Med den lille Adria Action-campingvogn på krogen kører vi til den nordvestlige del af Slovenien.
Det er også et meget interessant – og lidt overset – rejseland. Der er kort afstand mellem Adriaterhavskyst, alpetoppe, huler under jorden og varme, termiske kilder, der udnyttes til flotte spa-resorts, og landet er ikke større, end man kan nå det hele på samme tur. Herunder kan du læse mere om nogle af de oplevelser, du ikke må snyde dig selv for, hvis du rejser til Slovenien.
Slovenerne er friluftsmennesker. Når de har fri, bliver racercyklerne luftet, bjergene besteget, og floderne udfordres med rafting. Naturen, der ligger uden for hoveddøren, næsten uanset hvor man bor, har en dragende virkning på det lille alpefolk.
Det skal skam tages ganske alvorligt, når det fortælles, at alle slovenere mindst én gang i deres liv skal bestige Triglav – landets højeste punkt. Triglav lægger navn til den 838 km2 store nationalpark, der bl.a. inkluderer Bohinj-dalen og Sloveniens største gletsjersø, som får tilført vand fra det næsten 80 meter høje Savica-vandfald.
Netop Triglav og vandreture i den omkringliggende nationalpark er blandt de naturlige højdepunkter, men der er også rig mulighed for adrenalinmættede ture på floden Soča.
Ind imellem slapper slovenerne også af. Kroppen vedligeholdes og plejes i de mange spabade og wellnesscentre, der ligger rundt om i landet. Om det er slovenernes tætte tilknytning til naturen, der gør sig gældende, er uvist, men selvforkælelse i spa og saunaer foregår som regel uden tøj på.
Traditionen for helseturisme er lang. Rogaška Slatina i det østlige Slovenien er en af de største og ældste kursteder, og de termiske kilder i Laško, der også kendes for ølproduktion, var populær allerede blandt romerne.
I den østlige del af landet tæt på grænsen til Østrig og Kroatien finder man også Terme Olimia. Her kan man bl.a. indlogere sig på det smukke Hotel Sotelia, der arkitektonisk blender godt ind med det grønne, kuperede landskab.
Populære spasteder tæller også Thalasso-centret i badebyen Portorož og Terme Čatež, hvis indgang er prydet af den mytologiske figur, Čateždværgen; en skabning, der er halvt ged, halvt menneske og kendt fra slovenske folkeeventyr. Det hævdes, at Čatež viser mennesker vej til helsebringende vand – også det som er skjult i jordens indre.
Der er registreret ikke mindre end 7.000 grotter i Slovenien, og visse steder er koncentrationen så stor, at der er flere grotter pr. kvadratkilometer.
Grotterne er en del af de fascinerende kalkstensrige karstlandskaber, som man navnlig finder i Middelhavsområdet, men der er også huler i De Dinariske Alper, herunder de kendte Postojna-grotter.
Her foregår første del af den kilometerlange tur ind mod jordens indre i et tog. De yderste grotter bærer præg af en eksplosion, som jugoslaviske partisaner forårsagede på et tysk ammunitionslager under 2. Verdenskrig, og inde i hulen kan man se de fantastiske op- og nedadgående formationer: stalakitter og stalagmitter.
Værd er det også at besøge Škocjanske jame, som er en af verdens mest fascinerende underjordiske huler, og grotten er da også på UNESCO’s liste over særlig bevaringsværdig kulturarv.
Škocjanske jame er ikke ene om at indtage en plads på verdensarvslisten. Det gør også den uberørte urskov Krokar i hjertet af grønklædte Kočevje og marsklandet rundt om hovedstaden Ljubljana, ligesom den gamle mineby Idrija har fået plads.
Førhen hentede mænd kviksølv op fra de underjordiske miner og hjalp dermed til at gøre byen til en af de rigeste i Europa i middelalderen.
Idrija blev desuden et kulturelt centrum med forskellige skoler, herunder en knipleskole. Den dag i dag er kniplearbejde højt skattet, og kniplinger fra Idrija en populær souvenir.
En anden god souvenir fra Slovenien er mad og vin. Vinproduktion er i en rivende udvikling og nogle af de fremmeste producenter finder vej til de bedste restauranter i verden – også i Danmark. Der er også specialiteter i mere fast form. Det gælder bl.a. Karst prosciuttoen, der får sin karakteristiske salte smag ved lufttørring i vinden.
Gode madminder kan man også få på slovenske restauranter. Ana Roš, der huserer på restaurant Hiša Franko i den lille by Kobarid, er af det anerkendte Restaurant Magazine kaldt for verdens bedste kvindelige kok.
Hovedstaden Ljubljana har også mange rigtig gode restauranter, hvor udgangspunktet er årstidens lokale råvarer. En restaurant, der ligeledes har figureret på Restaurant Magazines liste over verdens bedste, er JB, der er opkaldt efter ejer og køkkenchef Janez Bratovž. Her kombineres fransk kogekunst og internationalt udsyn med en hyldest til Sloveniens gastronomiske kulturarv.
Hvis man trænger til at komme af med nogle af kalorierne efterfølgende, kan man gøre slovenerne selskab på vandrestierne i bjergene eller på cyklen i det bakkede landskab.
