Danske campister vender i disse uger Danmark ryggen og søger mod varmere himmelstrøg. DCU giver derfor her en række gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, hvis du også overvejer at trække sydpå. Danske campister vender i disse uger Danmark ryggen og søger mod varmere himmelstrøg. DCU giver derfor her en række gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, hvis du også overvejer at trække sydpå. Foto: Adobe Stock
Efterår og vinter sydpå

Efterår og vinter i varmen: DCU giver gode råd til camping sydpå

Det er ikke kun, når campingferien går sydpå i efteråret og vinteren, at vi vil have aircondition i vognen. Både to- og firbenede, der holder ferie i Danmark, vil også gerne kunne køle vognen ned.
Annonce

Tekst: Torben Brandt

Senest redigeret: Oktober 2019

 

Mange campister vender  Danmark ryggen i efteråret og vinteren for at søge mod varmere himmelstrøg på campingpladser i lande som Italien, Frankrig og Spanien. Hvis du har været af sted mange gange, ved du, hvad du skal være opmærksom på inden afrejsen, men ellers kan du med fordel læse med her og få nogle gode råd til, hvad du skal tænke over inden afgang.

 

Sydpå - men hvor skal du bo?

I ydersæsonen kan det være en udfordring at finde steder at overnatte, fordi mange campingpladser har lukket for sæsonen. Hvis du vil transitovernatte på en campingplads på vej mod din endelige destination, skal du derfor gøre dit hjemmearbejde ordentligt, så du kører målrettet efter pladser, som har åbent.

Hvis du ikke vil betale for at bo på en campingplads, kan du i Tyskland som alternativ overveje en autohof, som er store transportcentre, hvor der det meste af døgnet er mennesker og aktivitet – og ind imellem også opsyn. Der kan være larm og uro på disse autohofs, men de er bestemt at foretrække frem for et tilfældigt øde og uoplyst sted langs motorvejen.

I lande som Frankrig, Italien og Spanien anbefaler DCU, at man overnatter på campingpladser frem for at holde øde steder langs vejen.

 

Har du gas nok til efteråret og vinter?

Ved længere ferieperioder i ydersæsonen risikerer du at løbe tør for gas. For hvor der om sommeren som regel kun bruges gas til madlavning og drift af køleskab, stiller efteråret og vinteren helt andre krav til gasforbruget, fordi vognen skal varmes op.

Har du et absorptionskøleskab (der både kan køre på gas og strøm, red.), og lader det køre på strøm, sparer du på gassen, men du skal være klar over, at absorptionskøleskabene sluger meget strøm. Den løsning kan derfor kun anbefales, hvis campingpladsen har fast elpris, hvilket en del sydeuropæiske campingpladser har. Desuden er køleeffekten ofte lidt dårligere i absorptionskøleskabene, når de kører på strøm frem for gas.

Skal du afregne el efter forbrug, er det billigere at lade køleskabet køre på gas.

 

Overvej at købe lokalt

Hvor længe gassen holder, afhænger naturligvis både af vognens størrelse og isoleringsgrad, om man camperer i Nordeuropa eller i det sydlige Spanien, og hvor lunt man vil have det i sin vogn. Du kan sagtens købe gas i udlandet, hvilket ofte er billigere end i Danmark. Det er imidlertid en udfordring, at adapter- og regulatorområdet ikke er harmoniseret i EU, så ofte passer de udenlandske gasflasker ikke til de danske regulatorer.

I nogle tilfælde kan du hjemmefra købe adaptere, som løser problemet (forhør dig om mulighederne hos din campingforhandler), men ellers kan det anbefales at købe gas, slange og regulator i det land, du holder ferie i, og derpå få en lokal fagmand til at montere det, så det gøres korrekt. Husk at regulatoren skal være med 30 Mbar tryk, som de danske campingvogne er beregnet til.

For at drøje på gassen vælger nogle campister at få f.eks. en Truma Ultra Heat i vognen. Det er en elektrisk, termostatstyret anordning, som bygges ind i den eksisterende varmeovn (af en fagmand), og som giver en komfortabel varme, samtidig med at gasforbruget reduceres. Det elektriske varmesupplement er naturligvis billigst at bruge på pladser med fast elpris.

Har vognen elektrisk gulvvarme, er det et fint varmesupplement, men husk at det er en sekundær varmekilde. Du kan altså ikke forvente at opvarme vognen med gulvvarmen.

 

Husk forsikringen

Når du er væk i flere måneder, risikerer du at få brug for lægehjælp undervejs. Det blå sygesikringskort dækker i de øvrige EU-lande samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Kortet dækker udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår, som gælder for landets egne borgere. Hvis der er hel eller delvis egenbetaling for læge- eller sygehusbehandling for lokale borgere, gælder det således også for turister.

Generelt dækker det blå EU-kort ikke helt så godt, som det tidligere gule sygesikringskort gjorde. Akut hjælp hos en alarmcentral eller hjemtransport er eksempelvis ikke dækket. Du kan læse mere om det blå sygesikringskort i 'Husk at tjekke dit blå EU-sygesikringskort' under artiklen her.

Som alternativ til det blå EU-kort kan du overveje at tegne en rejseforsikring – tjek dog først om du allerede har én. Ofte kalder forsikringsselskaberne disse produkter for ”årsrejseforsikring”, hvilket er noget misvisende, fordi forsikringen ikke gælder i et helt år. Selskaberne har ofte en begrænsning, som siger, at årsrejseforsikringerne højst dækker i eksempelvis 30 eller 60 sammenhængende rejsedage. Tjek derfor policen inden afrejsen. Har du brug for yderligere dækning, bør du kontakte dit forsikringsselskab og høre om muligheder og priser.

Gasforbrug pr. time (gram pr. time)

De mest almindelige køleskabsmodeller bruger mellem 16,6 og 22,5 gram gas i timen, afhængig af model og mærkets størrelse. Et køleskab, som bruger 22,5 gram gas i timen, og som kører konstant, vil derfor bruge en 10 kg gasflaske i løbet af cirka 18 dage.

 

Køleskabe

Dometic 90 liter: 18,3 g/h

Dometic 115 liter: 20,2 g/h

Dometic 179 liter: 22,5 g/h

Thetford: 141 liter: 17,5 g/h

Thetford 180 liter: 16,6 g/h

 

Opvarmning er det, som for alvor tærer på gasreserverne, som det kan ses herunder. En Trumatic S3002 varmeovn bruger mellem 30 og 280 gram gas i timen, mens den større Trumatic S 5002 sluger mellem 60 og helt op til 480 gram i timen – og så får forbruget hurtigt ben at gå på.

 

Opvarmning af bodelen

Trumatic S 3002: 30-280 g/h

Trumatic S 5002: 60-480 g/h

Truma Combi 4: 160-320 g/h

Truma Combi 6: 160-480 g/h

 

Komfur

Lille brænder: 30-115 g/h

Mellem brænder: 45-130 g/h

Stor brænder: 55-160 g/h