Sidste år solgte Gitte Jarlholm både sit hus og sin frisørsalon og kørte ud i verden i en blomsterfarvet eventyrcamper med en plan om at lave ingenting.
– Det handler om modet til at gøre det og at være villig til at give afkald på noget, siger hun.
Da Gitte Jarlholms bank meddelte hende, at hun ikke kunne få fornyet sit afdragsfrie lån på det store hus i Liseleje, hvor hun også havde sin frisørsalon, blev hun først sur. Ret hurtigt besluttede hun sig dog for at finde løsninger.
– Min husleje ville stige med 11.000 kr. om måneden, fordi jeg åbenbart var blevet for gammel til at få et nyt, afdragsfrit lån. Jeg regnede på, hvad jeg kunne tjene på at leje det ud om sommeren, og derudover lavede jeg også en seddel, hvor jeg skrev, at hvis mit hus skal sælges, så køber jeg en camper, siger Gitte Jarlholm.
Fandt camper ved et tilfælde
Hun havde et dejligt liv med et stort hus kun et stenkast fra vandet og egen frisørsalon gennem 25 år med masser af kunder. Alligevel fyldte tanken om at sætte det hele til salg mere og mere.
– Jeg elskede det hus, som var mit slot, og hvor jeg var en dronning. Samtidig tænkte jeg, at det ville være smart at sætte det til salg på et tidspunkt, hvor priserne var høje, og jeg kunne godt se mig selv på otte kvadratmeter, hvor jeg bare havde en seng, min tekande og et toilet. Så satte jeg huset til salg, fortæller Gitte Jarlholm. Huset kom på markedet i september 2021 og blev ikke solgt i løbet af vinteren. Det skræmte hende dog ikke, for hun vidste, at beliggenheden tæt på vandet ville tage sig bedre ud, når foråret kom, og solen skinnede. Og sådan gik det. Huset blev solgt til overtagelse 1. juli, hvor de nye ejere rykkede ind. I mellemtiden havde hun købt en camper, som nærmest dumpede ned ved et tilfælde, da hun faldt i snak med en beboer fire huse længere nede ad vejen. Da hun fortalte, at hun ville sælge huset og købe en camper, sagde han: ”Du kan da bare købe min”.
– Jeg gik ned og kiggede på den, og han spurgte, om jeg kunne køre den? Det kunne jeg godt, sagde jeg, og så fik vi nogle prøveplader på og kørte til Frederiksværk. Man skal lige vænne sig til, at den er lidt højere og længere, men det gik fint, fortæller Gitte Jarlholm om den 17 år gamle Chausson med 65.000 på kilometertælleren.
Fik den graffitimalet
De fleste campere er hvide, og Gitte Jarlholms nyanskaffelse var ingen undtagelse. Sådan skulle det dog ikke blive ved med at være.
– Jeg vidste, at jeg ikke kunne leve i en hvid camper. Hvis jeg ikke længere skulle være dronning i mit hus, så ville jeg leve i et eventyr, og derfor fandt jeg nogle graffitidrenge, der fik frie tøjler til at male den. Jeg vidste ikke, hvordan den kom til at se ud, men jeg var ikke låst i mit sind og havde det fint med at give ansvaret for udsmykningen til de professionelle, og da den landede hjemme i Liseleje tre dage før, jeg skulle være ude af huset, tænkte jeg ”du milde kineser, nu er det os to”, griner hun. Kort før midnat natten til 1. juli forlod hun det hus, der havde dannet rammen om hendes liv de seneste 12 år, hvor hun havde boet med sin mor, og hvor hendes to børn havde haft deres barndom. I første omgang kørte hun dog ikke ret langt.
– Jeg kørte ned til min egen strandparkering i Liseleje, og så parkerede jeg og smilte, fordi jeg tænkte, at nu kan jeg holde i første række helt gratis, og det kan jeg gøre over alt – og jeg skal ikke engang betale herlighedsskat.
Ingen planer
Da hun sad i eventyrcamperen, som hun kalder den, vidste hun ikke meget andet, end at hun nu ville køre ud i det blå. – Jeg har lavet planer hele livet, så det ville jeg ikke mere. I stedet skulle jeg lære at lave ingenting, for det havde jeg aldrig prøvet, og det lærte jeg, siger Gitte Jarlholm.
Hun blev i området omkring Liseleje de første to måneder, for efter 32 år var det svært at klippe navlestrengen over. Derefter kørte hun på Tønder Festival og derfra videre med færgen til Fanø. – Det tager kun 12 minutter og er et af de eneste steder, hvor jeg ikke kan nå at blive søsyg. Jeg kørte ud til Sønderho på den anden side af øen, og der holdt jeg i tre dage uden at være i kontakt med nogen for efter at have været sammen med mennesker nærmest uafbrudt, havde jeg brug for at finde ud af, hvem jeg selv var, og hvordan det var at være i eventyrcamperen. Heldigvis er jeg ikke bange for noget, heller ikke for mørke – og det var godt nok mørkt derude.
De følgende uger kørte hun op langs Vestkysten, hvor hun har venner flere steder. Derpå gik turen over Randers, Fyn og Langeland, inden hun 29. oktober kørte ud af landet.
– Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det nok var en måned for sent, for derefter ventede der to-en-halv måned i regn og blæst. I mit hoved skulle det være fedt vejr, men det var hundekoldt i både Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, fortæller Gitte Jarlholm.
Mødte stjerner fra TV
I Frankrig brugte hun tid på at se Normandiet og invasionsstrandene, og det lykkedes hende at få et besøg i stand hos Dick og Angel fra TV-programmet ”Han, hun og drømmeslottet”, efter hun havde skrevet til dem og hørt, om hun måtte komme på besøg. Derfra gik turen 700 km sydpå til Lyon, hvor Gitte har en veninde, der bestyrer et slot, og videre til Spanien, hvor hun forventede at møde varmen.
– Desværre var det stadigvæk koldt, og varmen kom først på den anden side af Malaga. Jeg tog turen videre til Tarifa, som er den sydligste strand i Europa, og hvor jeg holdt sammen med 200 andre autocampere på Tarifa, hvoraf 85 % var tyskere. Min camper var den eneste, der havde sjove farver.
Varmesystemet virkede ikke
Udfordringen med det kolde vejr ville ikke have betydet så meget, hvis varmesystemet i eventyrcamperen havde fungeret. Det gjorde det bare ikke i Gittes vogn.
– Derfor ved jeg, at jeg er viking, for tit var der kun tre grader varmt. Heldigvis havde jeg solceller på taget og et stort batteri, og så havde jeg et elektrisk varmetæppe, så jeg kunne holde varmen om natten, siger Gitte Jarlholm.
Mens hun var i det sydlige Spanien, nåede hun at tage et smut til Marokko med et par gode venner, og hun fik en henvendelse fra en dansk kvinde, Helle, der bor på Gibraltar, og som havde fulgt Gitte på Facebook og gerne ville invitere hende på besøg.
– Hun var gift og havde to voksne børn og viste mig nogle spændende steder. Hun havde to veninder, der hed Anne og Mette, som mine to søstre hedder, så det var lidt pudsigt, fortæller Gitte Jarlholm.
Fra Sydspanien havde hun tænkt sig at køre hjem over Portugal. Hun havde dog lovet at holde på Fyn 1. maj, hvor hendes mor fyldte 84 år, og da hun gerne ville have god tid til turen gennem Portugal, kørte hun i stedet for hjem gennem Spanien. Her holdt hun ind adskillige steder, for hun har gode venner i flere spanske byer, og alle syntes, at Gitte skulle blive lidt.
– Så løber tiden lige pludselig, og det var rigtig hyggeligt. I Valencia mødte jeg også min veninde og hendes datter, som laver kjoler, og vi havde en fotosession sammen. Turen hjemad gik også forbi Barcelona og Lyon, ligesom hun besøgte en tidligere nabo i den tyske by Hameln, der er kendt som rottefængerbyen, fordi en rottefænger efter sigende i 1284 var blevet snydt for sin hyre, hvorpå han lokkede børnene ud af byen med forførende fløjtespil, og siden så man dem aldrig igen.
Spændende fremtid
Gitte Jarlholm nåede som lovet hjem til sin mors 84 års fødselsdag på Fyn og tilbragte sommeren i Danmark, hvor hun filosoferede over, hvornår det igen er tid til at køre sydpå i camperen.
– Jeg bor i eventyrcamperen hele året, og jeg skal ikke bo i eventyret for evigt. Omvendt tror jeg heller aldrig, at jeg kommer til at have et hus igen.
– Min plan om at lave ingenting er gået lidt i vasken, for jeg er blevet hyret til at holde nogle foredrag forskellige steder og er også begyndt at tage nogle onlinekurser i selvudvikling. Lige nu udlever jeg en drøm, og det koster noget i forhold til trygheden, for jeg har ikke et fast sted at bo og har ikke en fast indtægt.
– Når det bliver koldt og mørkt, skal jeg ud af landet igen. Jeg ved ikke, hvor jeg kører hen, og det bekymrer mig ikke. Man kan ikke gøre det, jeg gør, uden at være villig til at opgive noget andet, og det, jeg opgiver, er trygheden og de faste rammer, og det er der ikke så mange, som er villige til. Derfor bliver det kun ved snakken for de fleste, fordi det er svært at skulle give afkald på noget. Med min baggrund som frisør vil jeg altid kunne tjene til dagen og vejen, når jeg rejser rundt, så jeg skal nok klare mig, siger Gitte Jarlholm.
Hvis du vil følge med, når Gitte til efteråret atter tager af sted, kan du følge hende på Facebook under ”eventyrcamperen”.
