DCU 100 ÅR
Tidlig camping bød på telte, cykler og forargelse
DSU’ere på teltlejr i slutningen af 1920’erne — lejrlivet var både fællesskab og frihed under åben himmel.
Trangen til frisk luft og afslappet samvær med jævnaldrende trak i begyndelsen af 1920’erne unge københavnere ud af byen. Målet var enkelt: at overnatte i telt og få naturen tæt på. Men hvor mulighederne for teltslagning var begrænsede langs Øresundskysten nordpå, så Køge Bugt anderledes indbydende ud.
Turen sydpå var dog langt fra en fornøjelsestur på cykel. Og da lejrlivet tog fart, fandt lodsejerne hurtigt ud af, at de kunne tage betaling for retten til at slå telt op — ofte med adgang til vand som en del af aftalen. Camping var ved at blive en reel fritidsform, men den foregik på andres jord og på andres betingelser.
Når teltlejren bliver en offentlig sag
Teltpladserne var ikke kun et frirum. De blev også et samtaleemne. Historier om mindreåriges drikkeri og frit samkvem mellem drenge og piger på nogle af pladserne vakte offentlig forargelse. Pludselig handlede lejrsport ikke bare om natur og fællesskab, men også om moral, orden og grænser.
Samtidig opstod der mere eller mindre formaliserede lejrklubber, og DSU arrangerede fra 1925 lejre for deres mere end 10.000 medlemmer. Lejrsporten voksede, men den måtte i høj grad dyrkes i weekender, fordi sommerferie stadig ikke var alle forundt.
Unge lejrfolk samlet i teltlejren — 1920’ernes campingmiljø var socialt, livligt og tæt på naturen.
Behovet for rammer
I begyndelsen af 1920’erne var professionelt lejrudstyr dyrt, og mange syede selv deres telte ud fra arbejdstegninger, der cirkulerede. Men snart dukkede der standardmodeller op til mere overkommelige priser, og flere fik mulighed for at være med.
Alt det satte én ting i relief: Jo flere der kom, jo større blev behovet for organisering — så man undgik konflikter med grundejere, myndigheder og naboer, og så lejrlivet kunne fungere i praksis. Det var i dét spændingsfelt, at de fællesskaber opstod, som senere kom til at præge dansk camping.
