Udstyret, der gjorde camping muligt

Camping krævede udstyr. Og længe før Lejrklubben for Danmark (det senere DCU) blev stiftet i 1926, begyndte telte, vogne og de første motoriserede løsninger at udvikle sig i en retning, der gjorde det enklere at overnatte i det fri.
Allerede i 1885 blev verdens første campingvogn bygget på bestilling af forfatteren William Gordon Stables. Det var før bilen, så vognen skulle trækkes af to heste, når han rejste rundt i England. I 1900 dukkede den første autocamper op — dampdrevet — og to år senere fulgte den første autocamper med benzinmotor.

Fra hest til bil: campingvognen tager form

I tiden frem mod 1. verdenskrig startede en vis produktion af teltvogne til biler i USA, hvor privatbilismen var ved at slå igennem. De campingvogne, som også blev produceret kommercielt på den tid, var dog stadig hestetrukne.
I 1910’erne dukkede enkelte vogne op, som kunne kobles efter en bil, men først i 1919 lancerede den britiske virksomhed Eccles verdens første kommercielle campingvogn beregnet til at spænde efter en bil. Dermed blev camping i højere grad noget, man kunne tage med sig på hjul — ikke kun noget, man gik eller cyklede ud i.

Teltliv med bilen som bagland: stort telt, foldbord og praktisk udstyr gjorde camping muligt for flere i begyndelsen af 1900-tallet.

Telte til cykel og vandring — og de første letvægtsløsninger

Langt de fleste klarede sig dog med telte, som også kunne medbringes på vandre- og cykelture, og der blev udviklet en række forskellige typer. Thomas Hiram Holding, der var skrædder af fag, syede selv et topersoners letvægtstelt af olieret silke. I 1903 blev det, der kaldtes det canadiske telt, og som fik stor udbredelse, konstrueret, og i 1906 fulgte det — formodentlig — første enmandstelt.

Der var dog endnu ikke rigtigt en kommerciel produktion af disse telte. Camping var med andre ord stadig for dem, der kunne skaffe grejet — og finde ud af at bruge det.