Achensee i Tirol. Foto: Kim Middelhede

Ikke altid svært at være nybegynder

Vi plejer at bo på hotel, når vi er på sommerferie. Vores sommerferie 2015 var dog anderledes, da vi tog børnene med på råd, og lyttede til deres ønsker

Tekst og foto: Kim Middelhede

Jeg er selv vokset op med campingferie, og det er måske derfor, jeg aldrig sådan 100 % har taget ferieformen til mig. Fra jeg var ganske lille, og til jeg var godt oppe i teenageårene, har jeg hver eneste sommer været med mine forældre på campingferie, og dengang svor jeg, at jeg aldrig ville ty til den form for ferie, når jeg blev voksen, og selv havde stiftet familie. Men standpunkter kan som bekendt være til for at blive brudt, og sådan er det blevet i vores familie. Vi er en sammenbragt familie på to voksne og to børn. De to børn, Anna og Hjalte, er begge syv år gamle, og på hver deres skole har de snakket om sommerferier, og hvad familierne hver især får sommerferierne til at gå med. Nogle skal være hjemme med endagsudflugter som det primære, andre skal holde ferie i sommerhuset, nogle skal på charterrejse, og andre skal på bilferie til Italien. Og så er der nogle, der skal på campingferie, har Anna bidt mærke i. I hvert fald kommer hun hjem til sin mor og fortæller hende, at campingferie lyder vildt spændende.

Foto: Kim Middelhede

 

Dårlige minder
Annas mor, Christina, som er min kæreste, begynder at tænke mere og mere på campingferie som en mulighed, og i løbet af kort tid har de tre lavet store planer om, at vi skal på campingferie i sommerferien 2015. Jeg er dog ikke videre begejstret for forslaget, og begynder straks at tænke tilbage på de lange bilkøer ned gennem Tyskland, et fortelt, som hvert år nærmest var årsag til, at mine forældre var ved at gå fra hinanden, de uhumske toiletter på campingpladserne, og ikke mindst ham den sure lejrchef, som tyssede på os, hvis bølgerne gik lidt for højt på fodboldbanen, når vi bankede Holland. Christina, som altid er fortaler for kompromiser og retfærdige løsninger, giver dog ikke så let op, og på mystisk vis får hun mere og mere mig med på, at det er værd at overveje campingferie, hvis vi kan få budgettet til at hænge sammen.

Vi låner en Caravelair
At gå ud at købe en campingvogn er nok for meget af det gode, men hvis vi kan låne eller leje en nyere vogn, eller på anden vis fremskaffe en campingvogn, så vil jeg godt være med til at give ferieformen en fair chance. Med en Caravelair Allegra 475 på krogen kommer vi på en lidt anderledes sommerferie, end vi er vant til, hvor vi skal bo i vores ”egen” campingvogn. Kendere af campingvogne vil vide, at det franske mærke Caravelair har ry for at være en discountvogn, hvilket jeg dog ikke bakker op om. Bevares, kvalitetsmæssigt er der langt til Kabe og Fendt, men nu handler det om at få en god ferie, og Caravelair er altså en super lækker campingvogn, som er fuldt ud på højde med for eksempel Hobby. Noget, jeg især hæfter mig ved, er, hvor overraskende stabilt campingvognen ligger på vejen ned gennem Tyskland. Det vender jeg tilbage til.

Foto: Kim Middelhede

 

Vi besøger Achensee i Østrig
Vi har besluttet os for at tage til Østrig på vores campingferie. Valget er faldet på Alpelandet, fordi vi kan køre derned med kun en enkelt overnatning på den tyske autobahn. Vi har hørt en del om Achensee i Tirol, som ligger tæt ved grænsen til Tyskland. Her skulle der ligge en topmoderne, lækker campingplads med alle de faciliteter, den moderne campist efterspørger. Vi ser nu ikke os selv som moderne campister, da vi jo ikke har nogen erfaring i at holde ferie i en campingvogn, men det er et must for os, at tingene er i orden, der hvor vi indlogerer os. Og sådan er det så afgjort på Alpen Caravan Park Achensee, som campingpladsen hedder. Her er en lækker restaurant, en kæmpe nyanlagt legeplads, toiletforhold, der er et femstjernet hotel værdigt, og bedst af alt: Direkte adgang til den lækreste badesø man kan forestille sig.

Caravelair smyger sig til vejen
Campingvognen er godkendt til Tempo-100, hvilket gør, at vi lovligt kan køre 100 km/t. ned gennem Tyskland. Jeg har via mit job en hel del gange kørt med campingvogn på bilens trækkrog, men aldrig så langt som turen her. Jeg kører i en Mazda6 med en 175 hestes dieselmotor og 420 trækvillige Newtonmeter, hvilket viser sig at være det perfekte match med vores nye franske ven på krogen. Det går super godt ned gennem Tyskland. Campingvognen smyger sig til vejbanen uden den mindste slinger, og selv ved overhalinger af lastbiler eller andre bilister med campingvogne giver den ikke de her berygtede ryk i bilen, som for nogen kan virke ubehagelige. Jeg bliver enig med Christina om, at det selvfølgelig er, fordi dæktrykket er korrekt, at der er styr på kugletrykket, og at vi har pakket campingvognen nøjagtigt, som kloge folk har fortalt os, vi skal gøre.

Foto: Kim Middelhede

 

Ingen bøvl af nogen art
Nede på campingpladsen er der ikke noget med at bøvle med at få campingvognen bugseret ind på den anviste plads. Jeg parkerer bil og campingvogn på vejen, og finder så ellers Kronings-moveren frem, og fjernstyrer campingvognen på plads. Det er nemmere at move en campingvogn, end det er at styre en fjernstyret bil, vil jeg mene. Som om det ikke er nok, så er der heller ikke noget med at stå og fægte med stænger til forteltet og blive uvenner om, hvordan teltet kommer korrekt op. Der er nemlig tale om et Kampa lufttelt. Når først vi har monteret det på campingvognens sideskinne, så er det bare med at tilslutte den medfølgende luftkompressor. 10 minutter efter står forteltet, som det skal, til stor undren for vores danske naboer på den ene side og hollandske naboer på den anden side. Og sådan er vores ferie faktisk fra start til slut. Det hele er så legende let, som det allerhelst gerne skal være. At vi så er ekstremt heldige med vejret er jo bare endnu et plus. Vi er i hvert fald alle fire enige om, at det nok ikke er sidste gang, vi er på campingferie. Måske er jeg i virkeligheden ved at vende tilbage til rødderne? Det var nok alligevel ikke så skidt dengang med de gamle.