Tekst Torben Brandt

Foto Lasse Løndahl Henriksen

Mere end to tredjedele af autocamperturisterne flytter sig mindst hver anden dag for at opleve nye steder, 70 % kører hele året, og 85 % af dem fravælger charterrejser og vælger autocamperen som et mere bæredygtigt alternativ.

Det er nogle af resultaterne i en ny, stor undersøgelse af danske autocamperturisters rejsemønstre og adfærd, som AutoCamperRådet står bag. I alt 1.175 autocamperturister har deltaget i undersøgelsen.

Vil gerne betale for gode pladser

Det kræver ikke mange søgninger på de sociale medier for at finde debattråde, der beskylder autocamperfolket for at være nærige og uvillige til at betale for overnatning, men undersøgelsen viser, at kritikken er skudt forbi. 

For autocamperturisterne er faktisk villige til at betale for velindrettede overnatningspladser, både med og uden faciliteter, og de bruger i gennemsnit 400 kr. pr. døgn på pladsleje, indkøb og kulturoplevelser. Hertil kommer indkøb i specialbutikker og restaurantbesøg.

Autocamperturister i Danmark bruger i gennemsnit 400 kr. i døgnet. 

Bredere vifte af overnatningsmuligheder

Undersøgelsen peger også på en række udfordringer for autocamperfolket. Der er behov for en bredere vifte af overnatningsmuligheder, herunder flere autocamperpladser og stellpladser, og der er også brug for flere helårsåbne overnatningsmuligheder med faciliteter som tømning af spildevand og affaldssortering.

Også klar og flersproget information om regler for overnatning og tilgængelige faciliteter efterlyses, ligesom der er behov for dialog og samarbejde mellem kommunerne og brugerne, repræsenteret ved organisationer som f.eks. AutoCamperRådet.

Endelig peges der på mere vidensdeling af kommunernes arbejde med autocamperturisme og øget fokus på forskellen mellem parkering og camping.

En gave til dansk turisme

Landsformand i DCU, Anne-Vibeke Isaksen, glæder sig over undersøgelsen og siger, at autocamperturisterne er en gave til dansk turisme.

- For de kører hele året, og det gælder også forår og vinter. Vi skal fokusere på de 97-98 % af autocampisterne, der holder sig inden for reglerne. Vi ser jo, at flere campingpladser laver deciderede pladser til autocamperne, og at autocampisterne gerne vil bruge de etablerede campingpladser.

- Der er selvfølgelig nogle praktikaliteter, der skal løses, og autocamperne har brug for nogle klare retningslinjer, som gælder hele landet. Kommunerne arbejder vanvittigt forskelligt med autocamperne, men turisterne forstår jo ikke kommunegrænserne, siger Anne-Vibeke Isaksen.

- Der er ingen, der køber en autocamper for at bryde reglerne, og vi har en forpligtelse til at skabe nogle fair regler. Alt, hvad der bliver skabt af camping, er godt, og vi bakker i DCU også op om de gratis shelters ude i naturen. Men vi forstår også godt, når nogle private aktører reagerer, hvis de skal konkurrere direkte med offentlige autocamperpladser på urimelige vilkår. I de tilfælde skal der naturligvis findes en balancegang, siger Anne-Vibeke Isaksen.

70 % af autocamperturisterne kører året rundt. Det viser en ny undersøgelse, som AutoCamperRådet står bag.

Kort om AutoCamperRådet

AutoCamperRådet er en paraplyorganisation for fire foreninger med autocamperturister som medlemmer. Tilsammen udgør medlemsgruppen 90 % af alle organiserede autocamperejere i Danmark. De fire foreninger er Dansk Autocamperforening, Campervenner, DK-AutoCam og Dansk Camping Union.

AutoCamperRådet arbejder for et autocampervenligt Danmark via oplysning og samarbejde med en række aktører på autocamperturistområdet.

Tekst: Helle Midskov. Foto: DCU 

Sol, strand og oplevelser inspirerer mange danskere til ferie – og ofte er bilen den foretrukne måde at komme frem på. Det gælder især for campister, hvor både bil, campingvogn og friheden til at køre fra plads til plads spiller en central rolle. 

For mange, der camperer, er det netop fleksibiliteten og muligheden for spontane stop og naturoplevelser, der gør bilferien særlig attraktiv. Men hvis du ikke kender de lokale færdselsregler og miljøzoner i de lande, du kører igennem, kan det blive en dyr fornøjelse. 

Reglerne varierer 

Ofte er reglerne i de forskellige lande i Europa anderledes end dem, vi kender fra Danmark. Det kan f.eks. være regler for, hvor hurtigt du må køre, hvordan dine dæk skal være, og hvornår du skal have lys på bilen. 

– Hvert land har sine egne færdselsregler og krav til bilister. Det gælder f.eks. miljøzoner i lande som Italien, Tyskland og Frankrig. I andre lande, f.eks. Østrig og Schweiz, skal du i visse tilfælde have mærkater i ruden. Nogle lande stiller også krav om, at du skal have noget bestemt sikkerhedsudstyr – som f.eks. en advarselstrekant eller en førstehjælpskasse i bilen, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent. 

Er du af sted med campingvogn eller autocamper, bør du være særligt opmærksom på, om der gælder andre regler. Hos Forbruger Europa ser man mange tilfælde, hvor danske bilister får bøder for mindre forseelser – som at mangle en miljøtilladelse eller ikke at have registreret nummerpladen i et miljøsystem. Og det gælder, uanset om du kører i din egen bil eller i en lejebil. 

Miljøzoner og betalingsveje 

I flere populære ferielande skal du på forhånd søge tilladelse online for at køre ind i visse byzoner. Som campist er det også vigtigt at undersøge, om din bil eller autocamper må køre i miljøzonerne, og om der kræves særskilte mærkater eller registreringer. Har du ikke tilladelsen på plads, kan bøden lande direkte i din postkasse, hvis du kører i din egen bil. Hvis du har lejet en bil, får du den oftest via biludlejningsfirmaet, som ovenikøbet kan lægge ekstra administrationsgebyrer oveni. 

Gem kvitteringerne 

– Selv når folk har haft en gyldig tilladelse, har vi set sager, hvor scanneren ikke har registreret det korrekt. Gem derfor altid kvitteringer og dokumentation for dine betalinger i tilfælde af, at du skal klage eller have annulleret en bøde, forklarer Lars Arent. 

Det gælder også for vejafgifter, miljømærker og andre betalinger, som mange campister møder på turen gennem Europa.

Læs mere om vignetter og miljøzoner her

Motorstyrelsens fire motorekspeditioner i Høje Taastrup, Aarhus, Odense og Aalborg er permanent lukket. Det skete tirsdag den 1. juli 2025. 

Udlevering af nummerplader 

Campister kan fremover bruge Motorstyrelsens tast selv-løsninger eller få hjælp på styrelsens servicetelefon og hos landets ca. 2.100 pladeoperatører, som er bilforhandlere og synsvirksomheder, når de f.eks. skal have registreret køretøjer eller udleveret nummerplader og prøvemærker. 

Flere digitale løsninger 

Pladeoperatørerne håndterer allerede i dag hovedparten af de opgaver, som også er blevet løst i en motorekspedition. 

- Vi oplever, at mange borgere og virksomheder ønsker at klare ansøgninger hjemmefra, og af den grund har vi haft fokus på at stille flere digitale selvbetjeningsløsninger til rådighed. Men det er vigtigt for os, at alle, også de ikke-digitale borgere, fortsat kan få den nødvendige hjælp ved vores servicetelefoner eller ved nummerpladeoperatørerne, så derfor vil vi løbende evaluere servicen på området, siger underdirektør Claus Holm, Motorstyrelsen. 

På Motorstyrelsens hjemmeside er der en oversigt over, hvordan borgere og virksomheder får hjælp, når motorekspeditionerne lukker.

Tekst Torben Brandt 

Foto Rasmus Schønning og Renate Hovald

Som ny campist er der meget at sætte sig ind i, og det kan virke uoverskueligt både at skulle have styr på gas, påfyldning af vand, tømning af toilet, og om vognen er korrekt opstillet, så den står i vater. 

Begynderfejl har alle prøvet, og selvom man måske har været en garvet campingvognscampist, er man ny, hvis man en dag skifter den ud med en autocamper - og så risikerer man f.eks. at skulle trækkes fri af en traktor, som Renate Hovalds billede viser, fordi den tunge autocamper sidder fast i det løse sand eller den våde jord.  

Sikring af campingvognen 

De fleste campister begynder dog med enten telt eller campingvogn, og derfor vil de følgende råd fokusere på campingvognen. Hvis campingvognen holder et offentligt tilgængeligt sted, er det desværre ret nemt at stjæle den for folk med skumle hensigter. Risikoen for det scenarie kan du mimimere markant ved at købe en koblingslås, der sættes ind i campingvognens tilkobling, så tyvene ikke kan sætte campingvognen på krogen af bilen, med mindre de skærer låsen i stykker. 

Koblingslåsene skal gøre livet surt for tyvene. 

Disse sikringer findes i mange forskellige varianter og prisklasser, men ens for dem alle er, at det handler om at gøre livet så besværligt for tyvene, at de forhåbentlig helt opgiver deres forehavende (eller vælger en anden vogn, der er dårligere sikret, hvilket desværre nok er et mere realistisk scenarie) 

Plads til hænderne 

Du bruger gas i køleskabet, på komfuret og til opvarmning af vognen. I de fleste gaskasser er der plads til to 11 kg-gasflasker, hvilket er mere end nok til tre ugers sommerferie, hvis du holder ferie i varmen og kun bruger gas til madlavning og køleskab. 

Det er naturligvis rart at have en ekstra flaske med for en sikkerheds skyld, men du vil med stor sandsynlighed kun få brug for den ene. Når du sætter gasregulatoren på gasflasken, kan det være en hjælp at trække slange og regulator frem, til kanten af gaskassen, så du har bedre plads til hænderne og kan se, hvad du foretager dig. 

Det kan nogle gange være svært at få regulatoren på gasflasken, så prøv at trække flasken frem til kanten af gaskassen, så der er bedre plads til hænderne. 

Store fødder

Når du er fremme på campingpladsen, skal du sænke støttebenene, for ellers vil campingvognen tippe, når du går ind i den bageste del af vognen, hvorimod den forreste del understøttes af næsehjulet. På mange campingvogne sidder støttebenene temmelig langt inde under vognen, så du må ned på knæ for at få fat i dem. 

Du skal kun sænke støttebenene, så støttefoden hviler let på jorden. Du må ikke begynde at nivellere campingvognen ved hjælp af støttebenene, for det kan i værste fald beskadige undervognen. 

Nogle vogne er udstyret med Big Foot-støtteben, som har en ekstra stor støtteplade. Det betyder, at vognen ikke så let synker i, når underlaget er blødt, og at den står mere stabilt. 

På billedet ses, at støttebenene har en tværgående metalsplit, som holder dem på plads. Det er bedre end plastik, som har en tendens til at gå i stykker. 

Står den i vater? 

Og når vi nu er ved at nivellere campingvognen – du skal sørge for, at vognen står så lige som muligt, for hvis den hælder, er det ikke behageligt at opholde sig i vognen eller at ligge i sengene. 

På nogle campingvogne er der et lille vaterpas på træktrianglen, så man kan holde øje med, om vognen står lige, og hvis du ikke har sådan et, kan du medbringe et vaterpas eller hente en vaterpas-app til din smartphone. 

Det lille vaterpas på træktrianglen viser, om vognen står lige. Det er dog lettere at se, hvis man benytter et lidt større vaterpas. 

I længderetningen kan du justere vognens hældning ved hjælp af næsehjulet, men hvis vognen hælder i siderne, bliver du nødt til at placere en eller flere kiler under dækket og justere højden på den måde. 

Kilerne kan både fås som hård plastik, som de viste på billedet, og de fås også i en oppustelig version, hvor du hæver og sænker højden ved hjælp af luft. 

Undgå bakterier 

Inden du fylder frisk vand på din campingvogn eller autocamper, skal du sørge for at tappe det gamle vand af, så du ikke blander det friske vand med gammelt vand. 

Ofte hældes vandet på med en almindelig vandkande, men der findes også produkter, som er godkendt til drikkevand og dermed til formålet. Spørg gerne din campingforhandler til råds. 

Husk også, at du jævnligt – minimum en gang om året – skal rengøre vandtank og -slanger ved at hælde et desinficerende middel i tanken, så du undgår alger og bakterier i vandsystemet. 

Der findes en række desinficerende midler på markedet i forskellige prisklasser – spørg din forhandler til råds. Som regel fungerer midlerne ved, at du fylder vandtanken 60-70 procent op med vand, hælder det desinficerende middel i, åbner for haner og slanger, så vandet løber til, og slukker derpå for vandet og lader det stå i systemet et stykke tid – se på flasken for nærmere vejledning. 

Når det har stået tilstrækkeligt længe, tømmer du tanken og skyller efter med rent vand. 

Hvis du har begrænset lasteevne i vognen, er det en god idé at vente med at fylde vand på vognen, til du er fremme på campingpladsen. Hvis vandtanken er placeret bagest i vognen, er det ligeledes en god idé at vente med at fylde vand på, til I er fremme, fordi det kan give et ustabilt vogntog at køre med mange kilo bag akslen, og vand vejer. 

Bimmelim og bummelum 

DCU har tidligere på vores Facebookside lavet en fuldstændig uvidenskabelig undersøgelse af medlemmernes brug af toilettet i vognen. Svarene viste, at nogle kun bruger det til småt eller udelukkende om natten, mens andre bruger det både til stort og småt, for ”det er jo derfor, at det er der”, som flere udtrykte det. 

Endelig er der nogle, som aldrig bruger det til andet end opbevaring, fordi de foretrækker at bruge campingpladsens toiletter og ikke bryder sig om at tømme toiletkassetten, som sjældent er en opgave, der er rift om. 

Tømning af toiletkassetten plejer ikke at være en af de opgaver, der er rift om i familien. 

Der findes mange toiletmodeller, men de fleste campingtoiletter til campingvogne, autocampere og fritidsbiler er kassettetoiletter fra Thetford eller Dometic. De har en aftagelig kassette under toiletkummen og en indikator, som viser, hvornår du skal tømme tanken. Som altid er det en god idé at læse brugsanvisningen grundigt før brug, så du ved, hvordan netop din toiletmodel fungerer. 

Når toilettet er fuldt, tager du kassetten ud gennem den udvendige toiletserviceluge og tømmer indholdet i campingpladsens udslagskumme. Husk at trykke knappen i hjørnet af kassetten ned, når du tømmer kassetten, for den tilfører luft, så indholdet løber pænt ud i stedet for at skvulpe. 

Bruger du toilettet, skal du huske at købe toiletvæske/tankrensningsmidler, som fås i et utal af varianter og mærker i enten flydende form eller som tabletter. Disse midler tilsættes dels skyllevandet, hvor de både dufter, holder skyllevandet rent, beskytter kummen og forebygger kalk og andre aflejringer, dels hældes de i toilettanken for at gøre efterladenskaberne flydende og forhindre lugtgener. Husk at hælde 2-3 liter vand i toiletkassetten sammen med tabletterne, hvilket gør det lettere at rengøre tanken.

Spørg din forhandler til råds om gode produkter til såvel skyllevand som toilettank, og husk at læse doseringsvejledningen, så du ikke hælder for meget i og belaster miljøet unødigt. 

Innovativt toilet

Der er også toiletter på markedet, der hverken bruger vand eller kemikalier. 

Det gælder blandt andet Clesana-toilettet, hvor man besørger man i en pose, som sidder i toilettet, og når man er færdig, trykker man på en knap på toilettet – fuldstændig som derhjemme – og så komprimeres og forsegles den kraftige pose, så der hverken er lugt eller risiko for, at indholdet løber ud, og posen dumper ned i den nederste beholder på toilettet. 

Derpå sørger toilettet selv for at gøre den næste pose klar til brug, så man ikke selv skal have fingrene ned i toilettet. 

Tekst: Helle Midskov. Foto: Lasse Løndahl Henriksen 

Når Autocamper Show vender tilbage til Fredericia til efteråret, bliver det femte gang, Danmarks eneste messe, dedikeret til autocamperlivet, samler entusiaster fra hele landet. I MESSE C kan besøgende opleve et bredt udvalg af de nyeste autocampere, vans, campervans, telte og campingudstyr – samlet på ét sted. 

Inspiration 

Over 200 køretøjer vil være udstillet, og en lang række af landets importører og forhandlere står klar til at rådgive og præsentere de seneste nyheder. Gæster kan også tale direkte med producenter og hente idéer til kommende ture. 

Aktiviteter for alle 

Programmet byder på workshops om emner som valg af det rigtige udstyr, kørsel og sikkerhed, vedligeholdelse og praktiske tips til livet på farten. Der vil være noget for hele familien – også konkurrencer og underholdning.

Messen byder desuden på et inspirerende sceneprogram, hvor passionerede campister deler ud af deres erfaringer. Blandt foredragsholderne er Gitte Jarlholm, der fortæller om at give slip på det trygge, Siff og Michael fra YouTube-kanalen Siffinity Life, som har valgt bondegården fra og vejen til, og Peer Neslein, der viser sin film fra en spektakulær rejse rundt om Jotunheimens fjelde. Derudover fortæller Kirstine om sit vanlife-eventyr, der begyndte med ønsket om mere sne og mindre husleje. 

Der plejer at være rift om billetterne til Camp C, når der holdes Autocamper Show i Fredericia. Billetsalget til årets Autocamper Show åbner 1. august.

Overnat på Camp C 

For dem, der ønsker den fulde messeoplevelse, oprettes den midlertidige campingplads Camp C uden for messehallerne. Her kan besøgende overnatte i deres egen autocamper eller campingvogn og nemt gå til og fra messen i alle tre dage. 

Camp C drives af personale fra DCU, som også vil være til stede i messehallerne med en stand for at besvare spørgsmål om campinglivet og medlemskab. 

Åbningstider 

Autocamper Show 2025 har følgende åbningstider: 

• Fredag den 31. oktober kl. 11.00–17.00 

• Lørdag den 1. november kl. 10.00–17.00 

• Søndag den 2. november kl. 10.00–16.00

Læs mere om Autocamper Show her:

Tekst Torben Brandt 

Hvert år er der campister, som kommer hjem fra campingferien med oplevelsen af, at deres køleskab ikke har leveret den køling, de havde forventet, så øllerne har været lunkne, mælken er blevet sur og pålægget uspiseligt. 

Problemerne opstår meget sjældent i kompressorkøleskabe, fordi de ganske enkelt er bedre til at køle end absorptionskøleskabene, uanset udetemperatur, og hvis de en sjælden gang skyld ikke køler ordentligt, skyldes det som regel en fejl på køleskabet, der så skal repareres. 

Anderledes forholder det sig med et absorptionskøleskab, der er mere følsomme over for faktorer som temperaturen udenfor og parkeringer, hvor vognen står på skrånende grund. 

Absorptionskøleskabene er mere følsomme over for skrå parkeringer end kompressorkøleskabene. 

Skal være bygget ordentligt ind 

Der er dog også andre ting, der kan have indvirkning på, om køleskabet fungerer. For det første skal selve køleskabet naturligvis være fejlfrit og i orden. For det andet er det vigtigt, at køleskabet er bygget korrekt ind i campingvognen eller autocamperen fra producentens side, så der er så meget cirkulation omkring køleskabet som muligt, så varmen kan blive transporteret væk. 

Det er desværre ikke altid tilfældet, og så kan det være værd at overveje at få monteret en ventilator bagpå, som kan hjælpe med at få varmen væk. 

For det tredje skal strømtilførslen både inde i vognen og på campingpladsen være tilstrækkelig, så der kommer strøm nok til at drive køleskabet og fryseren. 

Netop udfordringen med at få strøm nok er en af årsagerne til, at de fleste campister med et absorptionskøleskab vælger at lade køleskabet køre på gas, fordi det sikrer en mere stabil maksydelse. Desuden er gassen ofte billigere end strømmen, hvilket også taler til gassens fordel. 

Kan køleskabet blive for stort? 

I takt med at kravene til komfort øges på campingferien, er mange af køleskabene også vokset, så det er muligt at have rigeligt af både mad og drikke med på ferien og handle ind til flere dage ad gangen. 

Udfordringen kan dog være, at et stort køleskab på f.eks. 190 liter stiller ret store krav til køleaggregatet, så spørgsmålet er, om de største campingkøleskabe i virkeligheden er blevet så store, at de har svært ved at køle tilstrækkeligt? 

- Både ja og nej. Hvis aggregatet i absorptionskøleskabet er dimensioneret til køleskabets størrelse, og hvis kompressoren i kompressorkøleskabet er dimensioneret korrekt, så betyder køleskabets størrelse ikke noget, siger Jesper Flohr, der er servicemanager i Norden hos Dometic, der er en af de store leverandører af blandt andet køleskabe til caravanindustrien. 

- Udfordringen er, at køleskabene ikke må veje for meget, og at de skal være strømbesparende, og så er det, at tingene kan begynde at blive svære. I både USA og Australien har de kæmpestore side-by-side køleskabe, som køler storartet, men så vejer de også 2-3 gange så meget som de køleskabe, vi bruger i Europa, og de bruger også meget mere strøm, siger Jesper Flohr. 

Han peger også på en anden ting, som kan have betydning for kølingen i køleskabet. 

- Ofte bliver der lagt for mange ting ind i køleskabet. I de kompressorkøleskabe, vi har i vores hjem, har køleskabene ofte en blæser, der cirkulerer luften i skabet, men det har man ikke på samme måde i campingkøleskabe, og det stiller krav til, at man ikke pakker for mange ting ind i køleskabet, siger Jesper Flohr. 

Det er vigtigt ikke at putte for mange ting i køleskabet, hvis det skal holde en ordentlig temperatur. 

Skru ned 

Morten Gravgaard, teknisk direktør hos KG Camping i Kolding, der er et af DCUs Servicecentre, giver på KG Campings hjemmeside forskellige campingtips, blandt andet til ejere af absorptionskøleskabe, der oplever, at køleskabet ikke køler nok. 

For hvis ferien holdes i varme egne, hvor temperaturen udenfor sniger sig op over 30 grader, vil det være logisk at tænke, at man skal skrue op for regulatoren i absorptionskøleskabet, men i virkeligheden skal man skrue ned. 

- Forklaringen er ret teknisk, men den korte version er, at når luften udenfor er varm, skal der bruges en mindre flamme for at opnå den optimale køleeffekt i køleskabet, og så skal der skrues ned for regulatoren. Omvendt er det, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, for når det er koldt udenfor, skal køleskabet bruge en større flamme for at køle optimalt, og så skal der skrues op for regulatoren, forklarer Morten Gravgaard.

Ud over solcreme og badetøj er computere, tablets og smartphones øverst på pakkelisten, når mange danskere skal på sommerferie, og internetadgang rangerer efterhånden på linje med havudsigt og swimmingpool, når der skal vælges destination. 

– Der er ikke umiddelbart noget i vejen med, at man gerne vil kunne være online i ferien. Men selv i den mest afslappede ferietilstand bør både børn og voksne være meget opmærksomme på, at »Free WiFi« ikke altid er, hvad det giver sig ud for, siger Ingeniørforeningens ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg. 

I en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.996 danskere, som Norstat har foretaget for IDA, svarer 55 procent, at de altid eller ofte benytter åbne wifi-netværk på caféer og hoteller, når de er på ferie. Men det er ikke uden risiko, forklarer Jørn Guldberg. 

Kun hver femte dansker holder sig helt eller næsten helt fra at bruge gratis netværk på ferien – syv procent svarer, at de aldrig anvender dem, mens 12 procent gør det sjældent. 

Råd til en mere sikker ferie 

Jørn Guldberg opfordrer til, at man altid slår wifi fra på alt, hvad man har taget med på ferie. Er man på ferie i Europa, bør man benytte sig af den data, man allerede har købt via sit abonnement, eller downloade film og spil hjemmefra. 

– Sørg desuden for at have opdateret dine programmer, inden ferien starter, og tjek samtidig, at du har sikkerhedsprogrammer installeret. Ikke bare på din computer, men også på din tablet og smartphone. Skulle uheldet være ude, er det desuden rart at have taget backup af alt, inden man tager af sted, siger han. 

Andre løsninger kan være at installere programmer, der krypterer kommunikationen, og investere i en VPN-løsning, som kan skabe en sikker internetforbindelse. 

Tekst Helle Midskov. Foto: Bridgestone Danmark

Spørgsmålene fra medlemmerne handler blandt andet om, hvorvidt man må køre med vinter- eller helårsdæk om sommeren, og om reglerne også gælder campingvogne. 

Reglerne, der er indført i Italien og Belgien, gælder kun bilen/autocamperen – ikke campingvognen. Men det kan alligevel blive dyrt, hvis bilen ikke opfylder de nye krav til dækkenes hastighedsgodkendelse. 

Vinterdæk hører til om vinteren 

Først og fremmest skal det slås fast, at vinterdæk er beregnet til kørsel i vinterperioden, og at det af flere grunde er en rigtig dårlig idé at fortsætte med dem på bilen om sommeren. At køre med vinterdæk i sommervarmen er både sikkerheds- og miljømæssigt en dårlig løsning. De giver ikke samme optimale vejgreb som sommerdæk, og ser vi på økonomien, koster det også ekstra - både i form af større slid, højere brændstofforbrug og kortere rækkevidde på elbilen. 

Særlige regler kan ramme 

For at give et fuldt overblik gennemgår Dækbranchen Danmark her kort, hvad de nye regler betyder. 

Visse lande - Italien og Belgien – har indirekte et krav om, at bilen skal være udstyret med sommerdæk for, at kørslen ikke skal udløse bøder. Alle dæk har forskellige mærkninger på dæksiden - herunder mærkning af den maksimale hastighed, dækkene er godkendt til. 

Mange vinterdæk har en lavere hastighedsgodkendelse end sommerdæk, hvilket også gælder for visse helårsdæk. Disse dæk må gerne benyttes i vinterperioden, selv om de er designet til en lavere maksimal hastighed. Ved kørsel med sådanne dæk skal man dog i de fleste lande have et klistermærke eller en seddel i bilen, der viser den maksimale hastighed, man må køre med på de monterede dæk. 

Andre krav i sommerperioden 

I sommerperioden kan det dog få helt andre konsekvenser at køre på vinter- eller helårsdæk med lav hastighedsgodkendelse. Nogle lande kræver nemlig, at dækkenes hastighedsgodkendelse svarer til bilens typegodkendte topfart. Et klistermærke eller en seddel er derfor ikke tilstrækkeligt som dokumentation i disse tilfælde. Det gælder fx i Belgien fra den 30. april, mens Italien stiller endnu strengere krav. Her skal dækkene - uanset dæktypen - leve op til den angivne tophastighed, der er anført for dækkene i bilens typegodkendelse, understreger Dækbranchen Danmark. 

Det betyder, at hvis dækkene i godkendelsen er angivet til 270 km/t – selvom bilens faktiske topfart kun er 240 km/t – så skal dækkene være godkendt til 270 km/t. Dette gælder i Italien fra 1. maj 2025. 

T eller V – ikke kun et bogstav til forskel 

Selv om fartgrænserne i langt de fleste lande betyder, at man sjældent udnytter bilens tophastighed, skal dækkene stadig kunne klare den, forklarer Dækbranchen Danmark. Derfor nytter det ikke at køre med T-mærkede vinter- eller helårsdæk, hvis deres maksimale hastighed fx er 190 km/t, når bilens typegodkendte topfart er 240 km/t. I sådanne tilfælde skal dækkene være mærket med et V, som svarer til 240 km/t. Har bilen derimod vinter- eller helårsdæk, som er V-mærkede, vil de være lovlige at bruge om sommeren - men som nævnt tidligere, er det stadig et dårligt valg. 

Oplysninger om din bils tophastighed og dækkenes hastighedskoder kan findes på skat.dk under motorregister, hvor du kan tjekke bilens data: https://motorregister.skat.dk/dmr-kerne/koeretoejdetaljer/visKoeretoej?execution=e5s1 

Her skal du vælge: Køretøjsdetaljer, vis køretøj, indtast bilens registreringsnummer, tekniske oplysninger. 

Dækkenes hastighedskoder

I nedenstående tabel kan du se de forskellige hastighedskoder og respektive maksimale godkendte hastighed for dæk, som du lige bør tjekke i forhold til din bils, typegodkendte maksimale hastighed:

P – 150 km/t 
Q – 160 km/t 
R – 170 km/t 
S – 180 km/t 
T – 190 km/t 
U – 200 km/t 
H – 210 km/t 
V – 240 km/t 
W – 270 km/t 
Y – 300 km/t 
ZR – over 240 km/t 
ZR+Y – over 300 km/t

Hvad betyder det for dig som campist? 

Selvom reglerne kun gælder bilens dæk, er det vigtigt ikke at glemme campingvognen. DCU anbefaler, at campingvognens dæk udskiftes mindst hvert femte år - også selvom de ikke er slidte. Gummiet ældes og kan miste sine egenskaber. Brug kun dæk fra anerkendte producenter med dokumenteret holdbarhed og kvalitet. 

Har du en Tempo 100-godkendt vogn, gælder der særlige regler: Dækkene må maksimalt være seks år gamle, og de skal opfylde bestemte krav til hastighedsmærkning og belastningsindeks. Disse krav gælder hele året - både sommer og vinter. Tjek datoen og mærkningen på dine dæk, før I tager af sted.

Tekst: Helle Midskov. Foto: DCU

Det kan være svært at finde rundt i reglerne for vejafgifter og miljøzoner i udlandet. Der er stor forskel på, hvad der gælder fra land til land, og især omkring byerne kan der være restriktioner, du skal kende på forhånd. 

Her i artiklen giver vi dig et overblik over krav til vignetter og miljøzoner i nogle af de mest populære europæiske rejselande i 2025. Vil du have endnu flere detaljer, så besøg www.green-zones.eu/da, hvor du kan læse om mere end 200 miljøzoner i Europa og få information om midlertidige kørselsforbud. App'en ”Green Zones” findes også til både iPhone og Android. 

Har indført miljøzoner 

Adskillige lande og byer har de seneste år indført miljøzoner, hvor visse typer køretøjer - typisk dieselbiler - ikke må køre. Det gælder f.eks. i Tyskland, Frankrig og Italien. Også i Danmark har flere af de største byer nu mulighed for at begrænse adgangen for dieselbiler med EuroNorm 4 og derunder. 

Undersøg forholdene 

EU har endnu ikke ensrettet reglerne for miljøzoner og miljømærker. Det betyder, at hvert land har deres egne regler og krav. Du skal derfor undersøge forholdene i det enkelte land, før du tager afsted. 

Miljømærker og vignetter kan som regel købes online, ved grænser, på tankstationer eller posthuse. Men vær opmærksom på, at i nogle byer, særligt i Italien og Spanien, er det ikke muligt for turister at købe adgang til miljøzonerne. Her risikerer du bøder, hvis du kører ind uden tilladelse. Også FDM og Applus sælger både miljømærker og vignetter. 

Husk at bestille i god tid, da leveringstiden kan være flere uger. 

Oversigt 

Her i artiklen kan du få et overblik over vignetter og miljøzoner i en række europæiske lande. En del af oplysningerne stammer fra vores gode kollegaer på fdm.dk 

Reglerne er forskellige fra land til land, så det er vigtigt at holde sig opdateret.

Belgien 

Betaling: Der skal som udgangspunkt ikke betales for at køre på de belgiske veje, bortset fra Liefkenshoek-tunnelen ved Antwerpen, hvor der opkræves vejafgift. 

Miljøzoner: Der er miljøzoner i Bruxelles, Gent og Antwerpen. I alle tre byer skal din bil registreres online, inden du ankommer. Det gælder uanset bilens alder og hvilken type brændstof den kører på. Nummerpladen bliver aflæst af kameraer ved indkørsel til zonen, og når bilen er registreret, gælder det i op til tre år, så længe registreringsnummeret ikke ændres. 

Du kan registrere bilen på følgende hjemmesider: 

Bruxelles:  www.lez.brussels/mytax 

Antwerpen: www.slimnaarantwerpen.be/en/LEZ 

Gent:  www.stad.gent/en/mobility-ghent/low-emission-zone-ghent 

England 

Betaling: Der er betaling på nogle engelske veje. På hjemmesiden gov.uk/uk-toll-roads kan du se, hvilke veje det drejer sig om. 

Miljøzoner: Flere byer i England har indført såkaldte ”Clean Air Zones”, hvor du skal betale, hvis din bil ikke opfylder bestemte miljøkrav. Det gælder f.eks. Birmingham, Bristol og Bath. I London gælder særlige regler. Her findes både en Congestion Charge Zone, en Ultra Low Emission Zone (ULEZ) og enkelte områder med Zero Emission Zone. 

Du kan læse mere og tjekke din bil på tfl.gov.uk/modes/driving/ultra-low-emission-zone 

Frankrig 

Betaling: Du betaler for at køre på de franske motorveje samt visse tunneller og broer. Betaling kan ske med kreditkort eller kontanter. Der findes også en elektronisk betalingsbrik kaldet ”Mango Mobilités by APRR”, men flere brugere har haft problemer med at gennemføre købet. 

Miljøzoner: Flere franske byer har indført miljøzoner. Paris var først, og siden er bl.a. Lyon, Lille, Grenoble og Strasbourg kommet til. 

Det franske miljømærke hedder Crit’Air Vignette og kan kun købes online på den officielle hjemmeside: www.certificat-air.gouv.fr. Prisen er ca. 5 euro inkl. forsendelse. Bemærk, at du skal uploade din registreringsattest som pdf, og filen må maksimalt fylde 400 kb. Der findes snydehjemmesider, så vælg den, der ender på .gouv.fr. 

Crit’Air Vignetten findes i seks kategorier afhængig af bilens alder, brændstoftype og EuroNorm. Biler registreret før 1997 kan ikke få mærket. 

De store motorveje som A6, A7 og A42 er ikke omfattet af miljømærkeordningen. 

Holland 

Betaling: Du skal som udgangspunkt ikke betale for at køre på de hollandske motorveje, men enkelte tunneller - som Westerscheldetunnelen - kræver betaling. 

Miljøzoner: Holland har indført miljøzoner i flere større byer, blandt andet Amsterdam, Arnhem, Haag og Utrecht. Zonerne gælder især dieselkøretøjer og er tydeligt skiltet ved bygrænserne. 

Miljøzonerne er inddelt i en gul og en grøn kategori: - I gul zone må dieselbiler med EuroNorm 3 eller højere køre. - I grøn zone skal bilen mindst opfylde EuroNorm 4. Biler, der ikke kører på diesel, må som hovedregel gerne køre i byerne. Du kan læse mere om zonerne på www.milieuzones.nl/english 

Italien 

Betaling: Du betaler for at køre på de italienske motorveje. Det er nemmest at betale med kreditkort, men kontanter kan også bruges. 

Miljøzoner: I mange italienske byer er der indført ZTL-zoner (Zona Traffico Limitato), ofte midt i bykernen. Oversigt over byer finder I her på: ztl-italia.blogspot.dk. Vær derfor særligt opmærksom på skiltningen (Zona Traffico Limitato - ZTL), der markerer grænsen til zonerne. Kører du ind i en zone, bliver din nummerplade automatisk fotograferet, og er du ikke registreret med en gyldig tilladelse, får du en bøde tilsendt. Som udgangspunkt kan turister ikke købe adgang. Det anbefales derfor at parkere på større p-pladser uden for centrum. I den historiske bymidte i Milano er der indført et særligt tillæg - et forureningstillæg. Her betales for et ”Ecopas”, som er et ”afgiftstillæg”, som du betaler for i dagtimerne. Det kan købes i lokale kiosker. 

Tyskland 

Betaling: Der er endnu ikke indført generel vejafgift for personbiler. 

Miljøzoner: Cirka 70 byer kræver miljømærke (Umweltplakette). Det grønne mærke dækker biler med EuroNorm 4, 5 og 6. I Hamborg er der skærpede regler på enkelte strækninger for ældre dieselbiler. Mærket kan købes i Tyskland eller bestilles hos FDM og Applus. Det tyske miljømærke følger bilens registreringsnummer i hele dens levetid. Dog bliver du nødt til at anskaffe dig et nyt, hvis din forrude går i stykker og skal udskiftes. 

Man skal betale for at køre på en række af de kroatiske motorveje.

Kroatien 

Betaling: Du skal betale for at køre på mange af de kroatiske motorveje. Betaling sker ved betalingsanlæg med kort eller kontanter. Miljøzoner: Kroatien har ikke indført miljøzoner. 

Portugal 

Betaling: Mange motorveje kræver betaling – enten via betalingsanlæg eller elektronisk registrering. Se www.portugaltolls.com/en, hvor du kan få et overblik over, hvilke veje det drejer sig om. 

Miljøzoner: I Lissabon er der en miljøzone med adgangsbegrænsning for ældre dieselbiler i dagtimerne. 

Spanien 

Betaling: Det kræver betaling at køre på nogle af de spanske motorveje. Du kan betale med kreditkort eller kontanter, men du kan også i banker og på nogle tankstationer købe en Telepeaje eller Via T, der er en automatisk betalings-bizz, som du sætter i bilens forrude. 

Miljøzoner: Madrid og Barcelona har miljøzoner, som turister ikke kan købe mærkater til. Flere byer kan også midlertidigt forbyde visse biler ved høj forurening. 

Slovenien 

Betaling: Du skal betale for at køre på de slovenske veje. Du kan enten købe en motorvejsmærkat på tankstationerne eller en e-vignette, som er en elektronisk vignette, der er knyttet til nummerpladen på din bil. E-vignetten købes på hjemmesiden evinjeta.dars.si/en. Biler og autocampere med en totalvægt på maks. 3.500 kg hører til i klassen 2A, som koster 16 euro for en uge eller 32 euro for en måned, mens autocampere over 3.500 kg skal købe en 2B, der koster 32 euro for en uge og 64,1 euro for en måned. 

Miljøzoner: Ingen miljøzoner. 

Slovakiet

Betaling: I Slovakiet skal du betale for at køre på motorvejene, hvor du betaler du med en e-vignette, som du kan købe på hjemmesiden https://eznamka.sk/en

Miljøzoner: Ingen miljøzoner. 

Polen 

Betaling: Du skal betale for at køre på nogle af de polske veje. Du kan enten betale med kontanter, gængse kreditkort eller via app. Se www.etoll.gov.pl. 

Miljøzoner: Der er endnu ikke faste miljøzoner, men enkelte byer - f.eks. Krakow – planlægger indførelse. 

Tjekkiet 

Betaling: Du skal bruge en elektronisk vignette, som købes på www.edalnice.cz. 

Miljøzoner: Der er ikke miljøzoner i Tjekkiet. 

Reglerne er forskellige - også i de nordiske lande. Der er betalingsring omkring Stockholm og Göteborg, hvor du efterfølgende får en regning tilsendt, hvis du kører derind.

Sverige 

Betaling: Der er betalingsring omkring Stockholm og Göteborg, hvor du efterfølgende får en regning tilsendt, hvis du kører derind. Derudover er der betaling på to omfartsveje i henholdsvis Motala og Sundsvall, hvor fakturaen ligeledes sendes efterfølgende. 

Miljøzoner: På en enkelt gade i Stockholm har man indført forbud mod ældre dieselbiler. På den 2,5 km lange Hornsgatan gennem Stockholm er det kun tilladt at køre med dieselbiler, hvis de lever op til mindst Euronorm 6. Der er planer om at udvide miljøzonerne. 

Norge 

Betaling: Mange veje kræver betaling. Tidligere kunne du betale med en BroBizz, men den mulighed gælder ikke længere. I stedet for kan du betale ved at oprette en aftale på ØresundPay på hjemmesiden https://oresundpay.com/da.

Miljøzoner: Ingen faste miljøzoner, men Oslo kan midlertidigt begrænse dieseltrafik ved høj forurening. 

Østrig 

Betaling: Du skal have en vignette – enten fysisk eller elektronisk – for at køre på motorvejene i Østrig. Du kan købe den via www.asfinag.at. Husk at elektroniske vignetter først gælder efter 18 dage, medmindre du fraskriver dig fortrydelsesretten. Du kan også købe en motorvejsmærkat hos FDM, hvor den koster 93 kroner for en periode på 10 dage, og 234 kroner for en periode på to måneder. 

Miljøzoner: Østrig har ikke miljøzoner. 

Schweiz 

Betaling: Motorveje kræver en vignette, som gælder i 14 måneder. Fås som fysisk mærkat og kan købes hos FDM for 330 kroner eller elektronisk via www.e-vignette.ch. Hvis du har campingvogn, skal den have sin egen vignette. 

Miljøzoner: Der er ikke faste miljøzoner, men Genève kan indføre midlertidige restriktioner ved høj luftforurening. 

Ændrer sig løbende 

Reglerne for vignetter og miljøzoner ændrer sig løbende, og flere lande skærper kravene år for år. Det er derfor en god investering af tid at tjekke reglerne, inden du kører hjemmefra. Særligt i storbyer og i perioder med høj luftforurening kan du risikere bøder, hvis du ikke har styr på kravene. 

Vær opmærksom, bestil i god tid, og glæd dig så til at tage på ferie med ro i maven og udsigt til oplevelser i hele Europa.

Tekst Torben Brandt. Foto Lasse Løndahl Henriksen 

De fleste campister ved godt, at det er vigtigt at holde campingvognen eller autocamperen ved lige, hvis den skal være sikker at køre i, kunne holde i mange år, og man skal mindske risikoen for at løbe ind i uventede, ubehagelige overraskelser på ferien. 

- En bil bliver automatisk kaldt til service, men det gør en campingvogn ikke, så det er op til campisten selv at holde styr på, siger Philip Skovgaard, der har været caravantekniker i 16 år, heraf de seneste fire år på Klarup Caravan Center, som er et af DCUs Servicecentre. 

Philip Skovgaard har været caravantekniker i 16 år, heraf de seneste fire år på Klarup Caravan Center. 

Selvom campingvognen ikke automatisk indkaldes til eftersyn, er mange af værkstedets kunder dog flinke til at sørge for at få campingvognen serviceret. 

- Det lille service er meget populært, især blandt de af vores kunder som kører meget. Vi anbefaler, at man får udført et lille service hvert andet år, men vi har også kunder, der får det gjort hvert år, og som bestiller et år ud i fremtiden, når de forlader værkstedet. Især dem, der har haft campingvogn i mange år, er generelt opmærksomme på at bestille service i god tid. De fleste vil gerne have foretaget eftersynet, inden de skal i gang med sæsonen, siger Philip Skovgaard. 

Kørt i bremsestand 

Ved det lille service bliver bremserne skilt ad og kontrolleret, og campingvognen bliver kørt i en bremsestand, hvor det kontrolleres, om vognen bremser korrekt, og om den bremser lige. 

Campingvognen får tjekket sine bremser i bremsestanden. 

Derudover kontrolleres de bærende elementer, og campingvognens bevægelige dele smøres og efterspændes. Vognen bliver desuden gastestet, som du kan læse mere om andetsteds i dette nummer af Camping-fritid. Også vognens lys, dæk og hjullejer bliver kontrolleret. 

Ringer hvis noget uforudset opstår 

Indimellem oplever værkstedsfolkene, at f.eks. bremserne ikke er i orden, når de skiller dem ad, eller at andre dele er slidt og kræver udskiftning. 

– Hvis der dukker noget uventet op, ringer vi til kunden og orienterer nærmere, og vi siger, hvad vi anbefaler, men det er op til kunden at beslutte, hvad vi skal gøre. Men jeg samler ikke noget, som ikke er i orden, uden at give kunden besked, fastslår Philip Skovgaard. 

Et lille service tager typisk omkring tre timer og afsluttes ved, at der udarbejdes en servicerapport, og at vognen får et kontrolmærkat. 

Kan købe en vejning 

Vejning af campingvognen er også en del af det lille service. Derudover kan man hos Klarup Caravan Center komme ind fra gaden og købe en vejning. Det koster 300 kr. og er noget, som en del campister benytter sig af. 

- En overgang blev mange campingvogne solgt med for lille en lasteevne, så derfor fylder vægtspørgsmålet temmelig meget hos de campister, fordi de er klar over, at det er vigtigt, at de ikke kører med overlæs, siger Philip Skovgaard.