Ud over solcreme og badetøj er computere, tablets og smartphones øverst på pakkelisten, når mange danskere skal på sommerferie, og internetadgang rangerer efterhånden på linje med havudsigt og swimmingpool, når der skal vælges destination. 

– Der er ikke umiddelbart noget i vejen med, at man gerne vil kunne være online i ferien. Men selv i den mest afslappede ferietilstand bør både børn og voksne være meget opmærksomme på, at »Free WiFi« ikke altid er, hvad det giver sig ud for, siger Ingeniørforeningens ekspert i it-sikkerhed Jørn Guldberg. 

I en ny befolkningsundersøgelse blandt 1.996 danskere, som Norstat har foretaget for IDA, svarer 55 procent, at de altid eller ofte benytter åbne wifi-netværk på caféer og hoteller, når de er på ferie. Men det er ikke uden risiko, forklarer Jørn Guldberg. 

Kun hver femte dansker holder sig helt eller næsten helt fra at bruge gratis netværk på ferien – syv procent svarer, at de aldrig anvender dem, mens 12 procent gør det sjældent. 

Råd til en mere sikker ferie 

Jørn Guldberg opfordrer til, at man altid slår wifi fra på alt, hvad man har taget med på ferie. Er man på ferie i Europa, bør man benytte sig af den data, man allerede har købt via sit abonnement, eller downloade film og spil hjemmefra. 

– Sørg desuden for at have opdateret dine programmer, inden ferien starter, og tjek samtidig, at du har sikkerhedsprogrammer installeret. Ikke bare på din computer, men også på din tablet og smartphone. Skulle uheldet være ude, er det desuden rart at have taget backup af alt, inden man tager af sted, siger han. 

Andre løsninger kan være at installere programmer, der krypterer kommunikationen, og investere i en VPN-løsning, som kan skabe en sikker internetforbindelse. 

Tekst Torben Brandt 

Foto Rasmus Schønning, Lasse Løndahl Henriksen og Adobe Stock

Når du går ind i en ny campingvogn eller autocamper, er det stadigvæk mest sandsynligt, at den er udstyret med et absorptionskøleskab, selvom kompressorkøleskabene de senere år er blevet mere populære og har vundet en større andel af markedet. 

Den væsentligste forskel på absorptions- og kompressorkøleskabene er, at et absorptionskøleskab både kan køle på 230 V, 12 V og på gas. Anderledes er det med kompressorkøleskabet, som er den type, der også findes i vores private hjem, for det kan køle på 230 V og 12 V, men ikke på gas. 

Absorptionskøleskabet giver fleksibilitet 

Absorptionskøleskabenes evne til både at køre på strøm og gas, er noget, som mange campister værdsætter og efterspørger. Derfor er det fortsat også absorptionskøleskabene, som producenterne oftest monterer i vognene. 

En anden fordel ved absorptionskøleskabet er, at det har en lang holdbarhed, fordi det ikke indeholder en masse mekaniske dele, som kan gå i stykker, og at det stort set er lydløst. 

Det samme kan ikke siges om kompressorkøleskabet, som afgiver en summende lyd, når det kører, hvilket det også gør om natten. 

Netop lyden fra kompressoren er noget af det, som ofte overrasker campister, når de har fået installeret et kompressorkøleskab. 

En kompressor afgiver lyd, og når køleskabet står tæt på soveværelset, kan lyden opfattes generende.

I den private bolig står køleskabet som regel langt væk fra soveværelset, og vi hører ikke, når kompressoren går i gang. Anderledes er det i campingvognen eller autocamperen, hvor man sover tæt på køkkenet og dermed også køleskabet, og så kan man ikke undgå at høre lyden, når det går i gang. 

Om det er en generende lyd, vil være forskelligt fra person til person, for lyd opfattes meget individuelt, og selvom en lyd ikke er høj målt i decibel, kan den alligevel føles generende – tænk blot på en dryppende vandhane eller en klikkende kuglepen. 

Lyden fra en kompressor er ikke høj, men for nogle mennesker føles den alligevel så generende, at det går ud over deres nattesøvn, mens andre overhovedet ikke lægger mærke til kompressoren og sover fint, selvom den går i gang med jævne mellemrum. 

Kompressorkøleskab køler bedst 

Selvom kompressorkøleskabene afgiver lyd og kun kan køre på strøm, har de alligevel vundet gradvist mere indpas de senere år i campingvogne og autocampere. Forklaringen er, at de køler lige så godt som vores køleskabe og frysere derhjemme, uanset udetemperaturen, så man slipper for at have fordærvede madvarer, sur mælk og lunkne pilsnere. 

Derudover virker de også, selvom vognen holder på en skrånende grund. 

Et absorptionskøleskab er følsomt over for hældninger på mere end 6-7 grader. 

Det er ikke tilfældet med absorptionskøleskabene, som ikke virker optimalt, hvis vognen holder med en hældning på mere end 6-7 grader, og som også ofte har meget vanskeligere ved at køle mad og drikke, når det er meget varmt udenfor. 

Fordærvet mad 

Hvert år kan man læse beretninger på diverse campingfora, hvor campister kommer hjem fra Sydeuropa og har oplevet, at absorptionskøleskabet ikke kunne køle tilstrækkeligt i de høje temperaturer. 

De fleste absorptionskøleskabe er i en klasse, der hedder SN. Det betyder, at de fungerer bedst, når udetemperaturen ligger på mellem 10 og 32 grader, hvilket er glimrende, når ferien holdes i Danmark eller i andre nordeuropæiske lande, men det kan være udfordrende, hvis ferien holdes i Sydeuropa, hvor lufttemperaturen meget ofte vil være højere end 32 grader. 

Når det er så varmt udenfor, er det svært for absorptionskøleskabet at køle, og temperaturen inde i køleskabet vil stige. Køleskabet risikerer at overophede, og i værste fald holder det helt op med at køle, og så varer det ikke længe, før letfordærvelige varer bliver uspiselige. 

For at hjælpe kulden i køleskabet på vej i meget høje udendørs temperaturer kan det anbefales at forsøge at placere hele vognen – eller som minimum køleskabssiden - i skygge, at fjerne ventilationsristen og at få installeret en ventilator, der kan lede varmen væk fra køleskabet. 

Du kan hjælpe kulden på vej i køleskabet ved at parkere vognen i skyggen, hvis det er muligt. 

Køb en køleboks 

Det er altid en god ide at have et termometer liggende i køleskabet, så du kan holde øje med, hvor koldt det egentlig er. For når det er meget varmt udenfor, vil drikkevarerne måske føles kolde, hvis de er 15 grader, men i realiteten er temperaturen inde i skabet så høj, at maden hurtigt bliver dårlig og mælken sur. 

Det er en god ide at have et termometer liggende i køleskabet, så man hele tiden kan følge med i, hvor koldt køleskabet er. 

Hvis I ofte holder ferie under sydlige himmelstrøg og jævnligt oplever problemer med absorptionskøleskabets ydeevne, er det værd at overveje at supplere med en kompressorkøleboks, der f.eks. kan stå i forteltet. De fås i forskellige mærker, størrelser og prisklasser 

Under kørslen 

Når du er på farten med campingvognen eller autocamperen, kan du vælge mellem at lade dit absorptionskøleskab køre på enten el eller gas. 

Et absorptionskøleskab er dog noget af en strømsluger, og derfor vælger mange at lade det køre på gas under kørsel, hvor det typisk også køler bedre og mere affektivt end på strøm. Husk, at du ikke må have gassen tændt på tankstationer og færger, og at du skal lukke for gassen, før du kører ind de steder. 

Hvis køleskabet ikke køler ret godt under kørslen, skyldes det ofte, at de ledninger, som skal forsyne køleskabet med strøm, ikke er kraftige nok, så køleskabet ikke får nok strøm. I så fald vil det være nødvendigt at få et bilværksted til at trække et kraftigere kabel fra bilbatteriet til anhængertrækkets stik. 

Bestiller du bilen fra ny, er det en rigtig god ide at vælge et originalt anhængertræk og oplyse, at bilen skal bruges til at trække en campingvogn, så værkstedsfolkene kan dimensionere kabler og ledninger korrekt. 

Overvej litiumbatterier 

Kører du med et kompressorkøleskab, er det værd at overveje at købe et ekstra batteri til campingvognen, så du f.eks. har to batterier på hver 75 eller 100 Ah, som kan forsyne køleskabet med strøm i flere dage – især hvis du supplerer med solceller på taget. 

Der er flere muligheder for valg af batterier. Selvom litiumbatterier er dyrere end traditionelle campingbatterier, er det alligevel værd at overveje at købe litiumbatterier, fordi de både er lettere og mere kompakte, og samtidig har de en fremragende ydeevne og lang holdbarhed. 

Hvis du kun har et enkelt batteri i campingvognen, er det en god ide at få installeret en batteri-booster med indbygget skille-relæ/batterivagt ved campingvognens batteri, som sikrer, at køleskabet ikke sluger al strømmen fra bilens batteri, når vognen holder stille. 

Hvad skal du vælge? 

Om du foretrækker et kompressor- eller absorptionskøleskab, er til syvende og sidst op til dig selv. Hvis fleksibiliteten ved at kunne køre på både gas og strøm er afgørende, vil et absorptionskøleskab være et godt valg, eventuelt suppleret med en kompressorkøleboks ude i forteltet, når du holder ferie i høje temperaturer. 

Omvendt vil det være fornuftigt at vælge et kompressorkøleskab, hvis du lægger stor vægt på, at køleskabet holder en stabil, lav temperatur, uanset hvordan temperaturen er udenfor. 

Kompressorkøleskab 

Fordele 

• Både køleskab og fryser køler fremragende selv ved høje udendørs temperaturer
• Fungerer, selvom vognen holder skråt
• Lavt strømforbrug
• Kan køre på solceller
• Ulemper Kan ikke køre på gas
• Kompressoren afgiver lyd – også om natten 

Absorptionskøleskabet 

Fordele 

• Kan køre på både 12V, 230V og gas
• Stort set lydløst
• Lang holdbarhed på grund af få mekaniske dele
• Ulemper Følsomt over for hældninger på mere end 6-7 grader
• Har svært ved at køle ved høje udendørs temperaturer
• Har et højt strømforbrug 

Hjælp kulden på vej 

Hvis køleskabet har svært ved at køle nok, er her et par tips til at hjælpe kulden på vej: 

• Fjern ventilationsristen, så køleskabet kan komme af med varmen
• Placer så vidt muligt den side, hvor køleskabet sidder, i skyggen
• Få installeret en ventilator der kan lede varmen væk fra køleskabet
• Undgå at åbne køleskabsdøren for ofte
• Læg frosne vandflasker fra køleboksen til optøning i køleskabet

Tekst Helle Midskov. Foto: Bridgestone Danmark

Spørgsmålene fra medlemmerne handler blandt andet om, hvorvidt man må køre med vinter- eller helårsdæk om sommeren, og om reglerne også gælder campingvogne. 

Reglerne, der er indført i Italien og Belgien, gælder kun bilen/autocamperen – ikke campingvognen. Men det kan alligevel blive dyrt, hvis bilen ikke opfylder de nye krav til dækkenes hastighedsgodkendelse. 

Vinterdæk hører til om vinteren 

Først og fremmest skal det slås fast, at vinterdæk er beregnet til kørsel i vinterperioden, og at det af flere grunde er en rigtig dårlig idé at fortsætte med dem på bilen om sommeren. At køre med vinterdæk i sommervarmen er både sikkerheds- og miljømæssigt en dårlig løsning. De giver ikke samme optimale vejgreb som sommerdæk, og ser vi på økonomien, koster det også ekstra - både i form af større slid, højere brændstofforbrug og kortere rækkevidde på elbilen. 

Særlige regler kan ramme 

For at give et fuldt overblik gennemgår Dækbranchen Danmark her kort, hvad de nye regler betyder. 

Visse lande - Italien og Belgien – har indirekte et krav om, at bilen skal være udstyret med sommerdæk for, at kørslen ikke skal udløse bøder. Alle dæk har forskellige mærkninger på dæksiden - herunder mærkning af den maksimale hastighed, dækkene er godkendt til. 

Mange vinterdæk har en lavere hastighedsgodkendelse end sommerdæk, hvilket også gælder for visse helårsdæk. Disse dæk må gerne benyttes i vinterperioden, selv om de er designet til en lavere maksimal hastighed. Ved kørsel med sådanne dæk skal man dog i de fleste lande have et klistermærke eller en seddel i bilen, der viser den maksimale hastighed, man må køre med på de monterede dæk. 

Andre krav i sommerperioden 

I sommerperioden kan det dog få helt andre konsekvenser at køre på vinter- eller helårsdæk med lav hastighedsgodkendelse. Nogle lande kræver nemlig, at dækkenes hastighedsgodkendelse svarer til bilens typegodkendte topfart. Et klistermærke eller en seddel er derfor ikke tilstrækkeligt som dokumentation i disse tilfælde. Det gælder fx i Belgien fra den 30. april, mens Italien stiller endnu strengere krav. Her skal dækkene - uanset dæktypen - leve op til den angivne tophastighed, der er anført for dækkene i bilens typegodkendelse, understreger Dækbranchen Danmark. 

Det betyder, at hvis dækkene i godkendelsen er angivet til 270 km/t – selvom bilens faktiske topfart kun er 240 km/t – så skal dækkene være godkendt til 270 km/t. Dette gælder i Italien fra 1. maj 2025. 

T eller V – ikke kun et bogstav til forskel 

Selv om fartgrænserne i langt de fleste lande betyder, at man sjældent udnytter bilens tophastighed, skal dækkene stadig kunne klare den, forklarer Dækbranchen Danmark. Derfor nytter det ikke at køre med T-mærkede vinter- eller helårsdæk, hvis deres maksimale hastighed fx er 190 km/t, når bilens typegodkendte topfart er 240 km/t. I sådanne tilfælde skal dækkene være mærket med et V, som svarer til 240 km/t. Har bilen derimod vinter- eller helårsdæk, som er V-mærkede, vil de være lovlige at bruge om sommeren - men som nævnt tidligere, er det stadig et dårligt valg. 

Oplysninger om din bils tophastighed og dækkenes hastighedskoder kan findes på skat.dk under motorregister, hvor du kan tjekke bilens data: https://motorregister.skat.dk/dmr-kerne/koeretoejdetaljer/visKoeretoej?execution=e5s1 

Her skal du vælge: Køretøjsdetaljer, vis køretøj, indtast bilens registreringsnummer, tekniske oplysninger. 

Dækkenes hastighedskoder

I nedenstående tabel kan du se de forskellige hastighedskoder og respektive maksimale godkendte hastighed for dæk, som du lige bør tjekke i forhold til din bils, typegodkendte maksimale hastighed:

P – 150 km/t 
Q – 160 km/t 
R – 170 km/t 
S – 180 km/t 
T – 190 km/t 
U – 200 km/t 
H – 210 km/t 
V – 240 km/t 
W – 270 km/t 
Y – 300 km/t 
ZR – over 240 km/t 
ZR+Y – over 300 km/t

Hvad betyder det for dig som campist? 

Selvom reglerne kun gælder bilens dæk, er det vigtigt ikke at glemme campingvognen. DCU anbefaler, at campingvognens dæk udskiftes mindst hvert femte år - også selvom de ikke er slidte. Gummiet ældes og kan miste sine egenskaber. Brug kun dæk fra anerkendte producenter med dokumenteret holdbarhed og kvalitet. 

Har du en Tempo 100-godkendt vogn, gælder der særlige regler: Dækkene må maksimalt være seks år gamle, og de skal opfylde bestemte krav til hastighedsmærkning og belastningsindeks. Disse krav gælder hele året - både sommer og vinter. Tjek datoen og mærkningen på dine dæk, før I tager af sted.

Tekst: Helle Midskov. Foto: Lasse Løndahl Henriksen

Kan du huske, hvor du har din registreringsattest? Det er der faktisk en del, der ikke kan. Derfor er Motorstyrelsen nu ude med en kampagne, hvor den gør opmærksom på, hvor vigtigt det er, at man har styr på registreringsattesten. 

Registreringsattesten er et fysisk A4-dokument, som består af to dele. 

- Registreringsattesten er et vigtigt dokument, og det er afgørende, at man både passer godt på den og husker at tage del 1 af attesten med, når man skal køre i andre EU-lande. Det er ikke noget, man altid tænker over i hverdagen, og derfor vil vi gerne hjælpe med at minde danskerne om det, siger Motorstyrelsens direktør, Jørgen Rasmussen. 

Før sommerferien 

Motorstyrelsen oplever fx, at bilejere henvender sig før sommerferien for at bestille en ny registreringsattest, fordi de har fundet ud af, at de skal have attesten med på bilferien sydpå, og nu kan de ikke finde den originale. 

Motorstyrelsen opfordrer derfor bilejerne til at passe på deres registreringsattest, så de kan finde den, når de har brug for den. På den måde slipper de for besværet med at bestille en ny, som det tager op mod 10 hverdage at få leveret med posten. 

Motorstyrelsens vejledningsindsats omfatter blandt andet breve til alle landets nummerpladeoperatører (forhandlere og synshaller) med vejledninger i postkortstørrelse med det enkle budskab: ”Pas på registreringsattesten”. 

På vejledningskortet er der også en kort guide til, hvordan bilejere bestiller en ny attest, hvis den originale er blevet væk eller beskadiget. Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi ved, at nummerpladeoperatørerne møder borgerne i øjenhøjde, når de registrerer deres køretøjer. Derfor håber vi, at de vil udlevere vejledningskortene sammen med andet materiale om bilen til de nye bilejere, siger Jørgen Rasmussen. 

Ikke krav i Danmark 

I Danmark er det som udgangspunkt ikke et krav, at du har registreringsattesten i bilen, og Motorstyrelsen anbefaler, at bilejere kun har både del 1 og 2 i køretøjet i forbindelse med salg. Den fulde registreringsattest kan nemlig bruges til at skifte ejer på køretøjet, fordi det er fastsat i lovgivningen, at den, der er i besiddelse af registreringsattesten, har ejerens tilladelse til at omregistrere køretøjet. 

I andre EU-lande skal bilejere kunne fremvise del 1 af den originale registreringsattest, hvis de udenlandske myndigheder beder om det. Det er også vigtigt, at bilejerne har attesten med i udlandet, hvis uheldet skulle være ude, og bilen bliver beskadiget, så de ikke kan køre hjem til Danmark i den. I den situation kan de få brug for at vise attesten til et udenlandsk værksted. 

Gælder også campingvogne 

Motorstyrelsen opfordrer alle bilejere til at tjekke, at de har deres registreringsattest – og bestille en ny i god tid, hvis de ikke kan finde den. Reglerne om registreringsattest gælder også campingvogne, motorcykler og andre motorkøretøjer.

Tekst: Helle Midskov. Foto: DCU

Det kan være svært at finde rundt i reglerne for vejafgifter og miljøzoner i udlandet. Der er stor forskel på, hvad der gælder fra land til land, og især omkring byerne kan der være restriktioner, du skal kende på forhånd. 

Her i artiklen giver vi dig et overblik over krav til vignetter og miljøzoner i nogle af de mest populære europæiske rejselande i 2025. Vil du have endnu flere detaljer, så besøg www.green-zones.eu/da, hvor du kan læse om mere end 200 miljøzoner i Europa og få information om midlertidige kørselsforbud. App'en ”Green Zones” findes også til både iPhone og Android. 

Har indført miljøzoner 

Adskillige lande og byer har de seneste år indført miljøzoner, hvor visse typer køretøjer - typisk dieselbiler - ikke må køre. Det gælder f.eks. i Tyskland, Frankrig og Italien. Også i Danmark har flere af de største byer nu mulighed for at begrænse adgangen for dieselbiler med EuroNorm 4 og derunder. 

Undersøg forholdene 

EU har endnu ikke ensrettet reglerne for miljøzoner og miljømærker. Det betyder, at hvert land har deres egne regler og krav. Du skal derfor undersøge forholdene i det enkelte land, før du tager afsted. 

Miljømærker og vignetter kan som regel købes online, ved grænser, på tankstationer eller posthuse. Men vær opmærksom på, at i nogle byer, særligt i Italien og Spanien, er det ikke muligt for turister at købe adgang til miljøzonerne. Her risikerer du bøder, hvis du kører ind uden tilladelse. Også FDM og Applus sælger både miljømærker og vignetter. 

Husk at bestille i god tid, da leveringstiden kan være flere uger. 

Oversigt 

Her i artiklen kan du få et overblik over vignetter og miljøzoner i en række europæiske lande. En del af oplysningerne stammer fra vores gode kollegaer på fdm.dk 

Reglerne er forskellige fra land til land, så det er vigtigt at holde sig opdateret.

Belgien 

Betaling: Der skal som udgangspunkt ikke betales for at køre på de belgiske veje, bortset fra Liefkenshoek-tunnelen ved Antwerpen, hvor der opkræves vejafgift. 

Miljøzoner: Der er miljøzoner i Bruxelles, Gent og Antwerpen. I alle tre byer skal din bil registreres online, inden du ankommer. Det gælder uanset bilens alder og hvilken type brændstof den kører på. Nummerpladen bliver aflæst af kameraer ved indkørsel til zonen, og når bilen er registreret, gælder det i op til tre år, så længe registreringsnummeret ikke ændres. 

Du kan registrere bilen på følgende hjemmesider: 

Bruxelles:  www.lez.brussels/mytax 

Antwerpen: www.slimnaarantwerpen.be/en/LEZ 

Gent:  www.stad.gent/en/mobility-ghent/low-emission-zone-ghent 

England 

Betaling: Der er betaling på nogle engelske veje. På hjemmesiden gov.uk/uk-toll-roads kan du se, hvilke veje det drejer sig om. 

Miljøzoner: Flere byer i England har indført såkaldte ”Clean Air Zones”, hvor du skal betale, hvis din bil ikke opfylder bestemte miljøkrav. Det gælder f.eks. Birmingham, Bristol og Bath. I London gælder særlige regler. Her findes både en Congestion Charge Zone, en Ultra Low Emission Zone (ULEZ) og enkelte områder med Zero Emission Zone. 

Du kan læse mere og tjekke din bil på tfl.gov.uk/modes/driving/ultra-low-emission-zone 

Frankrig 

Betaling: Du betaler for at køre på de franske motorveje samt visse tunneller og broer. Betaling kan ske med kreditkort eller kontanter. Der findes også en elektronisk betalingsbrik kaldet ”Mango Mobilités by APRR”, men flere brugere har haft problemer med at gennemføre købet. 

Miljøzoner: Flere franske byer har indført miljøzoner. Paris var først, og siden er bl.a. Lyon, Lille, Grenoble og Strasbourg kommet til. 

Det franske miljømærke hedder Crit’Air Vignette og kan kun købes online på den officielle hjemmeside: www.certificat-air.gouv.fr. Prisen er ca. 5 euro inkl. forsendelse. Bemærk, at du skal uploade din registreringsattest som pdf, og filen må maksimalt fylde 400 kb. Der findes snydehjemmesider, så vælg den, der ender på .gouv.fr. 

Crit’Air Vignetten findes i seks kategorier afhængig af bilens alder, brændstoftype og EuroNorm. Biler registreret før 1997 kan ikke få mærket. 

De store motorveje som A6, A7 og A42 er ikke omfattet af miljømærkeordningen. 

Holland 

Betaling: Du skal som udgangspunkt ikke betale for at køre på de hollandske motorveje, men enkelte tunneller - som Westerscheldetunnelen - kræver betaling. 

Miljøzoner: Holland har indført miljøzoner i flere større byer, blandt andet Amsterdam, Arnhem, Haag og Utrecht. Zonerne gælder især dieselkøretøjer og er tydeligt skiltet ved bygrænserne. 

Miljøzonerne er inddelt i en gul og en grøn kategori: - I gul zone må dieselbiler med EuroNorm 3 eller højere køre. - I grøn zone skal bilen mindst opfylde EuroNorm 4. Biler, der ikke kører på diesel, må som hovedregel gerne køre i byerne. Du kan læse mere om zonerne på www.milieuzones.nl/english 

Italien 

Betaling: Du betaler for at køre på de italienske motorveje. Det er nemmest at betale med kreditkort, men kontanter kan også bruges. 

Miljøzoner: I mange italienske byer er der indført ZTL-zoner (Zona Traffico Limitato), ofte midt i bykernen. Oversigt over byer finder I her på: ztl-italia.blogspot.dk. Vær derfor særligt opmærksom på skiltningen (Zona Traffico Limitato - ZTL), der markerer grænsen til zonerne. Kører du ind i en zone, bliver din nummerplade automatisk fotograferet, og er du ikke registreret med en gyldig tilladelse, får du en bøde tilsendt. Som udgangspunkt kan turister ikke købe adgang. Det anbefales derfor at parkere på større p-pladser uden for centrum. I den historiske bymidte i Milano er der indført et særligt tillæg - et forureningstillæg. Her betales for et ”Ecopas”, som er et ”afgiftstillæg”, som du betaler for i dagtimerne. Det kan købes i lokale kiosker. 

Tyskland 

Betaling: Der er endnu ikke indført generel vejafgift for personbiler. 

Miljøzoner: Cirka 70 byer kræver miljømærke (Umweltplakette). Det grønne mærke dækker biler med EuroNorm 4, 5 og 6. I Hamborg er der skærpede regler på enkelte strækninger for ældre dieselbiler. Mærket kan købes i Tyskland eller bestilles hos FDM og Applus. Det tyske miljømærke følger bilens registreringsnummer i hele dens levetid. Dog bliver du nødt til at anskaffe dig et nyt, hvis din forrude går i stykker og skal udskiftes. 

Man skal betale for at køre på en række af de kroatiske motorveje.

Kroatien 

Betaling: Du skal betale for at køre på mange af de kroatiske motorveje. Betaling sker ved betalingsanlæg med kort eller kontanter. Miljøzoner: Kroatien har ikke indført miljøzoner. 

Portugal 

Betaling: Mange motorveje kræver betaling – enten via betalingsanlæg eller elektronisk registrering. Se www.portugaltolls.com/en, hvor du kan få et overblik over, hvilke veje det drejer sig om. 

Miljøzoner: I Lissabon er der en miljøzone med adgangsbegrænsning for ældre dieselbiler i dagtimerne. 

Spanien 

Betaling: Det kræver betaling at køre på nogle af de spanske motorveje. Du kan betale med kreditkort eller kontanter, men du kan også i banker og på nogle tankstationer købe en Telepeaje eller Via T, der er en automatisk betalings-bizz, som du sætter i bilens forrude. 

Miljøzoner: Madrid og Barcelona har miljøzoner, som turister ikke kan købe mærkater til. Flere byer kan også midlertidigt forbyde visse biler ved høj forurening. 

Slovenien 

Betaling: Du skal betale for at køre på de slovenske veje. Du kan enten købe en motorvejsmærkat på tankstationerne eller en e-vignette, som er en elektronisk vignette, der er knyttet til nummerpladen på din bil. E-vignetten købes på hjemmesiden evinjeta.dars.si/en. Biler og autocampere med en totalvægt på maks. 3.500 kg hører til i klassen 2A, som koster 16 euro for en uge eller 32 euro for en måned, mens autocampere over 3.500 kg skal købe en 2B, der koster 32 euro for en uge og 64,1 euro for en måned. 

Miljøzoner: Ingen miljøzoner. 

Slovakiet

Betaling: I Slovakiet skal du betale for at køre på motorvejene, hvor du betaler du med en e-vignette, som du kan købe på hjemmesiden https://eznamka.sk/en

Miljøzoner: Ingen miljøzoner. 

Polen 

Betaling: Du skal betale for at køre på nogle af de polske veje. Du kan enten betale med kontanter, gængse kreditkort eller via app. Se www.etoll.gov.pl. 

Miljøzoner: Der er endnu ikke faste miljøzoner, men enkelte byer - f.eks. Krakow – planlægger indførelse. 

Tjekkiet 

Betaling: Du skal bruge en elektronisk vignette, som købes på www.edalnice.cz. 

Miljøzoner: Der er ikke miljøzoner i Tjekkiet. 

Reglerne er forskellige - også i de nordiske lande. Der er betalingsring omkring Stockholm og Göteborg, hvor du efterfølgende får en regning tilsendt, hvis du kører derind.

Sverige 

Betaling: Der er betalingsring omkring Stockholm og Göteborg, hvor du efterfølgende får en regning tilsendt, hvis du kører derind. Derudover er der betaling på to omfartsveje i henholdsvis Motala og Sundsvall, hvor fakturaen ligeledes sendes efterfølgende. 

Miljøzoner: På en enkelt gade i Stockholm har man indført forbud mod ældre dieselbiler. På den 2,5 km lange Hornsgatan gennem Stockholm er det kun tilladt at køre med dieselbiler, hvis de lever op til mindst Euronorm 6. Der er planer om at udvide miljøzonerne. 

Norge 

Betaling: Mange veje kræver betaling. Tidligere kunne du betale med en BroBizz, men den mulighed gælder ikke længere. I stedet for kan du betale ved at oprette en aftale på ØresundPay på hjemmesiden https://oresundpay.com/da.

Miljøzoner: Ingen faste miljøzoner, men Oslo kan midlertidigt begrænse dieseltrafik ved høj forurening. 

Østrig 

Betaling: Du skal have en vignette – enten fysisk eller elektronisk – for at køre på motorvejene i Østrig. Du kan købe den via www.asfinag.at. Husk at elektroniske vignetter først gælder efter 18 dage, medmindre du fraskriver dig fortrydelsesretten. Du kan også købe en motorvejsmærkat hos FDM, hvor den koster 93 kroner for en periode på 10 dage, og 234 kroner for en periode på to måneder. 

Miljøzoner: Østrig har ikke miljøzoner. 

Schweiz 

Betaling: Motorveje kræver en vignette, som gælder i 14 måneder. Fås som fysisk mærkat og kan købes hos FDM for 330 kroner eller elektronisk via www.e-vignette.ch. Hvis du har campingvogn, skal den have sin egen vignette. 

Miljøzoner: Der er ikke faste miljøzoner, men Genève kan indføre midlertidige restriktioner ved høj luftforurening. 

Ændrer sig løbende 

Reglerne for vignetter og miljøzoner ændrer sig løbende, og flere lande skærper kravene år for år. Det er derfor en god investering af tid at tjekke reglerne, inden du kører hjemmefra. Særligt i storbyer og i perioder med høj luftforurening kan du risikere bøder, hvis du ikke har styr på kravene. 

Vær opmærksom, bestil i god tid, og glæd dig så til at tage på ferie med ro i maven og udsigt til oplevelser i hele Europa.

Foto: Gjensidige

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser, at 27 % af danske bilister ikke ved, om det digitale kørekort er gyldigt i udlandet. Og det er det ikke. 

- Det er problematisk, hvis du på ferien har glemt dit fysiske kørekort og bliver bedt om at fremvise det, siger Louise Hertzum Andersen, fagchef i Gouda Rejseforsikring og fortsætter: 

- Det digitale kørekort er kun gyldigt i Danmark, og det er derfor vigtigt at skrive det fysiske kørekort på pakkelisten, når man skal ud og rejse. Det er et EU-krav, og hvis man bliver stoppet i udlandet, og skal fremvise kørekort, er det ikke nok at vise det digitale på telefonen. 

Undersøgelsen viser også, at 59 % af danskerne har downloadet det digitale kørekort, mens 41 % ikke har. Louise Hertzum Andersen minder om, at det kan få økonomiske konsekvenser, hvis man glemmer det fysiske kørekort. 

- Hvis du har glemt dit fysiske kørekort, kan du risikere at få en bøde i udlandet. Endelig kan du blive bedt om at fremvise det fysiske kørekort i skranken ved biludlejning, og her vil det være rigtig ærgerligt at have glemt det hjemme i Danmark, siger hun. 

EU planlægger at indføre et fælles digitalt kørekort senest i 2030, men indtil da er det fysiske kørekort nødvendigt uden for Danmarks grænser.

De tyske caravanværksteder kan formentlig se frem til nogle travle uger, for fra 19. juni 2025 bliver det obligatorisk for tysk-indregistrerede campingvogne, autocampere og vans at kunne fremvise en gastest, der højst er to år gammel og udført af en certificeret tekniker. 

Det sker i et forsøg på at minimere risikoen for ulykker som følge af lækager eller fejl i installationerne. 

De nye regler gælder autocampere, vans og campingvogne, der bruger gas til køleskab, komfur eller til opvarmning af vognen. Reglerne gælder uanset vognens alder, så også helt nye køretøjer skal kunne fremvise en godkendt gastest. 

Fra 19. juni skal ejere af tysk-indregistrerede vogne kunne fremvise en gyldig gastest, der højst er to år gammel. 

Campingpladser kan kræve gastest 

Da nyheden om de skærpede tyske gaskrav slap ud, var der i første omgang usikkerhed om, hvorvidt reglerne også gjaldt udenlandske køretøjer. Derfor kontaktede Camping-fritid ADAC, der er FDM’s søsterorganisation i Tyskland, for at få klarhed. 

- Dybest set skal køretøjer opfylde kravene i det land, hvor de er indregistreret. Derfor kan tyske myndigheder ikke kræve, at udenlandske campingvogne og autocampere gennemgår en gastest efter de tyske regler, svarede ADAC og fortsatte: 

- Situationen kan dog være anderledes, hvis en campingpladsejer kræver bevis for gassystemets korrekte tilstand, for så gælder campingpladsens husregler. Vi er dog ikke bekendt med nogen tilfælde, hvor dette konsekvent er blevet implementeret, men hvis du vil være på den sikre side, bør du på forhånd tjekke med den pågældende campingplads om deres regler. 

Forskel i bødestørrelse 

De tyske myndigheder har besluttet at følge op med bøder i størrelsesordenen fra 15-60 euro, hvis de tyske campister ikke kan dokumentere, at de har fået udført en gastest inden for de seneste 24 måneder. Bødestørrelsen afhænger af, hvor stor en overskridelse, der er tale om. 

Det udløser en bøde på 15 euro, hvis overskridelsen er på mellem to og fire måneder, det koster 25 euro i intervallet mellem fire og otte måneder, mens bøden er 60 euro, hvis overskridelsen er på mere end otte måneder. 

Selvom de skærpede tyske gaskrav kun gælder køretøjer med tyske nummerplader, og danske campister ikke er omfattet, anbefaler både DCU og Sikkerhedsstyrelsen, at også danske campister af hensyn til både egen og andres sikkerhed får udført en gastest minimum hvert andet år.

Mange campister har fået livslange venskaber med andre campister og holder hvert år ferie med de samme mennesker på en bestemt campingplads i en på forhånd aftalt uge i ferien. 

Det er dog næppe alle ens venner, som har campinglivet i blodet, og det kan gøre det vanskeligt at holde ferie med dem, fordi de typisk gør noget andet i ferien. 

Bestil en hytte 

Men selvom jeres venner ikke camperer, kan I sagtens holde ferie sammen alligevel. For hvis vennerne bestiller en campinghytte på den campingplads, hvor I bor, kan de bo helt tæt på jer uden at give køb på komfort, og så har jeres familier god tid til at pleje venskabet. 

Hytterne er også en oplagt mulighed for de DCU-medlemmer, der i mange år har camperet, men som ikke længere har kræfter til selv at køre af sted, ligesom de appellerer til børnefamilier, der overvejer at leje et sommerhus, men hellere vil bo på campingpladsen, hvor det er lettere for børnene at finde legekammerater. 

Der findes flere forskellige typer hytter på DCUs pladser.

Mange valgmuligheder 

Der findes hytter på alle DCUs 19 campingpladser, lige fra prisvenlige budgethytter uden eget toilet og bad til luksuriøse hytter på 43 kvadratmeter med blandt andet eget toilet og bad, opvaskemaskine, gulvvarme, terrasse og grill. 

DCU har luksushytter på DCU-Camping Hornbæk, DCU-Camping Rørvig Strand, DCU-Camping Kulhuse, DCU-Camping Rågeleje Strand, DCU-Camping Odense, DCU-Camping Åbyskov Strand, DCU-Camping Hesselhus, DCU-Camping Gjerrild Strand, DCU-Camping Ebeltoft – Mols, DCU-Camping Tranum, DCU-Camping Ålbæk Strand og DCU-Camping Lyngvig Strand. 

Hytterne appellerer til børnefamilier, der overvejer at leje et sommerhus, men hellere vil bo på campingpladsen, hvor det er lettere for børnene at finde legekammerater. 

Som medlem af DCU får du 20 % rabat på hytteleje i lavsæsonen. Du kan læse mere om hytteferie på dcu.dk/hytter.

Tekst Torben Brandt. Foto Lasse Løndahl Henriksen 

De fleste campister ved godt, at det er vigtigt at holde campingvognen eller autocamperen ved lige, hvis den skal være sikker at køre i, kunne holde i mange år, og man skal mindske risikoen for at løbe ind i uventede, ubehagelige overraskelser på ferien. 

- En bil bliver automatisk kaldt til service, men det gør en campingvogn ikke, så det er op til campisten selv at holde styr på, siger Philip Skovgaard, der har været caravantekniker i 16 år, heraf de seneste fire år på Klarup Caravan Center, som er et af DCUs Servicecentre. 

Philip Skovgaard har været caravantekniker i 16 år, heraf de seneste fire år på Klarup Caravan Center. 

Selvom campingvognen ikke automatisk indkaldes til eftersyn, er mange af værkstedets kunder dog flinke til at sørge for at få campingvognen serviceret. 

- Det lille service er meget populært, især blandt de af vores kunder som kører meget. Vi anbefaler, at man får udført et lille service hvert andet år, men vi har også kunder, der får det gjort hvert år, og som bestiller et år ud i fremtiden, når de forlader værkstedet. Især dem, der har haft campingvogn i mange år, er generelt opmærksomme på at bestille service i god tid. De fleste vil gerne have foretaget eftersynet, inden de skal i gang med sæsonen, siger Philip Skovgaard. 

Kørt i bremsestand 

Ved det lille service bliver bremserne skilt ad og kontrolleret, og campingvognen bliver kørt i en bremsestand, hvor det kontrolleres, om vognen bremser korrekt, og om den bremser lige. 

Campingvognen får tjekket sine bremser i bremsestanden. 

Derudover kontrolleres de bærende elementer, og campingvognens bevægelige dele smøres og efterspændes. Vognen bliver desuden gastestet, som du kan læse mere om andetsteds i dette nummer af Camping-fritid. Også vognens lys, dæk og hjullejer bliver kontrolleret. 

Ringer hvis noget uforudset opstår 

Indimellem oplever værkstedsfolkene, at f.eks. bremserne ikke er i orden, når de skiller dem ad, eller at andre dele er slidt og kræver udskiftning. 

– Hvis der dukker noget uventet op, ringer vi til kunden og orienterer nærmere, og vi siger, hvad vi anbefaler, men det er op til kunden at beslutte, hvad vi skal gøre. Men jeg samler ikke noget, som ikke er i orden, uden at give kunden besked, fastslår Philip Skovgaard. 

Et lille service tager typisk omkring tre timer og afsluttes ved, at der udarbejdes en servicerapport, og at vognen får et kontrolmærkat. 

Kan købe en vejning 

Vejning af campingvognen er også en del af det lille service. Derudover kan man hos Klarup Caravan Center komme ind fra gaden og købe en vejning. Det koster 300 kr. og er noget, som en del campister benytter sig af. 

- En overgang blev mange campingvogne solgt med for lille en lasteevne, så derfor fylder vægtspørgsmålet temmelig meget hos de campister, fordi de er klar over, at det er vigtigt, at de ikke kører med overlæs, siger Philip Skovgaard.

Tekst Torben Brandt

Foto PR

En ny campingvogn med en køreklar vægt på cirka 800 kg og en totalvægt på 1.000 kg, som tyske Fendt står bag. Den nyhed er lige på trapperne hos de danske og europæiske campingforhandlere. 

Vognen er et såkaldt sub-brand til Fendt. Det betyder, at den produceres af Fendt, men at den kommer på markedet under sit eget navn, NEXT. Den første model hedder NEXT 380, og forventningen er, at den med tiden vil få selskab af flere modeller. 

Opvarmning er standard 

Hos flere af de konkurrerende mærker, der også er på banen med små vogne, skal man tilkøbe varmeapparat, men sådan er det ikke i NEXT 380, hvor Truma VarioHeat er standard. 

Det er et gasvarmeanlæg på blot 5,5 kg, som samtidig er pladsbesparende og har to effektniveauer, der hurtigt vil kunne opvarme en forholdsvis lille vogn som NEXT 380. 

- Det er en vogn, som laves for at imødekomme efterspørgslen på lette køretøjer. Da vi var på Ferie for Alle-messen, var der adskillige, som spurgte, om vi havde nogen vogne med en totalvægt omkring 1.000 kg, så jeg er ikke i tvivl om, at der vil være efterspørgsel på en vogn som denne, siger Kim Godballe, salgschef hos Campex, der er agent for Hobby og Fendt i Danmark. 

- Vi regner med, at der begynder at komme modeller til salg hen over sommeren. Vi har i alt 16 Fendt-forhandlere, og alle har takket ja til at få den hjem, fortæller Kim Godballe. 

Oplagt til elbils-campister 

Navnet NEXT signalerer, at her er en campingvogn til den næste generation af campister. 

- Vognen er som skræddersyet til elbilejere med en campist i maven. Den rammer også godt i forhold til, at vi begynder at se et skred i retning af mindre campingvogne, og at en del campister kører mere med deres vogne end tidligere, siger Kim Godballe. 

Den lille siddegruppe er placeret bagest i vognen. 

NEXT 380 har skuffer med soft-close, et køkken med to kogeblus, god plads på køkkenbordet og et køleskab på 90 liter placeret i højden, så man ikke skal bukke sig, når varerne skal ind og ud. Der er fransk dobbeltseng i front med et badeværelse med kassettetoilet ved siden af, og bagest er der en lille siddegruppe, som nemt kan omdannes til en seng for en enkelt overnattende, så i alt tre personer kan sove i NEXT 380. 

- Vognen har alt det, man som campist gerne vil have, og selvom Fendt navn ikke står på, så er det Fendts DNA, der gennemsyrer den. Vi har store forventninger til den, ikke mindst fordi prisen ligger rigtigt, siger Kim Godballe. 

NEXT 380 har en vejledende udsalgspris på 174.950 kr.