Hundige som teltby i 1930’erne

I midten af 1930’erne var Hundigelejren ikke bare en lejrplads. Den var en hel sommerby. Lejrarealet var blevet udvidet flere gange siden opstarten, og omkring 1936 stod der op mod 400 telte — nok til at gøre Hundige til Danmarks største teltby.
Det var ikke tilfældigt. Lejren voksede, fordi den løbende blev gjort mere praktisk, mere tilgængelig og mere familievenlig. Der kom badebro, og både toiletter, vandforsyning og affaldshåndtering blev forbedret, så flere børnefamilier lod sig lokke derned. Samtidig havde den nye betonvej helt ned til Køge lettet transporten, og der kørte busser regelmæssigt til København. Hundige var langt nok væk til at føles som ferie — men tæt nok på til, at mange kunne være med.

En sommerplads med orden og reservation

Hundigelejren var opmålt og inddelt i teltpladser, som medlemmerne mod betaling kunne forhåndsreservere for sæsonen. Det var et tydeligt tegn på, at lejrlivet havde udviklet sig fra spontant teltliv til noget, der blev planlagt og sat i system.

Hundigelejren blev opmålt og sat i system — så teltlivet kunne fungere som en hel sæson.

Standlejrtelte med “stue” og køkkentelt

Teltene i Hundige var ofte ensartede standlejrtelte. De bestod af et hovedtelt med “stue” og “soveværelse”, en “garderobe” og en mellemgang til et køkkentelt. Indretningen fulgte med: møbler hjemmefra, eventuelt bræddegulv og gulvtæppe — og nogle fik endda tingene bragt derned af en flyttemand. Komforten var stadig enkel set med nutidens øjne, men for tiden var det en måde at gøre teltlivet til et rigtigt sommerhjem.

Arbejde, traditioner og et fast fællesskab

Sæsonen begyndte med en fælles arbejdsdag, hvor Hundigelejren blev gjort klar inden standerhejsningen i pinsen. Og når først sommeren var i gang, var der masser af faste holdepunkter: ugentlige lejrbål, midsommerfester med fyrværkeri, karneval, børnestævne, kapsejladser — og en stor fest hvert år omkring stiftelsesdatoen.
Klubben købte sportsudstyr til fælles benyttelse, og der blev arrangeret turneringer. Og fællesskabet stoppede ikke, når teltene blev pakket væk: Om vinteren var der klubaftener, og der blev arrangeret vandreture i ind- og udland.

Hundige var mere end telte på en mark — det var et miljø med faste traditioner og et liv, der fortsatte året rundt.

Da camping blev noget, man kunne leve i

Hundige i 1930’erne viser, hvordan campinglivet tog form i Danmark: ikke kun som en weekendtur i telt, men som en hel sæson med planlægning, indretning, rutiner og fællesskab. En teltby, der gjorde det lettere for mange at være med — og som satte standarden for, hvad lejrliv kunne være.

Læs mere om campingens og DCUs historie