda var skrap til at plukke lange græsstrå, som vi kunne sove på. I løbet af 50’erne blev komforten gradvist bedre på pladserne, og vi kunne opleve vandskyllende toiletter og udvendige vaskekummer, ofte under halvtag, fortæller Ejvind. 

Folkevogn og villatelt
Camping tog for alvor fart i 60’erne, og der blev installeret indendørs toiletter med vaske og bad med varmt vand. Bilernes bagagerum var meget små, så tagbagagebæreren kom til. Ejvind og Oda havde fået deres første børn i starten af 60’erne, og de måtte have et OBI-villatelt, så der var plads til alle. Teltet var mere vandtæt end de gamle bomuldstelte, og så kunne man stå fuldt oprejst derinde. 

– Det var virkelig luksus, om end teltet var meget tungt og besværligt at slå op, fortæller Ejvind, der også erindrer, hvordan alle pludselig skulle på camping, og at de nu skulle ringe og bestille plads i forvejen. 

Campingvognens indtog
Ejvind husker tydeligt første gang, han så campingvognene rulle ind på pladserne:

– Når man sad der i teltåbningen med kone og børn, småfrysende med våde håndklæder, der ikke ville tørre, og kiggede på dette fremmedelement, så blev man da en anelse misundelig. Vi kunne se konen gå og lave kaffe inde i vognen iført bluse og nederdel, husker Ejvind.

Men i 1966 fik familien Rasmussen selv campingvogn, en Sprite 400, som var en af de første på markedet herhjemme. 

– Det var ren luksus med køkken, vand og gas, men der var enkeltglas i vinduerne, så vandet drev ned ad ruderne, når vi vågnede om morgenen. Folk kiggede lidt skævt til os, for der var kun to campingvogne på pladsen, men vi var glade, og nu kunne campingsæsonen forlænges. Det gav også et bedre resultat for campingpladserne, som nu kunne investere i bedre faciliteter, fortæller Ejvind.

Favoritcampingpladser
Ejvind og Oda er først ikke meget for at sige, hvilken campingplads, der er deres favorit. Hvordan skal man kunne vælge, når man har været så mange spændende steder. Men de må jo indrømme, at der er steder, som de vender tilbage til hvert år, nemlig DCU-Absalon Copenhagen Camp i Rødovre og Camping-Park Steiner Südtirol i nærheden af Bolzano i Italien. 

– Vi rejser sammenlagt 3-4 måneder om året, så vi bruger vores campingvogn året rundt. Vi er som regel på Absalon i julen, påsken, pinsen og på andre tidspunkter. Idet vores børn alle sammen bor i København, er det nemt at mødes her. De er i øvrigt også aktive campister alle tre, og vi holder familiekomsammen i vores campingvogne i Lønstrup ved Vesterhavet hvert år, fortæller Ejvind. 

Hverken vært eller gæst
I juni kører Ejvind og Oda ned ad de tyske motorveje til sydens sol og varme med lune aftener og den sydlandske gemytlighed. Deres Cabby fra 1995 ruller ind på Camping-Park Steiner, hvor de hvert år mødes med nogle venner.

– Vi kalder dem ’campingvenner’, for det er noget andet end ens almindelige venner. Vi ser dem kun, når vi er på camping, og her er man hverken vært eller gæst, siger Ejvind. 

Hjemme, når man er ude
Årsagen til den årelange glæde ved campinglivet er ikke overraskende:

– Den totale frihed. Man er hjemme, når man er ude. Alt ligger fast i vognen, så den skal bare hægtes på, og så kører vi, siger Ejvind. – Camping giver lejlighed til at møde en masse mennesker. Uanset hvor man slår sig ned, forbavses man over den fred og ro, der er på tværs af alder, nationaliteter og sociale lag. Man kan være sig selv, og man kan have kontakt med andre, oplever Ejvind.

– Vi har også været til fest, hvor vi havde campingvognen med. Det kan man sagtens, vi havde da bare det pæne tøj med, og så skiftede vi i vognen, siger Oda, som også fortæller, at vognen er god som et ekstra værelse, hvis man fx har mange gæster, der skal overnatte. 
Ejvind og Oda er glade for deres hus i Hadsten, men de er slet ikke færdige med at campere, og man vil kunne møde dem på vejene mange år endnu.

Hamborg er Tysklands næststørste by, men den føles sjældent tung eller uoverskuelig. Tværtimod. Vandet, broerne, kanalerne og de mange kvarterer giver byen en særlig rytme, som gør den nem at gå til som gæst.
Det er ikke først og fremmest klassisk storladen arkitektur, der gør Hamborg interessant. Det er helheden. Her mødes shopping, kultur, havn, grønne åndehuller og levende bydele i en by, der både kan føles mondæn, afslappet og rå – ofte på samme dag.
Mange forbinder Hamborg med havn og storbyliv, men byen rummer også markante kontraster. Her er eksklusive shoppingstrøg og velhavende kvarterer, men også uformelle områder med caféer, markeder, barer og hverdagsliv tæt på vandet. Det er netop blandingen, der gør Hamborg til en by, man hurtigt får lyst til at blive i lidt længere.

Havn, koncertsal og historiske pakhuse

Et af de steder, hvor Hamborgs identitet står klarest, er ved havnen. Her mærker man byens historie som handelsby, men også dens vilje til at udvikle sig. HafenCity er blevet et moderne område med boliger, byrum, restauranter og markante byggerier, og her ligger også Elbphilharmonie, som i dag er et af Hamborgs mest kendte vartegn.
Koncertsalen er blevet et naturligt stop på mange besøg i byen – både for dem, der vil til koncert, og for dem, der blot vil opleve bygningen og udsigten. Ikke langt derfra ligger Speicherstadt, det historiske pakhuskvarter med røde murstensbygninger, broer og kanaler. Det er et område, man ikke bare haster igennem. Her er noget at se på i næsten alle retninger.

Speicherstadt er et af Hamborgs mest stemningsfulde områder med røde pakhuse, broer og kanaler på stribe.

Store oplevelser i lille format

Hamborg rummer også en af byens mest populære seværdigheder, Miniatur Wunderland. Selvom modeljernbaner måske ikke lyder som det første, man forbinder med storbyferie, er stedet blevet et trækplaster langt ud over Tysklands grænser.
Det skyldes ikke mindst detaljegraden. Her er bymiljøer, broer, tog, biler, lufthavn og små scener, man kan blive ved med at opdage nye detaljer i. Det er en attraktion, der fungerer for både børn og voksne – og som samtidig ligger tæt på flere af de andre oplevelser i havneområdet.

Miniatur Wunderland er en af Hamborgs helt store publikumsmagneter – og et sted, hvor detaljerne trækker én helt tæt på.

Alster, kunst og kvarterer med ro

Vil man opleve en anden side af Hamborg, er området omkring Alster et godt sted at søge hen. Søerne og de grønne områder omkring dem fungerer som byens åndehul, og her er tempoet et andet end ved havnen og de store shoppinggader.
Samtidig ligger flere spændende bydele og kulturtilbud i dette område. Kunsthalle er et oplagt stop for kunstinteresserede, og bevæger man sig videre ud i kvartererne, møder man den side af Hamborg, hvor caféer, små butikker og lokale rytmer fylder mere end de store seværdigheder. Det er også her, man for alvor mærker, at Hamborg ikke bare er en storby, men en by med mange forskellige stemninger.

Kunsthalle er en af de kulturinstitutioner, der er med til at give Hamborg tyngde som rejsemål.

Sankt Pauli, bunker og byens rå nerve

Hamborg har også en mere rå og uforudsigelig side, og den finder man blandt andet i Sankt Pauli. Her ligger Reeperbahn med sit natteliv, sine barer og sin mere utæmmede energi, men bydelen er mere end sit ry. Den er også en del af den fortælling, der gør Hamborg mindre poleret og mere levende end mange andre storbyer.
Sankt Pauli rummer desuden havnestemning, Landungsbrücken og nyere attraktioner som den grønne bunker, der er blevet forvandlet fra tung krigshistorie til et markant byrum med udsigt, beplantning og nye funktioner. Kombinerer man det med en tur forbi Fischmarkt en søndag morgen, får man endnu et billede af Hamborg som en by, der både kan være smuk, skæv og særdeles fuld af liv.

Området ved Sankt Pauli og Landungsbrücken viser Hamborg fra den mere rå og havnenære side.

Her kan du bo

Knaus Campingpark
Cirka en halv time i bil eller omkring tre kvarter med tog fra centrum.

Wohnmobilhafen Hamburg Süd
Cirka 10 minutter i bil eller omkring 20 minutter med tog fra centrum.

Campingplatz Buchholz Hamburg
Cirka 20 minutter i bil og omkring 40 minutter med tog fra centrum.

Wildpark Camping, Schwarze Berge
Cirka en halv time i bil og knap en time med tog fra centrum.

Offentlig transport

Det er en god idé at bruge HVV-appen, hvis du skal rundt i Hamborg med bus, S-tog, U-Bahn og anden offentlig transport.

HVV-appen gør det lettere at finde rundt i Hamborgs kollektive trafik.