Berømte Barolo

Tekst og foto Torben Brandt

Byen Barolo syner ikke af det helt store, som den ligger der på toppen af en bakke, omgivet af vinmarker og små landsbyer.

Og de få  kvadratkilometer, som byen udgør, ville næppe få megen opmærksomhed, hvis det ikke var fordi, at Barolo og de nærmeste kommuner er kendt for at lave nogle af verdens bedste – og dyreste – vine. Barolo bliver både kaldt kongernes vin og vinenes konge, og sammen med Amarone, der produceres i den nordøstlige del af Italien, er Barolo formentlig den bedst kendte af de mange italienske vine.

Selvom du ikke er vinkender eller interesserer dig for vin, kan det alligevel anbefales at besøge Barolo og de omkringliggende byer, som er et vidunderligt område af Italien.

Piemonte er ikke så overrendt af turister som mange andre områder i Italien. På markederne går man derfor primært sammen med de lokale, der kan vælge og vrage i det fristende udvalg.

Særlige krav

Barolo laves udelukkende på druen nebbiolo og dyrkes i et lille område i Langhe-provinsen i og omkring Barolo i regionen Piemonte i den nordvestlige del af støvlelandet. For at en vin må kalde sig Barolo, er der nogle specifikke krav, som vinen skal leve op til.

Kun druer, som er dyrket og produceret på vinmarker i et afgrænset område på cirka 1.700 hektar i fem kommuner i og omkring Barolo, må bryste sig med det eksklusive Barolo-navn. De fem kommuner har hver sit særkende, fordi jorden er forskellig fra område til område, hvilket giver vinene forskellig smag og styrke. Barolo skal mindst holde en alkoholprocent på 12,5, og den skal lagre i 38 måneder, hvoraf de 18 måneder skal være i beholdere af eg.

Skal den være en såkaldt Riserva, kræver det, at den lagrer i 62 måneder, hvoraf 18 måneder skal være på eg.  

Om man kan lide Barolo-vine eller ej, er en smagssag. Vinkendere fremhæver, at Barolo-vine er tanninrige, kraftfulde og fulde af karakter, og at de vinder i smag, hvis de gemmes 5-10 år, inden de åbnes.

Undertegnede ved lidt om vin men ikke nok til at kunne vurdere, om kvaliteten af Barolo retfærdiggør de temmelig høje priser, som vinene sælges til. Da jeg besøgte byen, købte jeg et enkelt glas Barolo, som jeg drak på en lille, hyggelig cafe.

Det hørte ikke til de bedste glas vin, jeg har smagt – langt fra endda – men det kostede også kun omkring 11 euro og var et af de billigste på vinkortet, og det var nok for lidt til at yde Barolo-vinen retfærdighed.

En god flaske Barolo i butikkerne kommer hurtigt på den anden side af 300 kr, hvilket er langt over, hvad jeg normalt betaler for vin, men jeg synes, det er sjovt at købe en enkelt flaske, når man nu er i byen, og åbne den, når en god anledning byder sig.

Og der er masser af muligheder i byen, hvor små og store vinbutikker ligger dør om dør. Når det er sagt, findes der efter min bedste overbevisning mange andre fantastiske vine i Piemonte-regionen, hvor man får mere for pengene end ved at købe Barolo-vine.

Pico Maccario har masser af dejlig vin fra sine vinmarker, hvor endestolperne er formet som blyanter. Især vinen ved navn Lavignone er værd at købe fra dette sted.

Tæt på at være en religion

Hovedårsagen til at gæste Barolo skal være, at det er fascinerende at gæste en by, der er så dedikeret til vin, at det nærmer sig en religion, og som samtidig ligger fuldstændig vidunderligt på toppen af en bakke, omgivet af træer og vinmarker.

Disse vinmarker er formuer værd og går som oftest i arv i generationer, og det er nærmest uhørt at sælge en vinmark i Barolo.

Når det  alligevel sker en sjælden gang imellem, tager de lokale det meget ilde op, hvis der sælges til udlændinge frem for italienere, fordi de lokale ønsker, at Barolo-vin skal handle om passion og ikke profit.

Parker uden for byen

Turen til Barolo er betagende, uanset hvor du kommer fra, for der er vinmarker overalt, som tager sig smukt ud uanset årstiden. Du kan ikke køre i Barolos små gader, så bilen parkeres i udkanten af byen, hvor der flere steder er glimrende parkeringsområder, og derpå går du ind til de gamle, brostensbelagte gader, hvor private boliger, restauranter og vinbutikker ligger side om side.

En hyggelig detalje er, at vejnavnene flere steder er prydet af gamle billeder, der forestiller nogle af de mennesker, der levede her engang.

Der er tænkt på æstetikken i byen – også når det kommer til skiltene.

Overvej ydersæsonerne

Jeg gæstede Barolo i september, hvor der var god plads på gaderne og i forretningerne. Der skal dog ikke den store fantasi til at forestille sig, at der i højsommeren kan være noget tætpakket, for der er ikke så mange gader, de besøgende kan fordele sig på.

Hvis det kan lade sig gøre i forhold til ferieplanlægningen, skal anbefalingen derfor lyde, at byen besøges enten forår eller efterår, hvor det også temperaturmæssigt er mere behageligt at forcere de til tider ganske stejle bakker i byen.

Skøn restaurant i nabobyen

Der er intet til hinder for at spise på en af restauranterne i Barolo, men ligesom med vinen får du også med maden lov at betale lidt ekstra for at stille sulten i byen med det kendte navn.

Et godt alternativ er at køre 5 km mod nordøst til byen Castiglione Faletto, hvor restauranten Le Torri ligger med en fantastisk udsigt over Barolo-området. Her serveres mad af lokale råvarer, hvor en 4-retters menu kan købes for cirka 38 euro pr. person plus drikkevarer.

Det er ingen foræring, men det er pengene værd, og så er der en vidunderlig udsigt på den udendørs terrasse, hvor du dog skal bestille på forhånd for at være sikker på at kunne få plads. Udsigten indendørs er bestemt heller ikke at kimse ad, hvis der skulle være optaget udenfor.

Hvis du vil handle vin

Piemonte har utallige steder, hvor du kan købe vin direkte fra producenterne. Tre af mine favoritsteder er:

• Scagliola i Calosso
• Pico Maccario ved Mombaruzzo
• Poderi Rosso Giovanni i Agliano Terme

Alba frister

Fra Castiglione Faletto er der kun godt et kvarters kørsel ind til byen Alba, der hovedsageligt laver vin på barbera-druen, som er meget anvendt i Piemonte.

Alba er desuden kendt som trøffelby, fordi det er her, den verdensberømte, hvide trøffel om efteråret hentes op af jorden af specialuddannede trøffelhunde. Trøfler er en svamp og en meget dyr delikatesse, der koster flere tusinde kroner pr. kilo, og som med et rivejern rives på maden, men kun hvis du betaler for det – og igen er det en smagssag, om det er skillingerne værd.

Det har en lidt jordslået duft, som jeg personligt godt kan lide. Priserne varierer fra restaurant til restaurant, men sig aldrig ja uden at du forinden har tjekket, hvad det koster. Jeg har fået det tilbudt både til 20 euro og til 5 euro og takkede ja til sidstnævnte tilbud.

Om efteråret er der trøffelfestival i Alba, som strækker sig over flere uger, og hvor trøflen er i centrum for stort og småt.

Alba ligger tæt på Barolo og er en hyggelig by med god shopping og fine restauranter.

Selvom du er ligeglad med trøfler, kan du roligt gæste Alba, som er en hyggelig by med en charmerende bykerne med gamle huse, gode forretninger og talrige restauranter, hvor du kan nyde 3-4 retters menuer i prislejet 20-30 euro.

Du kan også selv sammensætte antallet af retter og f.eks. vælge en forret, som kaldes ”primo” på disse kanter, og en hovedret, der er en ”secondo”. Supplerer du med et glas vin, vil du på mange restauranter i både Alba og andre byer i Piemonte kunne spise to retter for 15-20 euro, og det er givet godt ud, for generelt holder området en meget høj standard på mad og drikke.

Der findes cirka 40 en-stjernede Michelin-restauranter i Piemonte fordelt over hele regionen, og priserne for at spise disse steder er lavere end på tilsvarende restauranter i Danmark. Det samme gælder, når du køber vin til maden.

Der findes i øvrigt i Alba en enkelt restaurant med hele tre Michelin-stjerner. Den hedder Piazza Duomo og ligger centralt i byen.

Drop bilen i centrum

Det er klogt at undlade at køre helt ind i centrum af Alba, for i bykernen er der flere steder miljøzoner, hvor du kun må køre, hvis du har et særligt ærinde, og som dansk turist kan du ikke købe et mærke, der giver adgang.

Det er irriterende og dyrt at blive knipset af kameraerne, og jeg taler desværre af erfaring. Selvom italienerne måske nok har ry for at være et uorganiseret folkefærd på visse områder, er de dygtige til at finde frem til dig og sende en regning hjem, hvis du har kørt, hvor du ikke måtte, og de rykker også gerne, hvis du ikke reagerer hurtigt nok.

Parker derfor bilen på en af de store parkeringspladser, der findes cirka en kilometer fra centrum, og hvorfra du kan gå ind til bykernen. Ofte er parkeringsbåsene malet op med hvide elle blå striber, og her det vigtigt at vide, at de hvide er gratis, hvorimod der skal betales i de blå båse. Samme princip gælder i den øvrige del af regionen.

Besøg Torino

Hvis du alligevel er på disse kanter, kan det anbefales at tage en tur til Torino, hjemsted for såvel bilkoncernen Fiat som fodboldklubben Juventus. For fans af den italienske fodboldstolthed er det muligt at komme på rundtur på Juventus Stadium, som klubbens hjemmebane hedder. Stadion ligger cirka et kvarters kørsel nordvest for centrum.

Torino er ikke nær så kendt som f.eks. Milano, der er hovedstad i regionen Lombardiet, men Torino er en rigtig hyggelig storby med masser af pladser (der kaldes piazza’er på disse kanter), gode restauranter og shoppingmuligheder, og hvor floden Po løber igennem og bidrager til den afslappede atmosfære.

Der er gode togforbindelser til Torino fra stort set alle større byer i området, og foretrækker du at køre i egen bil, kan det også sagtens lade sig gøre.

Vær opmærksom på, at i Torino – og de fleste andre italienske byer – holdes siestaen i hævd, så i middagstimerne lukker de fleste af forretningerne.

Torino

Langt mellem campingpladserne

I modsætning til Gardasøen og Lidoen vrimler området omkring Barolo, Alba og Torino ikke med campingpladser, så du skal ikke forvente, at du kan køre på må og få og så støde ind i en campingplads. Herunder kan du se en oversigt over nogle af de campingpladser, der ligger i Piemonte.

• Camping La Cascina
• Camping Sole Langhe
• Camping Viora
• Camping International Le Fonti
• Comfort Camping Tenuta Squaneto