Af Helle Midskov. Foto: DCU & Anne Clausen 

Med ønsket om at skabe en fælles julefejring for dem, der måske ellers ville sidde alene, blev der lagt et kæmpe arbejde i at gøre juleaften uforglemmelig – præcis som de fleste drømmer om, når tanken falder på juleaften. For Sanne, Anne, Pelle og Mikael handler det om at skabe en jul, hvor ingen føler sig alene, og hvor fællesskabet er i fokus. 

- Det vigtigste er, at vi skaber rammerne for nogle dejlige juledage, men det er deltagerne selv, der skaber hyggen, siger Sanne med et smil i stemmen og fortsætter: 

- Vi vil gerne gøre noget for andre, og det betyder meget at skabe samling og hygge, om det er juleaften eller et andet stævne. Den første juleaften og julehygge på DCU-Camping Rørvig Strand blev en så stor succes, at de fire allerede er i fuld gang med at arrangere endnu et julestævne, som begynder den 21. december i år, og alle er velkomne til at deltage. 

Sannes idé 

Sanne Rasmussen, som er formand for DCU 2. Kreds, fortæller, at det var et meget vellykket stævne i Rørvig, der fik hende til at tænke på at fejre juleaften på campingpladsen i selskab med flere andre. 

- Vi havde været til stævne, og snakken faldt på jul. Vi sad begge par alene juleaften, så jeg sagde til Anne: Kunne du ikke tænke dig at prøve at fejre jul sammen? 

For Anne og Mikael var det en oplagt idé, så det blev et rungende ja. 

- Børnene er blevet store og skal have hele julekabalen til at gå op, så nogle år sidder man bare alene. Og der er mange enlige, som også sidder alene juleaften, siger Anne Clausen, som er med i bestyrelsen i DCU 2. Kreds. 

Sammen tog de initiativ til at holde juleaften i fælleshuset på DCU-Camping Rørvig Strand og skabe rammerne for nogle dejlige juledage. Julen 2023 deltog 17 i julestævnet fra hele landet, og selvom de havde håbet på lidt flere, blev det en aften fyldt med god stemning, hygge og dejlig mad. 

- Juledeltagerne var sindssygt glade for det, siger Pelle Rasmussen og fortsætter: 

- Vi håber, at de har talt med andre om, hvor dejlig en aften det var, så vi kan få lidt flere med i år. 

- Vi ved, at nogle af de familier, der var med sidste år, allerede har sagt, at de kommer igen, tilføjer Anne Clausen. 

Fra julepynt til fællesskab

Julestævnet begynder den 21. december, hvor deltagerne mødes til spisning af medbragt mad i Fælleshuset på campingpladsen. 

- Vi bager æbleskiver sammen og klippe-klistrer julepynt og kreerer juledekorationer til bordet, men juletræet pynter vi først den 24. december, så det bliver en rigtig juleaften. Det er netop fællesskabet og de små traditioner, der gør stævnet så særligt, fortæller Sanne Rasmussen, som allerede glæder sig til for andet år i træk at holde juleaften i Odsherred. 

Det samme gør Anne Clausen. 

- Alle bidrog til hyggen. Nogle tog gran og ler med til juledekorationer, andre medbragte stearinlys. Vi lavede stjerner, julehjerter og guirlander, ligesom man ville gøre derhjemme. Det var virkelig hyggeligt at kreere det sammen. Alle bidrog til den gode julestemning, fortæller Anne Clausen og forklarer ivrigt: 

- Lejrchefen sørger for juletræet, mens deltagerne pynter det med hjemmelavet pynt. 

Anne Clausen fortæller videre, at en af deltagerne, som hed Peter, spurgte efter den tromme, der synges om i ”Højt fra træets grønne top”. Da ingen havde en tromme med eller havde lavet en, gik Peter straks i gang med at lave én selv. 

- Det blev en rigtig fin tromme, griner Anne Clausen. 

En  aften fyldt med juleglæde 

Juleaften er naturligvis højdepunktet for stævnet, og julemaden er en meget vigtig del. Her var det også den helt traditionelle vej, der blev valgt, og julemenuen stod på andesteg og flæskesteg med tilbehør og selvfølgelig risalamande til dessert og mandelgave. 

- Vi fik julemaden leveret fra Jysk Diner, og Mikael, som er kok, stod for at lune maden og sørge for de brunede kartofler, fortæller Sanne Rasmussen. 

Mikael Klintskov supplerer: - Ideen med mad udefra var helt perfekt. Der var ikke nogen julestress. jeg skulle bare sørge for at lune det. Der er dog rig mulighed for, at alle kan give en hånd med i køkkenet, hvis de har lyst til det. 

Maden til julefrokosten den 25. december kommer også fra samme firma. Efter middagen dansede alle lystigt om juletræet, og alle sang og brummede med på ”Højt fra træets grønne top” og en lang række andre af julens kendte sange og smukke salmer. 

Til slut gik de 17 deltagere hele fælleshuset rundt til ”Nu det jul igen”. - Vores familie plejer bare at synge siddende, så det var skønt, at alle her havde lyst til at danse med rundt om træet, fortæller Anne Clausen og fortsætter: 

- Deltagerne havde også alle taget lidt julegodter med både til juleaften og til de andre dage. Hver deltager havde en gave med til 25 kroner, som der blev raflet om – en leg, der skabte grin og masser af julestemning. 

Der var også plads til, at deltagerne kunne åbne gaver, som de havde med hjemmefra fra familie og venner. 

- Det føltes som en rigtig juleaften, hvor vi dansede om træet, sang og åbnede gaver – præcis som en juleaften skal være. For mig var det allerbedste ved aftenen at gøre noget for andre, fortæller Sanne Rasmussen. 

Jul på campingpladsen – en voksende tradition 

De fire arrangører, "nisserne", som de kalder sig, håber nu at kunne gentage succesen i 2024 og skabe en ny tradition. Målet er at tiltrække endnu flere deltagere og måske også flere børnefamilier. 

Julestævnet på DCU-Camping Rørvig Strand strækker sig fra den 21. til den 26. december, hvor der er planlagt forskellige aktiviteter, som alle deltagerne kan tage del i. Programmet inkluderer fællesspisning, æbleskivebagning, julepyntning og selvfølgelig selve juleaften med dans om træet og gaver, julefrokost, kondibingo, standerhejsning og standerstrygning. 

- Det er mange dage sammen, men det føles slet ikke sådan, når stemningen er god. Der er også pauser, hvor man kan trække sig tilbage. Man bestemmer selv, hvor meget man vil deltage. Det føles hyggeligt og afslappet, og samtidig har man mulighed for at være sammen med andre. Jeg nyder virkelig denne form for juleaften, siger Sanne Rasmussen. 

Julepyntede campingvogne 

Julestemningen spreder sig ikke kun til fælleshuset. Campingvognene bliver også pyntet både udvendigt og indvendigt. 

- Vores campingvogn var fyldt med julekugler, julelys og masser af nisser. Det er en skøn måde at skabe julestemning på campingpladsen, siger Anne Clausen. 

De fortæller, at flere holder jul i campingvognene, og der var da også flere julepyntede vogne rundt om på campingpladsen. 

En jul for alle 

Umiddelbart vil de fire ikke gøre noget anderledes. Det afhænger af de mennesker, der er med til julestævnet. Én juleaften er også for lidt til at vurdere, hvordan det skal være fremover. Så når de har haft et par juleaftener mere, kan de bedre finde formen på arrangementet, er de enige om. 

- Vi gør det hele frivilligt, fordi vi brænder for det. Julen handler om at gøre noget for andre og samtidig hygge sig selv - og det lykkedes os virkelig sidste år. Vi glæder os til at gøre det igen, slutter Sanne Rasmussen.

Otte af DCUs campingpladser har åbent året rundt, og når kalenderen siger midten af marts, åbner de resterende 11 DCU-campingpladser. 

Der er naturligvis intet til hinder for at vente til sidste øjeblik med at beslutte, hvor den næste campingferie skal gå til, men der er nu også noget dejligt ved i god tid at kende sin næste destination og at have forventningens glæde i flere måneder. 

Pladser ved vandet 

Hvis I gerne vil ud til vandet, ligger DCUs campingpladser i Rønne, Gjerrild, Rågeleje, Åbyskov, Flyvesandet, Rørvig, Ålbæk eller Lyngvig alle ud til nogle af Danmarks dejlige strande. 

Er I ikke vilde med at bade i havet, har både DCU-Camping Gjerrild Strand og DCU-Camping Lyngvig Strand desuden deres egen swimmingpool som alternativ. 

Også campingpladserne i Ebeltoft, Odense, Hesselhus og Tranum har egen swimmingpool, mens DCU-Camping Ålbæk Strand råder over sin egen badesø. 

Foretrækker I byferie, går I heller ikke forgæves til DCU, som har campingpladser enten i eller i nærheden af hyggelige byer som Viborg, Rønne, Ebeltoft, Silkeborg, Helsingør, Aarhus, Odense og naturligvis København. 

Står fred, ro og ren afslapning på mindre campingpladser øverst på prioriteringslisten, er DCU-Camping Kulhuse, DCU-Camping Flyvesandet Strand, DCU-Camping Tranum og DCU-Camping Kollund de naturlige valg. 

Fordelspladser i ind- og udland 

Vil I gerne prøve noget andet end DCUs 19 campingpladser, samarbejder DCU med cirka 90 danske fordelspladser, der alle giver mindst 15 % rabat på overnatningstaksten til medlemmer af DCU, ligesom DCU samarbejder med en række udenlandske fordelspladser, der giver rabat til DCU-medlemmer. 

I kan læse meget mere om de enkelte campingpladser og bestille den næste campingferie på dcu.dk.

Tekst og foto Jeppe Bøje Nielsen 

Det lyder usandsynligt, at man kan bo på en lille ø midt i floden Vltava, der deler Prag i to, for 25 euro i døgnet i efterårsferien (2022). Men det kan man altså̊. På den lille campingplads PragueCamp på øen Císařská louka er der plads både til autocampere, campingvogne og biler med tagtelt. 

Ingen fortravlet campingchef, der er træt af turister, men derimod unge mennesker bag skranken, der smiler og ringer tilbage, når man spørger, om der er plads. 

Den lillebitte 20 fods ‘færge’, der sejler fra Císařská louka hvert 20. minut til floden Vltavas og dermed Prags østbred, koster 10 kr og tager fem minutter. Og så er du der, midt i byen. 

Derfra tager det 30 minutter med bus eller sporvogn til Tjekkiets største vandland Aquapalace, hvor man sagtens kan bruge en hel dag. Og det tager 25 minutter med sporvogn til den største zoologiske have, vi nogensinde har været i, og hvor vi, 15.000 skridt og fem timer senere, aldrig nåede det hele. 

Vi tog den lille færge ind til byen hver morgen og derfra videre ud i verden. Vejret var skønt og varmt de første dage - mere end 20 grader. De sidste dage lå temperaturen om natten på 3-4 grader, men dagstemperaturen kom aldrig under 15 grader. Det er fint at kigge i guidebøger og tjekke seværdigheder på nettet. Det gjorde vi også. Men egne erfaringer er de bedste. 

REJSETID: 

15/10-22 til 21/10-22 = 7 dage. 

PLAN: 

- Dag 1: Theresienstadt koncentrationslejr (Terezin) en time fra Prag. Vi stoppede ved midnat og sov i skoven (takket være Camp4night appen) og brugte det meste af den følgende dag i lejren, inden vi tjekkede ind i Prag sidst på eftermiddagen. •    

-  Dag 2: Zoo •    

-  Dag 3: Vandland •    

-  Dag 4: Historiske vartegn, slotte og om aftenen en tur i teatret (i Prag kan man gå i Operaen for 1.200 kr for 3, det er helt unikt) •    

-  Dag 5: shopping: vinterstøvler, tøj, legetøj og Pokémon-kort. •    

-  Dag 6: retur til Danmark. 

BUDGET: 

- Gedser-Rostock T/R: 2.000 kr. 

- Campingplads: 625 kr. 

- Benzin: 1.710 kr. 

- Mad: 2.500 kr. (restaurant hver aften; medbragt morgenmad; frokost on the go). 

- shopping: 2000,- 

GEAR: 

- Tagtelt 

- Anker PowerHouse II 400 - Kompressor køleskab 

- Gasblus x 2 - gryder, skåle, bestik, kopper. 

- 5 liter drikkedunk 

- Daglige fornødenheder i form af tørvarer - sovepose 

- hovedpude 

- IPad 

BENZIN 

(12,5 km/l): - Tanket for 1.710 kr. 

- Kørte kilometer: 1.600 km 

- Køretid: 12 timer inkl. færge og pauser. 

TØJ: 

- 3 par sokker 

- 1 par bukser 

- 1 varm trøje 

- 3 T-shirts 

- skiundertøj 

- hue 

- badetøj 

- håndklæde 

- 5 par underbukser 

- sko 

- sandaler 

- gummistøvler 

- regntøj

Ni haller er fyldt med camping, når 2025-udgaven af Ferie for Alle finder sted i Messecenter Herning fra 21. til 23. februar, så uanset om du er på udkig efter ny campingvogn, autocamper, teltvogn, telt eller campingudstyr, er der noget at komme efter i Herning. 

Også en række danske og udenlandske campingpladser er til stede, og det samme er Dansk Camping Union, der traditionen tro holder til i hal H, hvor alle er velkomne til at høre nærmere om DCU, stille spørgsmål om stort og småt eller bare få en god campingsnak. 

Bo på vintercampingpladsen 

Hvis du er usikker på, om du kan nå at se alle ni haller med camping grundigt, kan det anbefales at bestille plads på den store vintercampingplads, som oprettes lige uden for messehallerne med personale fra DCU som lejrchefer. 

Så har du god tid til at opleve det hele og nyde godt af det hyggelige fællesskab, som er mellem mange af de campister, der bor på pladsen. 

Bestiller du plads på vintercampingpladsen inden 1. februar, koster det 795 kr. fra fredag til søndag, prisen er 975 kr. fra torsdag til søndag, og vil du bo på campingpladsen fra onsdag til søndag er prisen 1.025 kr. Fra 1. februar og derefter stiger de nævnte priser med 100 kr. 

Inkluderet i prisen er partoutkort for op til to voksne og to børn i én vogn. Yderligere personer i vognen kan tilkøbes for 120 kr. for en voksen og 50. kr. for et barn til og med 12 år. Strøm er inkluderet i prisen. 

Sidste frist for at bestille online er fredag 14. februar kl. 12. Efter det tidspunkt foregår tilmelding direkte ved ankomst til campingpladsen.

Campingklubber kan blive placeret sammen, hvis de er mindst 10 vogne og tilmelder sig og betaler samlet. Også her er sidste frist for tilmelding 14. februar. Bestiller man som klub, skal man kontakte Trine Wulf Larsen fra Messecenter Herning. 

Mere end 1.000 udstillere 

Ferie for Alle er Danmarks største feriemesse. Udover de ni haller med camping er også en lang række andre ferieformer repræsenteret i Herning, hvor mere end 1.000 udstillere er på plads, og hvor du kan få inspiration fra mere end 200 rejseforedrag i løbet af de tre dage, som messen varer.  Fredag 21. og lørdag 22. februar har messen åbent fra 9-17, og søndag 23. februar er åbningstiden fra 10-17. 

Du kan læse mere om messen og bestille vintercamping på www.ferieforalle.dk 

Kort om vintercampingpladsen 

Pladsnumrene uddeles ved ankomst til pladsen. Vil man bo sammen, skal man ankomme sammen (klubbestillinger undtaget). Det er lejrcheferne, som tildeler de enkelte placeringer. 

Der er åbent for indkørsel fra onsdag kl. 14. 

Der er forbud mod at bruge elektriske varmeblæsere. 

Ved ankomst får alle et armbånd, som skal bæres for at komme ind på pladsen. Uden armbånd er det ikke muligt at besøge campingpladsen i messens åbningstid. 

Der er bademuligheder i Ferie for Alles åbningstider i omklædningsrummene ved hal E, C og F. Der er døgnåbent i hal Q og på Anneksgården. 

Indkørsel til campingpladsen sker ad port 17 via Kaj Zartows Vej.

Danmark er omgivet af hav og smukke strande, og det mærkes også på DCUs campingpladser, hvoraf ni af dem ligger i første parket til vandet og i flere tilfælde også ud til nogle af Danmarks bedste strande. 

Længst mod øst, på klippeøen Bornholm, ligger DCU-Camping Rønne Strand – Galløkken, som er placeret ud til Galløkken Strand. 

På Sjælland ligger såvel DCU-Camping Rågeleje Strand som DCU-Camping Rørvig Strand ud til sand og dejligt hav, og så tæller vi ikke engang DCU-Camping Kulhuse med, selvom den har direkte adgang fra campingpladsen til Isefjord, ligesom DCU-Camping Hornbæk kun ligger godt fem minutters cykeltur væk fra en af Danmarks bedste strande. 

Dejlige fynske strande 

På Sydfyn ligger DCU-Camping Åbyskov Strand i første parket til vand og strand, og det samme gør DCU-Camping Flyvesandet Strand på den nordlige side af øen. Flyvesandet er Fyns nordligste strand med bløde klitter og dejligt badevand. 

Vil du hellere på camping- og badeferie i Jylland, har DCU også her flere oplagte muligheder. DCU-Camping Gjerrild Strand på Djursland byder på vand og strand af absolut bedste kvalitet lige ved siden af campingpladsen, ligesom der er gode gang- og cykelstier langs vandet til de omkringliggende småbyer. Gjerrild Strand er særdeles børnevenlig, men hvis børnene alligevel ikke bryder sig så meget om havvand, har campingpladsen også en dejlig swimmingpool. 

DCUs nordligst beliggende campingplads er DCU-Camping Ålbæk Strand, som ligger ud til Ålbæk Bugt og den fineste sandstrand. Fra campingpladsen er der kun cirka 20 km til Skagen, ligesom en af Nordjyllands andre store seværdigheder, vandreklitten Råbjerg Mile, kun ligger cirka 12 km væk. 

DCU-Camping Aarhus – Blommehaven ligger helt ud til Aarhus Bugt og en fin strand, og derudover ligger campingpladsen ikke mere end godt 5 km fra centrum af Aarhus og alle de fristelser, som Smilets By har at byde på. 

Sidst, men bestemt ikke mindst, ejer DCU også Danmarks største campingplads, DCU-Camping Lyngvig Strand, der ligger i første klitrække til Vesterhavet mod vest og med Ringkøbing Fjord på den anden side.

De danske købstæder rummer en charmerende kombination af by og provins og har på den ene side et hyggeligt byliv med gode butikker, cafeer og restauranter, og på den anden side har de stadigvæk noget personligt og provinsielt over sig, fordi de ikke er større, end at man jævnligt kan opleve lokale, som genkender og hilser på hinanden, når de mødes i bybilledet. 

Hjemsted for Fregatten Jylland 

En af de hyggelige danske købstæder er Ebeltoft. Byen er ikke mindst kendt for Fregatten Jylland, der blandt andet var med i den Anden Slesvigske Krig i 1864, og som i dag fungerer som museumsskib, der ligger i Ebeltoft. Det skønnes, at Ebeltoft er anlagt omkring år 1200. Den fik købstadsrettigheder i 1301, og byens historie fornemmes især i den gamle bydel, hvor man går rundt på toppede brosten mellem skæve bindingsværkshuse, og hvor der om sommeren står blomstrende stokroser til at fuldende idyllen. 

Byen har også adskillige hyggelige butikker og er en populær turistdestination både sommer og vinter. Besøger du Ebeltoft, er det naturligt at bo på DCU-Camping Ebeltoft, som har åbent hele året, og hvor der både er mulighed for at komme i egen campingvogn, autocamper eller at bestille plads i en af de lækre luksushytter, som pladsen også råder over. Pladsen er også et glimrende udgangspunkt for ture til Ree Dyrepark eller vandreture i Nationalpark Mols Bjerge. 

Domkirke som vartegn 

En anden hyggelig købstad er Viborg, som ikke mindst er kendt for sin smukke domkirke, der fungerer som byens vartegn. 

Samtidig har Viborg et hyggeligt byliv og er omgivet af smuk natur, blandt andet Søndersø, som DCU-Camping Viborg Sø ligger lige ud til.

Campingpladsen åbner i midten af marts, og hvis du kan lide at bo her, kan du glæde dig over, at DCU netop har fået forlænget forpagtningsaftalen på campingpladsen med 10 år, så den nu som minimum er på DCUs hænder frem til udgangen af 2035. 

Også Danmarks tredjestørste by, Odense, regnes som en købstad. Byen er ikke mindst kendt som H.C. Andersens fødeby, og både byens turister og lokalbefolkning har siden 2021 kunnet gå på opdagelse i H.C Andersens Hus, som er byens største turistattraktion. 

Derudover har Odense et rigt handelsliv, mange gode restauranter og en smuk natur, blandt andet centreret omkring Odense Å, som er 54 km lang og løber igennem Odense. 

DCU-Camping Odense har åbent hele året og er med sin beliggenhed få kilometer fra byens centrum et ideelt udgangspunkt for et besøg i byen, uanset om man kommer med campingvogn, telt, autocamper eller gerne vil leje en af campingpladsens mange hytter, der findes i adskillige størrelser og prisklasser. 

Udover de her nævnte campingpladser har DCU også pladser i eller i nærheden af byer som Rønne, Silkeborg, Helsingør, Aarhus, København og Skagen. Du kan læse meget mere på dcu.dk

Tekst og foto Jeppe Bøje Nielsen 

Som skilsmissefamilie ligger sommerferien fast i tre-ugers rul. Og med et to år gammelt tagtelt og børn, der stadig har begrænsede ønsker udover at have det sjovt (7 og 11), så lå det fast, at vi skulle på biltur, sammen med vores faste rejsepartnere - min ven Claus og hans to jævnaldrende børn. 

Et par uger inden afrejse forsøgte vi at planlægge turen, så’n helt overordnet. Vi sad og drak et par øl. De skulle af sted et par dage før os, og så udbryder han: “Vi mødes i Verdun!” Og så var det besluttet. 

Det er ikke fordi, at vi i familien er specielt historieinteresserede, men da vi var i Theresienstadt koncentrationslejr i efterårsferien året inden (også med tagtelt), måtte jeg alligevel sande, at der er nogle historiske pejlemærker i Europa, som er turen værd. 

Det er fint at forholde sig til historie på et intellektuelt plan - det gør vi jo alle for det meste. Men koncentrationslejren i Tjekkiet havde gjort indtryk på os alle. Og i den kontekst står slagmarkerne fra Første Verdenskrig ved Verdun som noget helt særligt og brutalt i europæisk historie.

Vi tog den første del af turen i ét ryk, og landede efter 15 timer i Verdun. Tre tissepauser og en madpause. Det har været tæt på ny rekord! Og rart ikke at skulle bide turen igennem Tyskland over i to, når vi jo skulle til Frankrig. 

V E R D U N

Verdun skuffede ikke. Det var som ventet helt ubegribeligt at forsøge at forestille sig, at 750.000 tyske og franske soldater mistede livet eller blev såret alene i 1916. 

Børnene fik til opgave at finde en gravsten hver og huske navnet på en falden soldat. Resten af livet. Léon Dominique Barbe, ✝ 14.12.1914, og Louis Grattepanche, ✝ 14.12.1914. De våde kældre i fortet, kirken bygget på knogler fra slagmarken, de mange stisystemer i området, hvor der var granathuller over det hele, og metalstænger stak op hist og her. Krigen var stadig over det hele, hvis man kiggede efter. 

P A R I S

Når man er 11 år, og ens veninder har været i Paris, så var det et ufravigeligt børneferiekrav, at Eiffeltårnet skulle bestiges, og Mona Lisa på Louvre skulle ses. Så da vi havde oplevet det, vi kunne af Verdun, så gik turen til Paris med en enkelt overnatning i Champagne-distriktet. 

Op til sommerferien havde det været lidt af en hovedpine at finde ud af, hvor vi skulle overnatte i Paris. Vi kunne se på det hele, at vi ville være i Paris under afslutningen på Tour de France og kunne godt regne ud, at alt fra hoteller til campingpladser ville være fuldstændigt booket. Og selv om idéen om at sove på en parkeringsplads midt i Paris lød lidt skørt og uforudsigeligt selv med tagtelt, var det faktisk den eneste mulighed. 

Vi fandt en parkeringsplads lige ved École Militaire og Eiffeltårnet. Det kostede 350 kr. i døgnet. Vi boksede lidt med de lokale parkerings-apps - men ind kom vi. Der stod selvfølgelig ikke noget om, at man ikke måtte campere midt i byen, men vi valgte alligevel først at slå tagteltet op efter mørkets frembrud. Bare for at være sikre på, at der ikke kom en eller anden bureaukrat med en holdning til projektet. 

Vi var i Paris i 48 timer. Vi nåede at se Mona Lisa på Louvre, Eiffeltårnet, gå 10 km langs Seinen, spise på restaurant, spille kort på græsplænen med udsigt til Eiffeltårnet om aftenen og se Jonas Vingegaard vinde Tour de France for anden gang. 

Og det var forbavsende roligt om natten. Der var mange mennesker hele tiden, men det var stille og trygt, helt modsat vores forventninger. Vi sørgede for at pakke teltet samme om morgenen for at undgå for mange nysgerrige blikke. Der var en enkelt politibil, der tog en ekstra runde i parken den første morgen, men da børnene vinkede, blev de nysgerrige blikke afløst af smil. 

Î L E  D E  R É

Derfra gik turen til île de Ré. Nu skulle vi slappe lidt af og bade. Vi tog tre dage på en skøn campingplads med pool. Vi cyklede, tog på eventyr og badede. 

Der blev spillet fodbold, og de voksne følte for første gang, at de kunne sænke skuldrene lidt. Île de Ré er østers- og saltland. Fladt, øde, og sandet. Et yndet feriested for de indfødte. For os blev det tre dages dejlig pause. 

Men tre dage på campingplads kan også godt blive kedelige. Det blev det i hvert fald for os. Så vi kørte stik syd. Videre til Île d’Oleron. Dernæst Lac de Lacanau. Derefter længere sydpå. Næsten til Bayonne, hvor vi surfede i bølger, der i børnehøjde kunne kategoriseres som decideret farlige. Men med en voksen i hånden undgik vi ulykker. 

i boede i det fri og diskuterede om morgenen lidt med en venlig skovbetjent, der ikke var helt sikker på, om vi havde overset de lokale naturparksskilte. Og efter et par dage i naturen kørte vi på campingplads med pool (hvor de voksne igen var tvangsindlagt til en halv dag som livreddere.) 

D O R D O G N E

Efter 12 dage i sydlig retning var det tid til at vende køleren den anden vej. Vi kørte mod Dordogne, over stok og sten i et lavt bjerglandskab og overnattede på en campingplads omgivet af lave bjerge: Le Gibanel. En smuk slotsgrund, der var omdannet til campingplads lige ud til Dordognefloden. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har set en campingplads ligge så smukt. Der tog vi to nætter. Børnene var til aftenpool-party, vi sov til middag. Ferien var blevet hverdag. Vi slappede af. 

H J E M

Med fire dage tilbage af ferien skal man tænke sig om. Med andre ord. Når ferien lakker mod enden, skal man klemme det sidste ud af den. 

Vi stoppede for natten ved en kalksø ved grænsen til Schweiz, i Orgelet. Vi sov i det fri, og om morgenen lejede vi en motorbåd, tog våddragterne på, og gav den gas. Vi landede på en lillebitte ø midt i det hele. Vi sprang i vandet, mens vi sejlede, børnene fik lov at styre, og vi havde det sjovt - i hvert fald lige indtil den største landede i hovedet på den mindste. 

Og så, derfra, var det hovedet under armen mod Danmark. Så langt som muligt uden at stoppe. Uden tanke på at sove sjove eller eksotiske steder. Bare hjem. 

Var der ting og steder, vi gerne ville have set? Ja. Var der ting, vi gerne ville have lavet? Ja. Men det var okay. Okay ikke at kunne nå det hele. Alt skal hænge sammen. Overnatning, eventyr, humør, følelser, behov. Vi kom i mål. Vi har, måske som de eneste i Europa, sovet i tagtelt midt i Paris. Vi har haft det sjovt. Vi slappede af. Nå ja. Vi nåede også at se Neymar Jr.’s hus udenfor Paris. 

Det var en af de sommerferier, hvor ferie (for de voksne) udgør halvdelen af turen, og planlægning, eventyr, spontanitet og småstress (“Kan vi virkelig bare parkere og sove her?”) løber med resten. Helt som det skal være. Ingen ulykker, ingen uheld, kun dejlige minder. Lige som det skal være. 

REJSETID

19. juli 23 til 5. august 23 = 18 dage. 

PLAN: Planen var at køre til Verdun og så derefter Paris og Normandiet. Men det regnede non-stop i Normandiet, så vi valgte at køre efter vejret. Det blev til Île de Ré ved Atlanterhavskysten og derefter syd på på Bayonne og så tværs gennem landet hjem. 

BUDGET

Kørte kilometer: 4.571km 

Gedser-Rostock T/R: 2000 kr. 

Campingplads: 3.500 kr. - (7 overnatninger) 

Benzin: 5.250 kr. (12km/l) 

Mad: 4.000 kr. (Restaurant fire gange, ellers dehydreret aftensmad; medbragt morgenmad; frokost on the go). 

Shopping + diverse: 3.000 kr. (svært at slæbe fodboldtossede børn til Paris uden at shoppe). 

I ALT: 23.000,- 

TØJ (pr. person) 

4 par sokker 

1 par bukser 

1 varm trøje 

1 jakke 

4 T-shirts 

badetøj 

5 par underbukser 

sko 

våddragter 

sandaler 

GEAR 

Tagtelt 

Anker PowerHouse II 400 

Kompressorkøleskab 

Gasblus x 2 - gryder, skåle, bestik, kopper 

5 l drikkedunk 

Dehydreret mad til 15 dage 

Daglige fornødenheder i form af tørvarer 

soveposer 

hovedpuder 

IPad

Kan det overhovedet blive en god oplevelse at bo i en ældre campingvogn eller autocamper på en af de vinteråbne campingpladser, der findes i Danmark, hvoraf de otte er DCU-pladser?  Det korte svar er, ja. 

Naturligvis er det en fordel at have en ny vogn med kraftig isolering, centralvarme, dobbeltbund under senge og magasiner samt vandbåren gulvvarme til at lune fødderne. De vogne, der er bedst egnet til vinterbrug, har desuden få kuldebroer og en effektiv isolering af gaskasse, hjulkasser, køleskab, vinduer og dør, som traditionelt er nogle af de mest kritiske punkter i forhold til kuldeindfald og træk. 

Men fortvivl ikke, hvis din campingvogn eller autocamper ikke har alle disse luksuriøse detaljer, for du kan selv gøre meget for at forbedre komforten – også selvom du ikke er den store handyman. 

Få varmen rundt 

Mange ældre vogne har en gasovn med blæservarme, hvor blæseren sender den varme luft rundt og ud gennem nogle vippeventiler, som er placeret strategiske steder i vognen for at opnå en jævn varmefordeling. 

Ofte er der prikket små huller i toppen af varmeslangen, så varmen kan komme op, men en mere effektiv løsning er at montere WL-ventiler, der koster cirka 60 kr. pr. styk. Du monterer dem ved at skære varmeslangen over med en kniv og placere ventilen mellem de to stykker slange på de steder, hvor du gerne vil have den varme luft op – typisk i siddegruppen og ved sengene. 

Monterer du mange WL-ventiler, vil du kunne opleve, at luften mister pusten undervejs, så der ikke er ret meget luft tilbage i varmeslangen i vognens yderste kroge. 

Elektrisk supplement 

Hvis gasovnen har svært ved at levere tilstrækkelig varme, kan du med fordel få monteret en Ultra Heat, som er en elektrisk ovn, der monteres bag gasovnen, og som kan yde et væsentligt bidrag til varmen om vinteren og i ydersæsonerne. Ultra Heat kan sidde bag på både Trumas S 3004- og S 5004-varmeovne og har effekttrin på 500 W, 1000 W og 2000 W. En Ultra Heat koster cirka 3.300 kr. plus montering og skal monteres af en fagmand. 

Lav en dobbeltbund 

Vognens bund er vigtig at have fokus på, hvis du gerne vil forbedre komforten om vinteren. Ofte ligger der bagage under seng og siddegruppe og blokerer for passagen af den varme luft, men ved at lave en dobbeltbund kan du placere bagagen på den nye bund, mens den varme luft frit kan passere i mellemrummet mellem den oprindelige vognbund og den nye ekstra bund. 

Og det er ikke særlig besværligt at montere dobbeltbund under f.eks. seng og siddegruppe. Mål op og køb derpå en krydsfinerplade (som hverken er dyr eller tung) og skær den ud så målene passer. Husk, at der skal være et par centimeters afstand fra pladen til væggen, så den ikke forhindrer luften i at komme op. Du laver dobbeltbunden ved først at bygge et firkantet skelet med nogle støtteklodser i midten, som den nye bund kan ligge på. Læg derpå den tilskårne krydsfinerplade ovenpå skelettet og skru pladen fast ovenfra, så den ligger stabilt. 

Det er vigtigt, at du ikke får dækket tvangsudluftningerne til, når du laver dobbeltbund. Tvangsudluftningen er netop lavet for, at luften kan blive udskiftet, så derfor skal du bore hul i den nye plade de steder, så tvangsudluftningen kan ”ånde frit”. 

Hvis dine vandslanger ligger helt op ad en dårligt isoleret væg eller klos op ad tvangsudluftningen, hvor den vinterkolde luft kommer ind, risikerer vandet at fryse til is. Prøv derfor enten at flytte slangerne væk fra de kolde områder eller at isolere dem med Astro Foil eller et andet tyndt materiale. Astro Foil består af to lag tynd og let aluminiumsfolie med luftbobler i midten og er et let og effektivt isoleringsmateriale. 

Hæng tæpper for 

Døre, vinduer og tagluger er steder, hvor der ofte vil være kuldeindfald. Du kan få lidt isolering ved at trække myggenet og mørklægningsgardiner for, og er det ikke nok, kan du hænge lagner eller tæpper for dør og vinduer. 

Køleskabet er også et sted, hvor der kan trække ind med kold luft, og hvis det er tilfældet, kan du købe en vinterafdækning, der mindsker kuldeindfaldet. Disse afdækninger fås i mange varianter og passer til forskellige køleskabe så spørg gerne din campingforhandler til råds. 

Også gaskassen er vigtig at efterisolere, fordi den nemt kan blive en stor kuldebro. Også her er Astro Foil et glimrende materiale, som du kan montere i toppen af gaskassen med f.eks. dobbeltklæbende tape eller gaffertape. På nyere vogne bør gaskassen ind mod vognen være isoleret, men hvis det ikke er tilfældet, kan du også her efterisolere med Astro Foil eller flamingo. 

Køb et varmetæppe 

Gulvvarme, uanset om den er vandbåren eller elektrisk, er et rart varmetilskud i campingvognen eller autocamperen, og selvom din vogn ikke er født med gulvvarme, kan du godt få lunet fødderne alligevel, hvis du ønsker det. 

En nem måde at få varme fødder er at købe et varmetæppe, der fungerer ved, at du sætter stikket i en kontakt. Det tager ikke mange minutter at få tæppet varmt, og herefter kan du lægge det, hvor du har fødderne. 

En lidt mere avanceret model er at købe gulvfolie, som du kan lægge i de områder af campingvognen eller autocamperen, hvor du opholder dig mest. Gulvfolien kan købes i bredderne 43 cm, 53 cm og 69 cm, og så køber du blot det antal meter, du har brug for, og lægger folien med dobbeltklæbende tape. Du må gerne selv lægge gulvfolien, men du skal have en fagmand til at stå for tilslutningen. 

Ovenpå folien lægger du et tæppe, som skal være et, som varmen kan ånde igennem. Hvis tæppet ikke er åndbart, kan gulvet ikke komme af med varmen, og så risikerer du, at gulvet bliver varmeskadet. 

Fyr ikke for fuglene 

Når det fryser, vil vandet fryse til is i afløbsrør under køkken og toilet, hvis der står vand i rørene, og de ikke er isoleret. En nem måde at undgå det problem er at afmontere afløbsrørene og lade vandet løbe direkte ned i et par spande, når du er fremme på campingpladsen. 

Og endelig skal du være opmærksom på, om din vogn er konstrueret, så et stykke af varmeslangen er ført ud under vognen, hvilket medfører et stort varmetab. Her vil det være oplagt at pakke røret ind i et isolerende materiale og binde det rundt om røret, så det isolerer. Herefter kan du eventuelt lave en tynd, beskyttende kasse af f.eks. krydsfiner og placere det udenpå røret, så slange og isolering er beskyttet. 

Vær forsigtig når du skruer kassen fast i bunden af vognen, for bundpladen er typisk ikke mere end cirka 5 millimeter tyk, så du må ikke bruge for lange skruer.

Af Helle Midskov. Foto: Rådet for Større Dæksikkerhed 

Dansk Camping Union (DCU) opfordrer campister til grundigt at forberede sig på vinterens udfordringer ved at sikre, at både autocamper, bil og campingvogn har de rette dæk til vinterkørsel. 

Vinterdæk – en nødvendighed for sikker kørsel 

Selvom der ikke er lovkrav om vinterdæk i Danmark, anbefaler DCU kraftigt at bruge dem, når temperaturerne falder, og sne, is og sjap gør vejene glatte. Vinterdæk har op til 30 % kortere bremselængde sammenlignet med sommerdæk på våde og kolde veje, og på sne- og isdækkede veje kan de stoppe bilen op til 44 % hurtigere. Sikkerhed på vintervejene bør være en topprioritet for alle bilister, der kører med tung last som campingvogne og autocampere. For at sikre optimalt vejgreb ved lave temperaturer bør man montere vinterdækkene, når temperaturen er omkring eller under ca. 7 grader det meste af døgnet. 

Godt med mønster på 

Den bedste måde at sikre sig godt vejgreb er ved regelmæssigt at tjekke mønsterdybden. Dækkets mønster er designet til at aflede vand og give optimalt vejgreb under forskellige vej- og vejrforhold. I Danmark skal mønsterdybden for biler under 3.500 kg totalvægt være minimum 1,6 mm, og for køretøjer over 3.500 kg er minimum 1,0 mm. Mønsterdybden måles i "hovedmønsteret", som er de midterste ca. ¾ af slidbanens bredde. Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler, at mønsterdybden aldrig kommer under 3 mm, og DCU er helt enig. 

Campingvognens dæk – ofte overset, men afgørende 

Når det gælder kørsel med campingvogn, er det ikke kun bilen, der skal have de rette dæk. DCU understreger vigtigheden af grundigt at kontrollere campingvognens dæk inden vinterkørsel. Campingvognens dæk er bilens eneste kontakt med vejen bagtil, og de skal derfor være i god stand for at sikre både stabilitet og sikkerhed. Hvis du allerede har vinterdæk fra sidste sæson, er det tid til at få dem tjekket for mønsterdybde, dæktryk og skader, inden de monteres. DCU anbefaler, at campingvognens dæk udskiftes mindst hvert femte år og købes fra anerkendte producenter, der har bevist deres kvalitet i test. Dæk på Tempo 100-godkendte vogne må maksimalt være seks år gamle og skal opfylde specifikke krav til hastighedsmærkning og belastningsindeks for at være lovlige. 

Volker Nitz: Vigtigheden af de rigtige dæk 

Selvom man ikke slider sine dæk op, vil vind og vejr påvirke dækkenes egenskaber, så de med tiden mister vejgreb. Ifølge Volker Nitz, direktør for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækbranchen Danmark, er det afgørende at kontrollere dækkenes tilstand: -    Campingvognsejere, som har dæk, der er ældre end tre-fire år, bør få dem kontrolleret før køreturen. Gummiet kan være blevet ufleksibelt, hvilket kan føre til revner og skader. Når dækket står stille i længere tid, kan der dannes flade punkter, som kan mærkes under kørsel. Derudover er det vigtigt at tjekke dæktrykket, siger Volker Nitz. Det er luften i dækkene, der bærer bilen, og det er meget vigtigt, at dækkene har det korrekte dæktryk for at opnå optimale styre- og bremseevner samt den bedste brændstoføkonomi. I de fleste biler findes der en mærkat i fordørsåbningen eller ved tankdækslet, som viser, hvilket dæktryk bilen skal køre med. Man skal være opmærksom på, at der kan være forskel mellem for- og bagdæk samt særlige krav til dæktryk ved kørsel med campingvogn, tungt læs og høj hastighed. Når man kontrollerer dæktrykket, bør det gøres med kolde dæk og ikke lige efter kørsel med høj hastighed eller efter en længere tur. 

Helårsdæk – et kompromis 

Rådet for Større Dæksikkerhed er ikke i tvivl: Kør med vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren. Når det kommer til helårsdæk, er Volker Nitz klar i sin vurdering: -    Helårsdæk er et kompromis. Det er som at gå med den samme jakke året rundt. Hvis du kører meget, anbefaler vi, at du skifter mellem sommer- og vinterdæk. Hvis du ikke kører så ofte, kan et helårsdæk af god kvalitet være et fornuftigt valg, men vær opmærksom på, at du må tage konsekvensen og måske undgå at køre under særligt vanskelige forhold. 

Optimal sikkerhed 

Volker Nitz understreger også, at valget af de rette dæk kan minimere risikoen for ulykker og give en mere tryg køreoplevelse under vinterkørsel, især når du kører med en tungt læsset autocamper. -    Med en autocamper, der ofte er tungt lastet, er vinterdæk simpelthen det mest sikre valg. Der er ingen lovkrav om det, men det er bare ikke klogt at køre uden under vinterforhold, siger direktøren for Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækbranchen Danmark. Han kommer med en generel opfordring til, at uanset om du vælger vinterdæk eller helårsdæk, er det vigtigt at få dækkene kontrolleret, især når mønsterdybden begynder at nærme sig 3 mm. -    Jo større mønsterdybde, jo bedre vejgreb har du under udfordrende forhold, siger direktøren. 

Nye regler i udlandet 

Volker Nitz understreger også vigtigheden af at overholde lovkravene i udlandet. -    I lande som Sverige og Tyskland er der krav om dæk med snefnugmærkning, og det gælder både biler, campingvogne og autocampere. Der skal man ikke spare, for det handler om vejgreb og sikkerhed. Særligt denne vinter er der god grund til at tjekke dækkene, da ny lovgivning i Tyskland og Sverige træder i kraft, hvilket kan koste dyrt. Ved kørsel i Tyskland skal der være snefnugmærkede helårs- eller vinterdæk på bilen, når der køres i vinterføre. Dette defineres som sne, slud, sjap eller is. I Danmark siger reglerne, at hvis et dæk er mærket med M+S (Mud + Snow), defineres det som et vinterdæk. Dette er dog ikke længere tidssvarende, og endnu værre: Der findes faktisk dæk på det danske marked med denne mærkning, men som hverken har gummiblanding eller dækmønster, der er brugbare i vinterperioden. Dette har man rettet op på i Sverige og Tyskland, hvor det nu kræves, at dæk er mærket med snefnugsymbolet for at kunne benyttes lovligt i vinterføre. Hvis dækkene både har snefnugmærke og M+S-mærkning, er de lovlige. 

Reglerne i Sverige 

Reglerne for dæk i Sverige for personbiler og varebiler lyder: Dæk med snefnugsymbol med mindst 3 mm mønsterdybde er lovpligtige i vintervejr i perioden 1. december til 31. marts. Dette gælder også campingvogn. I overgangsperioden indtil 30. november 2024 må dæk mærket med M+S anvendes, hvis de er særligt fremstillet til vinterkørsel. For trailer/campingvogn gælder overgangsperioden indtil 30. november 2028. Pigdæk er tilladt fra 1. oktober til 15. april. Hvis pigdæk er monteret, skal det være på samtlige af bilens hjul. Hvis pigdæk er monteret på bilen, skal pigdæk også være monteret på trailer/campingvogn. Pigdæk må gerne være monteret på trailer/campingvogn, selvom bilen er uden pigdæk. 

Dæktest 

Er man i tvivl om, hvilke dæk der vil være de bedste, når man skal ud i et hjulskift, så er det en god ide at kontakte en dækspecialist, se dæktest eller benytte Dæklabel.dk, der ved brug af registreringsnummeret på køretøjet kan give en pejling af, hvilke dæk der passer til netop det køretøj.

Nye sanitetsbygninger 

Arbejdet gik i gang lige efter efterårsferien i 2023, og en kold forårsdag i april 2024 var både pladsens personale, campister, kredsfolk og DCUs ledelse med til indvielsen af to splinternye sanitetsbygninger på DCU-Camping Åbyskov Strand. Bygningerne ligger næsten samme sted, som de gamle sanitetsbygninger lå. Derudover fik den sydfynske campingplads også nye tømningsfaciliteter til autocamperne. 

Nye receptioner 

På både DCU-Camping Tranum (billedet) og på DCU-Camping Kollund blev der lavet nye receptioner med nye gulve, nyt inventar og et helt nyt udseende. Også længere mod øst, på DCU-Camping Rønne Strand – Galløkken, blev receptionen fornyet og moderniseret. 

Fuld af numre 

Enhedsnumrene på DCU-Camping Ålbæk Strand og DCU-Camping Lyngvig Strand blev udskiftet til nye og pænere skilte, som både er vedligeholdelsesfri og mere vejrbestandige. Fremover skal der udskiftes 200-300 skilte årligt på DCUs campingpladser. 

(Foto: Lars Christensen) 

Campisterne bestemte 

DCU var vært ved Danish Camping Award 2024, som var ændret i forhold til tidligere, fordi det denne gang var de egentlige eksperter, campisterne og dermed også DCUs mange medlemmer, som havde bestemt vinderne i en række kategorier. På billedet lykønsker Anne-Vibeke Isaksen vinderne af årets campingplads, Anne Schested Hansen og Jonas Grønbech Sørensen fra Ribe Camping. 

Flere pladser kan bestilles 

På DCU-Camping Lyngvig blev antallet af pladser, som kan reserveres på forhånd, udvidet med cirka 100, så der nu er cirka 240 pladser, som kan bestilles. Campingpladsen har mere end 1.000 enheder og er Danmarks største, så langt størstedelen af pladserne er fortsat unummererede. DCU-Camping Lyngvig Strand fik desuden fjernet fire gamle hytter, som blev erstattet af to nye hytter på hver 22 kvadratmeter. 

Nummerpladen scannes 

Både DCU-Camping Rørvig Strand og DCU-Camping Åbyskov Strand fik nyt bomsystem og i den forbindelse også nummerpladescannere, som kan aflæse nummerpladen og automatisk åbne bommen, når campisten nærmer sig. Dermed er det slut med at lede efter bomkortet og risikere at komme for tæt på standeren, når kortet scannes. De to pladser fik samtidig lavet nye, dobbeltrettede indkørsler, så ind- og udkørende trafik fik hver sit spor. Også på DCUs nordligst beliggende campingplads, DCU-Camping Ålbæk Strand, kom der ny, dobbeltrettet indkørsel. 

Ny legeplads 

På DCU-Camping Hesselhus fik børnefamilierne endnu en god grund til at besøge pladsen, da der kom en ny Kompan-legeplads med borg og hoppepude. Legepladsen blev placeret på det store areal mod øst, der ikke tidligere har været i brug. 

Nye bestyrelser 

I løbet af årets første måneder blev der holdt generalforsamlinger i alle DCUs syv kredsbestyrelser. Der var genvalg til de fleste af de frivillige ildsjæle, men der skete også ændringer nogle steder. Seks af de syv kredsformænd fik en ny valgperiode. Kun i DCU 1. Kreds kom der ny formand i skikkelse af Svenning Wredstrøm. 

Hop i havet 

I efteråret 2023 ødelagde en kraftig efterårsstorm badebroen på DCU-Camping Aarhus – Blommehaven, men i 2024 blev en ny opført på samme sted, som den gamle lå, så campisterne fortsat kan gå i vandet fra badebroen. 

Stigende omsætning 

I marts 2024 blev regnskabet for 2023 godkendt og underskrevet af hovedbestyrelsen. Regnskabet viste, at omsætningen på DCUs campingpladser var steget fra 75,9 mio. kr. i 2022 til 90,6 mio. kr. i 2023. Hovedforklaringen var, at DCU har købt DCU-Camping Lyngvig Strand, som har mange gæster, og at de udenlandske turister vendte tilbage til hovedstaden og dermed også til DCU-Camping København – Absalon, som det ses på billedet fra pladsens quickstop. Samlet endte året for DCU med et underskud på 1,8 mio. kr., blandt andet på grund af ekstraordinære udgifter til rådgivning i forbindelse med indgåelse af ny overenskomst og afskrivning af goodwill på DCUs bookingsystem, som blev udskiftet inden sæsonen. 

Elegante vogntog 

Tusindvis af campister tjekkede i løbet af sæsonen ud og ind på DCUs 20 campingpladser. Ind imellem kom der nogle meget iøjnefaldende vogntog, som tiltrak stor opmærksomhed fra både campingpladsens personale og fra de andre campister på pladsen. Det gjaldt f.eks. disse smukke vogntog, hvis ejere i efteråret havde nogle herlige dage på DCU-Camping Hesselhus, hvor de regner med at vende retur i 2025. 

(Foto: Lene Jensen) 

Jubilæum markeret i Holstebro 

Byen Holstebro fyldte 750 år i 2024, og det smittede også af på DCU-Camping Holstebro Sø, fordi der sæsonen igennem var arrangementer i byen, som lokkede gæster til udefra. Et af trækplastrene var, da cykelløbet PostNord Danmark Rundt blev indledt med en enkeltstart i Holstebro, hvor rytterne cyklede tæt forbi campingpladsen. 

Pressefoto: PostNord Danmark Rundt

Teamdage for alle fastansatte 

Til dagligt er DCUs medarbejdere spredt over hele landet, så forår og efterår blev der holdt teamdage for alle fastansatte, dels for at ryste dem sammen, dels for at alle får besøgt DCUs campingpladser. De første teamdage blev holdt øst for Storebælt – senere placeres teamdagene vest for Storebælt, så også disse campingpladser kan få besøg. 

DCU tog skraldet 

I en årrække har DCU været med til at indsamle skrald ved Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling, og 2024 var ingen undtagelse, da campister og personale på samtlige DCU-pladser gav en hånd.  Billedet stammer fra DCU-Camping Rågeleje Strand.

 (Foto: Birgitte og Brian Nielsen) 

Campingweekend hittede 

Omkring 135 enheder takkede ja til muligheden for at tage med på campingweekend med DCU på Egeskov, hvor børn, unge, gamle og dem midt imellem sammen hyggede sig med musik, gåture, yoga, foredrag og skattejagt den første weekend i skolernes sommerferie. Næste år foregår campingweekenden fra fredag 27. til søndag 29. juni. 

På smugkig i Finland 

I 2026 skal DCU være vært for det nordiske campingtræf og fejrer i forlængelse af det sit 100-års jubilæum. Nordisk Camping Træf går hvert år på skift mellem DCU og camping-medlemsorganisationerne i Norge, Sverige og Finland, og i år lå træffet hos finske SF-Caravan, som i forlængelse af træffet fejrede 60-års jubilæum. For at søge inspiration og få en god campingoplevelse havde en række DCU-folk taget den lange tur til Kiuruvesi cirka 500 km nord for hovedstaden Helsinki. Her bærer formand for 3. Kreds, Ole Frankfurth, Dannebrog ind overvåget af Svend Erik Henningsen, der er næstformand i hovedbestyrelsen og kasserer i 5. Kreds. 

Foto: Johan Dali 

100 kredsture med DCU 

DCUs syv kredse arrangerer løbende en række spændende ture til ind- og udland, hvor DCU-medlemmer kan tage med. Det har Horsens-parret Nina og Ole Kold nu gjort 100 gange, og jubilæet blev markeret med en lille gave på turen til Hejlsminde Camping, som DCU 7.Kreds havde arrangeret. 

(Foto: Elin Thorup) 

Fokus på frivillighed 

 DCUs hovedbestyrelse, forretningsudvalg og daglige ledelse var i efteråret samlet på DCU-Camping Kulhuse for at diskutere DCUs politiske fremtid, hvor et generationsskifte lurer i horisonten i flere af kredsbestyrelserne. Desuden blev det drøftet, hvordan DCU fremover kan tiltrække nye frivillige til foreningsarbejdet, hvilket blandt andet er aktuelt med henblik på 2026, hvor DCU fylder 100 år og i den forbindelse har planer om en række arrangementer, som kræver hjælp fra frivillige kræfter. 

Synlig på messer 

DCU var som altid repræsenteret med en stand på Ferie for Alle-messen i februar, hvor ansatte fra DCU-huset og fra DCUs campingpladser i samarbejde med frivillige fra kredsene mødte de mange gæster, der havde spørgsmål til stort og småt i DCU, eller som bare ville have sig en god campingsnak. I begyndelsen af november var DCU ligeledes til stede med en stand på Autocamper Show i Fredericia, ligesom DCU var repræsenteret ved flere åbent hus-arrangementer hos campingforhandlerne. 

Bedre strømforhold 

Det er lige med et mulehår, at denne her når med i året, der gik, men både DCU-Camping Hesselhus og DCU-Camping Hornbæk er gået i gang med at forbedre strømforholdene på campingpladsen. På Hesselhus får 122 pladser trukket nye kabler, så hver gæst får sit eget elstik og egne sikringer i et elskab. Arbejdet ventes færdigt i slutningen af november. I Hornbæk drejer det sig om cirka 45 pladser, hvor arbejdet ventes færdiggjort i begyndelsen af det nye år. 

(Foto Vega Dalgaard) 

Travlt i teknisk afdeling 

Helle Midskov blev ansat som ny teknisk redaktør i DCU, hvor hun dels hjalp medlemmerne med tekniske spørgsmål om blandt andet fugt, vægt, kørekort, Tempo 100 og miljømærker, dels leverede velskrevne artikler til både Camping-fritid og dcu.dk.