Af Helle Midskov. Foto: Privat 

Paul Holm og hans kone har altid haft en forkærlighed for campinglivet, og i deres yngre dage var ferie lig med camping. Efter en længere pause genfandt de glæden ved camping på en seniorcamp på Djursland. Det var her, lysten til campinglivet blussede op igen.

I 2019 købte Paul Holm derfor en brugt Adria 402 PU fra 2004, og siden da har campingvognen været en fast del af deres liv. Men som mange gør-det-selv-entusiaster ved, kan uforudsete skader og slitage ske over tid – og det var præcis, hvad der skete for Paul. Først fik campingvognen en lille revne bagpå på en campingplads, som Paul ikke ved, hvordan skete. Kort efter fik den en større revne, da Paul med en havetraktor kom lidt for tæt på campingvognen, mens han slog græs ved sommerhuset. Dette resulterede i en skade bagpå vognen under lygten. Selvom Paul hurtigt forsøgte at lappe skaden med gaffatape, besluttede han sig i foråret for at finde en mere permanent løsning. 

En 30 centimeter stor revne 

Skaden bestod af en revne på 30 centimeter og et hul på 3-4 centimeter, som krævede lidt håndværk og finesse. Paul har altid haft hænderne skruet rigtigt på, og gennem årene har han lavet mange hobbyprojekter. Derfor tøvede han ikke med at tage fat på skaden på campingvognen. Det var faktisk en lidt spontan beslutning, at han kastede sig ud i reparationen. 

- Jeg er pensionist og har derfor den nødvendige tid til at kaste mig ud i projekter. Jeg har generelt aldrig været bange for at gå i krig med tingene, fortæller han. 

Net og spartelmasse 

Udstyret med aluminiumsnet fra Biltema og glasfiberspartelmasse gik Paul i gang. Først rensede han området omkring skaden grundigt. Herefter skar han nettet til, så det dækkede 2-3 centimeter ud over hullet. Han påførte derefter spartelmassen omhyggeligt og sleb det efterfølgende med en rystepudser. Flere lag spartelmasse var nødvendige for at sikre, at skaden blev ordentligt dækket. Til sidst brugte Paul en rest bilreparations-maling for at sikre, at farven matchede campingvognen så godt som muligt. Selvom det samlet set ikke tog mere end tre-fire timer, og materialerne kostede under 300 kroner, var resultatet tilfredsstillende. 

- Man kan godt se, at der er foretaget en reparation, selvom jeg var meget omhyggelig og tålmodig. Jeg synes, at skaden er udbedret pænt, og jeg er tilfreds med resultatet, siger Paul. 

Vil ikke anbefale gør-det-selv til alle 

På spørgsmålet om, hvad der motiverede ham til at kaste sig over reparationen, svarer Paul, at det var en kombination af nødvendighed og glæden ved at lave tingene selv. 

- Det irriterede mig, at jeg selv havde lavet skaden med havetraktoren, så jeg måtte bare få det fikset ordentligt, fortæller han. 

Paul understreger dog, at han ikke nødvendigvis vil anbefale alle at kaste sig ud i lignende projekter, medmindre man har erfaring og hænderne skruet rigtigt på. For nyere campingvogne kan det være bedst at overlade det til professionelle. Men for ældre vogne som hans egen synes han, det er fint at prøve kræfter med småreparationer. 

Paul og hans familie har allerede været på flere ture med den renoverede vogn, blandt andet til Djursland og Vejle, og den har holdt sig flot på vejene uden nye revner. 

- Jeg glæder mig over, at min reparation holder, siger Paul Holm. 

Forlænger campinglivet 

Udover reparationen har Paul også sørget for andre gør-det-selv-løsninger i og til campingvognen, specielt med hensyn til hustruens situation. Hun blev diagnosticeret med Parkinsons og sidder nu i kørestol. Paul har derfor lavet et firkantet stativ med slisker, der gør det lettere for hende, når de er på tur. Med skaden repareret og det praktiske stativ til sin kone har Paul formået at forlænge campinglivet og holde fast i de oplevelser, de begge sætter så stor pris på. 

- Det har både været hyggeligt og tilfredsstillende at få ordnet, siger han, som gerne bruger timer på, at han og hustruen fortsat kan nyde campinglivet.

Hvornår er en campingvogn eller autocamper en vintervogn? For nogle campister er svenske mærker som KABE og Polar de eneste rigtige vintervogne, fordi de fra yderst til inderst og i en række gennemtænkte detaljer er konstrueret til at modstå heftig kulde. 

Andre vil påpege, at de fleste moderne campingvogne er så godt bygget, at de kan bruges hele året, hvis man er villig til at spendere lidt ekstra på gas- og elregningen, og at de derfor også med en vis ret kan kaldes vintervogne – eller i det mindste helårsvogne. 

Uklarheden opstår, fordi der ikke findes en egentlig definition af begrebet ”vintervogn”. Indimellem bruger producenterne også betegnelsen ”vinteroptimeret” om vogne, der har f.eks. centralvarme, kraftig isolering og vandbåren gulvvarme, men som har lidt færre detaljer, og derfor også en lavere pris, end eksempelvis de svenske vogne. Hvor meget vinterkomfort og luksus, man ønsker, er både et spørgsmål om økonomi, brugsmønster og prioriteringer. 

Men hvis turen til vintermarkedet i nordsvenske Jokkmokk i 30 graders kulde skal være problemfri, er der nogle væsentlige ting i opbygningen, som skal være på plads, så vognens vand ikke fryser, eller det trækker ind og er fodkoldt. 

Isolering 

Tyk og effektiv isolering er selvklart vigtige ingredienser i kampen mod kulden. De fleste mærker producerer deres vogne med en yder- og inderbeklædning, hvor der sprøjtes eller presses isoleringsmateriale ind i en sandwichkonstruktion, der både varmer, tætner og giver vognen stivhed. 

Isoleringen sidder i vægge, gulve og loft og varierer i tykkelse fra producent til producent, men de fleste producenter har isolering på 35-45 mm. I nogle vogne er der brugt en kombination af styropor/flamingo og træ, mens andre, som f.eks. LMC, Dethleffs og Caravelair, bruger XPS-skum, der både afstiver, isolerer og forebygger fugtindtrængning. Eriba benytter sig af det såkaldte polyurethanskum, der både har en glimrende isoleringsevne og samtidig forebygger kuldebroer. Eriba bruger ikke træ i opbygningen – i stedet anvendes fugtresistente PU-lister. Det samme gælder LMC-vognene. 

I KABE bruges Ecoprim, et fugtsikkert materiale, hvor der benyttes lukkede celler til at give en optimal isolering. KABE supplerer sin isolering i gulv, loft og vægge med et vægtapet, der dels tillader varmen at trænge igennem, dels opsuger eventuel kondens. Ud over tilstrækkelig isolering er det også væsentligt at minimere kuldebroer og utætheder i konstruktionen, for ellers forringes værdien af isoleringen væsentligt. 

Varmeovn eller centralvarme? 

Campingvogne og autocampere varmes op med gasdrevne varmeovne eller centralvarme. De billigste varmeovne har punktvarme, der virker som en radiator, hvorfra varmen spreder sig ud. De er ikke optimale til vintercamping, fordi varmen har svært ved at nå ud i krogene. 

Har ovnen en blæser, forbedres ydeevnen markant. Så vil den varme luft blive blæst ud i varmeslangerne, der har huller i toppen, så luften kan komme op. 

Det er helt afgørende, at slangerne ikke føres ud under vognen, som det desværre ses i visse indretninger. Det resulterer i et stort varmetab, hvilket er uforeneligt med vintercamping i hård frost. Vil du give din ovn mere power, kan en fagmand montere en Ultraheat, som kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne. Ultraheat fungerer som et elektrisk varmesupplement. 

Den mest behagelige varmeform i forbindelse med vintercamping er centralvarme, der er effektiv, komfortabel og lydsvag. Den kan køre på el og gas og sender varmen ud i radiatorer. 

Lune fødder 

Ofte har vogne med centralvarme også vandbåren gulvvarme, som opvarmes af fyret. Den vandbårne gulvvarme er i praksis en kombination af vand tilsat antifrostvæske for at hindre, at det fryser. 

Et alternativ til vandbåren gulvvarme er elektrisk gulvvarme, hvor der lægges varmetråde/folie i gulvet. Værdien af vandbåren eller elektrisk gulvvarme afhænger i høj grad af, hvor rundhåndet fabrikken har været med tråde og strenge. 

I nogle tilfælde oplever ejerne, at konstruktørerne har været for nærige med tråde og strenge, så visse områder af gulvet ikke er ordentligt opvarmet. Det er dog vigtigt at understrege, at gulvvarme i campingvogne og autocampere skal betragtes som et behageligt supplement, men det er kun en sekundær varmekilde til den primære varmekilde, som er centralvarmen/gasovnen. 

Når bunden er god 

Den optimale bund til vintercamping er dobbeltbunden, der både har en isolerende og lyddæmpende effekt. På autocampere med dobbeltbund placeres vand- og spildevandstank ofte godt skærmet for frosten, hvor de ikke optager opbevaringsplads for bagagen, ligesom dobbeltbunden gør det lettere at placere slanger og ledninger frostfrit. Det optimale er at lægge vandslangerne lunt og beskyttet op ad f.eks. varmerør. I vogne med begrænset isolering er der en overhængende risiko for, at vandslangerne fryser – især hvis de er lagt langs gulvet eller væggen, hvor varmecirkulation kan halte. Der er også set eksempler på vandslanger, som er lagt klos op ad vognens tvangsudluftning, hvilket i tocifrede frostgrader vil få vandet til at fryse og sætte en prop i vandsystemet. Det kan anbefales at hælde miljørigtig antifrostvæske i spildevandstanken og at skille afløbssystemet under vognen ad, så spildevand løber direkte ned i en spand i stedet for at fryse i rørene. 

Den vigtige ventilation 

Ordentlig isolering og et velfungerende varmesystem gør det ikke alene. Klimaryglæn, som skaber afstand mellem møbler og vægge, er vigtige for, at den varme luft kan komme op. Desværre gennemtænkes konstruktionerne ikke altid, så i nogle tilfælde lukker f.eks. sofahynder, gardiner eller madrasser helt eller delvist for luftcirkulationen. Det optimale er, at møbler og senge er placeret på afstandsstykker og anbragt i vinkler, der tillader luften at cirkulere, og at der er etableret luftkanaler bag skabene, så luften kan strømme igennem. 

Vinduer giver varmetab 

Tagluger og vinduer giver lys, luft og mulighed for udluftning, men i forhold til vintercamping er det sårbare punkter. Producenterne forsøger naturligvis at fremstille vinduer og luger energirigtigt med god isoleringsevne, men et vist varmetab er uundgåeligt. Vogne, der er bygget med henblik på helårsbrug, vil derfor ofte have få og små vinduer for at reducere det samlede overfladeareal, hvor kulden kan trænge ind. Er det koldt udenfor, kan det anbefales at trække insektnettet for luger og vinduer, fordi det reducerer kuldeindfaldet uden at holde lyset ude.

En del danske campister sværger til den samme udenlandske campingplads år efter år, og har de campingvogn, er det forståeligt, hvis de på et tidspunkt lader vognen stå på campingpladsen eller på et opbevaringssted i lokalområdet og kører hjem i bilen uden campingvognen på krogen. 

For når campingpladsen i Sydeuropa forlades i juli, og du ikke har planer om at bruge campingvognen hjemme i Danmark, inden du til efteråret vender retur til samme udenlandske campingplads, er det både skånsomt for miljøet, og samtidig er der penge at spare på brændstof og vejafgifter ved at efterlade vognen på feriedestinationen frem for at slæbe den frem og tilbage mellem Danmark og udlandet. 

Hvor længe skal den stå i udlandet? 

Vælger du at lade campingvognen stå i udlandet i en længere periode, er det vigtigt, at du tjekker, om din forsikring dækker. 

På redaktionen er vi bekendt med en dansk familie, som kom i problemer, da deres campingvogn nedbrændte, mens den stod opmagasineret i udlandet. Opbevaringsstedet havde ikke en forsikring, der dækkede skaderne, og familiens egen forsikring dækkede som udgangspunkt heller ikke, fordi campingvognen havde stået i udlandet i længere tid, end betingelserne i forsikringspolicen tillod. Familien endte dog med at få en erstatning, men det var kun fordi, forsikringsselskabet indvilligede i at dække tabet, selvom det ifølge betingelserne ikke var forpligtet til det. 

Fastligger eller kørende? 

Selvom forsikringsselskabernes betingelser ofte ligner hinanden, kan der være forskelle, som kan have afgørende betydning. Nogle selskaber dækker kun stationære campingvogne i Danmark, og altså ikke når vognen står permanent i udlandet, andre dækker stationære campingvogne i udlandet, men højst i seks måneder, og der er også selskaber, som dækker i udlandet uden tidsbegrænsning, men kun når der er tale om kørende campister. 

I DCUs forsikringsaftale med Tryg er man dækket mod brand, hvis campingvognen står i udlandet på en aflåst plads. 

Tegn forsikringen lokalt 

Hvis dit forsikringsselskab ikke vil eller kan forsikre din campingvogn i udlandet, kan du først undersøge, om andre selskaber vil forsikre den, og ellers kan du forsikre vognen gennem et lokalt forsikringsselskab i det land, hvor campingvognen står. Det gjorde Ole Wæhrens, der til daglig er vært på Sindal Camping, hvor han sammen med sin kone Dorte i år kan fejre 35-års jubilæum som ejere af pladsen. 

De to havde tidligere deres campingvogn stående permanent på en campingplads i østrigske Sankt Johann, hvor de opholdt sig en stor del af vinteren. For at spare vægtafgift pillede de nummerpladerne af campingvognen, men det resulterede i, at deres danske forsikringsselskab ikke længere ville forsikre campingvognen. I stedet besluttede parret at søge efter et lokalt forsikringsselskab på nettet, og det var helt enkelt. De kontaktede Generali Versicherung, der er et verdensomspændende forsikringsselskab med kontor i Wien, og som på sin hjemmeside oplyser, at det har 70 mio. kunder i over 50 lande. Selskabet sendte en forsikringsagent ud til den campingplads, hvor vognen stod, og derpå tegnede parret en ansvars- og brandforsikring til en pris på cirka 550 kr. årligt. 

Dyr hjemtransport 

I dag har ægteparret en campingvogn på danske nummerplader, som er forsikret hos et dansk selskab. Og hvor det var let og billigt at forsikre campingvognen hos et lokalt selskab i udlandet, var det ikke helt så enkelt at få den hjem igen. 

- Det, der kan volde problemer, er hvis eller når, man vil have vognen til Danmark igen. Der kan ikke umiddelbart benyttes prøveplader, og fejebladstransport er ikke billig, siger Ole Wæhrens.

Af Helle Midskov. Foto: DCU 

Her er en række af de vigtigste emner, campisterne har søgt rådgivning om i løbet af juni, juli og august og i den forbindelse har gjort brug af deres medlemsfordele. Flere af disse spørgsmål blev særligt relevante, da sommerferien stod for døren, og der var meget, der skulle styr på, inden turen gik ud i sommerlandet. Mange af spørgsmålene er dog stadig aktuelle året rundt for campisterne.

Vægt og kørekort 

Et af de mest populære spørgsmål i løbet af de tre sommermåneder handler om vægtbegrænsninger for både bil og campingvogn. Medlemmerne søger råd om totalvægt, akseltryk og, hvor meget man må trække. Desuden er der stor interesse for reglerne om kørekort og vogntogsvægt. 

Læs mere om vægt her

Fugt og utætheder 

Mange campister har haft problemer med fugt i deres campingvogne, både nye og brugte. Der er ofte spørgsmål om tæthedsgaranti og hvordan man bedst håndterer reparationer og garantisager i forbindelse med fugt. For eksempel har vi hjulpet flere medlemmer, der oplevede fugtproblemer i deres vogne, med at tage dialogen med forhandlere om reparation og garanti. 

Læs mere om fugt her 

Miljømærkater og vejafgifter 

Sommermånederne 2024 bød på mange spørgsmål om miljømærker og betalingsveje i udlandet. Især rejsende til Frankrig, Italien og Tyskland har søgt råd om, hvilke mærker de skulle bruge, og hvordan de bedst kunne forberede sig til kørsel i miljøzoner. Derudover har mange spurgt til vejafgifter og betalingssystemer i de forskellige lande, og hvordan man undgår bøder ved at have den rette dokumentation i orden. 

Læs mere om miljømærker her 

Tempo 100-godkendelse 

Spørgsmål om Tempo 100-godkendelse fylder også meget hos campisterne. Både i Danmark og Tyskland er der mange, der søger hjælp til at få deres campingvogn godkendt til at kunne køre op til 100 km/t på motorveje. Medlemmer spørger ofte om registreringsprocedurer, regler og syn i forbindelse med denne godkendelse. 

Læs mere om Tempo 100 her

Køb, salg og garanti 

Flere medlemmer henvender sig med spørgsmål om tekniske problemer på deres campingvogne. Det spænder fra reparationer af køleskabe og til montering af movere. Vi har også rådgivet om praktiske reparationer såsom at tætne utætte låger eller andre vedligeholdelsesopgaver. Mange søger rådgivning i forbindelse med køb og salg af campingvogne. Her handler det om alt fra vægtgrænser og trækkeevne til garantisager og købeloven. 

Læs her en af artiklerne om at købe brugt vogn

Hjælp til store og små spørgsmål 

DCU rådgiver medlemmerne om både store og små spørgsmål, så de får den bedst mulige campingoplevelse. Uanset om det drejer sig om tekniske reparationer, miljømærkater eller køb af ny campingvogn, står vi klar til at rådgive og hjælpe. 

DCU opfordrer derfor til, at medlemmer af DCU bruger medlemsfordelen, når der er brug for råd og vejledning på det tekniske område.

Har du spørgsmål, kan du kontakte DCU’s tekniske rådgivning på teknisk@dcu.dk eller telefon 9215 4047.

Det kan koste dyrt, hvis du er fastligger og vælger at flytte din campingvogn uden på forhånd at give dit forsikringsselskab besked. For som fastligger er betingelserne i forsikringen anderledes end for kørende campister, og hvis fastliggervognen beskadiges i forbindelse med en flytning, og du ikke har oplyst selskabet om, at du flyttede campingvognen, risikerer du selv at skulle punge ud for at få udbedret skaderne. Vi har tidligere skrevet om en fastligger på en DCU-campingplads, der fik vognen beskadiget i forbindelse med en flytning. 

I forsikringsbetingelserne stod, at forsikringsselskabet skulle have besked, hvis vognen blev flyttet, og det havde campisten ikke været opmærksom på, og derfor var der ingen hjælp at hente hos selskabet, da skaden var en realitet. 

Kig i policen 

Betingelser, vilkår og dækninger kan variere noget fra selskab til selskab, men generelt skelnes der mellem, om en campingvogn er kørende eller stationær, og for de stationære vogne er der en række begrænsninger i forhold til, hvor meget vognen må flyttes. 

Er du fastligger, er det derfor vigtigt, at du kigger grundigt i policen, hvis du skal have flyttet vognen for at få den på værksted, kørt den hjem til bopælen eller flyttet til en anden campingplads, hvor du hellere vil bo. Hos forsikringsselskabet Tryg står der f.eks. i betingelserne for stationære campingvogne, ”at en stationær campingvogn kun må flyttes to gange pr. kalenderår, og at kørselsskader under flytning af en stationær campingvogn kun er dækket, såfremt du i forvejen har meddelt os datoen for flytningen”. 

Nogenlunde tilsvarende er betingelserne hos Alka Forsikring, dog nævnes der ikke et krav om, at datoen for flytningen skal oplyses på forhånd. I Alkas betingelser står der, at ”en stationær campingvogn er som udgangspunkt ikke dækket ved kørselsskader. Dog dækkes kørselsskader ved maksimalt to flytninger pr. kalenderår”. Også hos Alm. Brand er der et loft over antallet af gange, den stationære campingvogn må flyttes. 

”En stationær campingvogn må maksimalt transporteres to gange om året henholdsvis til og fra det faste opholdssted. Transport i forbindelse med en dækningsberettiget skade tæller dog ikke med. Hvis der foretages mere end to transporter om året, betragter vi ikke længere campingvognen som stationær, og vi vil derfor ændre forsikringen til vores vilkår for kørende campingvogne”. 
 

Kontakt selskabet 

Det gode råd er derfor, at fastliggere, der har brug for at flytte den stationære campingvogn, enten tjekker policen, inden de kører med vognen, eller ringer til forsikringsselskabet og får opklaret eventuelle tvivlsspørgsmål, så de ikke risikerer at hænge på en dyr regning i tilfælde af uheld. 

Fakta 

I artiklen er forsikringsbetingelserne på stationære campingvogne for Tryg, Alm. Brand og Alka nævnt. DCU har surfet lidt rundt og fundet eksempler på, hvordan dækningen er hos fire andre forsikringsselskaber. 

IF: Ved stationære campingvogne dækker vi kørsel op til to gange om året, når du kører til og fra fast opholdssted. 

FDM: Husk, at en stationær campingvogn kun må flyttes to gange pr. kalenderår, og at kørselsskader under flytning af en stationær campingvogn kun er dækket, såfremt du i forvejen har meddelt os datoen for flytningen. 

Gjensidige: Husk at din campingvognsforsikring ikke dækker din stationære campingvogn ved kørsel på veje, medmindre køreturen på forhånd er godkendt af os. 

Codan: Du skal straks kontakte os, hvis du flytter din stationære campingvogn f.eks. til og fra din fastliggerplads. 

Thisted forsikring Vi har også en forsikring til din stationære campingvogn. Forsikringen dækker kasko, brand, tyveri og indbo. For en lille merpris kan du tilvælge op til seks transporter om året.

Køjesengene er begge 180 cm lange, og jeres to børn på 11 og 13 år er endnu ikke så store, så i hvert fald det første par år kan de godt ligge der. Men er den tidshorisont lang nok til jer, eller risikerer I efter et par år at stå med en campingvogn, der ikke længere opfylder jeres behov?  

Der er overvejelser nok at gøre, når man skal investere i ny campingvogn, og det er klogt ikke kun at tænke på nuet, men også se et par år frem. I skal gøre jer klart, hvad I skal bruge campingvognen til, hvor ofte I regner med at tage af sted, hvor mange I skal være i vognen, hvilken indretning I bedst kan lide, og selvfølgelig hvad I har råd til at betale. 

Hvis I er i tvivl, om campinglivet er noget for jer, er det en god ide først at prøve at leje en vogn, så I mærker, om I kan lide ferieformen – alternativt købe en brugt vogn.  For det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis I bliver nødt til at skifte vognen efter et par år, enten fordi familien er vokset ud af rammerne, eller vognen er blevet for stor, efter ungerne er fløjet fra reden og hellere vil holde ferie med vennerne eller kæresten. For hvis I allerede efter et par år skal sælge vognen igen, vil forhandleren måske betale mindre, end I skylder i vognen, og så risikerer I både at skulle betale for at indfri restgælden og samtidig lægge penge til en ny udbetaling på en ny vogn.  

Fastligger eller rejsende? 

Begynd med at finde ud af, om I skal være fastliggere, eller om vognen skal køre rundt i hele Europa. Er I fastliggere, behøver I ikke bekymre jer om vægt og størrelse, for så skal vognen alligevel stå samme sted år efter år. Så er der kun økonomiske hensyn at tage – hvilket jo også kan være alvorligt nok.  Vil I derimod køre rundt, skal I finde ud af, hvor meget bilen må trække (det står på bilens registreringsattest), og hvis I har et almindeligt B-kørekort, skal I være opmærksomme på, at totalvægten på bil og totalvægten på campingvogn til sammen ikke må overstige 3.500 kg. Tallene står på registreringsattesterne på henholdsvis bil og campingvogn, og hvis de to tal lagt sammen er højere end 3.500 kg, skal I have et BE-kørekort. Også campingvognens lasteevne skal I være opmærksomme på (lasteevne er forskellen på campingvognens egenvægt og den tilladte totalvægt). Ofte er lasteevnen ikke på mere end 200-300 kilo, og det kommer I hurtigt op på, fordi campingmøbler, fortelt, køkkengrej samt almindelig bagage til ferien alt sammen vejer godt til. Find derfor ud af, om lasteevnen er stor nok til jeres behov, og overvej også om noget af jeres campingudstyr kan være i bilen, når I kører.  

Sengene 

Er I til dobbeltseng eller to enkeltsenge, og skal det være en fransk seng, der vender på tværs af vognen? Der er ingen facitliste på de ting, men beror på købernes individuelle ønsker og behov.  Har I børn, skal I overveje, om de skal have hver deres køjeseng, og I skal dels tænke over, hvor lange sengene skal være, dels hvor mange kilo de kan bære. Vælger I køjesengene fra, er alternativet, at I reder op i siddegruppen til børnene hver aften. 

Interiør 

Smag er individuel. Kan I lide det stof og de gardiner, som er i vognen, og er der alternativer – og tjek om det koster ekstra at få andet stof i.  I skal også beslutte, om campingvognen skal have en almindelig siddegruppe eller en rundsiddegruppe. Rundsiddegruppen fylder som regel mere, men er til gengæld også hyggelig, fordi man bedre kan slænge sig. Husk at tjekke hyndernes hårdhed og dybde, og find ud af om bordet er stort nok til det antal, I forventes at være i campingvognen, for det er irriterende, hvis bordet er for lille. Læg mærke til, om I kan se fjernsynet fra siddegruppen, og lav en prøveopredning, så I får en fornemmelse af, om det er besværligt at rede seng, og om børnene overhovedet kan ligge der. 

Køkken 

Laver I altid selv mad, når I er på ferie, eller er I helst fri for at kokkerere? Laver I mad dagligt, skal der naturligvis være god plads på køkkenbordet, og komfuret skal mindst have to-tre anvendelige blus. Se også om der er god plads i bestikskuffen, er der plads til store sodavandsflasker i køleskabet, og er der tilstrækkeligt med skabsplads til tallerkener, glas mv.? 

Toilettet 

Er der plads til både bagdelen og benene, når man sidder på toilettet, og er der tilstrækkeligt med hylder og skabe til det antal personer, der skal bo i vognen? De fleste campister bruger kun sjældent brusebadet i en campingvogn, men har du planer om at bruge det, skal det selvfølgelig være der.  

Undersøg markedet 

Indstil jer på at bruge god tid på købet, for hastværk er lastværk i denne forbindelse. I vil dog aldrig kunne undgå at indgå visse kompromiser, fordi økonomien også spiller en rolle. Søg på nettet, læs tips og gode ideer fra andre campister på diverse debatfora, og sidst, men bestemt ikke mindst, besøg forhandlere og tjek forskellige mærker og modeller for at pejle jer ind på, hvad I bedst kan lide. Til slut skal I have skåret feltet af kandidater ned til et par stykker – og husk altid i den sidste ende at mærke efter i maven, om I føler jer godt tilpas, inden I vælger den vogn, der forhåbentlig skal danne rammen om jeres næste mange ferier.  Og husk, hvis I køber en brugt campingvogn i stedet for en ny, er det en rigtig god ide at få vognen fugttestet inden købet, så I ikke køber en vogn, der viser sig at være drivvåd af fugt.  

Tekst Torben Brandt  

Hvis du jævnligt tager til Norge på campingferie, og har du en dansk Tempo 100-godkendelse på din telt- eller campingvogn, kan du fremover komme lidt hurtigere frem på nogle af de norske veje. For med virkning fra 18. marts 2024 har det danske Tempo 100-mærke på campingvogne og andre påhængskøretøjer samme gyldighed som det norske Tempo 100-mærke. 

- Jeg er meget optaget af, at vi forenkler reglerne, når det er muligt. Derfor er det godt, at vi har lavet en aftale med Norge, så danske campingvogne og påhængskøretøjer, som er godkendt efter Tempo 100-reglerne i Danmark, fremover kan køre ind over grænsen til Norge og fortsat kan gøre brug af deres danske Tempo 100-mærke. Jeg arbejder på, at de danske bilister kan få en tilsvarende mulighed i Tyskland og Sverige, siger transportminister Thomas Danielsen. 

Aftalen går også den modsatte vej, så med virkning fra 18. marts gælder det norske Tempo 100-mærke også i Danmark. 

Endnu er der ikke en tilsvarende aftale med Sverige og Tyskland, men transportministeren siger, at han arbejder på sagen.

Tekst Torben Brandt  

Fremover må det øje/beslag, som campingvognens sikkerhedswire sættes fast i, når campingvognen kobles på bilen, gerne sidde på en aftagelig del af anhængertrækket.  Det fremgår af en opdatering af synsreglerne, som Færdselsstyrelsen kort inden årsskiftet udsendte til de danske synsvirksomheder.   

Ændringen handler om afsnit ”5.01.310 køretøj til synsfri sammenkobling” under detailforskrifter for køretøjer, som du finder på retsinformation.dk. Her står der, at ”bil til synsfri sammenkobling med påhængskøretøj med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg skal ved tilkoblingsanordningen være forsynet med beslag for tilslutning af påhængskøretøjets sprængwire til automatisk bremsning. Beslaget må ikke være anbragt på en eventuel aftagelig del af tilkoblingsanordningen”.  

Det er det sidste afsnit i kursiv, der fjernes ved næste udgivelse af detailforskrifter for køretøjer, men ændringen gælder allerede med virkning fra 1. januar 2024.   

DCU anbefaler at gøre som hidtil 

Oversat til mere almindeligt sprog betyder det, at der fortsat skal være et øje eller beslag, som sikkerhedswiren sættes fast i, når campingvognen kobles på, men beslaget behøver ikke at sidde på en fastmonteret del af anhængertrækket. Fremover vil det altså være tilladt, at beslaget eksempelvis sidder på krogen af et aftageligt træk. Meningen med sikkerhedswiren er, at den skal bremse campingvognen, hvis den ryger af krogen, eller hvis den aftagelige krog i værste fald  er monteret forkert og river sig løs, og den opbremsning sker ikke, hvis wiren falder til jorden sammen med krogen. Derfor er anbefalingen fra DCUs side fortsat at sætte sikkerhedswiren på en fastmonteret del af anhængertrækket.   

Tekst: Torben Brandt  

Foto: Brian Lindberg Jensen

Både marts og april kan være kolde og uforudsigelige, men det ændrer ikke på, at campingsæsonen nærmer sig med hastige skridt for det store flertal af campister, som camperer i den varme halvdel af året.  

Hvis årets første tur skal være vellykket, er det vigtigt, at du klargør vognen, inden I er fremme på campingpladsen, for hvis du først opdager eventuelle problemer på det tidspunkt, har ferien allerede fået en skidt begyndelse.   

Vand skal der til 

Begynd med at vaske vognen grundigt udvendigt, så du lettere opdager eventuelle buler og revner, der kan være opstået i løbet af vinteren. Hvis der er kommet revner og dermed utætheder, er det vigtigt at få taget hånd om det hurtigst muligt, så vognen ikke ender med at blive fugtskadet. Husk også at vaske taget, men undlad at gå rundt deroppe. Når du vasker taget, kan du samtidig se, om der er kommet skader fra hagl, nedfaldne grene eller andet.  Undersøg dækkene for revner, skader og tegn på mørhed og sørg for at pumpe dem, så de får det dæktryk, der er anbefalet i campingvognens instruktionsbog. Hvis din vogn er godkendt til Tempo 100, skal du være opmærksom på, at dækkene højst må være seks år gamle. Du kan se alderen på siden af dækket, hvor der står et 4-ciret nummer. Hvis der f.eks. står 3222 betyder det, at dækkene er produceret i uge 32 i 2022.  Tjek også om håndbremsen fortsat virker og giv gerne bevægelige dele som støtteben noget smørelse. Hold også øje om med, at sikkerhedswire og næsehjul er i orden, og undersøg om alle lygter og refleksglas er intakte. Inden I kører af sted, skal I tjekke, at lyset virker både på bremse-, stop- og blinklys.   

Luft ud og gør rent 

Inde i campingvognen eller autocamperen skal du gøre grundigt rent og skabe gennemtræk sved at åbne døre og vinduer. Rengør borde, skuffer, skabe, vindueskarme og andre overflader med vand og sæbe og også gerne et desinficerende middel, som fjerner og forebygger svamp. Tjek at lyser virker overalt, og løft hynder og madrasser for at se, om der er tegn på fugt eller svamp nedenunder. Kig under magasiner og i hjørner og se, om der skulle være misfarvninger eller skjolder, der indikerer, at der er kommet fugt. Synes du, at vognen lugter jordslået eller på anden vis har mistanke om, at den har fået en fugtskade i løbet af vinteren, bør du hurtigt kontakte en fagmand og få den fugttestet.   

Hold øje med vandet 

Hvis du er en erfaren campist, har du formentlig helt styr på at tømme vandsystemet af, inden du stiller vognen væk, men det lykkes ikke for alle. Hvert år har landets caravanværksteder travlt med at skifte vandhaner, slanger, rør og varmtvandsbeholder på de vogne, der ikke fik tømt vandet af, inden den blev sat i hi, og som derfor har fået frostsprængninger i løbet af vinteren. Du finder ud af, om der er sket skader, når du hælder vand på vognen, for hvis det begynder at pible ud, er der sket skader i løbet af vinteren, og så har du brug for at få vognen på værksted. Udfordringen på denne tid af året er blot, at de fleste værksteder har ordrebøgerne fyldte, så du kan ikke regne med at få en tid inden for kort tid.   

Styr på gassen 

Det er helt afgørende for din sikkerhed, at du også tjekker, om gasforbrugende apparater som komfur, køleskab og varmeovn fungerer, og at der er ordentlig aftræk på skorstenen. Nedfaldne blade eller andet kan sætte sig som en prop i skorstenen, så røgen ikke kan komme op, og så kan den ende inde i vognen, hvilket i værste fald kan resultere i en kulilteforgiftning. Er du i tvivl, om din gasovn eller andre gasforbrugende apparater virker korrekt, skal du ikke spørge på de sociale medier og derpå forsøge at reparere tingene selv. Kør i stedet for til en fagmand, så du er sikker på, at tingene er i orden, inden du tager hul på en ny campingsæson.   

Tekst Torben Brandt 

Foto Lotte Hyldgaard Skinnerup 

Grunder I, inden I maler jeres låger, så malingen hæfter bedre på fineren, eller maler I bare? Hvordan finder jeg farvekoden på en Hobby de Luxe Easy fra 2005? 

Sådan lyder et par af spørgsmålene i de populære Facebookgrupper ”Camping Renovering retro og romantik” og ”Camping Renovering”, der har henholdsvis 8.000 og 12.000 medlemmer. Grupperne er et virtuelt  mødested for campingentusiaster, der enten drømmer om, eller allerede er i gang med, at renovere deres campingvogn, kassevogn eller autocamper, og hvor medlemmerne både inspirerer hinanden og rundhåndet deler ud af staldtips og gode råd.  

Nye på området

36-årige Lotte Hyldgaard Skinnerup købte sammen med sin mand og 7-årige søn for nylig en Caravelair Silver 395 fra år 2000 til 32.000 kr., inklusive et næsten nyt fortelt og solsejl.  Ingen af dem har camperet før, men det skal der laves om på nu, hvor den ældre campingvogn forhåbentlig skal danne rammen om masser af ferieoplevelser for den nordjyske familie. 

– Vi er kun tre personer, så vi vidste, at vognen ikke behøvede at være så stor, og vi vidste også, at vi ikke skulle have noget, som skulle ribbes fuldstændig, så vi fandt denne her lige efter sommerferien. Den var både fugt- og gastestet, så de ting var på plads. Vi kiggede også på nogle vogne til 5.000 kr., men så var de også derefter, så derfor valgte vi den lidt dyrere vogn, fortæller Lotte Hyldgaard Skinnerup. 

Inspiration på nettet

Hun er god til at bruge sine hænder og har et veludviklet kreativt gen, så hun glædede sig til at gå i gang med at friske campingvognen op og stod selv for størstedelen af arbejdet. Hun fik kun assistance fra sin mand, når noget skulle slæbes eller løftes.  I lighed med mange andre campister hentede hun inspiration og gode tips på de sociale medier, blandt andet Instagram, men også på førnævnte Camping Renovering Retro og Romantik og Camping Renovering fik hun gode ideer. 

– Det har været min drøm at renovere en gammel campingvogn i et stykke tid, så jeg har fulgt med på Facebook-grupperne for at få gode råd og ideer, og så var der nogle profiler på Instagram, som jeg fulgte, og hvor jeg fik rigtig meget inspiration, og så er jeg nok bare typen, der kaster mig ud i det, siger Lotte Hyldgaard Skinnerup.

– Jeg brugte nogle uger på at male den ved først at give den hæftegrunder og så fik den noget træ- og metalmaling, som jeg rullede på. Derudover har jeg syet nye gardiner, hynder og puder, så jeg har ikke brugt mere end cirka 2.000 kr. på det hele, men jeg synes, at resultatet er blevet ret godt, siger hun. 

Da Camping-fritid talte med hende i efteråret,  havde familien endnu ikke været på camping i den nye vogn, men det skulle der snart rådes bod på. 

– Vi har bestilt to overnatninger på Jesperhus i efterårsferien, og bagefter kommer den i hi, siger Lotte Hyldgaard Skinnerup, der har en drøm om at campere uden for Danmark i fremtiden. 

– Nu begynder vi lige med at campere i Danmark de første år og får os nogle erfaringer, men på længere sigt har jeg en drøm om, at vi skal køre rundt i Norge og Sverige og så overnatte lidt lå må og få. 

Lotte Hyldgaard Skinnerup har det godt med tanken om, at hun selv har renoveret den gamle campingvogn, og at familien ikke har brugt hele formuen på den. 

– At vi selv valgte at købe og renovere en gammel campingvogn handler både om økonomi, og at jeg synes, det er sjovt at gøre noget selv. Vi vidste, at vi ikke ville give 100.000 kr. for en vogn, når vi aldrig havde prøvet at campere før, og så synes jeg bare, at vognen får noget mere sjæl, når man selv sætter sig præg på den.