Tekst og foto Renate Hovald

Hvem, hvad, hvor? 

Regionen Pfalz hører til delstaten Rheinland-Pfalz og ligger - lidt afsides - yderst i Tysklands syd-vestlige hjørne. Alsace, Luxemburg og en flig af Belgien er de nærmeste udenlandske naboer. Da der altid kan spores en vis afsmittende effekt kulturerne indbyrdes, lyder det grangiveligt interessant. Og alligevel er området ret ukendt herhjemme. 

Spørger man tyskerne selv, så opdager man hurtigt, at Pfalz har ry for at være noget for sig selv: Befolkningen er helt sin egen, meget livsglad og fyldt med humor, hygger sig gerne med et glas vin hellere end øl, og landskabet er noget af det kønneste, Tyskland har at byde på. 

Efter flere ophold i regionen står det klart for os, at bjerg- og skovområdet Pfälzerwald og vinregionen Deutsche Weinstrasse  muligvis er de mest interessante steder i Pfalz. Skovrige højdedrag, malerisk toppet af klipper og borge, og solvendte skråninger, perfekt til vindyrkning allerede siden romertiden - ikke noget dårligt udgangspunkt.

Læg dertil det legendarisk milde klima, hvor mandelblomstringen om foråret er et turistisk trækplaster, og hvor figentræer, mediterrane pinjer og endda cypresser og citroner her og der bekræfter indtrykket af mere sydlige himmelstrøg. Netop: med lidt god vilje kan Pfalz minde om italienske Toscana. 

Vinlandet Pfalz: Wachenheim 

Nordfra kommende følger vi turistruten Deutsche Weinstrasse mod syd. Den snor sig i 83 kilometers længde gennem et af Tysklands største sammenhængende vinområder. Vinmarker forlener et hvilket som helst landskab altid et vist malerisk præg, og i tilgift finder vi her både små, traditionsrige vinbyer og et imponerende antal historiske borge. En uofficiel sammenligning med Alsace er ikke helt ved siden af. 

Vi slår os ned på campingpladsen med det sigende navn "Burgcamping" i den lille vinby Wachenheim. Faktisk skulle vi bare være på gennemrejse. At det bliver et ophold på flere dage skyldes nærområdet, som omgående vækker vores nysgerrighed. 

Det er høje, ældgamle kastanieskove, borgen Wachtenburg lige om hjørnet, en skyggefuld Biergarten mellem gamle middelaldermure - alt kan nås ad afmærkede vandrestier, direkte fra campingpladsen. Og på cykel tramper vi gennem efterårsflammende vinmarker til maleriske Deidesheim , hvor vi spiser frokost under en vinbevokset pergola hos den lokale "Winzerverein", beliggende ved en travl vingård. Det føles som at være i en anden tid. 

På vejen videre i vores færd holder vi pause i fuldstændigt bedårende St. Martin og derefter i lige så fantastiske Rhodt - legendariske små vinbyer langs Weinstrasse med et pittoresk bybillede. Der inviteres til vinsmagning alle steder, og de stemningsfulde omgivelser gør det svært at stå imod. Vi bliver ved med at føle os lidt som i Alsace. Undskyld, Pfalz. 

Pfälzerwald: Dahn og Annweiler 

Denne gang er destinationen den sydlige del af Pfälzerwald, Tysklands største sammenhængende skovområde med Kalmit (673 m) som højeste bakketop. Vi skal dog en tak videre endnu. Vores mål er byen Dahn, der har givet navn til en af den mest spektakulære samling klipper, vi har set til dags dato: Dahner Felsenland - et større klippeområde, der er simpelthen enestående. Campingpladsen dér ligger omgivet of skov og høje klippevægge i en smal, langstrakt dal, men alligevel med gåafstand ned til centrum. Lige efter vores smag. 

I receptionen får vi passende udleveret en oversigt over forskellige vandreruter, der fører midt igennem klippelandskabet. Nogle af stierne viser sig at være ret så udfordrende, de er smalle og knoldede, slynger sig op og ned, både igennem og forbi fantastiske klippeformationer, ledsaget af spektakulære udsigter. 

Stedvis forekommer vandringen næsten alpint, og det samlede indtryk er en oplevelse af de store. Også en vandring til borgkomplekset Altendahn bliver det til og en cykeltur langs et kønt dalstrøg til den 14 m høje klippe Teufelstisch, fandens bord, klassificeret som et af Tysklands unikke naturens underværker.

Inden vi tager videre til vores næste destination, spiser vi på campingpladsens rustikke restaurant den legendariske egnsret Pfälzer Saumagen. Svinemave? Nej, bare en slags forloren hare med fyld, og det smager såmænd rigtigt godt. Byen Annweiler er næste station. Vi skal nemlig vandre op til borgen Reichsburg Trifels - en kæmpe bygningskolos, der knejser højt op over Annweilers gamle bydel. 

Borgen er mere eller mindre rekonstrueret efter en ruin fra middelalderen og er top-fredet  kulturarv. Det er nok også derfor, at der netop her er udstillet naturtro kopier af de overdådigt guld- og diamantbelagte rigsklenodier fra middelalderens Tysk Romerske Rige. En sjov, lille detalje: i 1193 sad den engelske konge Richard Løvehjerte som fange her; heldigt for ham dog kun i 3 uger. 

Saarburg og Saarschleife 

Vores seneste tur bragte os forbi en udkant af Pfalz: Saarburg. 

Byen ligger i et blidt bakket landskab højt hævet over floden Saar og er - også den - så absolut et besøg værd. Den spændende lille bys store attraktion er et 20 m højt vandfald, der i flere etager styrter støjende nedad, parallelt med bymidtens centrale gågade. Det giver selvsagt et unikt udeliv, ledsaget af lyden fra det brusende vand, og her finder man også et hav af spisesteder, det ene ved siden af det andet. Vist så er det hyggeligt. Naturligvis er også her udflugtsmulighederne utallige. 

Langs floden findes - som de fleste steder i Tyskland - en fremragende cykelsti, og cykelturen til byen Konz, hvor Saar munder ud i Mosel, er oplagt. Ligeså tager vi med gondolbanen op til udsigtspunktet Warsberg, men marcherer ned igen til fods, herligt gennem skrånende vinmarker. For også her dyrkes der vin, og navngivne vinmarker inkl. deres respektive vinhuse omkranser Saarburg på begge sider af floden. Det er højsommer og sol, og vi føler os lidt som i et hjørne af paradis. 

Den største oplevelse fra nærområdet ventede dog forude: Det sted, hvor floden Saar fortryder sin retning og laver en spektakulær U-vending. Det er den såkaldte Saar-Schleife og et ultimativt MUST, når man er på disse kanter. Selv om den ret beset ikke ligger i Pfalz længere men administrativt hører ind under delstaten Saarland. 

Naturligvis kommer vi igen! Der er bare så meget mere at se og opleve. For slet ikke at tale om at smage på de behagelige Riesling-vine derfra. Fra mig lyder der en absolut varm anbefaling, både af det ene og det andet.

Naturum Getterön, et af regionens populære naturområder, er klar med flere nyheder her i sommeren 2024. I juni åbnede en ny naturlegeplads med fugletema, og senere på sommeren åbner et nyt udkigstårn. Halland er kendt for sin idylliske natur med lange strande, skove og marsklandskaber. Naturum Getterön er et yndet udflugtsmål med små hyggelige sand- og klippestrande og tusindvis af fugle, der årligt besøger og yngler i reservatet. 

- Vi ser stor værdi i at udvikle vores naturområder, så de bliver endnu mere attraktive for alle vores gæster. Denne sommer byder på nyheder, som særligt gør naturen til et mere alsidigt tilbud for børnefamilier, siger Jimmy Sandberg, destinationschef, Visit Halland. 

Naturum Getterön ligger centralt på Hallands kystlinje mellem Halmstad og Göteborg, med direkte færgeforbindelser fra Danmark. Naturområdet består af flere dele, og både udkigstårnet og den nye legeplads er placeret i det nye friluftsområde Fågelbacka. 

Denne sommer åbner Naturum Getterön et nyt udkigstårn. Udkigstårnet Kärven er bygget af 140 lægter på 13 meter hver, som skaber tårnets karakteristiske timeglasform. En hvirveltrappe fører op til udkigsplatformen i toppen, hvor man kan nyde udsigten hele vejen rundt. Platformen byder også på bænke til hvil eller for de mindste fuglekiggere. Man kan låne kikkerter og fuglebøger i Naturum Getterön for nemt at få øje på og identificere reservatets mange fugle, som hvid vipstjert, viber og strandskader. 

Prins Julians legeplads 

Den nye legeplads, Prins Julians legeplads, er inspireret af naturreservatets fugle. Hovedattraktionen er en stor naturtro havørn med spredte vinger. Børnene kan klatre på rebstiger op ad vingerne og rutsje ned ad halen. Legepladsen er opkaldt efter prins Carl Philips yngste søn, hertug af Halland, og blev indviet i midten af juni. 

Halland byder også på museer, kulturoplevelser og en rig gastronomisk scene. Fra København tager det cirka to timer at komme til Halland, og fra Jylland kan man sejle fra Grenaa til Halmstad. Om sommeren byder Halland på aktiviteter for hele familien, fra aktivitetsparken Kungsbygget og Tjolöholms slott til Vallarnas friluftsområde og SUP-board eventyr ved kysten eller på Hallands åer.

Sommervejret har indtaget Danmark, og med det er der en stigende tendens til at se hunde som velkomne gæster på cafeer og restauranter. Trods dette viser en undersøgelse fra Agria Dyreforsikring, at 67 procent af hundeejerne aldrig tager deres hund med ud at spise, mens kun 2 procent altid gør det. 12 procent svarer, at de tager hunden med, når det er muligt, mens 19 procent svarer, at deres firbenede ven får lov til at komme med en gang imellem. 

Marketingchef Lotte Evers, Agria Dyreforsikring, forklarer, at hunde i stigende grad ses som familiemedlemmer og derfor nu oftere medbringes. 

Reglerne for hunde på spisesteder bestemmes af den enkelte restauratør. Ifølge hygiejnebekendtgørelsen må hunde være i serveringsområdet, men ikke i køkkenet eller andre steder, hvor mad tilberedes eller opbevares.

Lotte Evers understreger, at det er vigtigt at sikre, at hunden ikke kan forurene maden. 

Tag hensyn 

For at gøre restaurantbesøget behageligt for både hunden og andre gæster, anbefaler Lotte Evers at træne hunden til restaurantmiljøet. Det kan være stressende for hunde med høje lyde og mange mennesker, så det er vigtigt, at hunden er vant til denne type situationer. Hvis din hund trives i miljøet, vil besøget blive en bedre oplevelse for alle. 

Lotte Evers opfordrer også til at ringe forud og spørge, om hunden kan medbringes. Selvom det er tilladt, skal man huske at tage hensyn til andre gæster, som måske ikke bryder sig om hunde eller er allergiske. Det kan være en god idé at placere sig udendørs og medbringe en taske til mindre hunde eller sørge for, at større hunde har plads ved siden af bordet. 

Inden restaurantbesøget bør man sikre, at hunden er mæt, udhvilet og har været luftet, så den ikke er urolig. Det er også vigtigt at medbringe vand til hunden, da man ikke kan forvente, at restauranten stiller dette til rådighed. En vandskål i håndtasken kan være en god løsning. 

Ved at følge disse råd kan du sikre, at både du og din hund får en god oplevelse, når I går ud at spise.

Øer som Sild har mere end 15 hundestrande, og mange caféer og restauranter byder på vandskål og hundekiks. På nogle strande skal hunden dog være i snor, specielt ved Vadehavet. Her kan du booke en guidet vandretur med din hund. Uden for højsæsonen er der endnu mere frihed til at udforske strande med din firbenede ven. 

Besøg hundestrande på de frisiske øer eller tag på naturskønne gåture i Alperne, Harzen, Thüringer Wald, Erzgebirge, Sauerland eller Schwarzwald. Disse områder byder på fantastiske landskaber og lange vandreture for både hund og ejer. Storbyferier er lige så nemme: Berlin anses for at være specielt hundevenlig med legepladser i parker, tilladelse til hunde på turistbåde og gratis metroture for hunde med en dagsbillet. I Hamburg må hunde løbe frit i mange parker, og Elbstranden er et populært sted for hundeejere. 

Praktiske tips 

Husk mikrochip, rabiesvaccination (mindst 21 dage før rejsen) og EU-vaccinationscertifikat. Hunden skal have en billet på tog, medmindre den rejser i et bur som håndbagage. Større hunde skal have mundkurv og holdes i snor. Mange hoteller, ferielejligheder og feriehuse tillader hunde, selvom der kan være et ekstra gebyr. Med disse formaliteter på plads, kan din ferie begynde.

Mange har formentlig allerede pakket bilen med strandtæpper og badetøj og sat kryds i kalenderen ud for netop den dag, hvor de har planlagt at køre i sommerhus, til stranden eller sydpå ned igennem Europa i løbet af de kommende uger. I skolernes sommerferie, der løber frem til søndag 11. august, vil man periodevist og særligt i weekenderne kunne opleve øget trafik på de danske veje. Men der er også perioder, hvor der er mindre trafik end normalt. Det er tilfældet i hverdagene, hvor man typisk vil opleve, at der er færre biler og dermed bedre plads – særligt i myldretiderne. 

Strækninger med størst risiko for kø 

Ferietrafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs af landet mellem Sjælland og Jylland samt til og fra Tyskland. De mest berørte strækninger vil være E20 Vestmotorvejen og den vestlige del af Fynske Motorvej, E45 Sønderjyske Motorvej rundt om Kolding og området ved den dansk-tyske grænse. Desuden kan der være tæt trafik til og fra færgehavnene mod Tyskland ved Rødby og Gedser samt E45 Østjyske Motorvej mellem Aarhus Nord og Skærup. 

Trafik i sommerhusområder på skiftedage 

Også omkring de største sommerhusområder vil der være risiko for øget trafik, især på weekendens skiftedage. De største trafikale udfordringer forventes at være på rute 21 til og fra Sjællands Odde, rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse, rute 11 langs den jyske vestkyst, rute 55 ved Løkken og Blokhus og rute 40 til og fra Skagen. Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører udenfor de mest trafikerede tidsrum og desuden holder sig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk 

Store vejarbejder 

Vejdirektoratet udvider E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning. Det betyder periodevise vejarbejder på strækningen i begge retninger med risiko for forlænget rejsetid. Trafikanter skal være særligt opmærksomme på E45 Aarhus Vest frem til 12. august. Her skal trafikanter, der skal benytte motorvejskryds Aarhus Vest, ud på en mindre omkørsel, da Vejdirektoratet har spærret for tre motorvejsramper i forbindelse med udvidelsen af motorvejen. I starten af august begynder et nyt vejarbejde på Motorring 3 vest om København, hvor der skal lægges ny asfalt i sydgående retning. Vejarbejdet betyder, at der visse dage vil blive spærret på strækningen, og man vil derfor blive ledt ud på en mindre omkørsel ved hjælp af skilte. For trafikanter, der skal til lufthavnen i denne periode, er det særligt vigtigt at læse op på sin rute i god tid, inden man kører. Vejdirektoratet udsender mere information om konsekvenserne for trafikanterne på Motorring 3 i løbet af juli. 

Planlæg din rejse i Tyskland 

I sommerferien kan der være planlagt vejarbejde flere steder på hovedfærdselsårene i Tyskland. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at planlægge deres rute på forhånd, inden de kører hjemmefra, eksempelvis via FDM eller ADAC. 

Aktuel trafikinformation i Tyskland 

https://fdm.dk/alt-om-biler/koer-selv-ferie/trafikinformation/koeprognose-den-kommende-weekend

Aktuel køprognose for Tyskland 

https://www.adac.de/verkehr/verkehrsinformationen/de/?country=D&federalState=&street=&streetType=Highway&showTrafficNews=true&showConstructionSites=false&pageNumber=1&submit=true&resetSearchParams=false

Følg med i trafikudviklingen 

Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen for dette er større, når der er mange biler på vejene. Det er derfor altid en god ide at holde sig opdateret om udviklingen i trafikken på ruten både før og under køreturen. Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens du sidder i bilen. Her vil du løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan du måske nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt. Læs mere på Trafikinfo.dk Læs Vejdirektoratets trafikprognose   

Tekst Torben Brandt & Helle Midskov. Foto ATP 

Hvis du har planer om at tage på campingferie i udlandet, er det en god ide inden ferien at tjekke, om dit blå EU-sygesikringskort stadigvæk er gyldigt. Det er gratis at bestille det blå kort på borger.dk, og det har en gyldighedsperiode på fem år. Derefter skal du selv sørge for at forny det. 

Det blå EU-sygesikringskort så dagens lys i 2014, hvor det erstattede det gule EU-sygesikringskort. Mange danskere fik det blå EU-sygesikringskort, da det kom i 2014, og fik det fornyet igen i 2019. Ifølge ATP var der cirka 1,6 mio. danskere, som skulle have kortet udskiftet i 2024. 

Det blå EU-sygesikringskort gælder ved ophold i op til et år i de 27 EU-lande samt i Norge, Schweiz, Island, Liechtenstein og Storbritannien. Uden for disse lande dækker det blå kort ikke. Kortet omfatter kun den person, der har det, og altså ikke den øvrige del af familien eller husstanden. Børn skal have deres eget kort. 

Risikerer egenbetaling 

Det blå EU-sygesikringskort giver dig ret til sundhedsydelser på samme vilkår, som gælder for borgerne i det land, du besøger. Så hvis landets egne borgere selv skal betale enten hele eller dele af regningen for offentlig læge- og sygehusbehandling eller medicin, vil de samme regler gælde for dig. Det er en god ide på forhånd at undersøge, hvordan reglerne er i det eller de lande, som du vil besøge. Styrelsen for Patientsikkerhed har en glimrende hjemmeside, stps.dk, der indeholder en landeoversigt med oplysninger om dækningen i de lande, som er omfattet af det blå EU-sygesikringskort. 

Det tager 2-3 uger, fra du har bestilt kortet på borger.dk, til du får det med posten.

Hvad er ikke dækket? 

Der er en række ting, som det blå EU-sygesikringskort ikke dækker. Det dækker f.eks. ikke behandling på privathospitaler eller hos private læger, som ikke er en del af landets offentlige sygesikring, så hvis du søger behandling de steder, er det på egen regning. Behandling, der med rimelighed kan vente, til du er hjemme i Danmark, er heller ikke dækket. Det er den lokale læge eller anden sundhedsperson, som vurderer, om du har behov for en konkret behandling, eller om behandlingen kan vente, til du rejser hjem. Hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald er heller ikke dækket, så hvis du vil være sikker på at få dækket dine udgifter til syge - og hjemtransport i forbindelse med sygdom eller dødsfald, skal du tegne en privat rejseforsikring. I den sidste ende er det helt op til dig og familien, om I er trygge ved den dækning, som det blå EU-sygesikringskort giver, og om I er villige til at stå med en del af udgifterne og problemerne selv, hvis uheldet er ude. Alternativet er at tegne en rejseforsikring hos et forsikringsselskab. 

Er du allerede dækket? 

Inden du kaster penge efter en rejseforsikring, bør du undersøge, om du allerede har én.  På nogle indboforsikringer er der tilknyttet en rejseforsikring, og der kan også være en rejseforsikring tilknyttet, hvis du har et kreditkort. Gå derfor dine forsikringspolicer igennem og kontakt gerne dit forsikringsselskab eller din bank for at få overblik over, om du allerede har en rejseforsikring, inden du køber en. 

Dækker ikke alt 

Selvom du tegner en rejseforsikring, hjælper den ikke i alle situationer. Behandling af lidelser, som du havde inden rejsen, er som regel ikke dækket, og det samme gælder, hvis du kommer til skade ved at dyrke f.eks. paraglidning, bjergbestigning eller faldskærmsudspring, hvor en rejseforsikring typisk hverken dækker hospitalsbehandling eller hjemtransport. Er du i tvivl, er det også her en god ide at spørge dit forsikringsselskab, inden du tager afsted.

Tekst Torben Brandt 

Kan man bo på den københavnske stenbro og samtidig have et blødt punkt for danske småøer som Vensholm, Venø og Vigsø? Selvfølgelig kan man det, spørg blot Kristina Møller, 51 år og bosat på Vesterbro i København. 

Hun er kvinden bag hjemmesiden rundtidanmark.dk, der er en oversigt over samtlige øer i Danmark, både de store, små, beboede og ubeboede. 

– Nogle synes nok, at det er lidt underligt at bo på Vesterbro og lave en hjemmeside om de danske øer, men jeg er vokset op på Amager med forældre, der havde den holdning, at man skal se sit eget land og lære det at kende, så som barn var vi i ferierne ofte på ture i Danmark. På den måde har jeg altid haft en interesse for Danmark, fortæller Kristina Møller. 

Med i de berejstes klub 

Også udlandet har Kristina Møller rejst meget i. Hun er sundhedsfaglig uddannet og har arbejdet med forskning på Københavns Universitet, og det kastede mange rejsedage af sig, hvilket betød besøg i mange lande. Derudover var hun i sin ungdom elitegymnast, hvilket også kastede en del rejser af sig, så hun har været i mere end 85 lande og har været medlem af de berejstes klub. De mange rejser har haft den positive sidegevinst, at hun er blevet dygtig til at tage billeder. 

– Hver gang, jeg kom til en ny by, tog jeg billeder, så jeg lærte det på den måde, og det har været en stor hjælp, da jeg skulle lave min hjemmeside, siger Kristina Møller. 

Begyndte med corona 

Da coronapandemien ramte verden, vendte den op og ned på det meste og ændrede også Kristina Møllers ferieplaner. Hun og familien plejede at tage en uges ferie i udlandet, men da det ikke kunne lade sig gøre, måtte der tænkes nyt. Løsningen kom fra en uventet kant. 

– Den danske regering meldte ud, at det ville være gratis at sejle med færgerne til de danske øer, og så tænkte jeg, at jeg ville lave ruten om og tage rundt i Danmark og ud på øerne. Da jeg begyndte at kigge på forskellige hjemmesider, opdagede jeg, at der var store forskelle, for nogle øer havde en ret ny hjemmeside, mens andre øer slet ikke havde prioriteret hjemmesiden, så det bare lignede noget værre rod. 

– Hjemmesiderne laves og drives ofte på frivillig basis af øboerne, og det er selvfølgelig ikke deres første prioritet, hvilket jeg har fuld forståelse for, men der er meget information, som går tabt, når man skal åbne fem forskellige hjemmesider for at finde information om øerne, siger Kristina Møller. 

Samle det hele et sted 

Oplevelsen med at surfe rundt på de mange hjemmesider for at finde informationer gav hende ideen til at samle oplysningerne om de danske øer på én og samme hjemmeside. Selv havde hun f.eks. brug for informationer om indkøb, legepladser, sheltere og cykeludlejning, og det krævede ofte mange klik med musen at finde frem til de oplysninger. 

Hun brugte et halvt år på at overveje, hvordan projektet kunne føres ud i livet, hun tog diverse kurser i at lave hjemmesider og illustrationer og brugte også tid på at forstå, hvordan folk bruger hjemmesider. Til slut følte Kristina Møller, at hun havde fundet sit koncept og søsatte rundtidanmark.dk. 

En ad gangen 

Hendes tilgang til opgaven var at besøge en række danske øer og tage dem en ad gangen. 

– Jeg startede med Endelave, Hjarnø og Mandø, og så gik jeg videre derfra. På et tidspunkt begyndte nogle af øerne selv at henvende sig og sige ”hey, vi er der også”. Det, synes jeg, var vildt fedt, fortæller Kristina Møller. Den første sommer tog hun sammen med sin dengang 9-årige søn rundt på mere end 20 danske øer. Det var en ganske stejl læringskurve. 

– Jeg kan huske, at vi tog ud til Nexelø uden at ane noget som helst om den. Efterhånden blev det lidt af en sport at tage ud på øerne og bare se, hvad jeg kunne finde, men det var ikke lige smart hver gang. Det betød f.eks., at jeg tog til Anholt uden at planlægge noget på forhånd, og her kom jeg til at gå ud i det område, der hedder ”Ørkenen” uden mad og drikke, selvom der åbenbart alle steder stod, at man skulle huske at tage drikkelse med, hvis man tog derud. Jeg er ikke selv særlig struktureret som privatperson, så man kan sige, at hjemmesiden er mere struktureret, end jeg selv er, griner hun. 

Vil ikke ”overrule” øens hjemmeside 

Siden den spæde start er rundtidanmark.dk vokset betydeligt. Hvis man googler på nettet, er der ikke fuldstændig enighed om, hvor mange øer, der reelt er i Danmark, men rundtidanmark.dk indeholder mellem 450 og 550 øer – for tallet svinger og ændrer sig løbende, som der står på hjemmesiden. For at komme med på Kristina Møllers hjemmeside, skal det være et landområde omgivet af vand, hvor man i blikstille vejr kan stå tørskoet ved normal vandstand. Derudover skal øen være navngivet på et kort og være synlig – også på et nyere satellitbillede. Både øer og halvøer har fundet vej til kortet, hvor halvøerne er markeret med stjerner. 

Hver gang, hun har besøgt en ø, er den blevet gennemarbejdet med oplysninger fra Kristinas eget besøg krydret med oplysninger fra øens egen hjemmeside. 

– Jeg henviser altid til øens egen hjemmeside, så jeg ikke går ind og ”overruler” noget. Jeg forsøger bare at gøre det lidt mere brugervenligt og organiseret. Cirka 450 af øerne er markeret, og når man trykker, kommer der oplysninger frem om øen, siger Kristina Møller. Hun har selv lavet alt det hårde arbejde med at besøge øerne, men hun har fået hjælp til det interaktive kort af en god ven fra Jylland og har desuden fået hjælp til programmeringen af en belgisk bekendt. 

Børnefamilier og 60+ 

Kristina Møller har ikke et klart billede af, hvem der bruger hjemmesiden, for hun kan ikke se alderen på dem, der besøger siden. 

– Men mit indtryk er, at de store grupper er børnefamilier og 60+ gruppen, siger Kristina Møller, der ikke lever af sin hjemmeside. Alligevel har den indirekte haft betydning for hendes næringsvej. 

– På et tidspunkt sagde jeg mit job op, og det er ikke helt nemt at finde et nyt job, når man er 51 år. Det job, jeg fandt i stedet for, var et, jeg fik gennem de forbindelser, jeg har fået ved at arbejde med hjemmesiden, og det er jeg rigtig glad for, siger hun. 

Hvis du har planer om at campere på en eller flere af de danske øer i år eller måske tage på øhop, kan du læse meget mere på rundtidanmark.dk 

Tag på campingferie til Fyn med børnene og tag dem med på æggejagt på Egeskov. 

Besøg Egeskov og find påskeharens æg

I påsken kan du se de første forårstegn på Egeskov, som er pyntet stemningsfuldt op i påsketema. Tag børnene med på en æggejagt i påskeharens fodspor. Skattekort udleveres i billetsalget ganske gratis, og turen bringer jer omkring til nogle forskellige haverum.

Bagefter er der rig mulighed for at slå sig løs på Egeskovs store legeplads. Prøv f.eks. en tur under trækronerne i TreeTop Walking eller i Danmarks højeste klatrenet, far vild i den store labyrint og tag mor eller far med i en tur på Mooncarbanen. 

Besøg Camping Outdoor Museet og tag på en rejse i tiden

I kan også gå på opdagelse i en af Egeskovs mange udstillinger. Kig forbi Camping Outdoor Museet og tag børnene med på en tur tilbage i tiden, hvor de kan se, hvordan man før i tiden tog på camping. Udstillingen indeholder alle de rekvisitter, telte og vogne, der var en fast del af billedet på pladserne førhen. Du ledes op i tiden og kan se de nyeste og moderne trends inden for både campingvogne, telte og det spirende outdoorliv.

Læs mere om påsken på Egeskov

Påskeferie på en af DCUs campingpladser på Fyn

Der er lagt op til hygge og nærvær i påsken på DCUs tre fynske pladser, DCU-Camping Odense, DCU-Camping Flyvesandet Strand og DCU-Camping Åbyskov Strand, der alle ligger i overskuelig køreafstand fra Egeskov. Inde på de enkelte pladsers side kan man se, hvad de har af aktiviteter i påsken. 

Find din campingferie på DCU-Camping Odense

Find din campingferie på DCU-Camping Åbyskov

DCU Medlemsfordel

Som medlem af DCU får du 10% på årskort.
Læs mere om Egeskov årskort

Tekst Torben Brandt 

Foto Lotte Hyldgaard Skinnerup 

Grunder I, inden I maler jeres låger, så malingen hæfter bedre på fineren, eller maler I bare? Hvordan finder jeg farvekoden på en Hobby de Luxe Easy fra 2005? 

Sådan lyder et par af spørgsmålene i de populære Facebookgrupper ”Camping Renovering retro og romantik” og ”Camping Renovering”, der har henholdsvis 8.000 og 12.000 medlemmer. Grupperne er et virtuelt  mødested for campingentusiaster, der enten drømmer om, eller allerede er i gang med, at renovere deres campingvogn, kassevogn eller autocamper, og hvor medlemmerne både inspirerer hinanden og rundhåndet deler ud af staldtips og gode råd.  

Nye på området

36-årige Lotte Hyldgaard Skinnerup købte sammen med sin mand og 7-årige søn for nylig en Caravelair Silver 395 fra år 2000 til 32.000 kr., inklusive et næsten nyt fortelt og solsejl.  Ingen af dem har camperet før, men det skal der laves om på nu, hvor den ældre campingvogn forhåbentlig skal danne rammen om masser af ferieoplevelser for den nordjyske familie. 

– Vi er kun tre personer, så vi vidste, at vognen ikke behøvede at være så stor, og vi vidste også, at vi ikke skulle have noget, som skulle ribbes fuldstændig, så vi fandt denne her lige efter sommerferien. Den var både fugt- og gastestet, så de ting var på plads. Vi kiggede også på nogle vogne til 5.000 kr., men så var de også derefter, så derfor valgte vi den lidt dyrere vogn, fortæller Lotte Hyldgaard Skinnerup. 

Inspiration på nettet

Hun er god til at bruge sine hænder og har et veludviklet kreativt gen, så hun glædede sig til at gå i gang med at friske campingvognen op og stod selv for størstedelen af arbejdet. Hun fik kun assistance fra sin mand, når noget skulle slæbes eller løftes.  I lighed med mange andre campister hentede hun inspiration og gode tips på de sociale medier, blandt andet Instagram, men også på førnævnte Camping Renovering Retro og Romantik og Camping Renovering fik hun gode ideer. 

– Det har været min drøm at renovere en gammel campingvogn i et stykke tid, så jeg har fulgt med på Facebook-grupperne for at få gode råd og ideer, og så var der nogle profiler på Instagram, som jeg fulgte, og hvor jeg fik rigtig meget inspiration, og så er jeg nok bare typen, der kaster mig ud i det, siger Lotte Hyldgaard Skinnerup.

– Jeg brugte nogle uger på at male den ved først at give den hæftegrunder og så fik den noget træ- og metalmaling, som jeg rullede på. Derudover har jeg syet nye gardiner, hynder og puder, så jeg har ikke brugt mere end cirka 2.000 kr. på det hele, men jeg synes, at resultatet er blevet ret godt, siger hun. 

Da Camping-fritid talte med hende i efteråret,  havde familien endnu ikke været på camping i den nye vogn, men det skulle der snart rådes bod på. 

– Vi har bestilt to overnatninger på Jesperhus i efterårsferien, og bagefter kommer den i hi, siger Lotte Hyldgaard Skinnerup, der har en drøm om at campere uden for Danmark i fremtiden. 

– Nu begynder vi lige med at campere i Danmark de første år og får os nogle erfaringer, men på længere sigt har jeg en drøm om, at vi skal køre rundt i Norge og Sverige og så overnatte lidt lå må og få. 

Lotte Hyldgaard Skinnerup har det godt med tanken om, at hun selv har renoveret den gamle campingvogn, og at familien ikke har brugt hele formuen på den. 

– At vi selv valgte at købe og renovere en gammel campingvogn handler både om økonomi, og at jeg synes, det er sjovt at gøre noget selv. Vi vidste, at vi ikke ville give 100.000 kr. for en vogn, når vi aldrig havde prøvet at campere før, og så synes jeg bare, at vognen får noget mere sjæl, når man selv sætter sig præg på den.   

Tekst og foto: Renate Hovald

Island ligger -  sådan groft sagt-  midt imellem Norge og Grønland og tæt på polarcirklen. Det er Europas næststørste ø, omtrent på størrelse med Portugal. Alligevel bor der kun godt 380.000 sjæle, og de fylder ikke ret meget i Islands samlede areal. Faktisk er 80 % af landet ubeboet. Varme kilder, dybe fjorde, utallige vandfald, gletsjere og stadig højaktive vulkaner lover det ultimative kick -  og det forklarer jo den tiltagende turisme.

Der er langt mellem Danmark og Island. Hoppe på flyveren til Reykjavik, leje en bil eller endda en autocamper og bevæge sig rundt på egen hånd er blevet et hit. Man kan dog også vælge en sejltur med det gode skib "Norröna", afgang fra Hirtshals, og tage sin egen autocamper med. Så det gør vi. Man sejler i hele to døgn. Derfor er vi ikke længe om at beslutte os for en opgraderet kahyt. Så bliver allerede sejlturen en del af oplevelsen og en passende mental optakt til Island-eventyret, selv om vi må gribe noget dybere i lommen.

Forberedelser med omtanke

En tur op til Nordatlanten er selvsagt temmelig forskellig fra en sydpå og kræver research. Vi finder gode tips især på Youtube og i relevant rejselitteratur; under turen er vi specielt glade for det officielle islandske site vegasjà-ENG . Her oplyses der om den aktuelle vindhastighed på udsatte vejstrækninger og vejenes beskaffenhed. Da ikke alle islandske færdselsårer er asfalteret, kan det være en hårrejsende overraskelse at forcere længere strækninger på vaskebrætagtige grusveje med dybe huller. Derfor er det godt at kunne gardere sig på forhånd.

Med hensyn til vejret: Intet er givet. Handsker, uldent halstørklæde og hue kommer for en sikkerheds skyld med i bagagen. Og det får vi da også brug for.

Et andet kapitel er madvarer. Island har strenge importrestriktioner: ingen ferskvarer, ingen mejerivarer, alkohol i begrænset mængde. Adviseret om det høje islandske prisniveau fylder vi vores lagre med (så vidt muligt) lødige færdigretter plus den tilladte mængde alkohol. Dybfrostvarer er udelukket, idet camperens gasforsyning skal være afbrudt under overfarten.

Så er vi i gang

Efter en spændende sejltur med et kort ophold i Thorshavn og en spektakulær passage gennem Færøernes øhav dukker Island op i horisonten. Utilnærmeligt ser det ud: høje fjelde, sne på toppen, det hele hemmelighedsfuldt tilsløret af florlette skyer. Helt kulisseagtigt. Hjertet slår forventningsfuldt helt oppe i halsen, da vi lægger til i Seydisfjördur. Toldkontrol? Nej, ingenting.

Et supermarked bliver første station for lige at supplere med alle de dagligvarer, vi ikke måtte have med. Ups, 10.000 islandske kroner! Heldigvis bringer det os ikke ud af fatningen. Priserne er noget højere her end hjemme i Danmark, det vidste vi jo godt.

Der går en ringvej - vej nr. 1 - hele vejen Island rundt. Den er på ca. 1.400 km, og den vil vi følge "mod uret". Passende afstikkere ud til siderne skal bringe os forbi de specifikke islandske highlights, der er et absolut must.

Ikoniske højdepunkter

Dem er der ganske mange af, hvoraf vi vælger de mest markante. Således er det de vildt fossende vandfald, der på imponerende vis illustrerer naturens urkræfter og det unikke landskabs egenart. Især Dettifoss slår næsten benene væk under os. Med ufattelig voldsomhed styrter dens enorme vandmasser øredøvende ned i dybet, så man totalt overvældes.

Helt vildt fascinerende er også det særprægede geotermiske område omkring søen Myvatn. Vil man komme tæt på, så er Namafjall stedet. Det damper, ryger, bobler og gurgler op ad jordens sprækker og små hot pots, og svovllugten er ikke til at tage fejl af. Det er som hul til jordens indre.

Umådeligt specielt er de forskellige former for lavamarker. Der er dem, hvis lumske, gennemhullede overflade skjuler sig under et lag af gråligt mos og strækker sig kilometervis langs vejene. Ensformigt, ja - men sælsomt urtidsagtigt. Eller dem, hvor den størknede lava har skruet sig op i vejret og dannet eventyrligt forvredne klippeformationer. Dem kan man gå rundt i ved Dimmuborgir.

Dybe canyons, hvis sider består af palisader af 6-kantede basaltsøjler, stejle klippevægge, der falder brat ned mod sorte, klippefyldte strande, er ynglested for et rigt fugleliv. Sådanne steder findes der flere af langs øens frådende kyster.

En liga for sig er vulkangletsjeren Vatnajökull. Det er Islands største, og den er endda så turistvenlig at ende tæt på  ringvejen, hvor den ved Jökulsárlón hælder sit smeltevand ned i en lagune, som man kan studere på nært hold. Når solen kommer frem, blændes man af et næsten skærende lys i nuancer af turkis, lyseblåt og skinnende hvidt, der spejler sig i isklumperne  i og omkring lagunen og lader dem glimte som diamanter. Spektakulært især som kontrast til den dybsorte jord og sandstrand.

Har man ikke alt for travlt,er både de øde Vestfjordene og halvøen Snæfellsnes en omvej værd. Sidstnævnte kaldes endda "Island i en nøddeskal", idet der her findes alle Islands landskabstyper samlet, med gletsjeren Snæfellsjökulls  pyramidetop synligt langsvejs fra.

En oplevelse af de sjældne er den halvanden times lange vandring op til Reykjadalur i nærheden af byen Selfoss. Den noget krævende opstigning belønnes med et uforglemmeligt bad i den dampende, varme elv, der strømmer klukkende ned fra højfjeldet. Det må man simpelthen ikke gå glip af.

Islandske byer

Hyggelige byer søgte vi nærmest forgæves på Island. Selvfølgelig er hovedstaden Reykjavik principielt et besøg værd; desværre er der varslet stormvejr i området og får os flugtagtigt til at dreje væk derfra. Helt uden byer forbliver vores tur nu ikke. Først og fremmest er det Islands næststørste by og tidligere danske handelsplads  Akureyri. Dens fantastiske botaniske have er absolut et besøg værd. Også i "Whale-Watch"-byen Husavik stopper vi op og bliver klogere på hvaler i Hvalmuseet.

I Stykkisholmur på Snæfellsnes spiser vi de obligatoriske "fish & chips", mens vi i Vestfjordenes Isafjördur løber ind i en vrimmel af amerikanske krydstogtsturister. De to gigantiske oceandampere ligger for anker ude i fjorden; det oser op af deres skorstene. Kun i færgebyen Seydisfjördur finder vi et tilnærmelsesvis hyggeligt bymiljø.

Mens de forholdsvis større byer forsøger at gøre en smule mere væsen af sig, så kan det ikke siges om de små bymæssige bebyggelser. De fylder ikke meget i landskabet, og med deres mange huse af bølgeblik er de hverken romantiske eller pittoreske. Alligevel gør deres usminkede, nøgterne pragmatisme dem ganske interessante. Hvor har man ellers set et haveskur, surret fast til jorden med wire? Livet er underlagt de barske klimatiske vilkår, der ikke levner megen plads til pynt. Selv drømmen om en frodig have må tilpasse sig de faktiske klimatiske forhold.

Islandske sjælelandskaber

Skal man opleve noget af Islands sjæl, så er et besøg i hovedstaden og turistruten "Golden Circle" langtfra nok; det kan passende nås på en uge. Selv efter tre uger er vi ikke for alvor nået helt ind til Islands inderste væsen. Mange steder er det som at være hensat til øjeblikket lige efter jordens skabelse. Man føler sig bare som et ubetydeligt fnug i universet. Denne sindstilstand varer ved, når vi som en prik i landskabet bevæger os langs de dybe fjorde ud og ind og ind og ud. Her møder vi landskaber, der synes uberørte af menneskehånd: øde, voldsomme, til tider knugende, rå og utilnærmelige. Men også sfærisk lysende i solskinnet med blånende horisonter, glimtende sne på fjeldene, dybblåt hav og grønne, endeløse enge.

Spor af bebyggelse (eller trafik) er nærmest fraværende, og  de eneste levende væsener er de allesteds nærværende får; deres lyse totter er som drysset ud over ensomme, grønne skråninger. Man kan ikke lade være med at undres over, hvor de mon hører hjemme. Det er her, man får en gryende fornemmelse af det ægte Islands kerne og begynder at forstå dets unikke skønhed.

Om campingpladser

Selv om der tilsyneladende er masser af plads, er det ulovligt at fricampere. Det er den islandske natur for skrøbelig til. Så ingen vej uden om campingpladser. Og de er et kapitel for sig, usammenlignelige med dem, vi ellers har mødt i hele vores campingliv.

De kan såmænd bare være en tilfældig græsmark, ofte dog smukt beliggende med udsigt til fjelde. Det mest markante er de sanitære forhold: meget enkle, til tider primitive og især totalt underdimensionerede. Hvilket er en udfordring, når der i højsæsonen kommer strømmende til med ikke-selvforsynede små biler og telte. Som trøst: det er kun tilfældet ved de stærkt frekventerede turistiske steder. Uden for alfarvej har vi det næsten for os selv.

Ofte er der ingen decideret reception. Efter ankomsten finder man bare en passende plet og installerer sig. Kassereren kommer forbi om morgenen og om aftenen, medbringende sin lille maskine til kontaktløs betaling med kort. Overnatninger kan være ret billige, når man ikke skal bruge strøm, for den koster. Og så er der for det meste pensionist-rabat.

Og så til sidst

Vores Island-eventyr var en slags road-trip; med et par undtagelser flyttede vi os fra sted til sted hver dag. De asfalterede veje er gode men lægger ikke op til at fræse derud ad. De kan være smalle, der er mange sving og mange stigninger og fald. Alt foregår gelinde, og man skal jo også lige have et par pauser til at indoptage de islandske landskabers barske skønhed. Grusvejene er skrækkelige, alt hopper og danser og larmer og klirrer. Gys.

Vejret var blandet; vi oplevede det hele, endda snefnug  på vej hen over en højslette - i juli måned! Prisniveauet er ca. 5-10 % over det danske; det, synes vi, var til at leve med. Det er mest økonomisk at holde sig til islandsk producerede madvarer. Det skrevne islandske sprog minder en gang imellem om dansk. Børnene har dansk i skolen, men ingen talte det. Man klarer sig med engelsk alle vegne, selv når gammelfatter ude i ødemarken kommer for at kassere.

Islandske bilister har en meget ubekymret kørestil, også på de mest bumpede grusveje. De tordner afsted, det være sig i deres store firehjulstrækkere, i varevogn eller endda med campingvogn bagpå. Mange broer er ensporede. Den, der kommer sidst, må vente på modkørende. Også tunneller kan være ensporede, men der er hyppige, med M markerede vigepladser, så man tids nok kan holde ind til siden. Betaling, uanset hvor, foregår udelukkende med kort. Vores islandske valuta fik vi overhovedet ikke brug for og måtte på færgen købe et par ekstra flasker for at komme af med den. Men det gjorde jo ikke noget, vel?

Island er dragende. Jeg ville ikke have noget imod at smutte nordpå igen. Der er meget, vi ikke fik set, ej heller det berømt-berygtede centrale højland, hvor der kun må færdes med terrængående køretøjer.

Island er anderledes. Naturen spiller hovedrollen; klippefyldte, sorte strande, sneklædte fjelde, dampende elve, rygende vulkaner - det sidste udbrud så sent som i juli 2023 syd for Reykjavik. Man befinder sig hele tiden midt i det. Landet af ild og is, er Islands slogan. Det findes ingen andre steder i verden i så koncentreret form. Tag derop, mens tid er, og oplev naturen og den islandske sommers magiske, evige dagslys. Der er enestående.