DCU 100 ÅR
Overmod og truende konkurs
Lejrlivet voksede i 1930’erne — men i 1933 var økonomien tæt på at knække organisationen.
I begyndelsen af 1930’erne stod Lejrklubben for Danmark (LfD) stærkt på flere parametre. Organisationen var blevet et mønstereksempel, når der i offentligheden skulle peges på ordnede rammer for lejrlivet. Men bag ved fortællingen om regler og struktur lå en anden, mere skrøbelig virkelighed: en stående diskussion om, hvad Lejrklubben egentlig skulle være.
Skulle man først og fremmest sikre og drive Hundigelejren bedst muligt? Eller skulle man arbejde målrettet på at blive en national interesseorganisation for lejrsporten, sådan som formålsparagraffen pegede på? Den diskussion blev ikke bare teoretisk. Den fik pludselig en pris.
En udstilling, der blev for stor
Foreningens ledende skikkelse nærede generelt visioner om at løfte Lejrklubben ud over Hundige og gøre den til noget større. Men i medlemskredsen var der også en højrøstet opposition, som mente, at der blev brugt for mange ressourcer på lobby og ekspansion.
Konflikten spidsede til, da bestyrelsen i 1933 arrangerede en ambitiøs og bekostelig udstilling i Industribygningen — uden at konsultere medlemmerne. Udstillingen blev en PR-mæssig succes. Men økonomisk var det en katastrofe.
På fallittens rand
Da udstillingen var forbi, stod Lejrklubben tilbage med en betydelig gæld. Nedlæggelse var på tale. Situationen var alvorlig nok til, at der måtte en ny kurs til, hvis organisationen skulle overleve.
Det lykkedes en ny bestyrelse at få en aftale med kreditorerne. Men redningsaktionen havde en pris: Der måtte spares på alt. Medlemsbladet blev indskrænket til det absolutte minimum, og planerne om at udvikle Lejrklubben til en landsorganisation blev lagt i dvale.
Udstyr, udstillinger og opmærksomhed trak folk til — men regningen kunne også vælte et ungt fællesskab.
En pause, der ændrede retningen
Historien om Industribygningen rummer et klassisk paradoks: Det, der udadtil lignede en sejr, blev indadtil en krise. Og netop derfor er 1933 et afgørende år i Lejrklubbens historie. Ikke fordi alt gik i stå — men fordi det tvang organisationen til at vælge, skrue ned og finde fodfæste, før den igen kunne tænke stort.
