Flåt borrelia Sally sov op mod 20 timer i døgnet, da borrelia-sygdommen var værst. Helle Schjønning
Flåter

Campistens skræk: DCU giver gode råd om borrelia-flåt

Campisternes skræk spreder borrelia. Nu udvikler dansk par nyt økologisk produkt, der skal mindske risikoen for borrelia. Det sker efter, at deres egen datter fik den frygtelige sygdom efter møde med flåt. Men hvad virker egentlig mod Danmarks farligste dyr? DCU giver dig her en række gode råd.

Campisterne kender det: Flåterne fråder over dem, så snart campingudstyret er pakket ud. 

Specielt campisternes kæledyr som hunde, katte og heste, der færdes i naturen, får højst sandsynligt flåter.

Miden angriber, når husdyrene færdes i skov, krat og i højt græs. På den måde kan dyrene også sprede flåten til mennesker.

Flåt borrelia borreliose flåtbid
Mange tror fejlagtigt, at flåten er et insekt, men faktisk er blodsugeren en mide.
Foto: Adobe Stock
De små mider begraver deres kæber i kødet på deres offer, hvor de overfører den frygtede sygdom borrelia. 

Omkring et par tusinde danskere smittes hvert år ifølge Sundhed.dk af den frygtede sygdom, der potentielt kan være livstruende. 

Der er dog måder, man som naturgæst kan beskytte sig mod den blodsugende mide. 

Det fortæller Karen Angeliki Krogfelt, der er professor på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet:

- I virkeligheden er det ikke så svært at undgå flåter, for de kan hverken hoppe eller flyve. De kommer nede fra græsset og bevæger sig langsomt op over fødderne, og de er længe om at bide sig fast. Så hvis man bare tager lukkede sko og strømper på, har man allerede gjort risikoen for at blive bidt markant mindre, fortæller hun.

Livet gled borrelia-ramt datter af hænde

Flåeter er mest udbredt i Østdanmark, og risikoen for at blive bidt af miden stiger jo længere østpå, man kommer i landet. Det øger også risikoen for den frygtede sygdom borrelia.

Den sygdom fik Helle Schjønning og Thomas Uhrskov tæt ind på livet, da deres datter, Sally, som 17-årig blev bidt af en flåt og efterfølgende smittet af sygdommen. 

- Vi kunne betragte, hvordan livet uge for uge gled Sally af hænde. I de værste perioder lå hun i sengen 20 timer i døgnet, og til sidst var der kun meget lidt livsvilje tilbage hos hende. Det er på alle måder frygteligt, når man ønsker at hjælpe sit barn, men ikke ved, hvad der skal til, fortæller Helle Schjønning. 

Der gik længe, inden Sallys sygdom blev konstateret. Længe troede parret, at deres datter bare led af teenagesløvsind. 

I stedet udviklede sygdommen sig til et to år langt mareridt for parret, der kun kunne se hjælpeløst til, mens deres datter led.

Afliver myte om flåter

Infektion med Borrelia kan give forskellige symptomer. Den tidlige infektion, som også kaldes første stadie, viser sig inden for få uger med et karakteristisk rødt velafgrænset hududslæt omkring bidstedet, der spreder sig.

I andet stadie kan infektionen sprede sig fra bidstedet til andre organer, som f.eks. hjernen. 

Neuroborreliose, som den lidelse hedder, viser sig typisk som hovedpine og som stivhed i nakke eller ryg og udstrålende nervesmerter eller muskellammelser, typisk i ansigtet.

Flåt borrelia borreliose flåtbid
Borrelia kan give varige mén. Heldigvis for Sally slap hun med skrækken, trods indlagt i forbindelse med sygdommen.
Foto: Helle Schjoenning
Ifølge Sundhed.dk er det kun cirka 3 ud af 100.000, der får den alvorlige neuroborreliose. Det svarer til cirka 150 tilfælde om året. 

Hos Statens Serum Institut, hvor Karen Angeliki Krogfelt også er tilknyttet, anslår man, at op imod 200 danskere hver år bliver alvorligt syge efter at være blevet bidt af en skovflåt.

- Flåter går efter varme og duft. Der går 12 til 24 timer, fra flåten bider, til man bliver inficeret med Borrelia. Inden da er der ingen risiko for smitte. Det er bedre bare at kradse den af end at lade den sidde. Det giver et lille mærke, hvis hovedet stadig sidder tilbage, siger Karen Angeliki Krogfelt, inden hun afliver en af de største myter om flåter:

- Selvom nogle måske synes, de er ulækre, så er det vigtigt at få dem fjernet, så snart man ser dem. Det er ikke noget problem og helt ufarligt. Man skal ikke være bange for, at hovedet bliver tilbage. Bakterierne sidder i flåtens tarm, så det er en myte, at man kan få borrelia, selvom hovedet stadig sidder der. 

Udvikler middel mod flåt-bid

Undervejs i Sallys frygtelige sygdomsforløb undrede forældrene sig over, at der ikke fandtes et ugiftigt middel, som kan reducere risikoen for at blive bidt af skovflåter. 

Det fik dem til at udvikle et helt nyt økologisk produkt, som skal mindske risikoen for flåtbid.

Flåt borrelia borreliose flåtbid
Flåten begraver sit hoved under huden på offeret. Det er en myte, at flåten lever videre, hvis man fjerne den uden at få hovedet med ud, men det kan efterfølgende give betændelsestilstand i huden.
Foto: Adobe Stock
Den økologiske flåtspray, som parret har udviklet, skal blandt andet gennem duftterapi gøre flåter mindre interesserede i mennesker, fortæller Helle Schjønning:

- Efter to års research og mange eksperimenter lykkedes det mig at finde frem til en blanding, som ikke er giftig, men som gør brugeren mindre interessant som byttedyr for flåter. Hvis vi kan være med til at forhindre, at blot en håndfuld familier skal gennemleve, hvad Sally og vi var igennem, så er er det det hele værd, siger hun.

Den økologiske flåtspray kalder parret for Biomixtur. Sprayens effekt på flåter svinger angiveligt mellem 97 og 52 procent, og virkningsperioden er angiveligt på to til tre timer.

Flere farlige flåter i Sydsverige

I dag – fem år senere – er Sally blevet 22 år og er endelig kommet sig over den frygtelige sygdom.

Men selvom Sallys historie endte lykkeligt, får andre danskere varige mén fra flåten.

Værst ser det ud på Bornholm, hvor den farlige TBE-virus, som kan give meningitis, findes.

TBE-virusset er også set andre steder i landet, men det kun i yderst sjældne tilfælde. Det fortæller Karen Angeliki Krogfelt fra Rigshospitalet:

- Der har været nogle få smittede andre steder i landet, men det er meget få, og risikoen for at få TBE-virussen er uendelig lille i Danmark..

Da DCU spørger hende til effekten af Helle Schjønnings og Thomas Uhrskovs Biomixtur, fortæller hun, at hun tidligere har bemærket produktet og sammenligner det derefter med te:

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om et produkt som Biomixtur, da jeg ikke har detaljeret information om produktet eller videnskabelige dokumentation på denne virke. Det virker umiddelbart ufarligt at anvende, men spørgsmålet er, hvor godt det virker. Det er nok lidt som te, der er nogen, der tror, det har en gavnlig effekt, mens andre er mere skeptiske, siger hun.

- Hvis man vil undgå flåtbid, handler om at bruge sin sunde fornuft og tænke sig om på samme måde, som vi gør, når vi beskytter os mod myg eller solens stråler. Og så er det en god idé med hvidt tøj, hvor man nemmere kan se flåten, siger professor Karen Angeliki Krogfelt, inden hun slutter:

- Meget få danskere er klar over, at risikoen for at få TBE-virusset stiger markant, hvis man opholder sig i Sydsverige. Det har formentligt noget at gøre med vegetationen med høje træer og store skove. Her skal man være mere opmærksom på flåtbid og symptomerne efter flåtbid. Som regel skal man kontakte lægen ved symptomer efter flåtbid og huske at informere, om man har være ud at rejse – også om man har være i Sverige.

Fakta om flåter

Skov og græsklædt vegetation er områder med mange flåter.

Flåten undgås bedst ved at tage tøj og sko på, der dækker huden, særligt omkring fødder og ben, dvs. lange bukser, strømper og støvler.

Tøj i lyse farver gør det desuden lettere at se og dermed fjerne eventuelle flåter på tøjet.

Rådyr er det typiske værtsdyr for flåter.

Kæledyr som hunde, katte og heste, der færdes meget i skov, krat og højt græs, får højst sandsynligt også flåter.

Antallet af tilfælde af borrelia i Danmark er ukendt, men det må vurderes at være en relativ almindelig sygdom.

Det formodes, at et par tusinde danskere smittes hvert år.

I langt de fleste tilfælde drejer det sig om lokalinfektion i huden.

90 procent af alle ubehandlede flåtbid giver rødt udslæt (erythema migrans) og heler spontant, uden at personen får mén af infektionen.

10 procent af disse flåtbid vil udvikle sig til senere stadier af sygdommen.

Hvert år registreres der cirka 180 tilfælde af neuroborreliose.

Man kan forebygge infektion ved at undgå flåtbid og ved at fjerne flåter hurtigst mulig.

Infektionsrisikoen er meget lille indenfor 24 timer efter, de har sat sig fast.

Flåten bider sig fast der, hvor huden er tynd, og der er fugtigt, som for eksempel knæhaser, lysken, armhuler og hårkant.

Flåter kan sidde alle steder og hos børn, ofte på hovedet.

Borrelia-infektionen kan i alle stadier behandles effektivt med antibiotika, men de skader, der er opstået som følge af infektionen, kan i sjældne tilfælde blive kroniske.

De fleste tilfælde ses i perioden juli til september.

Neuroborreliose optræder hyppigst blandt børn i alderen 5-10 år og voksne i alderen 60-70 år.

Kilder: Sundhed.dk og SSI