Frankrig er den farverige pallette af sanseindtryk, der spænder fra duften af den friskbagte croissant, smagen af de utallige kvalitetsvine til synet af postkortsmukke landskaber, majestætiske bjerge og kysterne med de tillokkende strande og azurblå bølger.

Frankrig er indbegrebet af kultur, og de kulturelle tilbud finder du overalt. Besøg de spændende museer, betragt de enestående bygningsværker eller sæt dig på en summende fortovscafé med den karakteristiske patis og betragt livet omkring dig.

Vi har opdelt campingpladserne i Frankrig i seks regioner - Centralfrankrig, østlige Frankrig, nordlige Frankrig, vestlige Frankrig, sydlige Frankig og Korsika. 

Se hvor I kan holde ferie i Frankrig - her

Selvom Italien har så uendeligt meget andet at byde på, er det maden, de fleste tænker på, når talen falder på støvlelandet – og det er helt forståeligt. Det italienske køkken finder du overalt i verden med blandt andet pizza, pastaretter, lækre oste og helt uimodståelig is. Og dertil kommer kvalitetsvine, der rangerer som nogle af de bedste i verden.

Men Italien rummer så uendeligt meget andet, der gør det til et af de fineste, bedste og mest populære rejselande i Europa. Det er et overflødighedshorn af fornem kultur, design og helt enestående naturoplevelser, som konstant forandrer sig, når du bevæger dig fra nord til syd.

Se hvor I kan holde ferie i Italien - her

DCU-medlem Erik Nielsen har oprettet Facebookgruppen Hundefri campingpladser i EU, selvom han har haft hund i årevis. Han synes, at der manglede sådan en gruppe – både af hensyn til hundeejerne og for campister uden hund.

Tekst Torben Brandt  Foto Erik Nielsen

Erik Nielsen stak hånden i noget af en hvepserede, da han på Facebook skrev, at han var i færd med at oprette Facebook-gruppen ”Hundefri campingpladser i EU”. For hvis der er et emne, som kan sætte sindene i kog på de sociale medier, er det holdningen til hunde – både for og imod.

– Der var en del, der begyndte at sende mig vrede smileyer, og selvom jeg skrev, at jeg intet har imod hunde, så var der alligevel nogle lidt beskidte henvendelser i min indbakke, men det tager jeg stille og roligt, siger Erik Nielsen.

Flest hundefri pladser i Holland

Han er fynbo, medlem af DCU og er også manden bag den populære Facebook-gruppe ”Transitpladser i Europa”, hvor han på et Google Maps-kort manuelt har lagt de europæiske campingpladser ind, der tillader, at man bor på pladsen en enkelt nat på vej fra A til B.

Kortet rummer mere end 1.700 campingpladser, og der er yderligere et par hundrede på vej, som lægges manuelt ind af Erik Nielsen selv. Gruppen har cirka 13.500 medlemmer. 

Mens han arbejdede med at opdatere transitpladskortet, opdagede han, at en del af campingpladserne skrev, at de ikke tog imod hunde.

Det gav ham ideen til Facebook-gruppen ”Hundefri campingpladser i EU”, som han oprettede i januar 2023, og som i begyndelsen af marts havde 136 medlemmer og indeholdt cirka 340 hundefri campingpladser, hvoraf hovedparten ligger i Holland. 

Du finder Facebook-gruppen her

Går begge veje

Endnu er der ingen danske hundefri campingpladser med på Erik Nielsens oversigtskort, som løbende tilføjes nye campingpladser, der alle fakta-tjekkes, inden de kommer med. Herefter korrigeres oplysningerne i takt med, at brugerne melder tilbage med ændringer eller tilføjelser.  Gruppen er også lavet i både en tysk og engelsk version.

– Det er ikke en gruppe, som er for eller imod hunde. Jeg har udelukkende oprettet den for at informere, og gruppen er jo dobbeltrettet, så den både kan bruges af dem, der ikke ønsker at bo på en campingplads, hvor der er hunde, og af dem, der har hund, så de ikke kører forgæves, forklarer Erik Nielsen.

Han har selv haft hund i mere end 20 år og ved om nogen, at hunden kan være en trofast følgesvend både i dagligdagen og på ferier. 

– Jeg mistede min hund i august 2022. Den var med mig overalt, så jeg ved udmærket, hvad det vil sige at have hund. I Danmark er det ikke så velanset at have hunden med på restaurant, men det må man gerne mange steder i både Tyskland og Østrig, og det fungerede fint for mig, siger han. 

Favoritplads har sagt nej til hunde

Han har rejst en del i Østrig, hvor en af hans absolutte favoritcampingpladser er Camping Brunner Am See i Kärnten.

Her er det fra i år ikke længere tilladt at have hund med, fordi en del hundeejere ikke overholdt reglen om, at hunde skulle holdes i snor på pladsen, og at de skulle luftes uden for pladsen.

Især det sidste var et problem, eftersom mange ejere lod deres hunde løbe frit rundt om natten, hvor de tissede op ad vogne og telte og besørgede på campingarealet.

– Jeg har camperet med hund dernede i årevis, og jeg har selv oplevet problemerne. Det forbandede er jo, at det ikke er hunden, den er gal med. Problemet er som regel i den anden ende af snoren, og hvis hundeejerne bare ville overholde nogle få, simple regler, og hundene ville lade være at gø, så var det ikke noget problem, siger Erik Nielsen.

Ikke flere hunde

Selvom han har haft hund en stor del af sit liv, har Erik Nielsen besluttet, at det skal være slut med firbenet selskab i hans liv.

– Jeg er 67 år, og jeg orker ikke at gå i gang med en hvalp igen. Det giver mig også en vis frihed ikke at have en hund, for så er der mange andre ting, jeg bedre kan. Så jeg skal ikke have flere hunde, siger Erik Nielsen.

Hundeejer eller ej – hvis du er interesseret i at blive medlem af ”Hundefri campingpladser i EU”, kan du finde gruppen på Facebook og ansøge om medlemskab.

Det er ikke en debatgruppe, og for at blive lukket ind i gruppen skal du skal have et billede på din Facebook-profil, så du ikke optræder anonymt. 

Tekst og foto af Torben Brandt

Toscana, Gardasøen og Lido’en vækker genklang i de flestes ører, hvorimod Piemonte næppe får de samme klokker til at ringe hos nær så mange af dette blads læsere.

En væsentlig del af forklaringen er, at Piemonte slet ikke kan tilbyde sine gæster det antal campingpladser, man finder mange andre steder i Italien.

Den lange afstand mellem pladserne betyder, at det er en rigtig god idé at have lavet sin research hjemmefra, for man kan ikke, som ved Gardasøen eller Lido’en, bare køre, til man støder på en campingplads.

I Piemonte skal man på forhånd vide, hvor de ligger, for ellers kommer man til at køre alt for mange kilometer forgæves.

Mod Frankrig og Schweiz

Når du har fundet et sted at bo, er det bare at kaste dig ud i Piemonte og områdets mange muligheder. Piemonte betyder ”For foden af bjergene”, som en reference til regionens beliggenhed for foden af Alperne i Frankrig og Schweiz mod nord.

Ud over bjergene byder Piemonte sine besøgende på skønne dale, masser af vinmarker med dertil hørende kvalitetsvin, små landsbyer, hyggelige markeder, spændende byer og eminent gastronomi.

For koldt til oliven

Hvis de argumenter ikke skulle være rigelige til at lade Piemonte indgå som en del af ferieplanerne, kan det nævnes, at også klimaet frister til et besøg i denne egn af Italien.

For somrene er varme og solrige, og alligevel bliver der som regel ikke mere end 30-35 grader på disse kanter, hvor der tilmed ofte er en brise til at køle behageligt.

Klimaet er i øvrigt også årsag til, at der stort set ingen olivenproduktion er i Piemonte, for selvom vinteren ikke er nær så lang som i Danmark, kan der alligevel blive temmelig koldt med temperaturer ned til minus 10 grader, hvilket er mere, end oliventræerne bryder sig om.

Vinen

Til gengæld er klimaet og landskabet fuldstændig perfekt til vinproduktion. Når man bevæger sig rundt i de grønne, bakkede områder, der nærmest er som klippet ud af et postkort, ser man ustandseligt skilte, der viser vej til vingårde – og det kan være svært at vælge.

Et godt råd er at forhøre sig lokalt, bede dem anbefale et sted, og derpå aflægge de pågældende vingårde et besøg.

I forbindelse med vinsmagningerne serveres der ofte også lokale godbidder i form af ost, pølse og brød. Det er en fantastisk oplevelse at sidde i selskab med vinproducenten omgivet af vintønder, nippe til forskellige vine, smage lokale pølser og oste, mens ejeren passioneret fortæller om lige netop dette steds vine og produktionsmetoder.

Italienernes engelsk er desværre ikke altid så prangende, men som regel er der et par stykker på vingårdene, der kan gøre sig forståeligt – og ellers kan man komme ganske langt med tegnsprog og fagter.

Det er naturligvis muligt at spytte vinen ud i forbindelse med vinsmagningerne, hvilket kan være klogt, hvis man vil besøge flere steder.

Hører man til dem, der synes, det er synd at lade de dejlige dråber gå til spilde, er det fornuftigt på forhånd at have klare aftaler omkring kørsel, hvis man skal køre fra stedet i bil.

Barolo

En af de mest kendte vine i verden, Barolo, stammer ligeledes fra Piemonte. Kun vinproducenter i få kilometers radius af Barolo har tilladelse til at kalde deres vin for Barolo, ligesom der også er særlige krav til f.eks. jord og lagringsperiode, hvis vinen skal have lov at bryste sig af dette navn.

Barolo er lavet udelukkende på nebbiolo-druen, og det samme er en anden af de store vine fra dette område, Barbaresco.

Ud over nebbiolo-druen er Piemonte også kendt for druerne barbera og moscato. Sidstnævnte er en sød drue, der både benyttes til mousserende vin og dessertvine.

Maden

En ting er vinen, noget ganske andet er maden, som er endnu en grund til at besøge Piemonte, hvor ”slow-food”-begrebet opstod i 1986 som et modsvar til fastfood. Slow-food handler om at bruge ordentlige råvarer og at tage sig god tid til både at tilberede og spise maden.

Piemonte er i det hele taget ét stort spisekammer fyldt med lækre oste, vidunderlige pølser og helt friske grøntsager – alt sammen til fornuftige priser.

I øvrigt er der det dejlige ved markederne i Piemonte, at man hovedsageligt handler sammen med lokale italienere, hvorimod der er forholdsvis langt mellem turisterne – om end de naturligvis findes.

Piemonte er desuden Europas største producent af ris, der i stor udstrækning bruges til at lave risotto, som er en uhyre populær ret på disse kanter. Den fås i et utal af varianter og smager som regel ganske fortræffeligt.

Billig luksus

De mange lækre ingredienser smitter også af på restauranterne. Der findes mere end 30 en-stjernede Michelin-restauranter i Piemonte, og i modsætning  til i Danmark, hvor et familiebesøg på en sådan restaurant koster nogenlunde det samme som en forlænget weekend i en storby, kan du i Piemonte få serveret 5-6 retters menuer til 30-40 Euro.

På de restauranter, der ikke kan prale af en Michelin-stjerne, er maden som regel også ganske fremragende – og på ingen måde urimeligt dyr. Ofte får man både en forret (på skiltene kaldes de ”primo”) og en hovedret (secondo) plus et glas vin til ca. 15 euro.

Bestiller man pasta, er den altid hjemmelavet, hvilket i sig selv er en fornøjelse.

Trøfler

Det er umuligt at nævne Piemonte og regionens gastronomi uden at sige trøfler. Det er en svamp, der vokser under jorden i Piemontes skove, og det er derfor nødvendigt at bruge specialtrænede hunde for at finde dem.

De bedst kendte trøfler er den hvide trøffel, sommertrøflen og den sorte trøffel, der alle har det til fælles, at de er voldsomt dyre. Et kilo hvid trøffel koster således omkring 30.000 kr.

I Alba, som går for at være verdens førende trøffelby, holdes der hvert efterår en trøffelfestival, der strækker sig over flere uger, og som lokker både almindelige turister og fagfolk fra gastronomiens verden til.

Tag til Torino

Selvom mad og drikke er en meget væsentlig del af denne region, er Piemonte dog andet end det. En tur til Piemonte bør også indeholde et besøg i områdets største by og industrielle lokomotiv, Torino.

Den er ganske vist ikke nær så kendt som Milano med de mange modehuse (Milano ligger i parentes bemærket i Lombardiet og ikke i Piemonte), men Torino har masser af kvaliteter – eksempelvis har den mange butikker med lækkert tøj til overkommelige priser.

Har man teenagebørn med hang til shopping, er Torino et godt sted at besøge – vær dog opmærksom på siestaen, som adskillige af butikkerne holder i hævd.

Torino har flere hyggelige pladser – de såkaldte piazza’er – med hyggelige restauranter og cafeer, hvor både turister og lokale hænger ud. Floden Po løber igennem byen og yder sit bidrag til den behagelige og afslappede atmosfære.

Torino er blandt meget andet kendt for at være byen, hvor Fiat-koncernen i sin tid blev grundlagt, og hvor den verdensberømte italienske fodboldklub, Juventus, har hjemme.

Er man vild med fodbold, kan det godt anbefales at tage en guidet rundvisning på Juventus’ forholdsvis nybyggede og ganske imponerende stadion, Juventus Stadium, der ligger ca. et kvarters kørsel nordvest for centrum.

Tog eller bil?

Torino er nem at komme til, uanset om man vælger at køre i bil eller tager toget. Kører man med tog fra Asti, der ligger godt 50 km væk, tager turen under en time, og man ankommer midt inde i centrum.

Husk i øvrigt, at det ikke er nok at købe en togbillet – den skal også stemples i de automater, der er opstillet på stationen – ellers vanker der bøde.

Kører man derind i bil, er det en god idé at ramme omkring kl. 10, hvor den værste morgentrafik er væk, og hvor der endnu ikke er helt proppet på parkeringspladserne. Vil man helt ind i centrum, kan man dog risikere at komme til at lede lidt efter en parkeringsplads.

Egyptisk museum

Er man mere til kultur end shopping, er Det egyptiske museum, Museo Egizio, som er et af verdens bedste og største på sit område, et must i Torino. Vær opmærksom på, at det har lukket om mandagen. 

En anden kulturel oplevelse er at gæste Reggia Di Venaria, som ikke ligger inde i centrum, men derimod cirka 10 km nord for Torino. Slottet, som blev opført fra 1675, og oprindeligt var bygget som et kongeligt jagtslot, ejes i dag af det italienske kulturministerium, der har postet mange penge i at få det bragt tilbage til sin oprindelige stand.

Resultatet har været så godt, at slottet siden 1997 har været optaget på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.

Andre hyggelige byer

Torino er dog ikke den eneste by, der er værd at besøge i Piemonte. Alba, der ligger ca. 60 km sydøst for Torino, er eksempelvis en rigtig dejlig by med gamle huse, hyggeligt gågademiljø og lækre butikker. Også Asti, hvorfra den kendte mousserende Asti-vin stammer, er ligeledes en ganske hyggelig by, som er nem at komme til i bil.

Centralt i byen ligger nemlig en stor parkeringsplads, hvor man – som mange andre steder i regionen – skal lægge mærke til, om parkeringsbåsene er omgivet af hvide elle blå striber. De hvide er gratis, hvorimod der skal betales i de blå båse.

En anden, skøn by er den lille Gavi, hvor turen dertil i sig selv er en oplevelse gennem det smukke, afvekslende landskab. De fleste ankommer til den store parkeringsplads midt i byen, hvorfra man har direkte udsigt op til en stor borg, som ligger højt over byen.

Er man i god form, kan man gå derop på cirka 20 minutter, og selvom man må bruge lidt længere tid, er det besværet værd, for der er en fantastisk udsigt over hele området fra dette sted. Hvis man ikke er så godt gående, er det også muligt at køre derop.

Gavi har flere indbydende restauranter og cafeer med vidunderlig, hjemmelavet is – og så er den bare med sine gamle, velholdte bygninger og snævre gader gennemsyret af god stemning – fuldstændig som i Piemonte i almindelighed.

Camperen er testet, vasket og pakket - klar til afgang. Det er vi også. Efter flere års pause skal endemålet igen være Toscana, et stykke nede i Italien. Sidst i april måned, mens Danmark stadig venter på det afgørende startskud til foråret, går det målrettet sydpå.

Tekst og foto Renate Hovald

Fra Danmark skal man krydse intet mindre end tre grænser, før ens italienske parlør kan komme op af baglommen.

Vores sidste stop inden Italien er den lille østrigske alpeby Kötschach for foden af sneklædte bjergtoppe og med stadig næsten vinterbare træer. Derfra går det opad mod Plöckenpasset; grænsen til Italien befinder sig øverst oppe.

Snævre hårnålesving med 13 % stigning og temmelig smalle veje giver sved på panden - men wow, sikken oplevelse (synes vi, da vi er nede igen). Dagens frokostpause indtager vi i forårsgrønne omgivelser i udkanten af en lille italiensk by. Solen skinner ihærdigt.

Næste bedrift på vores italienske rejse mod Toscana er at passere Po-sletten.  Landskabet er kedeligt, landbrug over det hele. Montagnana er derfor et kærkomment afbræk i alt det flade. Den lille bys intakte ringmur fra middelalderen med tårne og porte skulle være enestående i Europa, og vi er da også vældig imponeret.

Herefter skynder vi os videre til Ferrara, tæt på Po-flodens udløb i Adriaterhavet. Dens tilnavn "cyklernes by" (Città delle biciclette) har gjort os nysgerrige. Findes noget sådant i bil- og fartglade Italien?

Jo, den er god nok. I det historiske centrum må bilerne ikke køre, der vrimler med cykler overalt, ung som gammel tramper i pedalerne, det er sjovt at se - næsten helt dansk.

Men derudover er Ferrara seværdig i sig selv, og den bastante, gamle og lidt dystre borg giver byen en helt speciel atmosfære.

Ferrara er cyklernes by.

Fortryllende Toscana

Videre går det. Vores rute fra Ferrara til Toscana kræver, at vi igen skal forcere en bjergkæde, denne gang de Toscanske Appenniner (Appennini Toscono). Også det bliver en wow-oplevelse.

Da et skilt i vejkanten fortæller, at NU ruller camperen ind i Toscanas forjættede land, bryder vi ud i jubel.

Toscana er gudesmuk. Her bugner det af historie, kunst og kultur. Således står syv (!) forskellige toscanske lokationer på UNESCOs liste over verdenskulturarv, herunder kunstspækkede Firenze, Siena, Pisa med det utrolige, Skæve Tårn, San Gimignano med sine spektakulære slægtstårnene og Pienza med et unikt renæssance-miljø.

De er enhver Toscana-rejsendes absolutte must. Men det slutter ikke her, for næsten enhver nok så lille flække gemmer på noget af stemningen fra en for længst svunden tid og får hjertet til at banke hurtigere af begejstring.

Dertil kommer det klassiske landskab med de blide bakker, pittoresk toppet af små byer, der på afstand synes utilnærmelige og ikke til at komme til.
 

Snoede landeveje, flankeret af sylespidse cypresser; skærmpinjer med deres ikoniske parasolform, sølvglitrende olivenlunde, og ikke mindst de vidunderlige udsigter fra småbyernes balustrader på kanten af stejle skråninger ud mod de blånende, bølgende horisonter.

Alt dette er indbegrebet af Sydens maleriske skønhed, som i århundreder har tiltrukket den nysgerrige rejsende og været udlængslens mål for kunstnere og forfattere, inklusive de danske. Toscana er og forbliver noget helt for sig selv og er ikke for ingenting en af de mest besøgte regioner i hele Italien.

På trods af det findes der i det indre af landet stadig "hemmelige" steder, man kan have mest for sig selv. Det har vi selv oplevet - plus det at nyde et par glas Chianti eller vinens konge Brunello di Montalcino under camperens markise; så er det bare, som det skal være.

I Toscanas hjerte

Vores første toscanske mål er Lucca. I løbet af et par dage bliver det til en cykeltur på volden, et besøg i den enestående smukke domkirke og en kop cappuccino på Piazza Anfiteatro, inden vi fortsætter til middelalderbyen Volterra, der - meget typisk - ligger på en bakketop.

Vi er heldige, fordi lige neden for toppen findes der en campingplads med gåafstand op til det historiske centrum. Som ekstra attraktion befinder campingpladsen sig endda lige ved naturområdet "Le Balze", et dramatisk klippelandskab med dybe erosionskløfter, der i tidens løb ubarmhjertigt har opslugt huse, landsbyer, kirker.
 

Hyggelig gade i Volterra, der ligger smukt på en bakketop.
 

På et fremspring knejser stadig de imponerende bygninger af et  klosteranlæg, ufremkommeligt og forladt. Også resterne af en 2600 år gammel mur fra etruskernes tid har indtil videre holdt stand og fungerer som værn mod afgrunden. Meget dramatisk.

Lige her, højt hævet over landskabet, kan man følge aftensolens forsvinden bag højdedragene og de fjerne glimt af Middelhavet bagved. Det er bare så usigeligt smukt.

Volterra bliver vi omgående forfaldne til. En by som fra en billedbog, ældgamle huse, snævre og krogede gader, masser af historie helt tilbage fra etruskerne og aktuelt stadig midtpunkt for Italiens alabast-forarbejdende industri, idet alabast netop findes her omkring.

Vi gennempløjer byens museer og kirker, afprøver den italienske gastronomi, slentrer rundt på må og få, provianterer - i selskab med de italienske husmødre - i det lokale Conad-supermarked, opdager hele tiden overraskende nyt og nyder med alle vores sanser tilstanden af salig "her-og-nu", lige midt i Toscanas hjerte. 

Da vi synes, nu er tiden inde til at rejse videre, er der gået  en hel uge. Aldrig har vi med autocamper været så længe bare på et sted! Det siger jo alt.
 

Hyggelige Lucca blev også besøgt.
 

En parentes: Middelhavets Toscana

Ikke længere sydpå i denne omgang; vi vender om ved at følge Toscanas kystlinje mod nord. Ved Massa, stadig Toscana og ikke langt fra Carrara og de blændende hvide marmorbjerge, holder vi inde.

Fra vores overnatningsplads er det bare 10 minutters gang ud til vandet. Vores formodning holder stik: vandkants-Toscana ligner alle de andre steder i Europa, hvor sandstrande og badeliv spiller hovedrollen.

Kilometerlange strandsektioner med hver deres hær af parasoller i stram formation står parate til turisternes rykind, når feriesæsonen først er startet for alvor. Det er weekend og vejret sommerligt, palmer svajer let i brisen fra Middelhavet, og allerede nu er der pænt befolket.

Kan man lide det, er det sikkert dejligt. Interessant at se på, men ikke rigtigt noget for os. Der er verdener til forskel mellem her og Toscanas unikke, storslåede og samtidig stille skønhed i det indre af landet. 
 

Mellemstationer hjemad

Det er tid til at kigge på kortet for at afstikke en passende rute hjemad, der også har noget at byde på. Po-sletten kan vi desværre ikke undgå, og efter en overnatning i ly af Po-flodens net af diger ved lummer-varme Cremona går det nordpå.
 

Efter at have passeret den kedelige Po-slette er Montagnana et behageligt afbræk.

Kedeligt igen, rundt om Milano med masser af trafik - og lige pludselig er horisonten ikke flad længere: de schweiziske Alper toner frem af varmedisen. Landskabet skifter karakter fra ensformigt til mere og mere varieret, og nu er der heller ikke langt igen til vores næste destination, Comosøen (Lago di Como). 

En campingplads i umiddelbar nærhed af byen Lecco ligger direkte ned til søens bred og tryllebinder os med det mest fantastiske panorama man kan drømme om - lige foran vores næse. I mellemtiden er den sydeuropæiske hedebølge også nået hertil, termometret viser 32 grader.

Med den brændende sol føles det næsten som en halv skærsild, når vi lejlighedsvis er nødt til at forlade skyggen. Godt vi har cykler; fartvinden sørger for lidt afkøling, og så får vi også set os omkring. Hele fem dage bliver vi her, hvem skulle have troet det.

Vores sidste italienske station er Maccagno ved Lago Maggiore, en anden af de legendariske norditalienske søer. Den udvalgte rute er nervepirrende smal,  det er søndag, og alle motoriserede fritidsfolk samt ikke mindst cykelrytterne er ude.

Campingpladsen i Maccagno ligger kønt, er næsten udelukkende fyldt op med tyskere, og midt om natten bryder et kæmpe tordenvejr løs, så jorden ryster. Begge dele vist ikke helt atypisk for regionen.

Næste dag krydser vi den nærtliggende grænse til Schweiz, køber en vignette og følger motorvejen nordpå. 
 

Et par slutbemærkninger

Toscana for autocampere kan godt være forbundet med visse udfordringer. Er man - som vi - mest til campingpladser, så er udvalget stærkt reduceret, når det skal være i gå- eller cykelafstand til f.eks. en lille by med lidt autentisk miljø.

Diverse apps viser godt nok mange centralt beliggende, simple stell- og parkeringspladser til autocampere. Men vil man gerne blive længere end bare en enkelt nat og ønsker lidt mere albuerum eller have adgang til sanitære faciliteter, så kniber det.

I hvert fald, når vi taler om den kuperede, centrale del af Toscana. Foretrækker man derimod Toscanas badeliv ude ved kysten, så er valgmulighederne langt større.

Og så lige en sidste bemærkning til økonomien. Priserne på brændstof har som bekendt altid været tårnhøje i Italien. Ja, høje er de stadigvæk, men sammenlignet med Danmark og endda Tyskland lå de, mens vi var der, for det meste i den mere tilforladelige ende.

Helt generelt havde alle priserne fået et lille hak opad, dog ikke mere, end at vi sådan nogenlunde kunne holde budgettet alligevel. 

Alt i alt: vi havde bare en SÅ dejlig tur!

Sensommerturen er endnu kun i planlægningsfasen, men det ligger fast, at den begynder ved Annecy-søen i Frankrig og slutter i Nordspanien i nærheden af Barcelona. Efterhånden, som aftalerne kommer i hus, bliver de tilføjet på hjemmesiden.

Planen er, at deltagerne mødes 26. august på en campingplads ved Annecy-søen i De Franske Alper.

Søen ligger ved den fine middelalderby Annecy, der har mange smukke gamle bygninger, bl.a. et gammelt palads på en klippeø midt ude i floden.

Annecy kaldes Alpernes Venedig, da man tidligere sejlede ad floden og kanaler fra hus til hus og solgte sine varer. 
Planen er også at tage en udflugt til Mont Blanc, som er det højeste bjerg i Alperne.

Bjerget ligger mellem Frankrig og Italien. Vi planlægger også en tur til Chamonix by, hvorfra der er en smuk udsigt til Mont Blanc. 

Der vil også blive fridage, hvor I selv kan planlægge ture i omegnen eller hygge jer på campingpladsen.

Videre til Rhône distriktet

Den 1. september kører vi til den næste campingplads, som ligger mellem byerne Lyon og Chambery i Rhône distriktet.

Her får vi serveret en velkomstmiddag. Vi planlægger en heldags tur med sejllads på Lac le Bourget og til den naturskønne Canal Savière, hvor der er mulighed for at se sjældne fugle.

Vi gør også holdt ved en lille landsby, hvor vi går rundt på egen hånd og besøger en oliemølle, hvor der bl.a. laves olie af valnødder. Vi får lunch på turen.

Vi skal på bustur i området, hvor vi besøger en landsby og en vingård. Vi gør holdt ved en lille sø og et vandfald. Undervejs får vi picnic.

Vi skal også have en vandretur i området, hvor vi får mulighed for at komme tættere på den smukke natur. Og en middag på campingpladsen som har en udsøgt restaurant.

Også på denne campingplads vil der blive fridage, hvor der bliver tid til selv at planlægge og udforske området og evt. tage på marked.

En tur i vinkælder

Den 8. september går turen ca. 360 km videre til en campingplads tæt på byen Setè.

Vi planlægger et besøg hos vinkælderen Nolly Prat, hvor den tørre Vermouth bliver fremstillet efter en hemmelig opskrift fra 1813. Her skal vi se vintønderne og smage en af de fineste franske Vermouth.

Herefter bliver vi kørt til Cap d`Agde, hvor vi får frokost og senere sejltur langs den meget smukke Middelhavskyst.
 

Bådtur på kanalen

Vi skal også have en dag med bådtur på Canal du Midi, som er en 240 km lang kanal i det sydlige Frankrig. Kanalen er kunstig anlagt og forbinder Garonnefloden ved Atlanterhavet med Middelhavet og er klassificeret som verdensarv af UNESCO.

Ved Beziers, hvor vores tur starter, passerer vi gennem ni sluser. Vi slutter turen i Colombier, hvor busserne henter os og kører os tilbage til campingpladsen.

Der vil blive indlagt fridage med mulighed for at nyde den sydfranske stemning på egen hånd og bl.a. gå på marked eller bade i Middelhavet.
 

Videre til Spanien

Den 15. september kører vi ca. 211 km til Nordspanien i nærheden af Barcelona, men ved kysten. 

Vi planlægger en bustur til Barcelona, hvor vi skal besøge Barcelonas mest besøgte vartegn La Sagrada Familia. Kirken blev påbegyndt i anden halvdel af 1800-tallet, men efter uoverensstemmelser mellem de involverede blev Gaudi sat på projektet i 1883.

Designet blev fuldstændig ændret, og han arbejdede på projektet i 40 år. Kirken har mange tårne og komplicerede dekorationer.

Gaudi døde i 1926, men arbejdet var langt fra færdigt, så byggeriet fortsatte og skulle nu efterhånden være ved vejs ende. Det må vi se.

Vi skal også besøge et andet af Gaudis mesterværker, Park Güell, som består af haver, skulpturer, springvand og terrasser. Mest berømt er den mosaikbeklædte serpentinbænk.
 

Der er en fantastisk udsigt over byen fra parken, som i 1984 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

En middag på campingpladsen skal vi også have, og måske får vi oplevet Flamingo dans. Vi får også fridage med mulighed for at besøge den nærliggende strand eller gå på marked eller noget helt andet.

Fredag den 22. september slutter vores tur. I skal selv planlægge jeres hjemrejse, og måske har I fået lyst til selv at køre videre ud i Europa.

Vi håber, vi får en rigtig god tur sammen. Vi har lavet rammerne, og I er med til at gøre turen til noget særligt for jer selv og for andre.
 

Tilmelding

Tilmelding er fra 8. til 12. maj. Følg med på hjemmesiden hvor programmet løbende opdateres.

Turledere:
Anne-Birthe og Harry Christensen, tlf. 20836052
Kirsten og John Sülau Jørgensen, tlf. 24247174
 

Selvom kalenderen siger ferie, er det ikke altid, at du kan holde sygdom fra døren. Men er der behov for lægehjælp, har det indtil nu ikke været nemt for danske og udenlandske turister og campister at blive tilset af en læge ved Vesterhavet.

Men det skulle blive meget nemmere fra april. Her rykker en ny akutlægeklinik ind i det tidligere turistbureau i Blåvand.

Blåvand Lægehus bliver Danmarks første lægeklinik, der er målrettet turister, og lægehuset vil udelukkende fokusere på akutte medicinske behandlinger.

Det ser Destination Vesterhavet frem til, fortæller Peter Nielsen. Han har været ankermand i projekt ”turistlæge”.

Destination Vesterhavet, der er det turismeområde i Danmark med flest turister, omfatter cirka 40 campingpladser, blandt andet DCUs nyerhvervede Lyngvig Strand og en lang række DCU-fordelspladser.

– Det er et vigtigt kvalitetsløft for turismen ved Vestkysten, at vi snart kan tilbyde turisterne akut lægehjælp, hvis uheldet er ude på ferien. Det har været en stor udfordring for overnatningsstederne at hjælpe syge gæster, fordi der er pres på hos de lokale læger. En dedikeret lægeservice vil skabe en helt ny tryghed for både gæster og turismeaktører, og det er vi utroligt glade for, at Region Syddanmark, Varde Kommune med flere har bakket op om, siger Peter Nielsen, som er Handel- og udviklingschef, Blåvand Ho Erhverv.

Blåvand Lægehus slår dørene op den 1. april 2023 og det vil være åbent hele året på hverdage. I højsæsonerne holder klinikken åben alle ugens syv dage og med længere åbningstider. 

Der vil ikke være tilknyttet faste patienter til klinikken, men lokale borgere er naturligvis velkomne med akutte problemer.

Det var et unikt fynsk samarbejde, der i sommeren 2022 resulterede i den 660 kilometer lange og naturskønne cykelrute i det fynske. Bag lå mange timers planlægning, både ved skrivebordet og på landevejene

Der er 1.600 skilte, der viser vejen rundt. Ruten bugter sig smukt ud og ind mellem godt 50 af de i alt 123 slotte og herregårde. Dem som Fyn og øerne er kendt for.

Herregårdsruten giver rig mulighed for at få masser af kilometer i benene i dit helt eget tempo. Men ruten er også inddelt i 14 etaper, som kan vække interesse for campister, der ikke nødvendigvis vil bruge hele ferien på at cykle.

Den tyske rejsejournalist og cykelentusiast, Reinhard Pantke, der gennem de sidste 35 år har kørt cykelruter tynde i 50 forskellige lande. Han har allerede prøvekørt ruten, og han er meget begejstret. Især for ruteføringen ud på de bittesmå og mere uudforskede veje. Det har blandt andet resulteret i, at ruten har fået rigtig god omtale i flere tyske magasiner.

På camping og cykel

Tre af DCUs campingpladser ligger på eller lige ved Herregårdsruten. Derfor er der god mulighed for at lægge vejen forbi nogle af de smukke herregårde, godser og slotte.

Bor du på DCU-Camping Åbyskov ved Svendborg, ligger Glorup Gods og Broholm Slot (på billedet) inden for rækkevidde på cykel.

Ligger du i stedet på DCU-Camping Flyvesandet Strand, er du i nærheden af Nislevgaard ved Otterup og Herregården Jerstrup ved Grindløse.

Er udgangspunktet DCU-Camping Odense, skal du besøge Odense Slot. Er du frisk på en lidt længere cykeltur ud af byen, er Østergaard, et oplagt udflugtsmål. Det ligger tæt ved Munkebo

Du kan læse mere om Herregårdsruten på VisitFyns hjemmeside

270 kilometer svensk cykelparadis giver første parket til varieret natur med glitrende søer, saltvand til næseborene ved de have, man passerer, og masser af hektar jord med æbleplantager og blomstrende enge, som vi kender dem bedst fra Brødrene Løvehjertes Nangijala.

Cykelferie på den ukomplicerede måde

Mere end 80 % af ruten er belagt med asfalt og er så godt som bilfri. Sydostleden er en nyere kvalitetscykelrute. Sydostleden snor sig fra Växjö i Småland til Simrishamn i Skåne – eller i den anden retning, hvis man ønsker det.

– Vi ved, at danskerne er begejstrede for cykling, og at cykleferie er en dejlig form for aktiv ferie, uden at det behøver være vildt avanceret eller kompliceret. Man kan tilbagelægge de kilometer, man ønsker, og tage alle de hvil, man har brug for.

På Sydostleden cykler man herudover forbi det ene stykke smuk, svensk natur efter det andet, og Sydsverige viser sig fra sin allerkønneste side, fortæller Anna Kron Boysen, PR Manager i VisitSweden. 

Ruten går fra Växjö mod søen Åsnen, som står for at blive udpeget til Sveriges næste nationalpark. Herefter cykler man ad små landeveje i Småland og igennem dybe skove og forbi de traditionelle, røde gårde.

Og vil man fiske lidt i en af de bedste fiskesøer i Sverige, kan snøren kastes ud i Mörrum Kronolaxfiske. Herefter passeres Kristianstads Vattenrike, som er et beskyttet vådområde med et rigt fugleliv og mange fiskearter.

Siden 2006 har vandriget været et UNESCO-beskyttet biosfærereservat, som også kan nydes fra sadlen. Man passerer kridhvide strande og foranderlige klitlandskaber ved Ålakusten i Åhus og videre ned gennem de store æbleplantager i Kivik. 

Man kan selv vælge, hvor stor en del af Sydostleden, man begiver sig ud på og i hvilket tempo, den skal tages i. Der ligger adskillige Bed & Breakfasts, campingpladser og små, skønne hoteller langs ruten, som man kan nyde en nats ro på. 

Se mere Sydostleden her
 

Flere cykelmuligheder i Sverige

Kattegatleden
Kattegatleden er en 370 kilometer lang cykelrute mellem Helsingborg og Göteborg, og størsteparten af ruten er asfalteret.

Ti svenske kommuner er gået sammen om at skabe Kattegatleden, og de er: Helsingborg, Höganäs, Ängelholm, Båstad, Laholm, Halmstad, Falkenberg, Varberg, Kungsbacka og Göteborg, og det er også de områder, man kører igennem.

Kattegatleden var Sveriges første nationale cykelrute, og denne har tilmed en helt unik beliggenhed ved vestkysten. Cykelryttere skal blot følge røde og hvide skilte med nummer 1 påtrykt, og så forbliver man på den smukke rute. 

Cykelruten kører mellem Helsingborg i syd og Göteborg i nord, hele vejen igennem Halland. I stil med Sydostleden kan man køre den længde og etape, man ønsker, og man kan starte på ruten, hvor man finder den mest spektakulær eller interessant.

Kattegatleden giver en række store – og små – oplevelser ud over cykelturen. Et fantastisk kystlandskab med nærhed til smukke sandstrande og fine udsigtspunkter er bl.a. det, man kan glæde sig til. Herudover kører man igennem maleriske, små, gamle fiskerlandsbyer og hyggelige byer.

I løbet af turen vil man også passere flere historiske steder, som kan være interessante for en selv og også poderne – hvis de er med. 

God svensk mad og komfort

Der er caféer og restauranter på hele ruten, og mange af stederne serveres de lokale svenske råvarer.

Når benene synes ømme, er der – som på Sydostleden – et hav af forskellige overnatningsmuligheder at vælge imellem – alt fra campingpladser og Bed & Breakfasts til hoteller.

Der er også mange kurbade og badehoteller langs kysten, hvor man kan få hjælp til både ømme led og muskler eller bare nyde det for en stund, inden cykelturen går videre.

Man kan endda få transporteret sin bagage fra A til B, hvis man ønsker det, så en endnu højere grad af komfort opnås.

Se mere om Kattegatleden her

Fremover må der ikke længere være hunde på Camping Brunner am See i Østrig.

Beslutningen er truffet for at fastholde et højt hygiejneniveau på såvel legepladser som på strandarealet.

Problemet var ikke hundene, men at for mange hundeejere ikke overholdt reglen om, at hunde skulle holdes i snor på pladsen, og at de skulle luftes uden for pladsen.

Især det sidste var et problem, eftersom mange ejere lod deres hunde løbe frit rundt om natten, hvor de tissede op ad vogne og telte og besørgede på campingarealet.

Da dialog og vejledning ikke løste problemet, har familien Brunner set sig nødsaget til at skifte status til hundefri campingplads pr. 1 januar 2023.

Eneste undtagelse er servicehunde, som stadig vil være velkomne på campingpladsen.