Tekst Lars Milbæk

Deres tur jorden rundt skulle oprindeligt ”kun” vare fem år. Men coronaen satte midlertidigt projektet på en pause, der blev tilbragt hjemme i New Zealand.

Nu er turen genoptaget, de er på vej fra Marokko og op gennem Europa, og i sidste uge var de gæster på DCU-Camping København Absalon.

At tilbringe så mange år i vidt forskellige lande, og på alle slags veje rundt om i verden, kræver campister af rette støbning. Og det er ægteparret, som trodser elementerne og ikke mindst risikoen for, at deres pragtfulde, 65 år gamle Mercedes, der er døbt ”Abel”, bryder sammen.

De gør det hele i eventyret og oplevelsernes navn.

Jorden rundt på 10 år

Når Fred og Elisabeths episke rejse er forbi, hvilket nu er planlagt til 2024, har de tilbagelagt titusindvis af kilometer gennem Syd- og Nordamerika, Europa, Rusland, Indien, Malaysia og Australien.

Parret, der aldersmæssigt matcher bilen, blev inspireret til turen efter at have læst om en mand, der havde gennemført en tilsvarende rejse. Efter tre års planlægning var de selv på vej.

Du kan følge de eventyrlystne newzealændere på deres Facebook-side Classic Strider, som har mere end 3.500 følgere.

Tekst Torben Brandt

– Der er langt mellem de gratis glæder, men det her er en af de bedre, skrev DCU-medlem Erik Nielsen fra Odense i en mail, som han i begyndelsen af maj sendte til DCUs redaktion.

I mailen berettede han om Facebookgruppen ”Transit, Camping & Overnatningspladser i Europa”, som han oprettede i 2019, efter at han året før havde været på en campingtur sydpå.

– I 2018 skulle jeg på en af mine årlige ture, og jeg plejer at køre ad A7, men denne gang ville jeg køre ad A9, og jeg var ikke sikker på, hvad der var af transitpladser undervejs langs ruten. Så googlede jeg det, og derpå lagde jeg mine resultater ind på Google, og det fungerede faktisk rigtig godt. Så tænkte jeg, at når det virkede godt for mig, kunne det måske også være nyttigt for andre, fortæller Erik Nielsen.

Maksimalt 15 km fra motorvej

Herpå fulgte et større stykke manuelt arbejde med at lægge pladser ind på kortet, inden han i 2019 var klar til at åbne Transit, Camping & Overnatningspladser i Europa, hvor omdrejningspunktet er Erik Nielsens eget Google Maps-kort. Siden 2019 er både antallet af transitpladser og brugere på siden vokset betragteligt.

– Kortet indeholder dags dato over 1.500 transitpladser med info om de basale oplysninger, der er vigtige i forbindelse med en transitovernatning. Fælles for alle de nævnte pladser er, at de makimalt ligger 15 km fra en motorvej og er tilgængelige for både autocampere og campingvogne, siger Erik Nielsen.

Pladserne kan findes efter navn eller ved at klikke på pladsikonerne langs den aktuelle rute. Når en overnatningsplads er valgt, er der mulighed for at få en dynamisk rutevejledning til pladsen

Gruppen havde i starten af juli 2022 cirka 10.000 medlemmer.

Ikke et debatforum

De campister, der vil diskutere diverse facetter af campinglivet, går forgæves i Erik Nielsens Facebookgruppe.

– Der er stort set ingen debat på min side, og det er heller ikke meningen, for det er tænkt som en ren faktuel hjemmeside, som man kan bruge, hvis man gerne vil have noget inspiration til, hvor der ligger en transitplads på vejen fra A til B, siger Erik Nielsen.

Indimellem er der campister, som skriver til ham med relevante informationer om de pladser, der er med på Facebooksiden.

– Transitpladser er tænkt som pladser, hvor man kan sove en enkelt nat, men forleden var der en, der havde besøgt en af transitpladserne, hvor de krævede, at han minimum boede to nætter. Så blev den slettet fra kortet, siger Erik Nielsen.

Pladserne på Erik Nielsens kort har typisk en vis form for overvågning, og der kan søges efter transitpladser i kategorierne campingpladser med bom, campingpladser uden bom, stellplätze/offentlige P-arealer, Autohof og Autohof sikret område. Der er ikke medtaget rastepladser på siden.

Når gruppens medlemmer sender ham input til nye transitpladser, er det Erik Nielsen selv, der lægger dem ind på siden, men først efter at han har undersøgt, om pladsen er tilgængelig for både autocampere og campingvogne, og at den højst ligger 15 km væk fra motorvejen.

– Er der mere end 15 km, kommer den ikke med, fastslår Erik Nielsen.

Medlemskab af gruppen er gratis, og det eneste krav til brugerne er, at de har en Facebookkonto med et profilbillede på, så ingen optræder anonymt.

Du finder gruppen på Facebook ved at søge på transitpladser i Europa eller på adressen www.facebook.com/groups/TransitpladserEuropa

154 personer og adskillige hunde var tilmeldt Klovneløbet, som for første gang blev afholdt på DCU-Camping Kulhuse i Hornsherred.

– Vi havde besøg af hospitalsklovn Doktor K, som stod for opvarmningen. Herefter gik starten på en 2,5 km rute rundt i Kulhuse, hvor det ikke handlede om at være hurtigst, men om at få en hyggelig tur og indsamle penge til Danske Hospitalsklovne, fortæller campingvært på DCU-Camping Kulhuse, Susan Vangedal Christensen.

Medaljer og high five

– Ved målstregen stod Doktor K klar med medaljer til alle samt en high five. Da alle var tilbage, blev der trukket lod om sponsorgaver og hygget med frugt og vand. Det var en virkelig vellykket formiddag, og da alt var talt op, havde vi indsamlet 11.825 kr. til Danske Hospitalsklovne, siger Susan Vangedal Christensen.

Danske Hospitalsklovne er ikke de eneste, der nyder godt af bidrag fra DCU-Camping Kulhuse. Det samme gør Kræftens Bekæmpelse, der sidste år i uge 42 i forbindelse med Knæk Cancer modtog 48.700 kr., som campingpladsen havde indsamlet i samarbejde med borgere og erhvervsliv i Kulhuse.

Tekst Thomas Guldbæk

Den smukke, grønne kulisse, som omgiver os, er ikke bare til pynt. Den er spiselig og fuld af oplevelser, historier og potentielle ferieminder.

Den bekymrede læser vil måske frygte, at dette er starten på en række langhårede artikler, hvor vi laver alt fra grunden, anretter maden med pincet og spiser os igennem vores ukrudt.

Men nej – det bliver ikke nogen rendyrket opskriftsamling, floraguide eller støvet historieforelæsning. Og vi skal heller ikke på overlevelsestur.

Så tag en kop kaffe - læn dig tilbage - læs lidt nørderi - og lad dig inspirere.

Respekt og omtanke

Realistisk set skal vi se på naturens ressourcer som ”tilbehør” og spændende smagsgivere – ikke som basisføde. Vi skal samle urter og bær med respekt for naturen, omtanke for vores helbred, og fordi det giver nye, spændende smagsoplevelser.

Hvad enten du trofast holder dig til samme campingplads eller gerne søger nye steder, så er det sjovt virkelig at få området ind under huden og forstå stedets dynamik. En af vejene til dette er at smage på områdets planter. Smagen afspejler klima, jordbund og lokalhistorie.

Og den nylavede pesto, du spiser til grillbøffen eller den kryddersnaps, du drikker til kaffen, bringer dig i tættere kontakt med det lokalområde, du er i. Og når der nu kan hentes ca. 300 forskellige spiselige (og gratis) urter og bær i Danmark – så er der nok at tage fat på.

Jeg er selv naturvejleder på Bornholm, hvor DCU har en campingplads på Galløkken. Selv om Bornholm ikke er nogen stor ø, er der smagsmæssigt store variationer at finde, alt efter om man sanker urter på Galløkkens sandede jorde eller Nordbornholms klippeområder. En tur over området på Galløkken gav for øvrigt en liste på ca. 35 spiselige planter.

Der er ikke nogen grund til at gå over åen efter vand. Så lad os starte med nogle meget almindelige og let genkendelige forårsurter, som netop vokser rundt om mange af landets campingpladser.

Fuglegræs (Stellaria media)

Forårsvitaminer

Fuglegræs trives, hvor der er næringsrigt og lidt fugtigt - også under hegn og krat, i græsset langs stier osv. Bare temperaturen ikke kommer under 0°, kan fuglegræs gro, blomstre og danne frø. Hver plante kan danne op til 15.000 frø.

Det er de yderste, sprøde skud, som er interessante. Den er ofte bedst i ydersæsonen (forår og efterår) frem for midt i en tør sommer. Får man fat på de saftige skud, kan man glæde sig til en super sprød oplevelse med smag af ærter og frisk duft af nyslået græs.

I folkemedicinen har den bl.a. været brugt mod skørbug, hoste samt som styrkende vitaminrig mad om foråret og efteråret. Fuglegræs indeholder nemlig både zink, magnesium, calcium og jern samt C- og A-vitamin.

Rå eller smørdampet?

Rå fuglegræs kan bruges på samme måde som friske spirer. Friske topskud i salater, på smørrebrød eller oven på f.eks. grillet fisk er det super lækkert. Eller på ristet brød sammen med et smilende æg suppleret med lidt capers og strimler af bacon.

Naturligvis kan fuglegræs indgå i pesto eller finhakket i dressing og mayonnaise, og er man til friske, blendede smoothies, er det bestemt også en interessant urt.

Fuglegræs kan også varmetilberedes og bruges som tilbehør. Her falder den dog meget sammen og minder mere om spinat. Prøv f.eks. at vende den hurtigt i smør på panden og drys med peber og eventuelt lidt parmesan.

Skvalderkål (Aegopodium podagraria)

Stop dog krigen

Hvorfor bruge de bedste år af dit liv på at stå med rumpetten i vejret for at udradere skvalderkål fra haven? Det er jo den perfekte bunddækkeplante, som både er smuk og kan spises. Ja ja, den skal ikke være i gulerodsrækkerne, men ude under hækken og andre steder, hvor den ikke kvæler alt andet, er den perfekt.

Slår man den ned med plæneklipperen/kratrydderen et par gange i løbet af sæsonen (og det gør de flinke folk på campingpladsen jo typisk) er der altid skønne nye blade. Og når man ikke gider det mere, lader man den blomstre (blomsterne kan spises) og sætte frø (de kan også spises). Super smukt!

Når jeg holder kurser, bruger vi tit skvalderkål. Og ni ud af 10, som ikke har smagt den før, bliver vilde med smagen. Lyder det som en dårlig reklame? Ja, men det er sandt.

Skvalderkål hører til skærmplantefamilien. Man skal lige være sikker på, at det er skvalderkål, man plukker, da der i denne familie er nogle giftige slægtninge. Tjek med florabog/internettet hvis du er i tvivl.

Brug den fordi den smager godt

Skvalderkål blev dyrket som lægeurt i Middelalderen. Den blev bl.a. brugt mod podagra (deraf det latinske navn; podagraria). Der er dog ingen undersøgelser, som understøtter denne effekt, men som andre urter indeholder den nyttige vitaminer, og så smager den godt.

Skvalderkål skal helst plukkes, mens bladene er små, skinnende og ikke helt udfoldede. Deres krydrede, gulerodsagtige sødme og peberagtige eftersmag gør dem super egnede i blandede salater eller der, hvor du ellers ville bruge persille.

Bland de hakkede blade i pesto, urtesmør, friskost, dressinger, kartoffelsalaten, frikadellefarsen eller oven på pizzaen. Blomsterne kan man pynte smørebrød med, og frøene giver en interessant krydret smag i brød, salater, dressinger og urtesalt.

I øvrigt er det ikke en kålplante, som navnet ellers antyder. Men tidligere brugte man ordet ”kål” om diverse spiselige, grønne planter. Og ”skvalder” refererer til et gammelt ord for at vælte op af jorden, og det gør den jo.

Pil (Salix)

Lægeplante gennem århundreder

Piletræet kræver vel næppe den store præsentation, og det er let at finde i hele landet. Pil vokser gerne fugtige steder ved sø og å.

Pilebark har op igennem historien været brugt som smertestillende og febernedsættende middel. Piletræet indeholder nemlig stoffet salicin, der kan omdannes til salicylsyre, men det er skrappe sager for maven.

Først i slutningen af 1800-tallet finder man ud af at fremstille det mere skånsomme acetylsalicylsyre (som vi i dag finder i Kodimagnyl), og Aspirin kommer på markedet i 1899.

Måske skulle man i tilfælde af sommerfrokost-tømmermænd overveje en enkelt pile-snaps bare for lige at ”rejse sig ved det træ, man er faldet”.

Snaps m.m.

Der er mange typer pil i Danmark. Nogle har for længst blomstret, men det er stadig muligt at finde de pyssede rakler (også kaldet gæslinger) på nogle af piletræerne.

Når disse lige er sprunget ud, og de gule støvdragere titter frem, kan man bruge dem til at krydre snapsen med. Denne snaps bliver mildt, nøddeagtigt krydret. Brug to-tre deciliter gæslinger til en flaske Aalborg basis, vodka eller anden neutral alkohol. Lad det trække i tre døgn til en uge og filtrér.

Lad den gerne lagre et par måneder efter filtrering. Her vil den nok ændre farve, og der vil eventuelt komme lidt bundfald, som kan filtreres fra.

Man kan også lave snaps på det yderste af grenene. Klip grenene i mindre stykker og dæk dem med neutral alkohol. Lad det trække i minimum 14 dage inden filtrering. Dette koncentrat kan fortyndes en hel del – måske 1:8. Det er syrligt/bittert og kan eventuelt blandes med andre smage.

Til grillentusiasterne skal det nævnes, at frisk, strimlet pilebark fungerer udmærket som snor til snøring af aromatiske urter omkring fisk ved grilning.

Martsviol (Viola odorata)

Ej blot til pynt

Den lille plante dukker, som navnet antyder, frem i marts. Faktisk kan ældre blade af den ses hele vinteren, men det er de friske blomster, som er interessante.

Den elsker muldrig jord. Se derfor efter den i græsplænen, under hækken, i skovbryn og på bakkeskråninger.

Martsviol kan forveksles med andre typer viol. Men martsviol er den eneste med den tydelige violduft. Martsvioler er blevet dyrket i middelalderens klosterhaver på grund af sin gavnlige effekt mod hoste og plejende egenskaber for huden.

Igennem historien er de også blevet brugt til at kamuflere dårligt luft – f.eks. båret som brystbuket. Et sikkert bevis på foråret var, når violsælgerne solgte buketter på Strøget. Fiolstræde i København hed tidligere Violstræde efter de mange haver med især violer, som lå her.

Det latinske navn; odorata, betyder ”duftende” og bliver ofte brugt på planter, som har en karakteristisk duft. Og det må man sige, at martsviol har. Ud over til parfume er viol herhjemme nok mest kendt fra de kandiserede violer på kager. Men i Frankrig er man også ret glad for violpastiller og viollikør.

Der skal ikke så meget til

Martsviolblomster både dufter og smager parfumeret og sødligt af nektar – med en smule syrlig eftersmag. Martsviols aroma er flygtig og tåler ikke tilberedning. Det er muligt at bevare smagen ved tørring i sukker - eller ved at lave et udtræk i alkohol eller eddike.

Martsviol er især god oven på skaldyr, hvor blomstens lette smag understreger sødmen og det let metalliske i skaldyrene. Den fungerer også fint med hvide fisketyper.

Naturligvis kan man bruge martsviol i salater som et sødt-syrligt og pynteligt element. En violeddike kan give et blomsteragtigt præg til friske forårs- og sommerretter.

Violsalt kan give et pift på forårsgrøntsager og ovnbagte grønsager.

Jeg håber, at du er blevet inspireret til at smage lidt på dit nærområde – eller til at fyre lidt nørdet specialviden af til din nabo. God tur i det grønne.

Af Jan Aagaard

John Louring Hamann og hans familie købte i 2019 en byggegrund i et nyudstykket boligområde i landsbyen Them ved Silkeborg. Her ville de bygge et nyt parcelhus, og i indkørslen skulle der blandt andet være plads til familiens campingvogn, som benyttes til både ferier og weekendture.

Undervejs i købsprocessen opdagede familien imidlertid, at der i udkastet til lokalplan for området var en bestemmelse om, at campingvogne ikke må oplagres, henstilles eller parkeres inden for området.

– Som campister var vi kede af, at det skulle være så restriktivt, for vi vil gerne have vores campingvogn parkeret derhjemme i sommerhalvåret. Jeg kan godt se, at det kan være et problem, hvis folk parkerer en vogn uhensigtsmæssigt ude på vejen. Men jeg forstår ikke, at kommunen skal blande sig i, hvad der står inde på vores egen grund, siger John Louring Hamann.

Han besluttede derfor at lave en indsigelse til lokalplanen for at få reglen ophævet. Indsigelsen førte til, at kommunen ændrede bestemmelserne i lokalplanen til en formulering om, at man kun må have sin campingvogn stående på grunden i kort tid med henblik på klargøring.

– Det var så langt, kommunen ville strække sig i den sammenhæng. Konkret betyder det for os, at vi ikke kan have vognen stående hjemme, men i stedet har den opbevaret i en hal hele året. Vi har adgang til hallen i sommerhalvåret, så vi kan tage ned at klargøre og pakke vognen, inden vi kører den hjem og pakker det sidste bagage, når vi skal på ferie, fortæller John Louring Hamann.

Færre spontane ture

Selv om hallen kun ligger cirka 15 minutters kørsel fra familien Hamanns nye hjem i Them, har forbuddet mod fast opbevaring af campingvogne i lokalområdet medført store ændringer i familiens fritids- og campingliv. På deres tidligere bopæl havde familien nemlig campingvognen stående hjemme hele sommerhalvåret.

– Vi tager ikke længere på så mange weekendture og spontane ture, som vi gjorde før. Campingvognen er ikke helt køreklar på samme måde, når den står i en hal. Tidligere kunne jeg lige gå ud for at skifte en pære eller vedligeholde vognen lidt, når jeg havde tid til det. Det fungerede som en hobby, mens det nu er mere omstændeligt at skulle køre ned til en hal først, siger John Louring Hamann.

Familien Hamann i Them er langt fra de eneste campister, som bliver ramt af lokale regler for parkering af campingvogne. Flere kommuner forbyder eller begrænser, at boligejere stiller campingvognen på egen grund ved at indføre bestemmelser i lokalplanen for området. Forbuddet kan også komme via en tinglyst servitut på matriklen, og derudover indfører nogle grundejerforeninger også særlige retningslinjer for parkering af campingvogne.

Årsagen til et forbud mod campingvogne på egen grund kan f.eks. være hensyn til kvarterets æstetiske udtryk eller for at undgå indbliksgener og nabostridigheder.

Familien Louring Hamann tager stadigvæk på camping, men de tager færre spontane ture, fordi campingvognen ikke må holde hjemme på deres egen matrikel.

DCU vil arbejde for lovændring

DCU har tidligere i et skriftligt svar fra Erhvervsstyrelsen fået bekræftet, at kommunerne har ret til at indføre sådanne regler, og DCU oplever, at kommunerne i stigende grad gør brug af denne ret og begrænser eller helt forbyder, at man kan have sin campingvogn holdende på egen grund i nogle boligområder.

– Problemet bliver mere og mere udpræget. Helt grundlæggende mener vi i DCU, at der skal være plads til, at man har campingvogne eller andet udstyr til fritidsaktiviteter stående på egen grund, hvis man kan stille dem, så de ikke generer nogen. På den anden side er vi nødt til at anerkende de politiske beslutninger, der udmøntes i lokalplanerne, siger Anne-Vibeke Isaksen, landsformand i DCU.

For at hjælpe de medlemmer, som er berørt af problemet, vil DCU arbejde for at få ændret loven, således at opbevaringstilladelsen om vinteren kan udvides.

– Så vil vognene kunne stå på campingpladserne i stedet for i de områder, hvor der er begrænsninger i eller forbud mod at have campingvogne stående på egen grund, siger Anne-Vibeke Isaksen.

Det er lidt træls

John Louring Hamann fortæller, at han aldrig har fået en begrundelse for, hvorfor kommunen har indført parkeringsforbuddet i lokalområdet i Them. Familien har imidlertid lært at leve med restriktionerne, selv om deres campingliv er blevet ændret, og det stadig er en kilde til irritation, når familien er nødt til at starte bilen for at køre ned at se til eller pakke campingvognen. Desuden koster det 3.800 kr. om året at have vognen opbevaret i hallen.

– Vi har ikke opgivet campinglivet, men det er lidt træls, at vi ikke bare kan have vognen stående i indkørslen. Vi er det eneste lokalområde her i Them, der har sådan en bestemmelse, og når man kigger rundt på de andre veje, ser det ikke ud til at være et problem. Hvis der er en campingvogn, der står lidt uhensigtsmæssigt, plejer man at kunne klare det ved at tale sammen, siger John Louring Hamann.

Han påpeger samtidig, at familien har været heldig at finde en opbevaringshal forholdsvist tæt på boligen og med mulighed for adgang hele sommerhalvåret.

– Hvis vognen havde stået længere væk, hvor det var sværere at få adgang til den, ville vi nok have stoppet med at campere på et tidspunkt. For så ville det være et større problem.

Tekst Torben Brandt

For cykelsportsentusiaster bliver det ikke større, end når årets udgave af Tour de France fredag 1. juli for første gang nogensinde skydes i gang i Danmark, nærmere bestemt i København.

For udenforstående kan det synes mærkværdigt, at det franske cykelløb begynder i den danske hovedstad, men det er ikke så usædvanligt at indlede løbet uden for Frankrigs grænser. Første gang, det skete, var i 1954, hvor Tour de France begyndte i England, og siden er løbet adskillige gange begyndt uden for Frankrig, hvilket har betegnelsen Grand Départ.

At afvikle etaper i udlandet handler til en vis grad om at udbrede cykelsporten, men først og fremmest handler det om penge, for Tour de France modtager et større millionbeløb for at lægge tre etaper i Danmark (budgettet for at afvikle etaperne i Danmark er i omegnen af 90 mio. kr., red.), og samtidig giver det øget opmærksomhed globalt set og dermed større TV-eksponering, der igen er lig med flere sponsorindtægter.

Viser sig frem for verden

For Danmark er der en enorm branding-værdi i, at landet i løbet af de tre dage kan vise sig frem fra sin bedste side, mens store dele af verden kigger på. Den slags kan kaste turister af sig på længere sigt, men der er naturligvis også en stor værdi her og nu i, at cykelentusiaster fra ind- og udland kommer til landet for at overnatte på vores hoteller og campingpladser, handle i vores butikker og stille sulten på vores restauranter.

Roskilde Domkirke kommer utvivlsomt i fokus på TV-billederne på løbets anden etape, der begynder i domkirkebyen.

Om regnestykket i den sidste ende samlet går i plus for Danmark, skal vi ikke kloge os på her i magasinet – men set med DCU-briller er håbet naturligvis, at nogle af de danske og udenlandske cykelentusiaster vil gæste DCUs campingpladser, hvoraf flere af dem ligger ret tæt på de tre etaper.

Slutter på Rådhuspladsen

Første etape er en enkeltstart, der køres fredag 1. juli i København med start på Nørre Farimagsgade, hvorpå rytterne kører gennem de københavnske gader på en cirka 13 km lang rundstrækning, der slutter på Rådhuspladsen.

Første etape er en enkeltstart på 13 km, som starter ved H.C. Andersens Boulevard og slutter på Rådhuspladsen i København. Undervejs kører rytterne på Nørrebro og Østerbro og passerer også søerne, Fælledparken, Kastellet, Amalienborg, Nyhavn og Den Sorte Diamant.

Fra DCU-Camping København ­– Absalon er der mindre end 10 km til centrum af København. Hvis du har en cykel og er i nogenlunde kondition, vil det utvivlsomt være en rigtig god ide at tage den tohjulede til byens centrum netop den dag, hvor der forventes mange mennesker på gaderne, og hvor trafikken vil være omlagt flere steder som følge af løbet. Desuden må cyklen siges at være den helt rette måde at ankomme til København på netop den dag.

Hvis du gerne vil prøve et godt alternativ til DCU-Camping København – Absalon, kan det anbefales at bo på DCU-Camping Nærum, hvorfra der er cirka 15 km til hjørnet af Strandboulevarden og Poul Hennings Plads på Østerbro, hvor rytterne også kommer forbi på første etape.

Har taget fri

Anden etape er på hele 202 km og køres 2. juli med start i domkirkebyen Roskilde. Herfra går det mod nordvest til Holbæk, Asnæs, Fårevejle ned mod Kalundborg og derfra til Storebæltsbroen, som passeres, inden det hele slutter i Nyborg på den fynske side af broen.

Anden etape er på 202 km og går fra Roskilde til Nyborg.Undervejs kommer rytterne til Holbæk, Asnæs, Fårevejle og Kalundborg, inden de passerer Storebæltsbroen og ender i Nyborg. Etapen har tre bjergspurter i Nordvestsjælland og en pointspurt i Kalundborg.

DCU-Camping Rørvig Strand ligger cirka 20 km fra Høve og Asnæs, som rytterne undervejs passerer, og Tour de France-løbet på dansk jord er en stor begivenhed for campingvært og cykelentusiast Michael Juel Fjelde, som glæder sig meget, til tour-karavanen kommer til Odsherred og dermed i nærheden af DCU-Camping Rørvig Strand. Faktisk ser han så meget frem til begivenheden, at han har taget fri for at følge løbet på nærmeste hold.

– Det er sådan en ”once in a lifetime”-oplevelse, som jeg ikke vil misse. Fra campingpladsen er der kun 20-25 km ned til Fårevejle eller Asnæs, og det er ikke længere, end at man sagtens kan tage sin racer og cykle derned, og det har jeg tænkt mig at gøre, siger Michael Juel Fjelde.

Han er sikker på, at begivenheden skal markeres på DCU-Camping Rørvig Strand, men har endnu ikke lagt sig helt fast på, hvordan det skal foregå.

– Men du kan godt skrive, at der kommer til at foregå noget, og at medlemmerne kan følge med på vores hjemmeside, når vi kommer lidt tættere på, siger han.

Han cyklede i 2017 selv fra Danmark til Paris som en del af Tour de Taxa-holdet og glemmer aldrig følelsen, da han cyklede ind i den franske hovedstad.

– Det var den største oplevelse i mit liv. Tårerne trillede ned ad mine kinder, da vi kørte ind i Paris, og det er helt klart noget, jeg skal prøve at gøre en gang mere på et tidspunkt, siger Michael Juel Fjelde.

Rytterne kører på Storebæltsbroen på sidste del af anden etape. Her kan der meget vel være kraftig sidevind, som vil gøre det hårdt for rytterne at passere.

Kollund tæt på målbyen

Løbets tredje etape køres søndag 3. juli og begynder i Vejle og slutter i Sønderborg. Det er en strækning på 182 km, hvor DCU-Camping Kollund i Sønderjylland er et oplagt sted at bo, hvis du vil bo på en DCU-campingplads og følge denne etape.

Tredje etape er 182 km og begynder i Vejle og slutter i Sønderborg. Ruten passerer blandt andet Jellingstenene og indeholder også en pointspurt i Christiansfeld og tre bjergspurter på Koldingvej samt ved Hejlsminde Strand og Genner Strand.

Fra campingpladsen er der kun cirka 15 km til Adsbøl, som rytterne kører igennem kort før afslutningen, og hvis du gerne vil se, når rytterne passerer målstregen inde i Sønderborg, ligger den kun cirka 25 km fra campingpladsen.

Efter de tre etaper i Danmark er kørt, fortsætter tour-karavanen til Frankrig, hvor resten af løbet foregår.

Vidste du:

• Det er 109. gang, at Tour de France køres
• Cykling udgør 26 % af alle ture under 5 km i Danmark og 16 % af alle ture i Danmark
• Danmark har 12.000 km afmærkede cykelruter
• Gennemsnitligt cykler danskere 1,5 km om dagen
• København er udnævnt til verdens bedste cykelby i 2017 og 2019
• I hovedstaden er der 672.000 cykler, og 44 % af alle ture til arbejde og uddannelse i København sker på cykel
• I København cykles der sammenlagt, hvad der svarer til 400 Tour de France løb hver dag.
• Det svarer til 1.440.000 km på en hverdag København har 385 km cykelstier og 64 km Grønne Cykelruter, 35 supercykelstier og 14 cykel- og gangbroer.
• Flere steder i udlandet kaldes cykelstier adskilt med kantsten for "Copenhagen lanes"

Kilde: Cycling-embassy.dk, Dansk Turismefremme.dk, DTUs transportvaneundersøgelse, Copenhagenize Index og Cykelredegørelse 2020

Lørdag aften kommer til at stå i musikken og grillhyggens tegn det meste af sommeren på DCU-Camping Nærum nord for København.

For i perioden fra 25. juni til 20. august tændes der hver lørdag op i grillen fra klokken 18, så sulten kan blive stillet, inden der fra klokken 19 til 21 er koncert fra campingpladsens scene.

Den musikalske underholdning leveres såvel 25. juni som 13. august af Susanne Lana & Nynne Qvick, hvor førstnævnte har en lang dansktopkarriere bag sig. 2. juli spiller bandet Ulrich and Chaps, 9. juli underholder Kjærs danseorkester, mens det både 16. juli og igen 20. august er Shonny, der står på scenen. Endelig er der musikalsk underholdning med duoen Ditto både 23. juli og 7. august.

Et af de optrædende orkestre er Ulrich and Chaps, der har campingvært på DCU-Camping København – Absalon, Ulrich Helledie, som forsanger.

Der er gratis adgang til koncerterne.

Tekst Torben Brandt   Foto: Danske Hospitalsklovne

Der er hverken krav om rød næse, paryk eller store sko på for at deltage, når DCU-Camping Kulhuse søndag 5. juni 2022 holder Klovneløb med udlevering af startnumre fra kl. 10. Man behøver heller ikke at kunne løbe langt, for alle, som kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med.

Klovneløbet er nemlig et familieløb, hvor det ikke handler om at være hurtigst, men hvor formålet er at have en hyggelig og sjov dag og samtidig støtte et godt formål, Danske Hospitalsklovne, der bidrager til at sprede smil og glæde blandt børn i en svær tid, mens de er på hospitalet.

Sponsorer bakker op

Det koster 70 kr. at være med i Klovneløbet. Normalt går en lille del af beløbet til at dække arrangørernes eventuelle udgifter i forbindelse med løbet, men på DCU-Camping Kulhuse går hele deltagergebyret ubeskåret til klovnene.

– Vi har fået sponsorer til både vand og frugt, så derfor har vi valgt at donere hele deltagergebyret på 70 kr. til Danske Hospitalsklovne. Ruten bliver på 2,5 km med både start og mål på campingpladsen, fortæller Susan Vangedal Christensen, der sammen med sin mand Dennis er vært på DCU-Camping Kulhuse. 

Glad for velgørende formål

Det er ikke første gang, Susan og Dennis Vangedal Christensen er med til at samle penge ind til en god sag, for de to campingværter har flere gange stået i spidsen for Biks & Banko, hvor der er blevet indsamlet penge til Knæk Cancer. Det er dog første gang, de er med til at støtte Danske Hospitalsklovne.

– Det var en af vores faste gæster, som har taget initiativ til at lave et Klovneløb her hos os, og det vil vi selvfølgelig gerne bakke op om. Vi elsker at lave aktiviteter, der samtidig bidrager til et godt formål, fastslår Susan Vangedal Christensen. 

Tilmelding og betaling foregår på her på hjemmesiden danskehospitalsklovne.dk 

Tekst og foto Torben Brandt

8.712 km på 16 dage. Det var den strækning, som deltagerne i CAT22 havde foran sig, da de 9. april rejste fra Egerkingen i Schweiz med kurs mod Nordkap og derpå retur mod syd og Egerkingen, hvor de skulle være tilbage 24. april.

Skørt eventyr

CAT er en forkortelse for ”Crazy Adventure Trophy”, og 22 symboliserer årstallet, hvor begivenheden finder sted. Gruppen fortæller på sin hjemmeside, at CAT22 er et rally, hvor det hverken handler om fart eller hastighed, men at det er et ”usædvanligt og skørt eventyr, hvor vi får folk til at købe ældre vogne, som næsten ingen vil have mere, pynte dem og opdage lande, kulturer, seværdigheder og veje, som man ellers næppe ville køre på”.

Flere af deltagerne overnattede i tagtelte, der var spændt fast på bilens tag, eller i kassevogne med pop-up telte. Andre sov i bilerne.

Tur nummer syv

Og det er netop kærligheden til rejser, eventyr og biler af ældre dato, der binder gruppens medlemmer, som primært kommer fra Schweiz og til dels Tyskland, sammen. Gruppen har eksisteret siden 2013 og har i de år arrangeret seks rejser til Marokko, Nordkap, Skotland, Tjernobyl, Tyrkiet og De Baleariske Øer, som består af seks øer, hvor Mallorca, Menorca og Ibiza er de bedst kendte.

Dette års tur var den syvende i rækken for Cat-medlemmerne, og for anden gang stod Nordkap på programmet. CAT22-deltagerne var ikke til at overse, da de på vej fra Schweiz til det nordlige Norge slog vejen ind forbi quickstop på DCU-Camping København – Absalon, hvor vognparken holdt parkeret foran redaktionens vindue. Deltagerne gjorde kun holdt på DCU-pladsen en enkelt nat, for der var ikke meget tid at spilde, for allerede næste morgen var det videre mod Stockholm, hvor de skulle være fremme på den næste campingplads senest klokken 17.

Gamle hippier

På et af de gamle køretøjer var der malet blomster i farvestrålende nuancer, og med store bogstaver stod skrevet ”hippie-bus”. Og den betegnelse er ikke helt ramt ved siden af, erkendte en af turens deltagere.

– Mange af os er nogle gamle hippier, der hygger os med at tage af sted sammen på denne her måde, sagde Maya Huber, der kommer fra Zürich i Schweiz, og hvis voksne søn var med på turen og fungerede som webmaster.

Du kan læse mere på catrophy.com.

Tekst Torben Brandt - Foto DCU

DCU-ansatte og -gæster tog et par timer i miljøets tjeneste, da der lørdag 2. april blev indsamlet affald omkring DCUs 20 campingpladser i hele landet. Anledningen var Affaldsindsamlingen 2022, som Danmarks Naturfredningsforening holder en gang årligt.

Flere steder dukkede der børnefamilier op for at give en hånd med at fjerne skraldet.

Hjælp til selvhjælp

– Nu er det andet år i træk, DCU er med til at indsamle skrald på og omkring vores campingpladser. Jeg betragter det som hjælp til selvhjælp, for det er jo både i gæsternes og DCUs interesse, at der er pænt både på campingpladsen og i nærområdet. Samtidig synes jeg, at der er en stærk signalværdi i, at vi forsøger at værne om den natur, som vores gæster bruger, når de holder ferie, og derfor bidrager vi til Affaldsindsamlingen fra Danmarks Naturfredningsforening, siger DCUs landsformand Anne-Vibeke Isaksen.

Da der var var deadline for dette nyhedsbrev, forelå det samlede skralderesultat på DCUs 20 pladser endnu ikke, ligesom det nationale resultat heller ikke var offentliggjort. Du kan læse mere om det samlede resultat på affaldsindsamlingen.dk