Toscana, Italien Toscana har meget at byde på, både skøn natur og spændende seværdigheder. Foto: Adobe Stock
Campingferie

Det skal du se i Toscana

Antallet af seværdigheder i Toscana er stort og byder på spændende historiske og kulturelle perler. Find inspiration til regionen her.

Tekst og foto: Birgit og Jens Chr. Dalgaard. Redigeret af Torben Brandt

Det skorter bestemt ikke på udflugtsmuligheder, når DCU-medlemmerne Birgit og Jens Chr. Dalgaard camperer på Camping Village Montescudaio i Toscana. Nedenfor kan du se nogle af de steder, ægteparret har besøgt på ferierne i den populære italienske region. 

 

Pisa

Med kun 50 km til Pisa vil Det Skæve Tårn nok stå højt på listen over seværdigheder. 
Domkirkepladsen Campo dei Miracoli indeholder dels det berømte tårn, dels selve domkirken Duomo og Dåbskapellet. De bygningsværker kan med sine snehvide marmorfacader fra Carrara kun imponere enhver turist. Selve byen Pisa med sine omkring 88.000 indbyggere har ikke så meget andet at byde på, og selvom den tidligere var en vigtig havneby, virker floden Arno, som løber gennem byen, noget doven, og man føler næsten, at livet ved floden står lidt stille. 

Pisa, Italien, Det skæve tårn
Det Skæve Tårn i Pisa er vanskeligt at komme udenom, når det kommer til seværdigheder i Toscana-området. Resten af Pisa er derimod ikke værd at skrive hjem om.
Foto: Jens Christian Dalgaard


Lucca

Cirka 20 km nordøst for Pisa ligger Lucca, der har 90.000 indbyggere. Byen har aner helt tilbage til romertiden 180 før Kristi fødsel. Den gamle, indre bydel er stadig omgivet af en 4,2 km lang bymur/forsvarsanlæg fra 1500-tallet. Muren er oprindelig bygget som forsvarsværk og nu til dags som en fornem promenade rundt om centrum, et sted som både byens borgere og turister nyder godt af. Andre seværdige steder er byens domkirke San Martino fra omkring 1000-tallet. Ligeså byens kendte vartegn, Torre Guinigi, et gammelt 41 meter højt middelaldertårn med egetræer, der stadig vokser på toppen af tårnet. Også et andet af byens romerske efterlevn er Anfiteatro Romano på Piazza dell'Anfiteatro. Her afslører pladsens ovale form det gamle romerske amfiteater, idet de omkringliggende bygninger stadig ”ligger i en oval ring”. Pladsen byder i øvrigt på en masse gode spisesteder, og mon ikke mange turister synes at fornemme den blodige fortid for 2.000 år siden.        

Piazza dell'Anfiteatro, Lucca, Italien
Bygningerne på Piazza dell'Anfiteatro i Lucca ligger i en oval ring.
Foto: Jens Christian Dalgaard


Firenze

Toscanas ”hovedstad” er Firenze. Byen har cirka 385.000 indbyggere og ligger omkring 125 km øst for campingpladsen. Selvom der er motorvej hele vejen dertil, kan vi kun anbefale at tage toget fra banegården i Cecina til Pisa og der skifte tog til Firenze. Togturen er behagelig og ikke ret dyr, bilens fører får en velfortjent pause fra rattet, og man slipper for at bruge timer på at finde en i øvrigt urimelig dyr p-plads i storbyen Firenze. 

Fra ankomsten på Stazione Centrale kan man gå direkte i retning mod domkirken, Santa Maria del Fiore. Det imponerende bygningsværk med sine marmorbelagte facader i hvid, grøn og lyserød marmor tager vejret fra enhver besøgende. Og skulle det ikke være nok, vil et besøg i både kirkens indre og dåbskapellet afsløre imponerende gulvmosaikker i marmor samt ligeså imponerende loftsudsmykninger i de to kupler. En tur op i kuplen ad de 463 trappetrin vil nok tage vejret fra de fleste, men udsigten deroppefra, ud over Firenzes røde tage, er dybt imponerende. I øvrigt må ingen af byens bygningsværker være højere end kuplens 91 meter, så Brunelleschis imponerende kuppel fra 1436 er til stadighed byens højeste. 

Fra domkirkepladsen kan man slentre ad små, ydmyge smøger, og pludselig står man på Piazza della Signoria, et andet af byens store torve og samlingssteder. Her ligger Palazzo Vecchio, Firenzes rådhus fra 1322 og Uffizierne med sine enorme kunstsamlinger. 
På selve pladsen findes både Neptun-fontænen og den enorme statue af David samt flere andre kendte statuer. Man kan fortsætte ned gennem Uffizierne til udgangen mod Arnofloden, og her ser man Ponte Vecchio, byens ældste og flotteste bro over Arnofloden. Broen blev bygget i 1345 og husede oprindeligt blandt andet slagtere og smede. Allerede i 1593 blev disse noget støjende og beskidte erhverv udskiftet med de finere guldsmede, som den dag i dag stadig er broens eneste erhverv. Herfra kan turen gå tilbage mod banegården, og på vejen kan man passere Mercato Nuovo, det nye marked, hvor især lædervarer faldbydes. 

Og glem nu ikke den lille fontæne med bronzevildsvinet Il Porcellino, som alle turister gnider på snuden for ifølge sagnet at kunne vende tilbage til Firenze en skønne dag. Lidt længere henne på ruten ligger en stor plads, Piazza della Repubblica. Den har blandt andet triumfbue, der blev rejst i 1895 som tegn på, at Firenze var hele Italiens hovedstad. På pladsen ligger en masse restauranter og mondæne butikker.        

Ponte Vecchio, Firenze, Italien
Det er en god idé at tage toget til Firenze og byens mange seværdigheder. Her ses Ponte Vecchio, der er byens ældste og flotteste bro.
Foto: Jens Christian Dalgaard
   

 

Marmorbyen Carrara

Carrara, verdenskendt for sit hvide marmor, ligger omkring 100 km mod nord ad motorvejen mod La Spezia. Fra motorvejsafkørslen mod Carrara følges skiltene mod marmorbruddene, og man skal være forberedt på en noget hidsig bjergkørsel med mange serpentinersving. Vi kan kun varmt anbefale en guidet tur ind i bruddene f.eks. fra bruddene i Fantiscritti. Og når man nu alligevel er kørt højt op i marmorbjergene, vil en god frokost i den lille bjergby Colonnata være en stor oplevelse. Kun byens borgere må køre i bil dertil, så vi andre må parkere bilen på en lille p-plads nedenfor byen. Herfra tager det blot små 20 minutter på gåben derop – og sikke en udsigt ud over bjergene og de forskellige marmorbrud. Byen har kun omkring 350 indbyggere, men til gengæld er der vel 10 slagterbutikker. Og hvorfor nu det? Jo, i Colonnata har man siden romertiden haft monopol på fremstillingen af det fantastiske snehvide spæk, som man i byen naturligvis modner i store marmorkar. En tradition, som byens slagtere har vundet hævd på ved EU’s domstol. Frokosten i en af byens forholdsvis mange små restauranter får englene til at synge; papirtynde skiver af den hvide, næsten fløjlsbløde Colonatta-spæk sammen med lokale pølser, syltede løg med videre – jo, det er en oplevelse, man sent glemmer.

Marmorbrud, Carrara, Italien
Marmorbruddene i Carrara er verdenskendte.
Foto: Jens Christian Dalgaard

 

De fem maleriske landsbyer

Cinque Terre ligger cirka 120 km nord for campingpladsen og er en kyststrækning med fem maleriske landsbyer. Man kan sagtens køre i bil dertil, blot man vælger enten den nordligste, Monterosso al Mare, eller sydligste, Riomaggiore. De tre midterste byer, Vernazza, Corniglia og Manarola, må kun byernes borgere køre til i bil. 

Køreturen fra motorvejsfrakørslen ved La Spezia mod Cinque Terre er noget af en udfordring med smalle bjergveje og mange serpentinersving. Derfor vil vi anbefale at tage toget fra Cecina til Pisa, skift tog her til La Spezia og herfra tage lokaltoget ud til de fem byer. Ved ankomst til et af udgangspunkterne køber man en kombineret vandre- og togbillet. Fordelen ved det er, at man kan vandre en strækning, tage toget den næste strækning, vandre igen og så videre. Sluttelig tager man toget tilbage til La Spezia, hvorfra turen går sydpå mod Cecina igen. 

Har man begrænset tid til rådighed, vil vi anbefale vandreturen fra Monterosso al Mare til Vernazza. Det er en tur på omkring tre km, der varer cirka to timer alt efter ens kondition. Det er den smukkeste og mest dramatiske strækning, hvor man fra havets overflade ved Monterosso stiger omkring 250 højdemeter. Vandreruten går ad stier oprindeligt anlagt af de lokale bjergbønder, der brugte dem til transport af deres afgrøder, hovedsagelig vin, citroner og grøntsager. Flere steder passerer man faktisk igennem de små bjergbrug. Efter en del stigninger på ruten flader det lidt ud oppe i højderne, og fra et højt beliggende udsigtspunkt ser man det skønneste syn ligge dybt nede: den smukke by Vernazza, der ligger i en lille bugt på et klippefremspring. Efter at have nydt dette maleriske syn, går det stejlt nedad mod byen, hvor man kan nyde en velfortjent frokost på en af de mange spisesteder, der ligger på Vernazzas hyggelige havnefront. 

Hvis benene trænger til yderligere en pause, kan man blot gå op i byen og tage toget til f.eks. Manarola, den fjerde af de fem byer. Her står man af toget og går videre på vandreruten. Denne tur er på blot en km og tager kun 20 minutter. Stien, som stort set er vandret, hænger flere steder uden på klipperne, og er her i nyere tid konstrueret, så selv en barnevogn kan gennemføre turen. I øvrigt kaldes ruten for ”Kærlighedsstien”, og den er da også meget romantisk anlagt.

Cinque Terre, Vernazza, Italien
Vernazza tager sig fantastisk ud set fra oven.
Foto: Jens Christian Dalgaard

 

Ind gennem floddalen

Volterra ligger blot 40 km mod øst inde i bjergene. Turen dertil går ind gennem floddalen Val di Cecina. Fra Saline di Volterra går det stejlt opad mod Volterra, som man hele tiden kan skue op til, fordi den ligger på et tufbjerg i 545 meters højde. 
Byens historie kan dateres ca. 3.000 år tilbage. Den er grundlagt af etruskerne, langt senere tog romerne over, og flere steder indenfor den omkring tre km lange bymur, der omkranser den gamle bydel, kan man stadig se spor af etruskerne, bl.a. ved Porta dell’Arco, byens ældste byport. Romernes præg på byen ses bedst i Teatro Romano, et romersk teater og bad fra det 1. århundrede før Kristi, der ligger for foden af de høje middelalderbymure. 

Volterra er også i dag meget kendt for sin fremstilling af smukke, udskårne figurer i alabast, et blødt gipsmateriale, som etruskerne også brugte for omkring 2.500 år siden til deres urnefremstilling, og som den dag i dag brydes i alabast-gruber i og omkring Volterra. Byens mange små restauranter indbyder til en lækker frokost, ligesom de mange specialbutikker lokker med deres varer i alabast, oliventræ mv.     

Teatro Romano, Volterra, Italien
Det kendte teater i Volterra, Teatro Romano, set fra oven.
Foto: Jens Christian Dalgaard

 

Flest bytårne

Omkring 60 km mod øst ligger den kendte bjergby San Gimignano, der er byen med flest bytårne i hele Italien, hvoraf hele 14 har overlevet diverse fejder og krige gennem tiderne. Byen er også kendt for sine fremragende hvidvine, Vernaccia, som gerne bringes med hjem til Danmark. Også lertøj i meget høj kvalitet samt forskellige håndlavede oliventræsprodukter er at finde i byens mange specialbutikker. Også her kan frokosten indtages i en af de mange restauranter, som ligger side om side med specialbutikkerne.

San Gimignano, Italien, bytårne
San Gimignano er byen med de fleste bytårne i hele Italien.
Foto: Jens Christian Dalgaard


Klokketårn på 102 meter

Siena ligger omkring 90 km, også mod øst. Turen dertil går ind forbi Volterra. Siena, der har 55.000 indbyggere, ligger højt placeret på sine syv høje og er opdelt i 17 contradaer (sogne). 

Når man besøger Siena, kommer man ikke udenom Piazza del Campo, byens store, centrale plads med sin muslingeform, opdelt i ni afsnit. Her ligger blandt andet byens rådhus, Palazzo Pubblico, med sit imponerende klokketårn på 102 meter. Det er Italiens næsthøjeste middelaldertårn. Pladsen omkranses desuden af flotte paladser, hvoraf flere har restauranter. I øvrigt er pladsen verdensberømt for sit årlige hestevæddeløb, Il Palio, der afholdes hvert år 2. juli og 16. august. Her dyster ryttere fra de føromtalte 17 contradaer, og vinderen kåres med et banner. Hvert år flokkes tusindvis af både lokale og turister til begivenhederne, og netop i de dage kan det være mere end svært at komme rundt i byen som almindelig turist. Bortset fra dette helt centrale midtpunkt har byen også sin imponerende Duomo (domkirke), som regnes for en af de flotteste i Italien med sine sorte og hvide sten i facaden. 

Shopping rundt i de snævre gader er næsten et must, for her ligger de flotte internationale modebutikker side om side med lokale delikatessebutikker.       

Duomo, Sienna, Italien
Duomo er en imponerende domkirke i Sienna.
Foto: Jens Christian Dalgaard

 

Fantastiske vine

Bolgheri ligger blot 25 km mod syd og er en lille bjerglandsby, som de senere år er blevet kendt for sine ypperlige vine. Indenfor de gamle middelalderlige bymure ligger små restauranter, og en lækker toscansk frokost med gode lokale råvarer får altid mundvandet til at løbe. Diverse små specialbutikker tilbyder bl.a. områdets vine og andre lækkerier.

Bolgherri, Italien, middelalderlig bymur
Bolgherri er omkranset af en middelalderlig bymur.
Foto: Jens Christian Dalgaard

 

Byen på bjergtoppen

Populonia, omkring 40 km mod syd, er en lille hyggelig middelalderlandsby, beliggende på sin egen lille bjergtop helt ude ved havet. Også her har etruskerne sat sine spor, og både udenfor Populonias byport og i bugten nedenfor er der arkæologiske udgravninger af bl.a. etruskernes gravkamre. Populonia er overskuelig og består dybest set kun af to parallelle gader med nogle få butikker og et par restauranter, men en tur op i det gamle forsvarstårn giver en uforglemmelig udsigt ud over havet til bl.a. øen Elba, og ligeså ind over land, hvor de høje bjerge rejser sig, hvoraf flere er præget af store åbne sten- og marmorbrud.

Øen Elba ligger blot en times sejlads ud for kysten. Færgeturen dertil foretages fra havnebyen Piombino, hvortil der blot er 45 minutter på motortrafikvej fra Cecina. Sejlturen dertil foregår på store moderne færger, og som turist bjergtages man af den skønne udsigt til de høje bjerge, som Elba jo består af, men også i høj grad af den smukke kyst tilbage på fastlandet. Har man kun en dag til rådighed, må svævebanen til øens højeste punkt, Monte Capanne på 1.018 meter være et af, ja, højdepunkterne. Ligeså vil en guidet tur i øens miner være en stor oplevelse. 

Et besøg i Napoleons hus midt på øen er hverken pengene eller tiden værd, der er ganske enkelt ikke ret mange genstande tilbage fra hans korte tid – blot ni måneder – på øen.

Populonia, Italien
Den lille, hyggelige middelalderlandsby, Populonia, ligger helt ud til havet.
Foto: Jens Christian Dalgaard